Analyse
Læsetid: 2 min.

Den ubekendte faktor

Spørgsmålet er ikke, om danske velfærdsmodel bliver et altafgørende tema i valgkampen – og om det er regeringen eller udlændingene, der kommer til at fremstå som truslen
Indland
23. marts 2011

Det kan undre, at det noget nær borgerlige kollaps og det store forspring i meningsmålingerne endnu ikke for alvor – bortset fra i sporadiske glimt – har manifesteret sig i selvtillid og handlekraft i oppositionsledelsen.

Dels er man naturligvis præget at være blevet fejet af banen ved tre valg i træk, men en anden god forklaring på den underliggende nervøsitet er de ubekendte faktorer, der kan flytte dagsordenen i den retning, hvor de rød-grønne ikke har gjort alt for meget ud af at udvikle fælles svar.

Og hvor man ved de seneste valg er kommet til kort.

Den ubekendte over dem alle er udfaldet af debatten om udlændinge og ikke mindst den udfordring, de i regeringens optik udgør for den gavmilde, danske velfærdsmodel.

Det helt store slagnummer, som både opposition og medlemmer af blå blok mener kan være regeringens sidste chance for et godt afsæt til et forsommervalg, er den rapport om indvandringens økonomiske konsekvenser, som Dansk Folkeparti har bestilt.

Og i den forbindelse konklusionerne fra den arbejdsgruppe, der skal se på muligheder for at kræve en karensperiode for nytilflyttede, inden de får adgang til velfærdsydelser.

Regler for alle

Problemet for regeringen er, at den slags regler skal gælde alle – også danskere, der eksempelvis har boet ude i en periode, på samme måde som det faktisk allerede er gældende for kontanthjælp og folkepension – men det er ikke et større problem, end at det faktisk ligger på linje med den udvikling, som blå blok ønsker for det danske velfærdssamfund.

Værre er det for oppositionen, der egentlig gerne ville forsvare den danske model helhjertet og tror der er stemmer i det, men som omvendt frygter, at det mere end opvejes af danskernes indignation over de historier, som regeringen er rejsende i – f.eks. om polske bærplukkere, der arbejder her få dage og rejser hjemme med tre måneders børnecheck.

Det skulle være mærkeligt, om Socialdemokraterne ikke havde lavet egne meningsmålinger i spørgsmålet, og i lighed med andre målinger har de formentlig vist, at danskerne er delte.

Hos Socialdemokraterne og i SF er man simpelthen usikre på, om midtervælgerne er mest bange for de borgerliges eller udlændingenes ’angreb’ på den danske model, og spørgsmålet er reelt, om man skal forsøge at lede eller bare følge danskerne.

De tøvende og divergerende meldinger tyder på, at man endnu ikke har taget en beslutning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Liliane Morriello

Det danske "ta' selv bord" af velfærdsydelser, er noget der kun eksisterer i nogle menneskers fantasi, jeg husker da jeg som ung smørrebrødselev, i mine purunge år, arbejdede på den daværende Århus-Oslo færge, skulle der en formiddag mens vi lå i havn pludselig komme en fotograf og han skulle blandt andet tage billeder af restaurantens store ta' selv bord, vi havde kun ca. en ½ time til af få stablet det mange meter lange bord fuld af flot og indbydende mad. Men nød lære nøgne koldjomfruer at spinde. Så frem kom salat blade, tomater agurker, gulerødder, alt hvad der var billigt, og farverigt. Billederne skulle tages lidt på afstand så der ville nok ikke være nogen der ville se kunststykket efter alligevel. Og billederne, ja vauw, de blev godt nok flotte at se på.

Med dette billede kan der drages en direkte linje til det danske velfærdssystem, og det såkaldte "ta' selv bord". Det ser rigtigt flot ud på papiret og på afstand, men hvis du træder helt hen til bordet, så opdager du at det der på afstand ser lækkert og indbydende ud kun består at farverige celleritoppe, salat blade og hele rugbrød tomater og andet farverigt, til dels hentet i affaldsbeholderen og sindrigt arrangeret til at kaste blår i øjnene på betragteren, der er ikke et eneste stykke kød på bordet, end ikke en lillebitte sild, eller et kogt æg. Og at det der er på bordet mere egner sig som grisefoder. Budskabet er, betragt på afstand men nærm jer ikke dette bord der kun på afstand ser forlokkende ud.

Det danske velfærdssystem er ikke i fare, det har allerede været under afvikling gennem de sidste 10 år, som en salami, har regeringen med hjælp af DF og nu også LA, skåret skive for skive væk, og nu vil de af med den sidste pølseende.

Oppositionen har forholdt sig relativt passive, har ikke gjort den store modstand, har i vælgernes øjne været inaktive i de fleste spørgsmål, de har så at sige ved deres venden ryggen til regeringens gøren og laden gjort sig medskyldige i udviklingen af tingenes tilstand, hvis de ikke kommer på banen nu, og begynder ikke blot at tale imod dette, men også at fremlægge håndfaste beviser på hvad der er foregået, så er det sket for Danmark, og det der engang var verdens bedste velfærdssystem kan ende som et af de værste i Europa bygget på den Amerikanske (Gud forbyde det) liberale model.