Nyhed
Læsetid: 4 min.

Søvndal: Regeringen overdriver truslen mod vores velfærd

SF-formand Villy Søvndal afviser nu blankt regeringens ønske om generelle optjeningsprincipper i velfærden og beskylder direkte regeringen for at bruge ufine metoder og tomme trusler om europæisk velfærdsturisme for at få danskerne til at acceptere et opgør med den danske model
Villy Søvndal kritiserer nu regeringen for tomme trusler om, at Danmark vil blive løbet over ende, hvis vi ikke ændrer på vores velfærdssamfund.

Villy Søvndal kritiserer nu regeringen for tomme trusler om, at Danmark vil blive løbet over ende, hvis vi ikke ændrer på vores velfærdssamfund.

Claus Bech

Indland
26. marts 2011

SF's formand, Villy Søvndal, samler nu den handske op, som regeringen har kastet forud for det kommende valg, og afviser blankt ideen om optjeningsprincipper på en række velfærdsområder. Ifølge regeringen skulle disse principper ellers bl.a. sikre Danmark mod, at indvandrere fra hele Europa med EU-domstolen i ryggen kommer hertil for at snylte på de danske velfærdsgoder.

Oppositionen har hidtil holdt lav profil om de beregninger af udlændinges omkostninger for det danske samfund, som Dansk Folkeparti har bestilt, og på det nærmeste støttet den regeringsnedsatte arbejdsgruppe, der inden valget skal barsle med forslag om optjeningsprincipper inden for bl.a. sundhed og uddannelse, men nu går Villy Søvndal til modangreb og beskylder regeringen for at skræmme befolkningen med tomme trusler.

»Lars Løkke Rasmussen (V) har hele tiden haft et ønske om at erstatte det nuværende velfærdssamfund med et forsikringssamfund. Det er den overordnede dagsorden, og det, vi ser nu, er, at han bruger den her påståede trussel fra udlandet som brækjern til at indføre brugerbetaling og optjeningsprincipper på en række områder,« siger Villy Søvndal.

En garanti

Han mener godt, at det kan betrages som en garanti om, at SF ikke vil acceptere generelle optjeningsprincipper, når debatten med garanti bliver en del af valgkampen.

»Ja, på den måde, at selv om man måske godt kan se på, om f.eks. udbetalingen af børnechecken virker hensigtsmæssigt, så kan jeg love, at de vil få kamp til stregen på det, som jeg tror bliver et generelt opgør om den universelle velfærd. Den lige og frie adgang til ydelser har ikke alene været et gode for menneskerne, der bor her i landet. Men det har også gjort os til et stærkt samfund, og den model er værd at kæmpe et stort slagsmål for,« siger Søvndal.

»Regeringens strateg Claus Hjort Frederiksen (V) har jo flere gange redegjort for, at det grundlæggende opgør med velfærdsmodellen skal komme i små doser, så folk kan vænne sig til det, og jeg ser det her som et led i regeringens — ikke alene Venstres, men også Konservatives og Liberal Alliances — ønske om et grundlæggende opgør, men det er ikke pænt og ikke smukt, at de bruger EU-domstolen og den her trussel om, at andre EU-borgere skulle komme hertil for at udnytte velfærdssamfundet,« siger han og henviser til de seneste dages debat.

Forleden skrev den afgåede integrationsminister Bir-the Rønn Hornbech (V) i en kronik i Berlingske, at EU-domstolen ikke bare truer med at underminere den danske udlændingelov på f.eks. familiesammenføringsområdet, men desuden åbner portene for europæiske migranter, der vil udnytte og udhule den danske velfærd.

Hvilken turisme?

Men som Information de seneste dage har beskrevet, så er det en frygt, som Danmark står ret alene med i Europa, og en række førende europæiske forskere er enige om, at forudsigelserne om en omfattende social turisme, der gennem det europæiske fællesskabs historie fra tid til anden har været et hedt debatemne i mange lande, aldrig har vist sig at holde stik.

Og de relativt få, der har valgt at benytte reglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed, har generelt netop ikke søgt mod de traditionelle velfærdsstater og har i høj grad vist sig at bidrage til — snarere end at belaste — de offentlige budgetter.

»Det bliver i den kommende tid meget vigtigt at være optaget af dokumentation i stedet for ideologiske udsagn i den her debat. Når jeg lytter til alle de eksperter, der ytrer sig i denne debat, så er det jo tydeligt, at tanken om, at folk skulle komme her til Danmark for at hamstre og udnytte vores velfærdssamfund, er vildt overdrevet,« siger Villy Søvndal.

Han er godt klar over, at det er VKO's strategi at gøre det kommende valg til endnu et udlændingevalg, som man har haft stor succes med ved det tre forudgående valg, men ikke desto mindre mener han, at oppositionen skal turde kaste sig ud i slagsmålet.

»Jeg vil da ikke udelukke, at de vil forsøge igen, men jeg tror, det bliver vanskeligere denne gang. Hvis man kigger på, hvad folk er optaget af, så er det i langt højere grad velfærden, besparelser i kommunerne, krisen, arbejdsløshed og spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.«

— Socialdemokraterne har jo tidligere været bange for at tage opgør med regeringen, når det handler om udlændinge. Tror du, de tør tage den her debat, når den helt sikkert kommer i valgkampen?

»Det tør jeg ikke sige, det må Socialdemokraterne stå til ansvar for. Men Socialdemokraterne har en meget stor andel af æren for det danske velfærdssamfund, så jeg antager, at de også vil kaste sig ind i kampen for at forsvare det.«

— Har SF og oppositionen været klare nok i mælet? I har jo f.eks. støttet den arbejdsgruppe, der skulle se på optjeningsprincipper.

»Det ved jeg ikke. Det kan man altid diskutere, men nu siger jeg, hvad jeg mener, og så må vi tage kampen herfra.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Godt kørt Villy!

Endelig kommer fløjshanskerne af!

Alt hvad de borgerlige har gjort er at dæmonisere, og nære sig af frygt som dødens igle.

Så nu skal alle de svage der lige er blevet kørt ud på sidelinjen, efter de sidste sparerunder, ha det sidste skub ud over afgrunden.

Det vel at mærke folk, der har været med til at betale.

Liliane Morriello

Der er én og kun én fare for den danske velfærdsmodel, og det er den gruppe af mennesker der sidder til højre for midten i folketinget.

Ja godt gået af Villy Søvndahl. Og det her vil SF også kunne vinde nogen af de stemmer tilbage på, som de tabte under debatten om VKO-regeringens pointsystem for familiesammenføringer, som både de og socialdemokraterne nærmest skulle tvinges til at tage afstand fra.

Villy har en rigtig god sag her, dels fordi han grundlæggende har ret, dels fordi et flertal af danskerne ikke er tilhængere af Foghs "minimalstat". Så ingen grund til at være bange for og undvige den debat.

Anne Wilsted Christensen

Villy Søvndal har måske læst Information i går - det kan jo give idéer, der gør avisens historie ære som frihedskampens blad! Menneskeheden har brug for politikere, der tør gå imod den europæiske højredrejning!

Morten Kjeldgaard

»Lars Løkke Rasmussen (V) har hele tiden haft et ønske om at erstatte det nuværende velfærdssamfund med et forsikringssamfund..«, siger Villy Søvndal.

Nuvel, velfærdssamfundet er et forsikringssystem, som vi alle betaler til via skatten. Den eneste forskel er, at i Lars Løkke Rasmussens model er der skudt et fedtlag af hans vælgere og venner ind, som skal udtrække enorme profitter til sig selv. Og mon der så ikke falder en luns af til Venstrepolitikerne?

ja godt gået - vi mangler nogle rigtige mænd der taler de forbruger kapitalister stærkt imod.
Velfærd, fri uddannelse og fri sundhed er oplagt.
Men at det bliver en spekulationskrig i spejlbilledet af tanker om bare at investerere, forbruge, købe, bygge, smide ud, forurene er ikke velfærd.
Velfærd er som det er sagt, at alle færdes vel, sørger for at være nøjsomme (forurening og forbrug), behandle hinanden godt (uddannelse og sundhed og ældre bl.a.) og på den måde implementere moral ind i måden at færdes på, set i forhold økologi og menneskerettigheder.

Jesper Wendt:
"Så nu skal alle de svage der lige er blevet kørt ud på sidelinjen, efter de sidste sparerunder, ha det sidste skub ud over afgrunden.

Det vel at mærke folk, der har været med til at betale."

Et sådant argument er komplet ligegyldigt, såfremt vi har universalitet for alle. Hvem der har betalt eller ej er ikke interessant, tværtom er det en dysfunktionel diskurs at installere i statens forpligtelse på at sikre velfærd til alle.

Staten skal alene sikre at dé som har råd, bidrager.

Morten Kjeldgaard:
"Nuvel, velfærdssamfundet er et forsikringssystem, som vi alle betaler til via skatten."
Nej, velfærdsstaten (bemærk forskellen på velfærdsstat og velfærdssamfund) er karakteriseret ved at man ikke forsikrer sig. Man har ret til velfærd, uanset om man betaler skat eller ej. Dette er det basale princip. Velfærdsstaten er et værdiomfordelingssystem.

Liliane Morriello

Velfærdssamfundet i modsætning til velstandssamfundet, er i bund og grund en måde til at skabe mere lighed i samfundet, og jo mere lighed, jo bedre for alle.

Hvis din nabo har en husforsikring i samme selskab som dig selv, og hans hus brander ned til grunden, og forsikringsselskabet finansiere bygningen af et nyt hus, er der vist ingen der finder mærkeligt eller forkert, selv om alle kunderne i selskabet reelt har været med til at betale for dette nye hus. Sådan er vilkårene, også indenfor velfærdssystemet, at man reelt set ikke behøver at have betalt skat for at kunne nyde godt af velfærdssamfundet finder jeg da helt i orden, for har den unge der ikke kan finde et arbejde ikke selv betalt skat så skal hans forældre nok have gjort det.

Mvh

Dette såkaldte hul i velfærdssystemet, har VKO haft 10 år til at lukke, hvor er det først et problem nu.

Men der er en del brancher i Danmark der er under meget stærkt pres, af folk fra andre eu lande bl.a. maler, landbrugsarbejder osv. dette bør man også se på.

At ændre på skattefradraget, så der er en mindste skattebetaling før man får sit fradrag, er helt sikkert en mulighed, for at sikre at folk der arbejder i Danmark også betaler lidt skat i danmark, at gøre børnecheck til fradrag også er en mulighed,

Men alt i alt er det danskerne, der som gruppe der modtager alt for meget fra staten, og med et underskud på 90 mia, der på meget mystisk vis blev rundet ned til 50 mia, så vi slap fra en EU henvisning i et valgår, er hovedproblemet.

Liliane Morriello

Problemet er at de 25% mest velstillede og kapitalfonde, virksomheder og selvstændige, ikke er villige til at tage del i det fælles ansvar det er at have en velfærdsstat, da deres mål er til enhver tid at øge deres profitmargen.

Liliane:
En velfærdsstat er karakteriseret ved at staten har ansvaret for at sikre velfærd til alle. Et velfærdssamfund er karakteriseret ved at samme ansvar er mere diffust; det kan pålægges forskellige aktører (civilsamfund, marked, stat osv.), hvilket gør forsyningsforpligtelsen plastisk.

Man kan naturligvis være tilhænger af den ene eller anden model, herunder naturligvis overveje hvilken som giver den mest entydige sikkerhed for princippet om velfærd til alle.

Liliane Morriello

Måske roder jeg lidt rundt i begreberne, jeg mener vi skal have et system hvor den enkelte borger et sikret, når tingene går galt. Abejdsløshed, sygdom, ulykke eller lignende. Ligesom der skal være lige og fri adgang til undervisning og behandling i sundhedssystemet.

Systemet skal sikre at ingen tabes og at ingen glider ned i fattigdom og udstødelse, at alle betragtes som ligeværdige borgere uanset hvilken situation de måtte befinde sig i, gensidig og empatisk respekt.

Mvh

Søren Kristensen

Det er med velfærdssamfundet lidt som med Christiania - det er slidt og trænger til fornyelse og man kan sagtens buldoze det væk, men så får man det aldrig tilbage og det er der sikkert mange som ikke har noget imod, især blandt dem der aldrig kommer der. Det gælder i øvrigt overalt, at det er meget nemmere at bryde ned end at bygge op og vedligeholde. Derfor er vi på vej til "engangssamfundet" - som er lige til at smide i skraldespanden og hvad bliver mon det næste? "instant society" - det øjeblikkelige samfund, hvor ingen forberedelse er nødvendig og alle ønsker efterkommes med det samme (hvis man har penge selvfølgelig). Tilsæt kun vand og omrør.

Med det jo ikke helt ufortjente ry for at være et samfund af racistiske, smålige, arrogante, navlepillende nationalister er faren for en invasion af EU borgere som velfærdsturister i realiteten ikke særlig stor.

Vågn op Danmark, det er efterhånden længe siden at verden udenfor har betragtet dig som et venligt, tolerant og solidarisk mønsterland som resten af Europa og hele verden kunne lære noget af.

Hanne Christensen

Løkke og Hjort Frederiksen har kæmpet for at overgå fra et skattefinansieret til et forsikringsbaseret system. Enig.

For det første synes jeg, det er særdeles problematisk, at dette er sket uden aviserne har brugt særligt meget blæk på den forandring. I stedet har pressen ladet sig fange ind af VKOs retorik, og ladet sig tryllebinde af de hadhetz kampagner, VKO har ført mod udlændinge, syge og ledige.

Og oppositionen har tilmed ladet sig rive med. Det er ganske beskæmmende og se, hvad Løkke og Hjorts kamp har ført med sig af fattigdom og brud på menneskerettigheder. For det har ikke været skøn skue. Oppositionen har nok følt sig nødsaget til at følge sporet visse skridt pga den totalt ensidige pressedækning og –opbakning til Løkke og Hjorts linie.

Det er tilmed særdeles udemokratisk at gennemføre samfundsgribende ændringer – med falsk dagsorden. Det bør foregå for åben skærm og på helt demokratiske præmisser, hvilket kræver åbenhed om, hvad det egentlig er, der foregår.

Når det er sagt synes jeg, at vi så skulle tage debatten. Hvad er godt hhv. skidt ved et skatte- hhv. forsikringsbaseret system.

Jeg synes ikke, der er et ensidigt svar. De sidste dage har Information rullet den ene historie frem efter den næste om, hvordan Holbæk Kommune har truffet sociale afgørelser på et noget underlødigt grundlag. De har taget pengene fra enlige mødre, der står tilbage med helt urimelige små beløb til dækning af udgifterne i dagligdagen.

Jeg spørger, ville dette kunne foregå i et forsikringsbaseret system. Jeg har i dag i en af debattrådene citeret fra en redegørelse fra Ankestyrelsen, der viser, at lemfældigheden i kommunernes afgørelser. Mere end hver fjerde sag bliver omgjort! Man kan næppe forestille sig, at et forsikringsselskab kunne leve et stille liv særligt længe, hvis de behandlede deres klienter med tilsvarende lemfældighed, som kommunerne gør. Kan man forestille sig et forsikringsselskab kræve som modydelse for en lønsikring, at den ledige skulle gøre rent i selskabet ganske gratis, eller for en 10’er i timen? Næppe, men ikke desto mindre er det præcis det, kommunerne rent konkret ofte tvinger ledige til. Ledige bliver tvunget ud for at feje kommunernes veje og gader uden reel løn!

Der foregår så meget magtbrynde, ensretning, kontrol og bureaukrati i det offentlige system, at det bestemt kunne tale for en privatisering af området.

Rigtig mange tror, at det offentlige hjælper til, når det kniber. Bliver du syg, lades ingen i stikken. Det er faktisk ikke rigtigt. En syg person kan få sygedagpenge i et år, dernæst kører den på kontanthjælp, og har du mere end 10.000 kr. i formue som enlig får du ikke en krone. Er du gift eller samboende må din samlever ikke have en indtægt af betydning, dvs i niveau på ca. 300.000 kr. pr. år. Så må I leve af samleverens indkomst, hvilket selvfølgelig betyder en total social deroute.

Vi har i dag et velfærdssystem, hvor mange tror, der er dækket – uden at være det. Regeringen – og desværre bakket op af en ensidig presse – har jo deres interesse i, at give et forskønnet billede af vores velfærdssystem.

Alt dette kunne godt tale for et forsikringssystem. Det er da bedre at betale for en forsikringsdækning – og så være dækket -, end at betale skat – og tro sig dækket uden at være det.

Det der taler imod et forsikringssystem er to forhold. Det ene er det oplagte sociale element. At nogle så ikke bliver tilstrækkeligt dækket. Jeg behøver vel ikke argumentere længere for denne problemstilling, da den giver sig selv, hvis man ikke ønsker folk ligge og dø i grøften.

Men et andet væsentligt problem, der aldrig er fokus på er, at det forsikringssystem, som Løkke og Hjort ønsker, rent faktisk ikke eksisterer. Løkke og Hjort har således smadret vores danske velfærdssystem uden at sikre, at et forsikringssystem kan træde i stedet. Hvad findes af forsikringssystemer i dag?

Jo du kan tegne lønsikring, - men maks for et år. Dvs. efter et års ledighed falder hammeren. Du kan heller ikke lønsikre dig, hvis du er over 55 år. Du kan heller ikke som sådan forsikre dig mod sygdom, med mindre du som udgangspunkt har mistet mindst 50 % af din erhvervsevne. Det betyder, at alle syge med mindre end 50 % erhvervsevne står uden dækning, og hvilken arbejdsgiver vil ikke hurtigt fyre en person der kun er 61 % værd? Altså har mistet 49 % erhvervsevne?

Så er der vores sundhedsvæsen. Mange af os er forsikret via vores arbejdsplads i dag. Men har vi forsikret vores børn? Nogle forsikringer har dem med, andre ikke – og værst, kun få af os har overblik over det. Fordi vi simpelthen ikke er opvokset og heller ikke er opmærksom på, at de offentlige ydelser ligeså stille er ved at indskrænkes til et så lavsigt niveau, at vi som vores børn ikke er dækket ordentligt ind.

Løkke og Hjorten har baret skåret vores velfærdssystem ned uden samtidig at sikre at borgerne har tegnet private forsikringer i samme takt. Løkke og Hjorten har heller ikke skabt grundlag for skattelettelser af betydning, for de har brugt pengene til at betale deres venner overpriser på sundhedsydelser, så det får en til at tænke på korruption.

Men det er jo den slags der sker, når man ikke vil føre sin politik i åbent lys, men derimod fordækt forsøger at gennemføre sin politik af bagdøren.

Oppositionen har været tavs igennem det nedskæringsforløb, VKO har stået for. De er fortsat blot imod privathospitaler, selv om vel ingen længere tror på, at de ikke er kommet for at blive. Deres modtræk har alene været et ligegyldigt forsøg på at få beskattet borgerne for denne forsikring. Latterligt, da vi nok taler maks om en hundredelap i ekstra skatteindtægt pr. forsikret borger. At gøre så meget ud af så lidt, ligner mere endnu et politisk blufnummer, end reel og anstændig oppositionspolitik.

Jeg synes derfor, vi skal tage debatten om, vi virkelig er bedst tjent med, at alle velfærdsydelser absolut skal leveres af det offentlige, eller om vi kan finde andre modeller, hvor også private aktører træder til, både som skatte- og som forsikringsbaseret ordninger.

Hanne Christensen

Jeg er uenig i, at truslen mod vores velfærdssystem er afblæst.

Vi har endnu ikke løst det demografiske problem, at vi bliver flere og flere ældre på pension, ganske enkelt fordi vi lever længere og pensionsalderen er ganske lav.

Samtidig kræver de ældre mere og mere service, som der er færre og færre unge til at håndtere.

Alene den længere levetid er en ganske stor økonomisk udfordring. Tidligere blev ældre pensioneret som 67-årige og levede så ca. 5-10 år på pension. I dag går folk på pension i alderen 60-65 år og lever så til de er 80 år. En 2-3 gange større udgift end tidligere. Samtidig kræver de ældre mere og mere service.

I dag bruges langt hovedparten af de sociale udgifter på ældre. (Sjovt nok med al den snak om enlige mødre der snyder systemet. For det koster stort set ingenting. Og så samtidig den manglende fokus på de ældres udgifter – for de koster virkeligt!)

Vi har et demografisk problem og en økonomisk udfordring, vi bliver nødt til at tage alvorligt. Og det er om ganske få år, vi vil se konsekvenserne. Hvem skal betale? Skal det ske via større skat, eller via nedskæringer på andre velfærdsydelser, fx ved at proppe klasselokalerne til, eller hvad skal ske.

Oplagt er at hæve pensionsalderen. Når nu ældre er langt sundere og også lever længere end tidligere, hvorfor så give pension til personer, der sagtens kunne forsørge sig selv? Det er et urørligt politisk emne, har vi set de sidste mange måneder.

Problemet er, at Løkke og Hjort har fulgt forslaget op med en total mangel på omsorg for de ældre, der rent faktisk er nedslidte. De vil tilbyde dem en lavsig og uanstændig førtidspension. Og modstanden eksploderer, for selvfølgelig er det helt urimeligt.

Men truslen er der fortsat, og det ville klæde , at tage den alvorlig, fremfor at overlade regningen til de unge. Det er alt andet lige Danmarks konkurrenceevne og fremtid, der står på spil, hvis disse demografiske og økonomiske udfordringer ikke tages seriøst.

Spørgsmålet er ikke, om de økonomiske problemer er der, spørgsmålet er alene, hvordan de skal løses. Oppositionen løser dette bekvemt ved at sende regningen til de unge ved at kræve en time længere arbejdsuge. Jeg synes, det er helt urimeligt at unge børnefamilier skal presses yderligere, når vi blot kunne bede de ældre lige klappe hesten og nedtone deres krævementalitet. Raske ældre bør blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

For tiden har vi ledighed, og så længe der ikke er arbejdsmangel bør vi nok se tiden an; men om få år vil vi stå med denne udfordring, og så må de ældre tage et år eller to eller 5 år mere på arbejdsmarkedet. Udfordringen er her og nu, at gøre arbejdsgiveren parate til at ville dette. Også her har VKO jo sovet i timen. Arbejdsgiverne vil jo slet ikke have de ældre. Så når vi endelig får rød blok til magten, bliver en af deres opgaver at tage dette problem op med arbejdsgiverorganisationerne. For at sikre landets fremtid, skal arbejdsgiverne ændre deres taktik og kultur, så de ældre kan forblive som ønsket arbejdskraft nogle flere år på arbejdsmarkedet. Et middel hertil vil være, at den fremtidige røde regering sætter fokus på efteruddannelse af den ældre arbejdskraft. Den er uddannelsesmæssigt særdeles nedslidt!