Læsetid: 3 min.

Rønns ministerium ville 'justere konventionsfortolkning'

Det giver ifølge eksperter ingen mening, at Integrationsministeriet i halvandet år foregav at være i tvivl om en konvention, der ikke efterlader nogen rimelig tvivl. Eneste mulige forklaring er, at ministeriet ledte efter konventionsbrud, der kunne legitimere den danske praksis
'Jeg havde ikke troet, at hun ville blive fyret for det. Jeg havde slet ikke regnet med, at det ville komme så langt. Men det er fair nok, når man laver så store fejl.' Sådan sagde 23-årige Susanne i går, da Information talte kort med hende, efter det kom frem, at Lars Løkke Rasmussen havde afsat Birthe Rønn Hornbech som integrationsminister. 
 Information fortalte Susannes historie den 11. januar. Hun måtte vente i flere år på at få opfyldt sin drøm om at blive politibetjent, fordi hun gentagne gange fik ulovligt afslag på statsborgerskab. 
 'Selvfølgelig føler jeg mig meget uretfærdigt behandlet. Det gjorde jeg allerede fra starten, da jeg fik afslag. Jeg synes ikke det var fair, og slet ikke nu, efter alt det her er kommet frem, og det viser sig, at jeg havde ret til statsborgerskab for flere år siden,' siger Susanne og tilføjer: 'Der er mange andre end mig, der er blevet uretfærdigt behandlet i lang tid. Så jeg er selvfølgelig glad for, at de har indrømmet, at de har lavet en fejl.'

'Jeg havde ikke troet, at hun ville blive fyret for det. Jeg havde slet ikke regnet med, at det ville komme så langt. Men det er fair nok, når man laver så store fejl.' Sådan sagde 23-årige Susanne i går, da Information talte kort med hende, efter det kom frem, at Lars Løkke Rasmussen havde afsat Birthe Rønn Hornbech som integrationsminister.
Information fortalte Susannes historie den 11. januar. Hun måtte vente i flere år på at få opfyldt sin drøm om at blive politibetjent, fordi hun gentagne gange fik ulovligt afslag på statsborgerskab.
'Selvfølgelig føler jeg mig meget uretfærdigt behandlet. Det gjorde jeg allerede fra starten, da jeg fik afslag. Jeg synes ikke det var fair, og slet ikke nu, efter alt det her er kommet frem, og det viser sig, at jeg havde ret til statsborgerskab for flere år siden,' siger Susanne og tilføjer: 'Der er mange andre end mig, der er blevet uretfærdigt behandlet i lang tid. Så jeg er selvfølgelig glad for, at de har indrømmet, at de har lavet en fejl.'

Sigrid Nygaard

9. marts 2011

Halvandet år brugte Integrationsministeriet på at undersøge de øvrige nordiske landes fortolkning af FN-konventionen om statsløshed. For det kunne jo være, at de andre lande læste konventionen anderledes.

Sådan lyder forklaringen i forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs redegørelse i statsløsesagen.

Når integrationsministeriet igen og igen henvendte sig til Sverige, Norge, Finland og Island var det således, fordi ministeriet ville høre, »hvordan de andre nordiske lande administrerede til opfyldelse af konventionerne«, idet ministeriet ikke selv var sikker på, hvordan man »nærmere skulle udmønte konventionerne«.

Spørger man jurister, giver den forklaring imidlertid ingen mening. De henviser til, at FN-konventionen er ganske simpel, og at Information tidligere har afdækket, hvordan embedsmænd i Integrationsministeriet i forvejen vidste alt om dens betydning for de statsløses adgang til statsborgerskab.

»Til gengæld tyder redegørelsen på, at ministeriet ledte efter en praksis i de andre lande, der kunne legitimere en konventionsstridig praksis i Danmark,« siger folkeretsekspert ved Aarhus Universitet Jesper Lindholm.

Ingen mulig tvivl

Ifølge redegørelsen ledte Integrationsministeriet med de mange henvendelser til de nordiske lande efter oplysninger, der kunne »begrunde«, at ministeriet »kunne justere den konventionsfortolkning«, som Danmark allerede havde anlagt. Ministeriet ville således undersøge, om der ville kunne stilles flere krav til de statsløse »end dem, der fremgik umiddelbart af konventionens ordlyd«, som der står i redegørelsen.

Ifølge Jesper Lindholm er det imidlertid en absurd idé, at der skulle kunne stilles flere krav, end konventionen foreskriver.

»Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan få den tanke. Danmark har i forvejen valgt den mest restriktive fortolkning af 1961-konventionen ved at kræve, at statsløse født i Danmark skal indgive en ansøgning mellem det 18. og 21. år og derudover leve op til samtlige krav, som det i konventionen tillades staterne at opstille. Disse krav skal anses for at være udtømmende opregnet, dvs. at man ikke pludselig kan indføre flere og skrappere betingelser på baggrund af, hvad andre lande eventuelt måtte gøre,« siger Jesper Lindholm.

Hans kollega fra Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen er enig.

»Konventionen giver ikke rum til andre krav end dem, den oplister. Konventionen er udtømmende,« siger han og fortsætter: »Ministeriet foregiver at have været i tvivl om, hvilke betingelser de statsløse skal opfylde for at få statsborgerskab. Men faktum er, at der ikke kan være tvivl om de betingelser.«

Igen og igen

Første gang, de nordiske lande blev spurgt om den FN-konvention, som Danmark ikke overholdt, var ifølge redegørelsen i oktober 2008. Næste gang var i december samme år. I januar 2009 blev Birthe Rønn Hornbech så orienteret af sine embedsmænd om de nordiske svar, men de var ifølge ministerens vurdering ikke så klare, at ministeriet på den baggrund mente at kunne ændre praksis. Hun besluttede derfor, at FN-konventionen igen skulle tages op på et nordisk ministermøde i juli 2009, men ved mødet måtte Birthe Rønn blive hjemme, fordi hun havde fået svineinfluenza.

Birthe Rønns redegørelse viser, at både Sverige, Finland og Island giver statsløse født i landene en lempeligere adgang til statsborgerskab, end konventionen foreskriver som et minimum. Norge stiller ifølge redegørelsen krav til alle statsløse om, at de skal leve op til både vandels- og sprogkrav, men har ifølge redegørelsen »efterfølgende oplyst, at det følger af national ret, at internationale forpligtelser har forrang«. Med andre ord ser det altså ud til, at også Norge følger konventionen og heller ikke stiller krav til statsløse født i landet om, at de skal leve op til vandels- og sprogkrav.

Da Integrationsministeriet efter halvandet års bevidst fejlbehandling i januar 2010 besluttede at rette ind efter FN-konventionen, anlagde ministeriet de efter konventionen strengest mulige kriterier over for de statsløse.

Serie

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er det, der benævnes "Forsøg på destruktion af rettigheder".

De, der udarbejdede FNs Menneskerettighedserklæring, var opmærksomme på problemet. Forudseende som de var tilføjede de den sidste Artikel 30:

“Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder”.

Redaktørerne ville undgå fortolkningsfejl hos dem, der ville forsøge at ødelægge menneskerettighedserklæringen, fordi de var fjendtlige over for den.

Man ville dæmme op for totalitære strømninger.

http://menneskeret.dk/internationalt/fn/fn's+verdenserklæring

"Hun besluttede derfor, at FN-konventionen igen skulle tages op på et nordisk ministermøde i juli 2009, men ved mødet måtte Birthe Rønn blive hjemme, fordi hun havde fået svineinfluenza".

Til så vigtige og sjældne moder sender man da en suppleant, hvis ministeren bliver forhindret. At Rønn valgte ikke at sende en suppleant demonstrerer netop at hun havde lagt en taktik, der gik ud på at trække tiden ud så længe som muligt for på ulovlig vis sammen med topembedsmændene at gennemføre VKOs fremmedfjenske afvisningspolitik, og så satse på at det hele kunne fejes ind under gulvtæppet. Der bliver masser af tage fat i for undersøgelseskommissionen

"Det er i praksis umuligt at administrere i strid med menneskerettighederne i Danmark", sagde Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech i 1998. Hun blev desværre klogere.