Læsetid: 3 min.

'Så må man sikre sig mod tsunamier næste gang'

Selv om verden måske vil se flere uventede atomkatastrofer, har vi ikke andet valg end at sikre os bedst muligt, mener atomkraftfortaleren Povl L. Ølgaard. Brugen af atomkraft er i mangel af bedre
17. marts 2011

Tv-billederne af brændende reaktorbygninger i Japan har rystet den mangeårige fortaler for atomkraft, Povl L. Ølgaard, der er tidligere professor i reaktorteknik ved DTU. At et jordskælv på 8,9 på richterskalaen kunne ramme et atomkraftværk samtidig med en tsunami, var der ikke nogen, der havde regnet med, siger han.

»Det er en ekstrem begivenhed. Hvis det kun havde været et jordskælv, så havde alle reaktorerne lukket ned, som de skulle. Men så kom tsunamien og oversvømmede alle diesel-nødaggregaterne. Det vil sige, at kernekraftværkerne ikke får elektricitet, og så virker de pumper, der skal fjerne eftervarmen, ikke.«

Det rystende er, at tre reaktorer er ødelagt, og at det endnu er usikkert, hvor stort det radioaktive udslip bliver, siger Povl L. Ølgaard.

»Reaktorer er reaktorer, og det er penge, men udslippet kan medføre, at man skal evakuere zoner omkring værket. Det er også noget, der påvirker offentligheden.«

-Har det ændret dit syn på, i hvor høj grad verden kan satse på atomkraft?

»Nej, jeg mener, at kernekraft er en vigtig energikilde, fordi den ikke afgiver CO2, og fordi der er meget store energiressourcer i verdens uran- og thorium-forekomster.«

- Bør alene usikkerheden om situationen i Japan ikke mane til eftertanke?

»Jo, man vil selvfølgelig gennemgå alle systemerne og se, om der er noget, man kan gøre, så det bliver sikrere. Jeg vil blandt andet mene, at man bør anbringe sine dieselgeneratorer på en sådan måde, så de ikke kan blive ødelagt af en tsunami. Nu er tsunamier ikke det, der spiller den store rolle i Europa eller i USA, men i Japan er jeg da sikker på, at det er en af de ting, de gør.«

- Viser det her ikke, at vi har at gøre med en kraft, som vi ikke til alle tider kan kontrollere?

»Jeg mener, man kan lave sine kernekraftværker, så de kan klare de rystelser, naturkræfterne giver på den ene eller anden måde. Det er relativt simpelt at sikre sig, at man lægger sine nødforsyningsaggregater på en sådan måde, at de ikke bliver beskadiget af en tsunami.«

- Men det havde man ikke gjort. Ligesom man i Japan lige havde sikret atomkraftværkerne til at klare et jordskælv på 7 på richterskalaen, da jordskælvet på 8,9 ramte.

»Det er klart, så bliver man klogere. Men jeg mener, at kernekraft vil blive ved med at være der, for hvad får vi ellers energi fra? Sol og vind er udmærket, men dels er det dyrt, og dels er det der ikke hele tiden. Og kul vil vi ikke have på grund af klimaeffekten, og så er der ikke rigtig andet tilbage.«

- Så brugen af atomkraft er i mangel af bedre?

»Jeg kan ikke se andre alternativer.«

- Det taler vel for at udvikle nogle energiressourcer, som er mindre risikable?

»Ja, men hvilke? Jeg tror ikke på, at man kan opfinde en evighedsmaskine.«

- Er der ikke et klimahensyn i forhold til atomkraft?

»Det ændrer jo ikke på klimaet. Det kan forurene områder, hvor man kan være nødt til at sige, at der ikke må bo nogen. Men det har ikke noget med klimaet at gøre, det er et lokalt problem.«

- Hvor galt skal det gå, før vi må afstå fra atomkraft?

»Når der fremover sker noget, der er værre, end det man troede, der kunne ske, så må man sikre sig, at der er taget højde for det.«

- Så uanset hvad vi ser af ulykker, må vi prøve at sikre atomkraften så godt som muligt?

»Ja. Der kan jo også ske mange ulykker med andre anlæg, eksempelvis kemiske anlæg, og hvad gør man så. Ja, så finder man ud af, hvordan man sikrer anlægget, så det kan tåle det næste gang, der sker noget. Det her er en helt unik hændelse. Jeg kan ikke forestille mig, at noget lignende kan ske i Europa, heller ikke Østeuropa. Vel kan der komme et jordskælv, men aldrig noget deropad.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Havde man ikke regnet med, at en tsunami kunne rammet et atomkraftværk liggende på kysten til det hav, hvor alle de undersøiske jordskælv udløses?
Sig mig, ved professoren overhovedet hvordan tsunamier opstår?

Povl L. Ølgaard siger:
"Sol og vind er udmærket, men dels er det dyrt, og dels er det der ikke hele tiden. Og kul vil vi ikke have på grund af klimaeffekten, og så er der ikke rigtig andet tilbage."

Sol og vind er ikke dyrt. De fossile brændstoffer får 10 gange så store subsidier som de vedvarende energikilder. Hvis denne bortfaldt for begge, var sol og vind konkurrencedygtige.
Atomkraft er desuden ikke billigt. Slet ikke. Dels får atomkraften også subsidier, og dels er det dyrt at opføre kraftværkerne, og efter afbrænding af uranen, bliver omkostningerne til deponering eksternaliseret - dvs. det er samfundet, der i på menneskelig skala i uoverskuelig fremtid skal stå for opbevaringen, med hvad dertil hører af omkostninger. Prøv lige at faktorere dët ind i omkostningerne, og se hvordan atomkraft klarer sig.

Desuden er der andre typer vedvarende energi. Såsom bølgekraft og jordvarme, som begge vil være konstante. Derudover kan man bygge ekstra kapacitet, så de svingende produktionsenheder dækker hinanden, samtidig med, at man kigger mere internationalt på forsyningen. Hvis de danske vindmøller står stille, så kører de nok i Norge eller Spanien.

Derudover er der planer om et gigantisk solanlæg i Sahara, hvor solen altid skinner.

Povl, jeg synes du virker farvet af dit fag.

Jeg er 45 år gammel og har aldrig oplevet en Verden i hvilken P.L. Ølgaard ikke jævnligt får stillet en platform til rådighed til at sprede sine udokumenterede personlige meninger om a-kraft . Ligegyldigt hvad der er sket kan man være sikker på at Ølgaard dukker op og siger det ikke er slemt og at man i øvrigt kan bygge sig ud af det, naturligvis uden at påvirke A-krafts 'rentabilitet' ..

Det der ikke kunne ske, skete altså i et af verdens mest højteknologiske samfund, og har efterladt aktørerne fuldstændigt hjælpeløse.
Mennesket er jo ikke i stand til at forestille sig det værst tænkelige - førend det pludseligt optræder.

"Det kan forurene områder, hvor man kan være nødt til at sige, at der ikke må bo nogen."
Ja, og med en halveringstid på ca. 500 år, kan der jo nærmest ikke bo mennesker i millionbyen Tokyo i en overskuelig fremtid, med mindre selvfølgelig at man af "samfundøkonomiske grunde" accepterer at levealderen reduceres og antallet af kræfttilfælde eksploderer.

Uheldet i Japan viser blot at vi endnu ikke kan kontrollere det ukontrollerbare.

Så - nej tak...