Læsetid: 3 min.

Ralf Hemmingsen husker ikke centrale samtaler

Kammeradvokatens redegørelse afslører store huller i den 'udredning' af Penkowas forskning, som Ralf Hemmingsen satte sig selv i spidsen for tilbage i 2003. Rektor kan hverken huske, hvem han kontaktede, hvornår han ringede eller hvilke numre, han ringede til. KU's juridiske afdeling advarede ellers om, at manglende dokumentation kunne blive problematisk
Ét af de store ubesvarede spørgsmål er, hvem rektor Ralf Hemmingsen har haft telefonisk kontakt med fra firmaet, der skulle stå bag forsøgene i Spanien. Hemmingsen har nemlig ikke taget telefonnotat fra den eller de samtaler, hvor han angiveligt har fået bekræftet, at firmaet samarbejdede med Penkowa.

Ét af de store ubesvarede spørgsmål er, hvem rektor Ralf Hemmingsen har haft telefonisk kontakt med fra firmaet, der skulle stå bag forsøgene i Spanien. Hemmingsen har nemlig ikke taget telefonnotat fra den eller de samtaler, hvor han angiveligt har fået bekræftet, at firmaet samarbejdede med Penkowa.

Claus Bech

25. marts 2011

349327462. Det telefonnummer skulle angiveligt være vejen til, at Ralf Hemmingsen i efteråret 2003 kunne bekræfte Milena Penkowas rotteforsøg i Spanien. Problemet er bare, at nummeret mangler to cifre for overhovedet at være spansk. Det fremgår af Kammeradvokatens 700 sider lange redegørelse om Københavns Universitets ledelses håndtering af Penkowa-sagen. Ifølge professor ved Sundhedsvidenskab Niels Høiby bidrager oplysningen om det falske nummer til den opfattelse af, at man med Kammeradvokatens frifindelse af ledelsen på KU langtfra er kommet til bunds i sagen.

»Der er for meget slinger i valsen om hele den sag. Enten har ledelsen ikke undersøgt tingene godt nok, eller også er der bare blevet lukket ned for kritikken,« siger han og genfremfører kravet om en uvildig undersøgelse: »De lægger et slør ud, og hver gang man graver i det, finder man ud af, at tingene ikke holder,« siger Niels Høiby.

Et halvt år uden kontakt

Da der i forbindelse med Penkowas doktordisputats i sommeren 2003 blev sået tvivl om, hvorvidt Penkowas mange rotteforsøg havde fundet sted, tog Ralf Hemmingsen som daværende dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved KU, sagen i egen hånd.

Som det fremgår at et notat til bestyrelsen fra januar 2011, indledte Ralf Hemmingsen en »udredning« som omfattede kontakt til to parter: Penkowas spanske samarbejdspartner, forskeren Juan Hidalgo, samt det spanske medicinalfirma, hvor Penkowa angiveligt skulle have gennemført sine mange hundrede rotteforsøg.

Men i modsætning til samtalen med Hidalgo, der ifølge Ralf Hemmingsens eget telefonnotat finder sted 4. september 2003, findes der ingen form for dokumentation for samtalen med det spanske firma.

Samtalen med Hidalgo afslører ellers, at der i modsætning til, hvad Penkowa har forklaret, ikke har fundet forsøg med rotter sted på universitetet i Barcelona.

»Der er kun mus og ingen rotter i Barcelona,« citerer Hemmingsen den spanske forsker i telefonnotatet.

Senere på måneden ændrer Penkowa forklaring — nu skulle forsøgene være gennemført hos et medicinalfirma i Barcelona.

Men der findes ingen form for dokumentation for, at Hemmingsen efterfølgende skulle være gået videre med sagen.

I marts 2004 — et halvt år senere — sender universitetets afdeling for Personale og Jura en mail til Ralf Hemmingsen. Heri betoner man vigtigheden af, at dokumentationen omkring rotteforsøgene er på plads.

»Det ses ikke afklaret længere end, at MP (Milena Penkowa,
red.) 29. september har korrigeret sin oprindelige forklaring, at forsøgene skulle være foretaget hos samarbejdspartneren Juan Hidalgo, til at de er gennemført hos et medicinalfirma i Barcelona (Kan det verificeres og er det så godt nok?),« lyder det i henvendelsen til Ralf Hemmingsen, hvori det pointeres: »Vi skulle nødig risikere, at dette særskilte problem efterfølgende kan bruges (...) til at inkriminere fakultetet og/eller Milena Penkowa.«

Ingen konfrontation

Af Kammeradvokatens redegørelse fremgår det, at Ralf Hemmingsen ikke kan huske, hvem han har talt med. Som Kammeradvokaten konkluderer, virker det angivne spanske nummer ikke. Men Hemmingsen husker ifølge redegørelsen heller ikke, om de andre numre, han angivelig skulle have brugt for at komme i kontakt med det spanske firma, stammer fra Milena Penkowa eller Juan Hidalgo.

Til trods for, at Kammeradvokaten altså har konstateret, at det spanske nummer er falskt, nævner redegørelsen ikke et ord om, at Hemmingsen skulle have fået et andet nummer til en forskningsansvarlig i det spanske firma.

Kammeradvokaten kritiserer alene Hemmingsen for ikke at have lavet et telefonnotat.

Lektor på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing undrer sig over, at Kammeradvokaten i forbindelse med sin undersøgelse ikke gravede dybere for at finde svar på de manglende cifre:

»Det ville være nærliggende, hvis Kammeradvokaten havde ringet til Ralf Hemmingsen og spurgt til de to cifre,« siger han og tilføjer:

»Man kan undre sig lidt over, at Kammeradvokaten ikke har gjort sig anstrengelser for at opklare den sag — det burde kunne klares ret simpelt,« siger Sten Bønsing.

Gætteri

Kammeradvokat Karsten Hagel Sørensen forklarer, at det er tænkeligt, at Ralf Hemmingsen har forsøgt at få et mobilnummer til den spanske kilde.

— Hvorfor fremgår det ikke af rapporten, at Ralf Hemmingsen har fået et mobilnummer, som han har ringet op til?

»Fordi det er gætteri. Vi har ikke andet end hans redegørelse fra januar 2011, det er, hvad han kan huske. Hvad der ligger derudover, er gætteri,« siger Karsten Hagel Sørensen.

Information har forgæves forsøgt at få fat i Milena Penkowa for at høre, om hun eventuelt kan opklare, hvilket nummer hun i givet fald har forsynet Ralf Hemmingsen med. Ralf Hemmingsen selv har ikke ønsket at kommentere hændelsesforløbet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Sikken stank.
Men kammeradvokaten synes at mangle næse. Han generes ikke væsentligt af manglende notater, bortkomne papirer og dårlig hukommelse om netop de vigtigste detaljer eller finder det nødvendigt at afhøre væsentlige implicerede, før han afslutter sagen, som herefter stinker endnu mere.
Puha.

Jesper Hostrup Hansen

Hmm - prøv at google "+34 93 274 62". Her kommer bl.a. en adresse på en Dr. José Álvarez-Sabín, Hospital General de la Vall d’Hebron, som har noget med neurologi at gøre.

Henrik Brøndum

Er der en pointe i at inddrage den menneskelige faktor i denne sag? Alle maa vel vaere enige om, at der er stor sandsynlighed for at Milena Penkowa er en fantast, forfoerer og bedrager der har tryllebundet mange med sin intelligens, personlighed og charme.

Det er jo sket foer - ogsaa paa Koebenhavns Universitet, hvem husker ikke Soeren Ventegodt og hans Forskningscenter for Livskvalitet, der fik oekonomisk stoette fra 3 kvindelige socialdemokratiske ministre.

Personlig er jeg bl.a. elev af George Bernard Shaw, specielt hans saetning: "En gentleman siger aldrig - hvad sagde jeg!"

Det sker jeg ryster lidt paa haanden. Kurt Thorsen vader ind i en bank i Spanien med et garantidokument i haanden og faar udbetalt et laan paa 250 mio. kr. Dokumentet viser sig falsk og i oevrigt maa den danske finansielle institution PFA - der tilsyneladende har udstedt det, slet ikke goere dette paa grund af lovgivningsmaessige begraensninger.

Hvordan kunne han faa det laan? Selv har jeg nu i 8 aar drevet international forretning, er udstyret med diverse gold-credit cards etc. men maatte alligevel saette min egen mors gebis i pant for at blive fri for at forudbetale en parkeringsplads sidst jeg var paa de kanter.

Er der tale om en fejl-vurdering i forbindelse med en forfoerer, er det vel vigtigt at vurdere om en anden havde gjort det bedre i den forfoertes sted? Og ogsaa om vi skal indfoere kontrolprocedurer til sidste komma for at beskytte os mod disse forfoerere? Min erfaring siger at en overvaeldende procedurebog, netop giver forfoereren frit spil, medens den stakkels prokurator sidder med naesen i bogen.

Vi er vel alle enige om - selv os djoef'ere - at det er godt at folketing og regering ikke udelukkende bestaar af vores egen art. Det kan derimod undre, at netop videnskabsminister-posten ofte besaettes af folk uden overvaeldende akademisk baggrund.

Dette er der nu rettet noget op paa. Maaske lykkes det inden laenge helt at nedlaegge dette overfloedige ministerium. Den ligeledes overfloedige bestyrelse for Koebenhavns Universitet har svaekket sig selv med nogle besynderlige udtalelser. Rektor har faaet en rids i lakken.

Hvad tjener Koebenhavns Universitet. At levere god forskning og undervisning - eller efter aars undersogelser og millioner af skattekroner at kunne sige: "Hvad sagde jeg!"

Nå, Ralf, har du set skriften på væggen eller skal man ud i nok engang håbløs snadren om, hvem der sagde hvad?

Med andre ord: en rektor, der ikke vil forholde sig til et massivt krav fra egne og særdeles mange andre forskere om, at få klarlagt KU's ståsted i international sammenhæng, samt blødningen for al dansk forskning som helhed, med hensyn til Penkowa-sagen, står temmeligt svagt. Og det smitter i alvorlig grad også af på KU's bestyrelse.

Man kan som forsker ikke leve med, at skandalen forsøges nedtonet. Den må ganske enkelt klarlægges. Alternativet er, at den breder sig som ringe i vandet for dansk forskning generelt. Så se dog Ralf, at få hensynet til dansk forskning og dens internationale omdømme frem i skoene. Et godt råd: gå af!

Jeg kan heller ikke stå inde for dine forsøg på at få sagen talt hen over den siddende regerings frygt for at være part i sagen. Tværtimod.

Med venlig hilsen: magtfilosofien