Læsetid: 3 min.

Socialrådgivere: Fokus på økonomi gavner sagsbehandling

Fokus på økonomien har kvalificeret den socialfaglige indsats over for handicappede borgere, mener 40 procent af socialrådgiverne ifølge en ny undersøgelse. Venstres politiske ordfører glæder sig, men socialrådgivernes formand advarer om, at udviklingen går i den gale retning
15. marts 2011

»Det er udmærket, at vi socialrådgivere bliver mere prisbevidste - det gør også, at vi bliver bedre til at stille krav til tilbuddene.«

Ovenstående er en socialrådgivers udlægning af, hvad den massive fokus på økonomi betyder for sagsbehandlingen.

Kommentaren er hentet fra en ny undersøgelse blandt 236 socialrådgivere på handicapområdet, og mere end 40 procent angiver, at den øgede økonomiske fokus faktisk har forbedret sagsbehandlingen: »... det er sundt for alle at være kritisk over for, hvad vi får for pengene, fordi det hundedyre tilbud ikke behøver at være det bedste...,« lyder en anden kommentar fra undersøgelsen.

Og det økonomiske fokus' gavnlige effekt på sagsbehandlingen falder i god jord hos Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby:

»Det glæder mig rigtig meget, at det nu også er bredt anerkendt blandt socialrådgiverne, at vi ikke nødvendigvis sikrer det bedste tilbud ved bare at pøse penge ud,« siger hun.

Kan du sige nej?

Ifølge undersøgelsen mener 80 pct. af rådgiverne, at økonomien spiller en større rolle end den socialfaglige vurdering, når der skal træffes beslutninger om foranstaltninger.

Til trods for, at det økonomiske fokus altså ikke kun er af det dårlige, mener formand for Socialrådgiverforeningen, Bettina Post, at optimismen blandt de ansatte primært er udtryk for, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

»Det er godt, at der er visse positive konsekvenser af de mange besparelser. Men undersøgelsen dokumenterer jo altså også, at sparekravene har mange virkelig skadelige konsekvenser,« siger hun.

67 pct. af de adspurgte socialrådgivere ser dog også en mere trist side af sparemønten. De angiver nemlig, at de i høj eller nogen grad oplever, at økonomien forringer muligheden for at varetage den handicappedes rettigheder efter den sociale lovgivning. En nyuddannet socialrådgiver beskriver ifølge undersøgelsen sin oplevelse således:

»...var til tre samtaler i tre afdelinger for handicap og psykiatri, hvor spørgsmål om at kunne sige nej til borgere og økonomi fyldte meget i samtalen.«

Ifølge Bettina Post dokumenterer det en bekymrende udvikling:

»Tidligere så vi først på, hvordan vi bedst muligt kunne hjælpe til, at den handicappede kan få en tilværelse mest muligt på lige fod med andre borgere. Nu er fokus rettet på muligheden for at sige nej. Det er en bagvendt måde at se på rettigheder på. Som borgere går vi rundt med en ide om, at vi nok ikke kan få noget fra det offentlige. Det er en stærk uheldig konsekvens af, at økonomerne har sat sig på dagsordenen med et motto om, at »det kan I godt glemme«.«

Plads til forskellighed

Men Ellen Trane Nørby afviser, at økonomien står over loven. Hun henviser til, at Serviceloven er klar:

»Man skal tage hensyn til de handicappedes behov for at kunne klare sig i samfundet. Men der er ingen dokumentation for, at det dyreste er det bedste« siger V-ordføreren og tilføjer, at Danmark prismæssigt ligger over de andre nordiske lande i velfærdsniveau.

»Derfor er vi nødt til at være langt mere bevidste om økonomi, uden at der bliver tale om discounttilbud. For det er heller ikke tilfældet i Norge eller Sverige.«

Ifølge undersøgelsen har 43 pct. af rådgiverne oplevet, at der ikke var råd til de foranstaltninger, som han eller hun mente var fagligt nødvendige. Blandt kommentarerne i undersøgelsen er der også en efterspørgsel på en diskussion af, hvad der reelt er råd til: »... Vort udgiftsniveau stiger og stiger. Enkelte sager slår bunden ud af kommunekassen. Besparelserne hentes på de mange. Dén diskussion savner jeg en kvalificeret snak om...,« skriver en socialrådgiver.

Og behovet for en debat kan både Bettina Post og Ellen Trane Nørby enes om. Venstres ordfører peger på behovet for, at socialrådgiverne skal kunne træffe forskellige afgørelser i sager.

»Fordi en borger får noget, betyder det ikke, at alle har ret til det samme. Hvis ikke man respekterer det, vil kommunerne sige nej til alle af frygt for de økonomiske konsekvenser. Det er en vigtigt debat at tage både kommunalt og på landspolitisk plan,« siger Ellen Trane Nørby.

Også Bettina Post hilser debatten om, hvem der skal have og hvor meget, velkommen.

»Noget af det som diskuteres på kommunalt chefniveau, er, hvad man stiller op med borgere, som har en stor villa med udsigt over vandet, og som efter at være blevet ramt af et handicap kræver, at kommunen skal sikre dem en handicapvenlig bolig af samme herlighedsværdi. Der kan man diskutere, om man kan forvente at blive på samme niveau som før,« siger Bettina Post og tilføjer:

»Men når en ansøgning om en el-scooter bliver til en debat om et forbrugsgode eller et hjælpemiddel, så skrider det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anna Kniep
Anna Kniep anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu