Læsetid: 2 min.

Nye tider, nye ledelsesmetoder

Man kan ikke drive den offentlige sektor ved hjælp af ledelsesteorier hentet fra det private erhvervsliv, mener FOA. De vil derfor udvikle en ny form for velfærdsledelse, gennem en utraditionel alliance med CBS
De offentligt ansatte som hjemmehjælpere og sygeplejersker er blevet uselvstændige som følge af new public managementtanken, mener FOA. Bureaukratiet har ramt deres hverdag, og der er ikke plads til fagfolkenes egen logik i jagten på at holde indsnævrede budgetter.

De offentligt ansatte som hjemmehjælpere og sygeplejersker er blevet uselvstændige som følge af new public managementtanken, mener FOA. Bureaukratiet har ramt deres hverdag, og der er ikke plads til fagfolkenes egen logik i jagten på at holde indsnævrede budgetter.

Kristine Killerich

15. marts 2011

Den daglige virkelighed på en lang række offentlige institutioner som hjemmeplejen og sygehuse er i dag organiseret ud fra ledelsesteorier hentet fra det private erhvervsliv - det, der med et bredt begreb kaldes new public management.

Men den offentlige sektor kan ikke anskues og reguleres som en hvilken som helst småkagefabrik, mener formand for FOA, Dennis Kristensen. Problemet er nemlig, at new public management i alt for høj grad har været med til at gøre de offentligt ansatte uselvstændige ved at bureaukratisere deres dagligdag. FOA er derfor indgået i et samarbejde med blandt andre staten, Kommunernes Landsforening og CBS, Copenhagen Business School, med henblik på at udvikle nye ledelsesformer, der skal skræddersyes til ledere og ansatte i det offentlige.

»Det specielle er, at vores medlemmer ofte arbejder alene uden en leder ved sin side, i modsætning til folk, der står ved et samlebånd. Spørgsmålet er, hvordan man leder medarbejdere, der skal bruge deres evner og erfaring selvstændigt til at levere en håndholdt indsats i det daglige,« siger Dennis Kristensen, der for nylig i Information erkendte, at fagbevægelsen ikke tidligere har været gode nok til at kæmpe mod den omsiggribende detailstyring af den offentlige sektor.

En helt ny tilgang

Ifølge professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, Niels Åkerstrøm Andersen, handler det om at få plads til omsorgsaspektet i ledelse.

»New public management er ufølsom over for de enkelte systemers egen logik, og fokus er i stedet på de økonomiske gevinster. Der er ingen plads til for eksempel FOA's medlemmer i denne diskurs. Vi skal derfor have et ledelsessystem, der anerkender, at der ledes på omsorgsfeltet,« siger Niels Åkerstrøm Andersen, der i 2008 var medforfatter til bogen Velfærdsledelse. Han mener, at der er brug for at udvikle et nyt fælles sprog.

»Finansministeriets sprog er meget fastlåst i new public management, og derfor vil fagbevægelsen ikke bare slås inden for det sprog, men i stedet ændre hele diskursen for, hvordan man snakker om ledelse. Arenaen skal sættes på ny. Det kan CBS hjælpe med, « siger Niels Åkerstrøm.

Konkret har FOA, CBS, Kommunernes Landsforening og professionshøjskolen UCC indgået et samarbejde, der skal udvikle nye ledelsesmetoder til de tusindvis af ledere og mellemledere i den offentlige sektor. Projektet er sat i gang med 20 millioner kroner på finansloven i 2010, som en del af regeringens fokus på at forbedre ledelse. Pengene skal støtte kommunale projekter for at finde konkrete løsninger, der tilgodeser de ansattes behov for individuelt ansvar på arbejdspladsen, samtidig med at ledere, politikere og i sidste ende skattebetalende borgere ved, at de får noget for pengene.

Serie

Hva' gør vi nu, lille venstrefløj?

De borgerlige løsninger på samfundets problemer er kollapset. Befolkningen bliver mere og mere venstreorienteret. Venstrefløjen har alle muligheder, men hvad kan, tør og vil den?

Information går på jagt efter venstrefløjens bud på en ny politik. Pædagogik. Kunst. Seksualmoral. Krop. Økonomi. Og et ideal for det gode liv.

Vi spørger: Hvad betyder frigørelse, lighed og solidaritet i dag?

Seneste artikler

  • De borgerlige plageånder lover at revse rød blok

    23. april 2011
    De kritikere, der i 10 år har været i haserne på de borgerlige, skal måske snart til at sadle om til en ny kritik af en rød regering. Vil et regerings-skifte betyde, at Georg Metz, Rune Engelbrecht og Carsten Jensen får mere tid til haven og børnebørnene? Næppe, lyder det samstemmende
  • Oppositionen skal forblive opposition

    11. april 2011
    Mens de lyserøde partier helst vil glemme deres egne historiske rødder og engagement, består udfordringen for Enhedslisten i at udvikle og bevare principper, der hører hjemme i den socialistiske tradition
  • Kan fællesskab få en større plads i boligpolitikken?

    9. april 2011
    Kollektiver og bofællesskaber har trange kår, selv om fællesskab kan være en kur mod mange af vort samfunds problemer. Venstrefløjspartierne lover at arbejde for, at vi rykker tættere sammen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

Vist nok for første gang nogensinde er jeg enig med Dennis Kristensen :-)
Jeg tror eftehånden også, at en af de største forsyndelser især den nuværende regering har stået for, er den mildest talt firkantede og noget altmodiche måde, de ser privat og offentlig på. Det er vel nok blevet tydeligere og tydeligere for mange (næppe regeringen), at de meget håndfaste 90'er agtige dogmer ikke rigtigt slår til i 2011.
Men det bliver spændende at følge, især fordi det offentlige i mine øjne, qua sin enorme størrelse, er nødt til at tænke selvstændigt og fremadrettet. Det er ikke meget reel nytænkning, vi har set på dette område i umindelige tider - og det påstås jo blandt andet, at det er det, vi skal leve af i fremtiden. så bare klø på :-).

Michael Borregaard

New Public Management og praktiseringen af samme, er som skabt til VKO, det er skabt for folk med intentioner om at lyve samt manipulere om deres egentlige neoliberale intentioner - et mål som på mange punkter er nået gennem udenomspadleri samt en forvridning af det sandfærdiges billede og dettes gyldne snit.

New Public Management - har ene og alene, været med til, at dræbe princippet omkring forsvarlig vedligeholdelse gennem sit ensidige fokus på moderniseringer som vejen frem mod omkostningseffektivitet.

I kølvandet er skabt kontrol og konkurrence - begge størrelser har været med til, at fjerne fokus omkring princippet omkring forsvarlig vedligeholdelse før moderniseringsforanstaltninger. Fortolkningen af New Public Management har været med til, at man har givet til højre og venstre i stedet for at spare op - dermed har man negligeret princippet omkring forsvarlig vedligeholdelse.

Puha, 10 år er gået, og klokken er slået for topstyringen. Topstyring er på mange områder passé, og med til, at dræbe princippet omkring forsvarlig vedligeholdelse frem for moderniseringer - i den sidste ende, er al ledelse vel situationsbestemt, problemet er dog, at såvel Lars Løkke Rasmussen som Claus Hjort Frederiksen, mener sig nu i stand til, at vide hvordan man styrer alt økonomisk uden for deres kontorer, og på den måde, har de via deres topstyring været med til, at dræbe princippet om forsvarlig vedligeholdelse som supplement for at kunne foretage moderniseringer.

I dag står vi over for en situation hvor forsvarlig vedligeholdelse er i centrum - vedligeholdelseskontoen er dog tom, det er ikke nødvendigt, at vende kisten for at se hvad der er på kistebunden, for ud af ingenting, kommer ingenting.

Ifølge professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, Niels Åkerstrøm Andersen, handler det om at få plads til omsorgsaspektet i ledelse - er enig med Dennis Kristensen, enig i at det er nødvendigt, men også at de har sovet i timen.

Gennem en lille simplificering må man konkludere, at det handler vel ene og alene om, at lade folk gøre det de er bedst til, nemlig at arbejde, arbejde med alt andet end overflødigt papirs -og anden formuleringstvang.

I sidste måned, kunne man læse, at småbørn er bedre til at betjene en computer end snøre deres snørebånd - dette er også ved at ske for mange som arbejder i omsorgserhverv, de bruger desværre mere tid foran computeren, og har dermed glemt hvordan man snører de ældres snørebånd, med dét til følge, at risikoen for at falde i dem stiger - det siger vel i bund og grund sig selv.

I 1990erne havde det gamle Vejle Amt en ledelses-filosofi, der her situationsbestemt selvledelse. Og selv om medarbejderne i amtet, inkl. lærerne på de forskellige skoler, grinte en smule af det (ok, meget ;) ) så er det faktisk netop denne filosofi udi ledelse, vi skal tilbage til.

Situationsbestemt selvledelse handler nemlig om, at den enkelte medarbejder har kompetence og beføjelse til at tage de beslutninger, der skal tages ifht. de opgaver, som medarbejderen skal levere eller lave. Og at ledelsen stoler på medarbejdernes kompetencer i den henseende.

Og vi skal ej heller glemme, at det var Mogens Lykketoft og Poul Nyrop som i 1990erne startede med New Public Management, kraftig inspireret af Thatcher's UK og Reagan's USA.

Michael Borregaard

Enig med Karsten Aaen. Den situationsbestemte selvledelse er, at foretrække for fremtiden.

Det er ligeledes korrekt, at det var Mogens Lykketoft og Poul Nyrup som i 1990`erne startede med New Public Management - de skamred dog ikke princippet omkring en forsvarlig vedligeholdelse af økonomiens psykologiske søjler på samme beskæmmende måde som vi har set fra efter systemskiftet, gennem den ensidige fokus på moderniseringer af den økonomiske platform, frem for betydningen af de psykologiske søjler som bærer den.

Anne Marie Pedersen

Jeg synes det er et super initiativ - som rigtig nok skulle være kommet for 10 år siden. Man kan kun håbe, at det ikke bliver ved snakken.

Det helt store problem er efter min mening, at man i dagens Danmark har mistet tilliden til offentlige ansatte - skolelærere, sygeplejesker m.m.

Kontrol er dyrt, men det er også begrænsende. Langt de fleste mennesker har et indre drive, og de vil gerne gøre en forskel hver dag. De kan udtænke nye løsninger i situationen; det kan man ikke på et ledelseskontor langt væk fra der, hvor arbejdet foregår.

Henrik Brøndum

Jeg mener ikke der er noget galt i at vaere lidt tilbageskuende i denne sag. Den skotske praest der beskrev teorien bag den frie markedsoekonomi Adam Smith, mente f.eks. at uddannelsessektoren hoerte hjemme i det offentlige, fordi det var umuligt at maale vaerdien af dens output. De klassiske offentlige ledelsesinstrumenter, "kaldet", tryghed i ansaettelsen, hoejere loen (omend stadig lav) med ancienitet, flotte uniformer, respekten for jobbets udfoerelse etc. fulgte i mange aar med. Mine sporadiske observationer - baade indefra og udefra - af offentlig service der er blevet privatiseret, har pudsigt nok lagt stor vaegt paa disse dyder.