Læsetid: 4 min.

Værdikommission kommer ubelejligt

Værdikommissionen har fået hug for at være en klike af klerikale. Men imam Naveed Baig glæder sig over, at værdidebatten nu skydes i gang. Han stiller sig dog skeptisk over for kommissionens sammensætning og timing, som er præget af Søren Pinds krav om assimilation
15. marts 2011

I dag holder Værdikommissionen sit første møde. Tre kristne teologer, en jøde og en bahai-religiøs sidder med rundt om bordet. Ingen muslim har fundet sin vej til kommissionen, til trods for at en anseelig del af den offentlige debat netop behandler islam? Hvordan vil det påvirke kommissionens arbejde og dens opbakning i muslimske kredse? Vi har spurgt 35-årige Naveed Baig, der er uddannet muslimsk teolog og i dag er imam og næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter.

Der har jo været en del kritik af kommissionens medlemsfordeling, bl.a. dens kristne præg. Hvad synes du om den kritik?

»Når jeg kigger på baggrunden for kommissionen og især hensynet til Kristendemokraterne, tænker jeg, at det er et politisk projekt. Men det er også et lidt komisk, at et parti skal true med at droppe støtten til finansloven, før det bliver til noget. Det er vigtigt med en værdidiskussion også en kommission. Men spørgsmålet er blot, hvilke præmisser den skal arbejde under.«

Hvordan vurderer du de præmisser?

»Det er fint at kortlægge, hvad der er vigtigt for danskernes liv. Men hvordan sikrer vi, at alle samfundslag i Danmark er inkluderet? Det synes jeg er det centrale spørgsmål. Og så er det ikke det mest belejlige tidspunkt at have denne debat i, fordi der for tiden kører en assimilationsdebat og en hård politisk retorik mod muslimer i det hele taget.«

Hvornår kunne det være mere belejligt?

»Når der er et rum til at skabe større tillid mellem de enkelte samfundsgrupper. Og det kunne jo godt have været en opgave for sådan en kommission. Og i den forbindelse kunne jeg godt have efterlyst større saglighed, et mere hardcore-samfundsorienteret fokus. Mere seriøsitet.«

Hvad forstår du ved seriøsitet?

»At den var mere repræsentativ. Især at man medtænker etniske minoriteter og konsulterer flere interessenter i samfundet.«

Men hvad ville du helst have at flere minoriteter blev inkluderet i en sådan kommission, eller at den aldrig var blevet etableret?

»Jeg ville både ønske en bred og repræsentativ sammensætning, men også at kommissionen bliver nedsat. Allerhelst ville jeg have, at den var sammensat på en inkluderende måde.«

Kan det ikke være godt at afdække majoritetens kultur uden minoriteters syn på tingene for på den måde at gøre det klarere for minoriteter, hvordan man kan integrere sig?

»Men hvad er majoritetens kultur? Jeg tror ikke specielt meget på begreberne majoritet og minoritet. Jeg kan eksempelvis aldrig blive en del af majoriteten, fordi jeg har den hudfarve og øjenfarve, jeg har. Jeg ville hellere snakke om aktivt medborgerskab. Hvem er indbefattet i definitionen af majoritet og minoritet? På mange måder er det jo svært at tale om, da vi jo i dag har både 1. 2. og 3. generationsdanskere.«

Men skal alle samfundsgrupper så være repræsenteret i sådan en kommission?

»Nej, men det er i høj grad et spørgsmål om, hvilke tegn og signaler man sender med sådan en kommission. Om de her medlemmer har det, det kræver, for også at se og forstå andre samfundsgruppers levemåder.«

Der findes jo mange flere danskere i Danmark, der lever efter et kristent grund-lag end et muslimsk. Ville det ikke give en skæv fordeling i kommissionen, hvis der også skulle sidde en muslim med?

»Men der sidder jo også en med bahai-baggrund og en med jødisk baggrund. Og de udgør jo heller ikke en majoritet. Jeg tror, der findes 5-6.000 jøder i Danmark og et par hundrede med bahai-baggrund. Så hvis man går ud fra et religiøst kriterium, er der en skæv fordeling. Jeg siger ikke, at alle skal være repræsenteret. For det kan være svært. Men fordi muslimer og islam fylder så meget i debatten, ville det jo være belejligt også at have en muslimsk repræsentant med. På den måde ville man sende et signal om, at flere var inviterede.«

Hvordan tror du danskere med anden etnisk baggrund vil opfatte denne kommission?

»Det er svært sige. Der er jo en, Farshad Kholghi, med anden etnisk baggrund. Men jeg ved ikke, hvor stor en betydning man vil lægge i sådan en kommission i det hele taget. Og hvor signifikant den bliver. Det kommer nok an på, hvor meget man følger med i politik, og hvad kommissionen kommer til at lave i fremtiden, samt hvor meget dialog der kommer ud af den. Men den kan da stadig bidrage til en vigtig debat.«

Hvorfor er det vigtigt?

»Generelt er det vigtigt, at et samfund har en livlig værdidebat også for at skabe sammenhængskraft. Der har værdiundersøgelsen, som senest blev lavet i 2008, været nyttig. Men dette arbejde handler vel også om at sætte ord på værdierne og minde os om, at vi som mennesker har en række fælles værdier.«

Hvilke fælles værdier henviser du til?

»Der er jo eksempelvis lige så mange forskellige syn på værdier blandt muslimer som blandt etniske danskere. Alligevel er det værd at nævne, at vi som medmennesker deler kerneværdier som kærlighed, glæde og fryd men også angst. Vi har brug for kreativitet og fællesskab samt naboskab, som kommissionens formand, Elisabeth Dons Christensen, taler om.«

Hvem er danskerne?

»Det er et spørgsmål om identitet. Hvis man har en følelse af at være dansker, er man det uanset om man har pas eller ej. Det er ikke et spørgsmål om, hvad man spiser eller har på, men en identitet. Selv har jeg da mange følelser, der får mig til at føle mig som dansker. Jeg er bl.a. Brøndby-fan, og når en dansker spiller en golfturnering i udlandet, bliver jeg da stolt, hvis han vinder. Men det kan godt være, jeg ikke er en politisk korrekt dansker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Trägårdh

Tre præster (?) men ingen ludere, fast-food indehavere, pushere eller kloakrensere som ellers tjener et virkeligt formål!?