Nyhed
Læsetid: 2 min.

SF har tidligere anbefalet optjeningsprincip

Så sent som sidste efterår var to fremtrædende SF'ere ude og anbefale at se på den slags opsparingsprincipper i velfærdssystemet, som Villy Søvndal nu betegner som et grundlæggende opgør med hele den danske velfærdsmodel. Minister anklager SF for hykleri
Indland
29. marts 2011

Villy Søvndal gjorde det i Information i weekenden og han gentog sit budskab i går. SF er grundlæggende imod de optjeningsprincipper for adgang til dansk velfærd, som regeringen om kort tid vil præsentere et udkast til.

Men netop sådanne principper har SFs EU-ordfører, Pia Olsen Dyhr, været ude og anbefale over flere omgange.

På sin faste blog på Jyllands-Postens hjemmeside betegnede hun det som »problematisk«, at man efter EU-reglerne kun skal have betalt skat i Danmark i ti uger for at modtage kontanthjælp.

»Derfor vil SF foreslå, at vi arbejder for en ændring af EU-reglerne, så en EU-borger skal indbetale skat i f.eks. et år for at opnå samme rettigheder, som øvrige danske skatteborgere,« skrev hun dengang og i Børsen gentog hun kort før nytår sin opbakning til at undersøge mulighederne.

Også udlændingeordfører Astrid Krag har været fortaler for at dæmme op for udgiftspresset fra EU-borgere, der kan tage lukrative danske velfærdsydelser med sig hjem.

»Et udgiftspres, der i øvrigt kommer til at hvile på de danske skatteborgeres skuldre, og det er naturligvis ikke rimeligt,« sagde Astrid Krag i oktober til LOs ugebrev A4.

Støjberg: Hykleri

I dag erklærer Villy Søvndal sig altså som lodret modstander af optjeningsprincipper og det får beskæftigelsesminister Inger Støjberg til direkte at anklage SFerne for »hykleri i fuldt flor«.

»Det er mig en gåde, hvad SFs holdning efterhånden er. Man mener det ene den ene dag, når dét er opportunt at mene og så mener man noget andet den næste,« siger Inger Støjberg.

Men ifølge begge SFere er der ingen modsætning mellem, hvad de sagde tidligere, og hvad Villy Søvndal siger nu.

»Jeg er blevet klogere siden hen for den ændring af EU-reglerne, jeg var fortaler for, kan ikke lade sig gøre ifølge EU-retten,« forklarer således Pia Olsen Dyhr.

Men hun peger på, at SF stadig vil »lappe hullerne« ved dem, der vil »snyde velfærdsstaten« ved at få del i velfærdsydelser uden at bidrage til den.

»Det kunne for eksempel ske ved at indrette vores skattesystem på en mere begavet måde, så for eksempel børnepengene blev givet som fradrag i stedet. På den måde er det kun dem, der betaler skat i Danmark, der får glæde af dem,« siger hun.

Astrid Krag står helt inde for sine ord til A4, siger hun også dem om, at de mange »forskellige velfærdsmodeller« i EU »betyder, at der kommer et uhensigtsmæssigt pres på vores velfærdsmodel«.

»Jeg havde set frem til, at den arbejdsgruppe, der var nedsat, kunne give os en vurdering af omfanget over tid. Men hvor man i efteråret kunne have håbet, at vi fik en reel diskussion så er det her ikke et debatoplæg. Det er et valgoplæg fra regeringen,« siger hun.

Astrid Krag mener ikke, at problemerne har et omfang, der retfærdiggør at indføre brugerbetaling på sundhedsydelser, som regeringen ventes at foreslå.

»Der er andre midler, man kan tage i brug. Når det kommer til børnepenge, så kunne man måske indrette det sådan, at pengene går til børnene, så længe de bor i Danmark. Og der er mange andre muligheder,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske skulle Pia Olsen Dyhr have sat sig lidt bedre ind i tingene, før hun skrev det indlæg på sin blog.

En EU-borger, som har arbejdet i 10 uger, har kun ret til fortsat ophold og dermed kontanthjælp i 6 måneder, hvor vedkommende så skal forsøge at finde et nyt job.

Og desuden opstår situationen jo kun, hvis personen bliver arbejdsløs efter de 10 uger. Og hvor tit mon det egentlige lige sker i virkelighedens verden?

Har Pia Olsen Dyhr nogle tal for, at det skulle være en situation, der opstår så ofte, at der overhovedet er tale om et reelt problem, som det er værd at spilde sin tid med at diskutere? Eller forestiller Pia Olsen Dyhr sig bare alt muligt, uden at have kendskab til nogen form for tal, der kan underbygge hendes antagelser og formodninger?

Det pinlige her er vist mere, at Pia Olsen Dyhr og Astrid Krag har skrevet sådan noget udokumenteret vrøvl på deres blogs, end at Villy Søvndahl nu sætter tingene på plads og siger det indlysende fornuftige.

Ja, EU-borgere har ret til kontanthjælp efter danske regler, efter 10 uger, hvis de vel og mærke opfylder kravene. De må, som alle andre borgere, næsten intet eje. Og EU-borgere har ret til tage børnefamilie-ydelse (børnecheck) præcis som alle andre borgere i Damnmark (og i EU). Og det uanset, om børnene bor i Danmark eller ej.

Og udlændinge, der arbejder i Danmark, betaler altså også skat i Danmark...

Hvad der undrer mig mest i denne sammenhæng er egentlig, at nogen åbenbart forestiller sig, at det skulle være så fantastisk attraktivt at være dansk bistandsklient, at en masse borgere fra de andre EU-lande helt frivilligt vil opsøge den tilværelse.

Man forestiller sig åbenbart, at f.eks. en polak skulle sørge for at finde sig et job i Danmark (hvilket nok ikke er så nemt), og herefter sørge for at blive fyret efter 10 uger, så han kan modtage bistandshjælp i 6 måneder.

Men hvorfor tror man, at dette er en attraktiv og fristende mulighed for en polak? Han kan jo let tjene både 2 og 3 gange så meget ved at arbejde i Danmark som ved at modtage bistandshjælp. Så hvorfor skulle han ikke vælge at gøre det, når han nu alligevel skal være væk fra hjemstavn, venner og måske også familie?

Sagen er jo den, at det sociale sikkerhedsnet er netop det - et sikkerhedsnet.

Hvis jeg tegner en brandforsikring, så dækker den med det samme, og jeg får penge fra forsikringen, også selvom mit hus brænder ned 3 uger senere.

Men hvis en polak flytter til Danmark for at arbejde, så mener de unge SF´ere altså åbenbart, at forsikringen først skal dække 12 måneder efter, at han er begyndt at betale til den.

Jamen hvorfor da? Hvad er problemet? Og skal polakken så også have penge tilbage i skat, når han nu ikke får den forsikringsdækning, som han rent faktisk betaler til?