Baggrund
Læsetid: 5 min.

Sproglærer nægtes indsigt i PET's viden om hans stasikontakt

Menneskeretsdomstolen bliver næste stop, siger sproglæreren Kurt Jonas, der ikke må se dokumenter fra PET-arkivet. I 1967-68 ville PET mødes, fordi Stasi ville hverve ham som agent
Menneskeretsdomstolen bliver næste stop, siger sproglæreren Kurt Jonas, der ikke må se dokumenter fra PET-arkivet. I 1967-68 ville PET mødes, fordi Stasi ville hverve ham som agent
Indland
23. marts 2011

Efter næsten tre års sagsbehandling har Folketingets Ombudsmand afsluttet en klage fra sproglærer Kurt Jonas fra Holbæk: Ombudsmanden har ikke noget grundlag for at kritisere PET's og Justitsministeriets afslag på at give indsigt i de gamle registreringer, som efterretningstjenesten måtte have om Kurt Jonas' ungdom.

I et brev til Kurt Jonas fra den 7. februar 2011 forklarer Ombudsmanden, at PET har »afvejet en række forskellige hensyn og omstændigheder« forud for at afslå Kurt Jonas indsigt. Men da Ombudsmanden ikke kan foretage denne afvejning »på en anden og bedre måde end myndighederne«, er der ikke noget at komme efter for ham.

Med Ombudsmandens afgørelse har Kurt Jonas nu udtømt de nationale muligheder for at klage over PET's afslag på at give indsigt i de gamle registreringer. Derfor agter han at gå videre med sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I den såkaldte Segerstedt-dom fra 2006 har domstolen udtalt, at det krænkede fem svenske borgeres retssikkerhed, at det hemmelige svenske politi, SÄPO, fortsat opbevarede registreringer, der havde 30-40 år på bagen og derfor var forældede.

»Jeg finder det absurd, at enhver faghistoriker kan få adgang til registreringer om mig, mens jeg ikke selv kan få noget som helst at vide,« siger den snart 70-årige Kurt Jonas, der gerne vil have kapitlet om sin Stasi-fortid endeligt afsluttet.

Brevet fra A. E. Carlsen

Til forskel fra mange andre, der formoder, at de kan være blevet registreret af PET, så ved Kurt Jonas det med sikkerhed. Han er desuden i stand til at dokumentere det skriftligt med et brev fra november 1967, hvor kriminaloverbetjent A. E. Carlsen fra Politigårdens afdeling G (forløberen for PET) beder Kurt Jonas om at ringe, »således at vi kan træffe aftale om, hvornår vi kan mødes på et for Dem passende tidspunkt.«

Baggrunden for Carlsens brev var, som Information tidligere har beskrevet, at Kurt Jonas selv havde henvendt sig til Afdeling G. Han var nemlig blevet klar over, at den østtyske kvinde, han under en tidligere ferierejse til DDR var blevet forelsket i, i virkeligheden var agent for den østtyske statssikkerhedstjeneste Stasi, og at han selv langsomt var ved at blive det.

I sommeren 1966 tog Kurt Jonas som nyuddannet lærer sammen med andre unge til DDR, bl.a. fordi det var en meget billig måde at holde ferie på. Der traf han en charmerende østtysk kvinde, som var tolk og guide for gruppen. Og da Kurt Jonas med egne ord var »forelsket og giftefærdig«, indledte han et kæresteforhold med kvinden. Derfor sagde han ja, da kvinden inviterede ham til DDR igen, og under dette besøg introducerede kvinden Kurt Jonas for en af sine bekendte, journalisten 'Ludwig'.

'Ludwig' var, forklarede han Kurt Jonas, netop ved at skrive en artikel om skandinaviske forhold, og af den grund var han yderst interesseret i, hvad de danske partier samt 'manden på gaden' mente om f. eks. Den Kolde Krig. I begyndelsen syntes Kurt Jonas, at det var spændende at sende oplysninger til en dækadresse i DDR og tilmed skrive sin gamle mor på som afsender.

Men under endnu et besøg i DDR mødtes Kurt Jonas og 'Ludwig' på hotelværelse 22 på Strandhotel i Warnemünde, og her blev han tilbudt penge.

Det viste sig nemlig, at 'Ludwig' også var yderst interesseret i at få en samlet oversigt over Søværnets skibe, som han håbede, at Kurt Jonas ville fremskaffe.

Fik adgang til Stasi-akter

Så fik Kurt Jonas kolde fødder, og i juni 1967 gik han selv ind på Politigården:

»Jeg har en historie, jeg gerne vil af med,« sagde han til kriminaloverbetjent Aage E. Carlsen fra Afdeling G, der faderligt formanede ham om aldrig mere at besøge DDR.

På det næste møde hos Afdeling G blev Kurt Jonas præsenteret for fotos af 'Ludwig' og den tidligere østtyske veninde, som PET havde fremskaffet. 32 år senere fik Kurt Jonas aktindsigt i det tidligere Stasi-arkiv og fik her bl.a. adgang til alle sine gamle kærestebreve til den østtyske kvinde. Han kunne også se, hvordan Stasi allerede havde udstyret ham med kodenavnet 'John'.

Men da Kurt Jonas i februar 2007 henvendte sig til PET for at se, hvad de havde registreret om ham, fik han et af tjenestens typiske ikke-svar: Af principielle grunde ville PET hverken be- eller afkræfte, om de havde noget som helst registreret om Kurt Jonas i deres arkiv. Ifølge afslaget kunne det endda have »afgørende skadevirkning« for PET's virksomhed, hvis personer bare kunne få adgang til gamle registreringer om dem selv.

Ikke en særlig sag

En klage fra Kurt Jonas til Justitsministeriet endte med samme resultat:

Ministeriet hverken ville eller kunne anfægte PET-afslaget, og senest har altså også Ombudsmanden valgt den samme linje. Kun hvis der »er særlige omstændigheder i sagen«, for eksempel hvis myndighederne ikke har undersøgt sagen tilstrækkeligt eller udøvet usaglig forskelsbehandling, kan Ombudsmanden kritisere myndighederne. Men »efter min gennemgang af sagen mener jeg ikke, at den indeholder den slags særlige omstændigheder«, konkluderer Ombudsmanden.

Derfor vil Kurt Jonas nu rette henvendelse til Den Europæiske Menneskeretsdomstol:

»Det er efter min mening principielt forkert, at jeg ikke kan få indsigt i gamle registreringer om mig, som i dag må være helt forældede,« siger han.

Det kan let tage flere år at føre sag ved Menneskerettighedsdomstolen. Så måske når det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg at blive færdig forinden. Udvalget, der er opkaldt efter højesteretsdommer Wendler Pedersen, blev nedsat for 13 år siden med henblik på at udarbejde forslag til en samlet regulering for efterretningstjenesternes virksomhed, herunder at overveje »spørgsmålet om den enkelte borgers adgang til at få oplysning om, hvorvidt vedkommende er registreret i efterretningstjenesternes registre«, som det hedder i udvalgets kommissorium.

Oprindeligt skulle Wendler Pedersen have afsluttet denne del af sit arbejde ved årsskiftet 1998-99, men den senere nedsættelse af PET-kommissionen førte til, at udvalgets arbejde blev sat i bero. Siden var forventningen, at udvalget kunne være færdig i 2010, men nu er det tidspunkt også forrykket.

»Vi bliver færdige i 2011,« lyder beskeden dog fra Henrik Elmquist, der er Wendler Pedersen-udvalgets sekretær i Justitsministeriet. Han oplyser, at siden PET-kommissionen afgav beretning i sommeren 2009, har udvalget mødtes ca. en gang om måneden, senest i sidste uge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skandaløst. Vi har ikke brug for hemmelige efterretningstjenester - vi har brug for demokrati og folkeliggørelse af efterretninger mod lyssky borgere som værn mod kriminalitet og terror!