Sagen om de statsløse

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kunne i dag bekræfte, at Birthe Rønn Hornbech fyres som Integrationsminister og udtræder af regeringen. Det sker som kulmination på et forløb, hvor ministeren efter Informations afsløringer af konventionsstridige afslag på ansøgninger om indfødsret til statsløse er kommet under pres. Vi gennemgår sagen, der fældede Rønn
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kunne i dag bekræfte, at Birthe Rønn Hornbech fyres som Integrationsminister og udtræder af regeringen. Det sker som kulmination på et forløb, hvor ministeren efter Informations afsløringer af konventionsstridige afslag på ansøgninger om indfødsret til statsløse er kommet under pres. Vi gennemgår sagen, der fældede Rønn
8. marts 2011

Informations afsløringer i skandalen om de statsløse unge kulminerede tirsdag formiddag med fyringen af kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Sagen, som Statsminister Lars Løkke Rasmussen nu vil have gransket af en uvildig undersøgelseskommission, begyndte med Informations afsløringer af integrationsministeriets ulovlige sagsbehandlingspraksis den 11. Januar i år, og har siden da udviklet sig dramatisk frem til dagens fyring af Rønn Hornbech.

Sagen, der fældede Rønn

Information kunne tirsdag den 11. januar fortælle, at Integrationsministeriet i flere år har givet statsløse unge afslag på statsborgerskab i strid med to FN-konventioner om statsløshed, ligesom ministeriet har undladt at informere de statsløse om deres rettigheder.

Læs artiklen: Efter flere års ulovlig praksis skiftede ministeren kurs

Siden har Information blandt andet kunnet fortælle, at nuværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) brød vejledningspligten, da hun undlod at informere de statsløse om deres rettigheder, og at ministeren ifølge jurister vil blive dømt for konventionsbrud, hvis hun ikke giver statsløse, der ifølge reglerne nu er blevet for gamle til at søge om statsborgerskab, en særlig mulighed for at søge, fordi de ikke tidligere har kunnet kende til deres særlige rettigheder.

Læs artiklen: Integrationsministeriet står til dom i sag om statsløse

Information har også kunnet dokumentere, at embedsmænd i Integrationsministeriet skrev detaljerede notater om FN-konventionernes betydning, ligesom de opfordrede andre lande i Europarådet til at følge konventionerne. Dette skete samtidig med at man brød reglerne om statsløshed.

Læs artiklen: Kortslutningen i ministeriet

Efter først at have afvist at forholde sig mere til sagen foretog Birthe Rønn Hornbech den 14. januar en kovending og orienterede i en pressemeddelelse om, at hun ville sætte embedsmænd i sit ministerium til at lave en hasteundersøgelse af sagen. Undersøgelsen lå færdig den 31. januar, og nu forklarede ministeren, at undersøgelsen alene var tiltænkt hende og hverken Folketinget eller offentligheden.

Læs artiklen: Birthe Rønn lover total oprydning

Ved et samråd afviste Birthe Rønn Hornbech at svare på, hvornår og hvordan hun selv blev opmærksom på den ulovlige sagsbehandling. Hun forklarede, at fejlbehandlingen må skyldes, at sagsbehandlerne i ministeriets Indfødsretskontor ikke har kendt til konventionerne om statsløshed.

Læs artiklen: 'Nu slukker jeg for mikrofonen, og jeg tænder den ikke igen'

Den 24. februar kunne Information fortælle at integrationsministeren senest i december 2008 blev klar over, at hendes ministerium i årevis havde givet ulovlige afslag til unge statsløse. Alligevel ventede Birthe Rønn til januar 2010 med at lovliggøre sagsbehandlingen.

Læs artiklen: Birthe Rønn ventede over et år med at rette op på ulovlig praksis

Den 29. februar brød embedsmænd i Integrationsministeriet tavsheden: Det var ministeren, der gav besked på at fortsætte konventionsstridig praksis, selv om hendes embedsmænd havde indstillet til, at Danmark skulle følge konventionerne.

Læs historien: Embedsmænd bryder nu tavsheden om Rønn og de statsløse

Den 8. marts kunne statsminister Lars Løkke Rasmussen bekræfte at Birthe Rønn Hornbech ophører som integrationsminister og udtræder af regeringen.

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

1961
FN’s konvention om begrænsning af statsløshed forpligter de tiltrædende lande til at give statsborgerskab til statsløse, hvis de er født og opvokset i opholdslandet og ikke er dømt for alvorlig kriminalitet.

1977
Danmark tiltræder FN konventionen om statsløshed.

1999
Indfødsretsloven ændres, men ændringen får umiddelbart ingen konsekvenser for statsløse. De kan opnå statsborgerskab ved erklæring til statsamterne, og tidligere kriminelle statsløse kan få statsborgerskab af Folketinget, hvis de ikke er blevet idømt fængselsstraf på over fem år.

2001
Det nyoprettede Integrationsministerium overtager sagerne om statsborgerskab fra Justitsministeriet.

2002
Danmark tiltræder den europæiske konvention om statsborgerret. Samme år: Integrationsminister Bertel Harder sender notat til Indfødsretsudvalget om bl.a. FN-konventionen.

2004
Indfødsretsloven strammes igen. Ifølge lovbemærkningerne skal unge statsløse fortsat kunne få statsborgerskab i henhold til FN-konventionen. Samme år: En chef og en tidligere chef i ministeriets Indfødsretskontor udgiver håndbog med udførlig omtale af FN-konventionen.

2005
V, K og DF strammer
kravene for at få statsborgerskab. Ifølge aftaleteksten skal rækkevidden af FN-konventionen udredes. Samme år: Rikke Hvilshøj afløser Bertel Haarder som minister.

2006
Integrationsministeriet retter forespørgsel til andre lande om deres praksis i forhold til FN-konventionen. Samme år: Rikke Hvilshøj forsikrer over for Institut for Menneskerettigheder, at FN-konventionen overholdes.

2007
Indfødsretsordførere fra V, K og DF mødes for at diskutere udredningen. Samme år: Birthe Rønn Hornbech afløser Rikke Hvilshøj som minister.

2008
V, K og DF reviderer den politiske aftale om statsborgerskab. Aftaleteksten nævner fortsat, at rækkevidden af FN-konventionen skal udredes. Samme år: Ifølge kilder i Integrationsministeriet henstiller Indfødsretskontoret i august til, at Birthe Rønn følger FN-konventionen. Rønn tiltræder ikke indstillingen, men beder i stedet om at få en undersøgelse af praksis i de nordiske lande.

2009
Indfødsretskontoret henstiller ifølge kilder i ministeriet for anden gang til, at ministeren følger FN-konventionen. Ministeren giver en instruks om at fortsætte med at give afslag, selv om hun er orienteret om, at det er konventionsstridigt. Embedsmændene forfatter et brev, som kan orientere Folketinget, men ministeren venter et år med at oversende det.

2010
I januar indstiller Indfødsretskontoret for tredje gang, at ministeren følger FN-konventionen. Denne gang tiltræder Birthe Rønn Hornbech indstillingen, og den 26. januar underskriver hun det brev, hvormed Folketinget orienteres. Brevet har ligget klar i 12 måender. Præcis samme brevdato har det senest dokumenterede ulovlige afslag på statsborgerskab til en ung statsløs, der er født og opvokset i Danmark. Da lovforslaget i efteråret diskuteres i Folketinget, er 35 statsløse optaget på loven. DF protesterer som eneste parti.

2011
Information afslører i midten af januar ministeriets årelange ulovlige praksis og manglende orientering om de statsløses rettigheder. Samme dag informerer ministeriet for første gang på sin hjemmeside om unge statsløses rettigheder. To dage senere bebuder ministeren i en pressemeddelelse en undersøgelse af sagen. Da undersøgelsen er færdig, forhindrer ministeren, at Folketinget og offentligheden må se den. På et samråd i Folketinget i februar afviser ministeren at svare på spørgsmål fra oppositionen og slukker for sin mikrofon. En uge senere lover ministeren, at alle statsløse, der kunne have fået statsborgerskab, hvis de havde kendt til 61-konventionen, nu vil få brev fra ministeriet. En uge senere pålægger Lars Løkke Rasmussen sin integrationsminister at udarbejde et notat om sagen til Folketinget.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Tom Paamand

Under Nyrup blev jurist Ole Espersen ansat til at opmuntre de nye baltiske stater og andre østersølande til at overholde menneskerettighederne. Han fandt hurtigt ud af, at de danske regler om indfødsret var næsten lige så slemme som Østblokkens, og skrev en rapport om det i 1996, der kritiserede samtlige danske regeringer, fra Nyrup og bagud.

I 1996 var de konkrete kriterier for dansk statsborgerskab ikke lovfæstede, men simpelthen hemmelige og kun kendte af Indfødsretsudvalget. Efter Ole Espersens kritik blev reglerne lovfæstede og offentlige. Så skrevet på hjemmesiden, og derpå fjernet igen - de skulle jo heller ikke ligne en invitation. Og så blev Ole Espersen fyret.

Information burde gribe fat i den gamle herre, og lave en offentlig gennemgang af hvad Ole Espersens kritik kom til at betyde for praksis og fortolkning af indfødsretten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Nielsen

Nu ved jeg, hvem det er, Birthe Rønn minder mig om. Det er jo Pingvinen fra Batman.

Det er ikke nemt at være retskaffen, når man lever i en kloak med præster og jakkesæt omkring sig.

Jeg håber, at man snart får renset ordentligt ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Nej, Søren, politikere går ikke længere med paraply. At gå med paraply har været den hårdeste moralske dom, en politiker kunne defameres med siden Munchen-aftalen. Hatespeech, der henviser til en politikertype der er retskaffen, civiliseret og morals habitus og integritet.

anbefalede denne kommentar