Læsetid: 2 min.

Portræt: Sagsbehandler med rod i konventionerne

Kendt og forkætret som dreven jurist og asylpolitisk strammer. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har som den eneste minister beholdt den taburet, hun havde under Anders Fogh Rasmussen. Selv ser hun sig som en ’avanceret sagsbehandler’
Kendt og forkætret som dreven jurist og asylpolitisk strammer. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har som den eneste minister beholdt den taburet, hun havde under Anders Fogh Rasmussen. Selv ser hun sig som en ’avanceret sagsbehandler’
2. marts 2011

Ord som redelig og respektabel klæber ikke længere nær så slidsikkert til hendes navn. Gentagne gange har hun klandret sine ansatte for i strid med FN-konventionen om statsløse at sagsbehandle »med skyklapper på«. Senest har Information afdækket, hvordan hun selv fra januar 2009, ifølge anonyme embedsmænd, har givet instrukser om en fortsat konventionsstridig sagsbehandling, mens hun holdt en orientering til Folketinget tilbage.

Og mens netop sagsbehandling er kernen i den nuværende misere, er det også på den baggrund, hun tidligere har forsvaret sin ministertaburet:

»En minister er jo bare en avanceret sagsbehandler,« sagde hun dengang. Senere blev det til, »jeg sagsbehandler ikke i medierne,« da hun i medierne blev konfronteret med en række fejl i indfødsretsprøven.

At være minister og samtidig klappe i som en østers kræver dog en særlig omhu. Den er stædigt blevet fastholdt af Birthe Rønn Hornbech, hvis retoriske strategi har fået sin egen betegnelse af professor i retorik Christian Kock, nemlig en »begrundet Hornbech«:

»Birthe Rønn Hornbech har utallige gange, især som integrationsminister, nægtet at svare, især med den begrundelse, at hun ikke kan udtale sig om ’enkeltsager. Denne teknik kan kaldes en begrundet Hornbech.«

Dobbeltgænger

Forestillingen om at kunne tjene folkestyret ved sin blotte mikrofonslukning indeholder et åbenlyst paradoks. Men det er ikke nyt for integrationsministeren. I mange år har hun haft en dobbeltgænger-identitet. For ofte har Birthe Rønn Hornbech på samme tid vist sig to steder.

På den ene side har der været den retskafne jurist, der i adskillige år har været medlem af Dansk Pressenævn, og som i 1996 foreslog at oprette et ministerium for retssikkerhed med et formål at stoppe lovsjusk. Her var politikeren, som nægtede at lovgive om, hvorvidt dommere må have tørklæder på, og som skrev, at hvis »det danske Folketing ligesom i diktaturer begynder at lovgive for den enkeltes sindelag (...) så må den kristne gøre oprør.« Det er den »borgerlige anstændighed«, der taler.

Men på den anden side har der været den asylpolitiske strammer Birthe Rønn Hornbech, hvis politiske liv har befundet sig på kanten af konventionerne.

En integrationsminister, som allerede i begyndelsen af 1990’erne designede den udlændingepolitik, der har været drejebogen for de sidste ti års udlændingepolitik. Her har kursen ikke været bestemt af noget »kristent oprør«:

»Udlændingedebatten har været skamredet af tolerancedjævlen. Men i begyndelsen af 1990’erne fandt vi i salen en debatform, der var dejligt fri for fordomme,« sagde hun i 2003.

På denne side befinder sig ministeren, hvis anstrengte smil bag en slukket mikrofon i Folketinget risikerer at skabe hende det største eftermæle. Og det er det smil, ministeren i de her dage for alvor kæmper for at opretholde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mandatar Torben Wilken

Nej Lasse Wamsler det er ikke Birthe Rønn Hornbech (V) som allerede i begyndelsen af 1990’erne designede den udlændingepolitik, der har været drejebogen for de sidste ti års udlændingepolitik.
Jeg ved ikke hvorfra de har den oplysning fra. Jeg ved den er forkert.

Udlændingepolitikken er Anders Fog Rasmussens politiske værk.

Birthe Rønn Hornbech var i mange år Anders Fog Rasmussens talerør. Det ved jeg og derfor vidste jeg også hvilken politik, der på Udlændingeområdet ville komme.

Sammen med Kenneth Wilson skabte vi derfor "Sveriges-løsningen" som blev præsenteret i Københavns Radio d. 16. marts 2002.

Birthe Rønn Hornbech var en af "Tanterne" som udformede de enkelte paragraffer i Lov L 150 Udlændingeloven 2002.

Birthe Rønn Hornbech blev ikke minister i Anders Fog Rasmussens første regering. Årsagen hertil var, at hun sammen med Karen jespersen, dengang (S), var alt for rabiat i valgkampen 2001. De blev betegnet som "De to Havgasser".

Bertel Haarder tog imod posten fordi han blev lovet Kommissærposten i EU som belønning. Ander Fog Rasmussen løb fra løftet, da kommissionsformand Boroso stillede Landbrugskommissær posten i udsigt, hvis Danmark kunne levere en kvinde, Reaktionen fra Bertel Haarder var: "En kønsskifteoperation der sætter jeg grænsen".

Birthe Rønn Hornbech´s kamp har længe været, at hun ikke ville havde ansvaret for at være den, der væltede regeringen ved at lægge sig ud med DF. Dette har skabt en kultur i ministeriet som er ganske syg.

Man skal ikke forvente, at den ærekære Birthe Rønn Hornbech vil indrømme sin "gidsels situation". Den er jo ikke ærefuld. Fruen er kommet i "Djævlens vold" udført af Peter Skaarup (DF) og praktisk aktivt udført af de to præster Søren Krarup (DF) og fætteren Jesper Langballe (DF). Dette er fakta.

I valgkampen, og under den, i 2001 (efterår) sagde Birthe Rønn Hornbech ligeud, at man burde lukke for familie-sammenføringer til tyrkere, pakistanere og somaliere. Hun sagde det ikke direkte, men indirekte mente hun vist, at fordi de var muslimer, havde de intet at gøre i Danmark.

Og ja, AFR stod bag den førte udlændinge-politik fra 2001/2002. Men må ej heller glemme, at det var SR-regeringen, der i 1999 indførte de stramninger, som gjorde det muligt for VKO at komme til magten, herunder tilknytnings-kravet (til Danmark).