
Venstres nye politiske ordfører Ellen Trane Nørby fik i sine unge dage i VU ry for at være 'rød', og det er et omdømme, hun aldrig rigtig er kommet af med. Rød er ellers næppe den rigtige betegnelse for den 31-årige kunsthistoriker - men et eller andet er der om snakken.
»Så sent som i forgårs på min Facebookprofil var der en, som mente, at jeg var den argeste socialist, der bare burde sælges til oppositionen. Det er nok kendetegnende for den måde, jeg er på. Der er altid nogen, der har syntes, at jeg var for liberal i ordets rigtige forstand,« siger hun.
Og måske er det også svaret på, hvorfor hun først i dag har fået titel af politisk ordfører, selv om hun allerede som nyvalgt luftede sine mini-sterambitioner og også tidligere har bejlet til den tunge post som politisk ordfører.
For selv om der er udbredt enighed både inden- og uden for Venstre om, at Ellen Trane Nørby er talentfuld og uhyre flittig, så har hun i årene, hvor regeringen har samarbejdet tæt med Dansk Folkeparti, ikke passet ind som frontfigur.
De sidste to gange, der har skullet fordeles ordførerposter, er valget i stedet for faldet på først hardlineren Inger Støjberg og siden Peter Christensen, der måske er Ellen Trane Nørbys diametrale modsætning.
Mens han var inkarnationen af en politisk ordfører, der kunne tale timevis på TV 2 News uden rigtig at nå til andet end overskrifterne, så er Ellen Trane Nørbys fremtoning anderledes kosmopolitisk og urban.
Opgør med oneliners
Hun taler ikke med en partisoldats forenklende automatik, og det kommer hun heller ikke til nu, fastholder hun.
»Både som medie-, social- og ligestillings-ordfører har jeg vægtet, at man skal kunne sit stof. Jeg er ikke til onelinere medmindre der er indhold i, og jeg vil ikke gøre politik til noget sort-hvidt. I en medieverden, hvor det ofte bliver overskrifterne, der tæller, er det min ambition alligevel at trække de store linjer op og få lidt mere sammenhæng i tingene.«
»Selvfølgelig er det også en politisk ordførers opgave at provokere, men provokation for provokationens skyld bliver ikke til min måde at arbejde på.«
- Du har også sagt, at du er dårlig til at levere 'de hurtige kommentarer til medierne'. Men dit job bliver nu at stå op klokken seks om morgenen og forklare Radioavisen på ti sekunder, hvorfor oppositionens politik er noget sludder. Hvordan skal du kunne det?
»Den gode formidler kan godt sige tingene på ti sekunder. Det skal bare være funderet i substans og ikke overskrifter. Min anke har gået på, at det er farligt, når politik bare bliver retorik og overskrifter.«
Ud af osteklokken
Apropos provokation og overskrifter, så understreger Ellen Trane Nørby også, at hun ikke er frygtelig begejstret for de seneste dages debat om assimilation frem for integration, som den nyudnævnte integrationsminister Søren Pind har ført an i.
»I Venstre har vi en integrationspolitik. Det havde vi i går, og det har vi i morgen, og derfor bruger jeg det ord. Ellers bliver det netop en debat om ordene,« siger hun og ville aldrig selv bruge ordet 'assimilation' om sine holdninger.
»Selvfølgelig skal folk blive en del af det danske samfund og lære det danske sprog, når de kommer hertil, men vi må lade være med at se på det, der skiller og i stedet se på det, vi kan blive enige om. Målet er at få folk til at føle sig hjemme i det nye samfund, de skal være en del af, selv om de selvfølgelig også selv skal gøre deres til det.«
- Nogen vil kalde Søren Pind nationalliberal. Hvilken slags liberal er du?
»Jeg er internationalist med stort I, og det har jeg aldrig lagt skjult på. Verden er større end Danmark, og vi må forholde os til, at vi er en del af en global verden. Vi skal have ind i den danske debat, at vi ikke lever hverken i en osteklokke eller et akvarium.«
- I en måling fra tirsdag står Venstre til sølle 18,6 procent. Hvad i al verden skal rette op på det?'
»Vi skal til at snakke om politik, og vi skal komme med vores bud på, hvordan vi løser samfundets udfordringer.«
- Men har I ikke hele tiden gjort det?
»Nej, de seneste par måneder har det været alt andet end politik. Der har været fokus på proces og personer og konflikter. Diskussionerne umiddelbart efter statsministerens nytårstale var i helt anderledes præget af de politiske visioner og forskellige bud på, hvordan Danmark skal se ud.«
- Hvor længe kan du blive ved med at tro på, at I vinder valget?
»Man skal ikke være i politik, hvis man ikke tror på det.«
Uanset hvad betragtes valget af Ellen Trane Nørby som Venstres forsøg på at skærpe deres egen politiske profil. En opgave, som bliver vigtigere end hensynet til DF og regeringens samlede politik, jo mere alt tyder på, at blå blok ikke kan bevare statsministerposten efter et valg.
Desuden har 'røde Ellen' måske held til at nå de kvindelige vælgere, som Venstre traditionelt har det svært med at overbevise.
Håber de mon på at de har fundet Johanne Schmidt-Nielsen i venstre?
Løkke har skam noget på alle hylder. Det ultraliberaler tæskehold - Pind, Trolex og Peter Christensen - der dels skal hente de frafaldne tilbage fra Team Saxo Bank , og dels skal pande SD+SF ned.
Og nu også en mere selvstændigt tænkende yngre
kvinde med et globalt udsyn og sans for kunst og kultur, der skal fange de kvindelige vælgere, der i stort tal vender ryggen til fadbamsen og hans parti af anløbne drengerøve.
Spøjst som venstreliberalisterne har behov for at spinne menneskelige følelser ved at lufte deres påståede indre røde holdninger. Var det ikke også Anders Fogh der var blevet kaldt 'Røde Anders' i gymnasiet...
Røde Anders ...jeg må ørle.
@Arne Lund
Og den hopper vi altså ikke på, hun ville jo ikke være på den post hvis hun ikke var enig med Løkke og hans 'parti af anløbne drengerøve' - fedt udtryk!!!
Peter Christensen i Aftenshowet fortæller en kræftsygdomshistorie, Ellen Trane promovere sig her som rød??
Undskyld mig, men vi har set og mærket, hvad Venstre indeholder .....i ti år!!!...10 år !!
Nedtrampning af meninger, der går imod Venstres.
Stimulering af grådigheden i mennesket.
Stigmatisering af mindretal
etc.
Jeg synes, de skal afløses hurtigst muligt helst med et kæmpe nederlag, så Venstre kan forstå, at deres vej ikke er danskernes.
promoverer
De Folketings debatter og andre debatter jeg har hørt, hvor Ellen Trane Nørby har deltaget, har jeg ikke hørt noget som helst der gør hende bare det mindste rød. Det er utroligt hvad medierne og Venstre kan finde på .
PS: I går i DR 2 s Debatten kom Harder også med Anker Jørgens som skræmme billede samtidig med at han sagde flere gange at denne krise var kommet ude fra. Derudover kom han med den at Fogh Rasmussen havde gjort Danmark gældfri. Han glemte bare at sige at Fogh Rasmussen heldigvis fulgte SR - regeringen 2010 –plan samt at afbetalingerne var gået hurtigere pga. de høje Nordsø oliepriser et stort afkast på pensionsopsparingen og en pæn indtjening på skibsfarten.
Automatsnakemaskinen gentager programet fra 1994-6 i èn uendelighed.
Intet nyt fra vestfronten.
Hun fik ikke formidlet sit budskab til mig i denne artikel på under 10 sekunder, men jeg fængende dog ved hendes verdenssybn; vi har osteklokken og akvariet eller den store internationale verden som hun ikke lægger skjul på. Hmmm. Der findes altså ingenting imellem? hmmm. Nåja, endnu en fanatiker...
Dorthe Sørensen: "De Folketings debatter og andre debatter jeg har hørt, hvor Ellen Trane Nørby har deltaget, har jeg ikke hørt noget som helst der gør hende bare det mindste rød"
Jeg kan sagtens hævde det samme om Astrid Kragh fra SF... Men det afhænger vel af den kontekst de optræder i...
»Vi skal til at snakke om politik, og vi skal komme med vores bud på, hvordan vi løser samfundets udfordringer,« siger hun.
» Men har I ikke hele tiden gjort det,« spørger journalisten
» Nej, de seneste par måneder har det været alt andet end politik ... ,« svarer hun
Hvor har hun mon opholdt sig de seneste snart ti år ???
Samfundets problemer er i høj grad skabt af hendes parti. Det er måske derfor hun mener, at problemer kan/ skal løses af Venstre ???
At der er folk på højrefløjen der kalder hende socialist er blot et udtryk for hvor lange ude de såkaldte liberale er.
N.S. Meyer
Astrid Kragh er dog mere rød end Ellen Trane Nørby. Det skulle hun vel også være, men du har ret i at fx Pernille Frahm (eller hvordan det staves) er meget mere rød end Astrid Kragh..
Kunne denne farveladesnak måske snart ophøre - og blive afløst af kvalificerende referencer til teoretiske og empiriske platforme som diverse politikere betjener sig af.
Betyder 'rød' at man tager udgangspunkt i en kritisk-dialektisk samfundforståelse? Eller at man blafrer med røven og bræger om solidaritet og rimelige rettigheder når det forekommer (magt- og karrieremæssigt) opportunt?
Ellen Thrane Nørbys dikotome verdensbillede (enten er man internationalist eller nationalist) beskriver på udmærket vis hvordan fordummende, flydende betegnere dominerer de politiske diskurser i den danske offentlighed.
'Så sent som i forgårs blev jeg kaldt for socialist'
Er det ikke mageløst? Jeg kan lige se for mig, hvordan Venstres Spinenhed har holdt brainstorm, hvordan sælger vi Ellen til Informations røde læsere. "Hvad med at sige hun er socialist," siger en af de villige gratis praktikanter, "nej vi siger at andre opfatter hende som rød," siger chefen, "er der nogen som har en oneliner?"
Hvis det lyder som en socialist, lugter som en socialist og begår sig som en socialist- så er det nok en socialist. Det bliver interessant at følge ETNs udvikling. Måske hun skulle skifte til SF allerede nu?
’Så sent som i forgårs blev jeg kaldt for socialist’
Nu huskede hun vel at sige tak ;-=
Hvis hun har det svært med DF, hvad laver hun så i Venstre. Kan forstå, at Uffe Elleman efter et langt liv i partiet ikke bare melder sig ud, men hun vil ovenikøbet være minister. Og som vi har set af sagen med Birthe Rønn, skal man som venstreminister gøre, som Dansk Folkeparti siger - og tage skylden på sig, når det går galt. Eller skyde den på andre - bare ikke DF.
Det kunne være interessant med en artikel, hvor man får en psykiater til at forklare, hvad der får et menneske til frivilligt at stræbe efter en sådan skæbne.
Mine kolleger krummede og spruttede spegepølsemad ud over avisen i frokostpausen. Den ene, ifølge hende selv, liberal. De mente, at hende Information-journalisten vist var røget lige i Venstre pressetjeneste fælde. Nu hvor jeg læser artiklen, forstår jeg hvad snakken handlede om.
Venstres nye politiske ordfører Ellen Trane Nørby fik i sine unge dage i VU ry for at være ‘rød’, og det er et omdømme, hun aldrig rigtig er kommet af med.
------------------------
tjae dengang da venstrefolkene var unge, sån' omkring opgøret mod feudaladel o.lign., er ( var ? ) det meste af venstre jo venstreorienterede.
Er der ikke en lovparagraf som forbyder sproglig voldtægt?
Jamen en køn bet pige er hun nu alligevel
Ellen er i hvert fald god til at sige alle de rigtige ting.
Indikerer, at hun er bevidst om, hvad der sælger, herunder hente marginal-stemmer.
Lidet hjælper det at sige de rigtige ting, hvis man gør noget forkert (endda ret konsekvent): melde sig ind i et tumbet parti, stemme med en gennemført moralsk korrumperet regering
Er det ikke temmelig ligegyldigt, hvad Ellens højreorienterede venner kalder hende på facebook? Jeg blir af og til kaldt kommunist af mine højreorienterede facebookvenner. Big deal.
ETN er venstrekvinde og dermed fortaler for en fortsættelse af det asociale og fremmedfjendske Danmark, et blå-sort flertal har skabt gennem de sidste 10 år. Ellers havde hun brugt sine talenter og kræfter et andet sted.
"Desuden har ‘røde Ellen’ måske held til at nå de kvindelige vælgere, som Venstre traditionelt har det svært med at overbevise."
"Spændende" gætteri. Og hvad bygges den tese på?
Hvad er det her? Et sammenkog af Ellens facebookaktivitet de sidste par dage?
Troværdige....tæskehold
Blå eller rød. De bevidste politikere, der evner det, forsøger alle at sige de rigtige ting -.troværdigt.
Allerede derfor bør en vælger altid være på vagt.
Set i det lys, er et tæskehold, der kalder en spade en spade, en god ting.
Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad Ellen Thrane Nørbys påståede "socialistiske" image at gøre?
Men det er muligvis min manglende fantasi, som gør at jeg har svært ved at få mening ud af Ole Chemnitz Larsens debatindlæg
Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad tæskehold har med Ellen Thrane Nørbys påståede “socialistiske” image at gøre?
Men det er muligvis min manglende fantasi, som gør at jeg har svært ved at få mening ud af Ole Chemnitz Larsens debatindlæg
(rettet tyrkfejl)
Det altid er dejligt med en spalte af progressiv gjalde, fra folk der er ligeså bitre over udviklingen som jeg selv.
Sætte dagsorden
Kære Per Møller. Har måske udtrykt mig for generelt, men for de fleste læsere af Information er socialist et plusord, som ETN udnytter.
En kneb, som et medlem af V-tæskeholdet aldrig vil anvende--også fordi det ville savne enhver troværdighed.
Med ordet socialist har ETN tilsyneladende også fået skabt en opmærksomhed, som hun ellers ikke ville have fået,
Og hvis opmærksomheden også kan skygge lidt for Rønn og de unge statsløse, er strategien en succes.
Pinds bastande udmeldinger skal nok også ses som en bevidst skygge-strategi.
Så fik man lært at stave til "one liner"-politik.
er der nogen der tør sætte penge på at hun holder til valget, ja jeg tør altså ikke, hun skal jo forsvarer ham hvad er det nu han hedder ham integrationsministeren, nu skal hun først have lært at rafle ellers går det da slet ikke,hun skal jo kunne tage med fadølsbamsen og der var det søren pind og peder christensen han drikker jo sodavand så det bliver ikke så sjovt, men de rafler jo om hvordan det skal gå danmark samtidig med de får fadølsbamser,så der er meget hun skal lærer, barer hun ikke hører efter hvad pornokongen jens rohde siger så skal det nok gå held og lykke
Altså hvis hun blev kaldt socialist i forgårs, så kan alle højrefløjssocialdemokrater med dårlig samvittighed alligevel godt stemme på venstre.
"Der er altid nogen, der har syntes, at jeg var for liberal i ordets rigtige forstand"
Men i virkeligheden er hun liberal i ordets forkerte forstand ;0)
Og ja...i avisernes gengivelser lyder ETN besnærende i overskriften, men når man læser artiklerne erfarer man, at hun mener det modsatte af hvad overskrifterne antyder.