Vækstforum: Kandidatoverbygning kun for udvalgte

Regeringens Vækstforum går nu fra udelukkende at foreslå gulerødder til også at anbefale pisk i forsøget på at få bacheloruddannede ud på det danske arbejdsmarked.

Det er først på fredag, at den mere end 40 mand store gruppe - primært direktører i det private erhvervsliv - præsenterer en række anbefalinger, der skal sikre vækst i det danske samfund, men et udkast er nu i fri cirkulation i pressen.

På uddannelsesområdet er det for længst kommet frem, at man vil erstatte SU med rene studielån på overbygningsdelen, gøre bacheloruddannelserne mere erhvervsorienterede og fjerne 'barrierer' på arbejdsmarkedet, og i det sidste udkast bringer man nu bachelorers automatiske adgang til kandidatoverbygningerne i spil.

»Det skal overvejes, om studerende fortsat skal have et retskrav på at blive optaget på en kandidatuddannelse i direkte forlængelse af deres bacheloruddannelse,« står der i udkastet, som Information er i besiddelse af.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er ikke meget for at kommentere Vækstforums anbefalinger, før de er blevet diskuteret internt torsdag og fredag, men siger:

»Umiddelbart >er der > nogle udfordringer, bl.a. >i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet efter bachelorer, men jeg lytter naturligvis gerne til argumenterne fra deltagerne i Vækstforum.«

Også i SF bydes debatten velkommen, selv om uddannelsesordfører Jonas Dahl mener, at erhvervslivet selv er nødt til at tage første skridt.

»Vi kommer til at mangle dygtige kandidater fremover, og vi skal have puttet mest muligt i hovedet på de unge mennesker, men der er da en interessant diskussion i at se på, om nogle unge skal ud på arbejdsmarkedet tidligere. Jeg har selv arbejdet inden for sundhedsvæsenet, inden jeg kom i Folketinget, og det kan da godt være, jeg kunne have foretaget mig noget mere erhvervsrettet end at skrive mit speciale om demokratiudvikling i det antikke Athen,« siger han, men fortsætter:

»Men tror man, at man løser problemerne ved bare at lave kortere uddannelser, uden en bredere diskussion og indsats, så ved vi godt, hvem der bliver taberne: Det bliver dem, der så vælger den korte uddannelse, men ryger bagerst i køen, når erhvervslivet ansætter. Problemet er jo, at erhvervslivet ikke vil aftage bachelorkandidater, og hvis det her er en diskussion, vi skal tage, så kræver det først en helt anden indstilling fra erhvervslivet side.«

I Dansk Folkeparti har gruppeformand Kristian Thulesen Dahl tidligere på året været ude med nogle kontroversielle forslag, der skulle motivere flere unge til at droppe kandidatuddannelsen eller i hvert fald sikre, at de betaler tilbage ved at blive og betale skat i Danmark, men også han efterlyser en indsats fra erhvervslivet selv, inden man stiller krav.

»Det er jo i første omgang afgørende, at man bliver efterspurgt, og man kunne jo starte med at gøre det mere lokkende at forlade uddannelsen som bachelor, og man burde på universiteterne desuden vejlede folk bedre, hvis man vurderer, at de ikke får det store ud af at tage to år mere,« siger Kristian Thulesen Dahl

»Det er en god idé at få flere ud, når bacheloruddannelsen er klaret, og jeg ser gerne et system, hvor man konverterer noget af det, man i dag bruger på en lang kandidatuddannelse, til efter- og videreuddannelse senere hen.«

I Enhedslisten kalder politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen hele tankegangen 'håbløs'.

»Det er da en besynderlig vækststrategi at satse på et lavere uddannelsesniveau i Danmark. Vi har brug for det stik modsatte, nemlig et bredt uddannelsesløft. Det er ikke nok at satse på en lille højtuddannet elite. Forestiller de sig virkelig at Danmark skal lægge sig forrest i dén internationale konkurrence, de taler så meget om, ved at satse på, at vores ungdom får et lavere uddannelsesniveau end i dag,« spørger hun.