Læsetid: 3 min.

Vejen til Penkowas første faste job

Ansættelsesprocessen trak i langdrag, regler blev overtrådt og kritik tilsidesat, før Milena Penkowa i 2004 kunne sætte sig til rette som lektor i neuroanatomi ved Københavns Universitet
Dr.med, ph.d Milena Penkowa blev hjulpet godt på vej af daværende dekan og nuværende rektor Ralf Hemmingsen, da hun i 2004 blev ansat i sin første faste stilling på KU.

Dr.med, ph.d Milena Penkowa blev hjulpet godt på vej af daværende dekan og nuværende rektor Ralf Hemmingsen, da hun i 2004 blev ansat i sin første faste stilling på KU.

Jonas Vandall Ørtvig

4. marts 2011

»Jeg synes, det var underligt.«

Den, der undrer sig, er dyrlæge og ph.d. i neurovidenskab Elisabetta Vaudano. Sammen med Milena Penkowa var hun i 2003 med i ansøgerfeltet til en lektorstilling på Københavns Universitet. Jobbet gik som bekendt til den nu fyrede Milena Penkowa, som er under mistanke for flere gange at have fusket med sin forskning og tillige anmeldt for dokumentfalsk.

Vi skruer tiden tilbage til foråret 2003, hvor Københavns Universitet slår en stilling som lektor i neuroanatomi på Medicinsk Anatomisk Institut op. Blandt ansøgerne er den 31-årige Milena Penkowa, som flere mener er et oplagt emne til jobbet. Ansøgningsfristen er 30. juni 2003, men kort forinden er der opstået et problem. Universitetets bedømmelsesudvalg forkaster i april Milena Penkowas doktordisputats. Bedømmelsesudvalget har svært ved at tro på, at Penkowa skulle have lavet forsøg på mere end 750 rotter, og mulighederne for at indklage forskeren for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed bliver luftet. Det bliver dog ikke til noget. I stedet tilsidesætter daværende dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ralf Hemmingsen kritikken og beder i stedet to udenlandske forskere vurdere disputatsen.

Syv en halv måned

Tiden går, uden der sker noget i forhold til stillingsopslaget. Elisabetta Vaudano afventer nedsættelsen af det bedømmelsesudvalg, som normalt udpeges umiddelbart efter en ansøgningsfrist er udløbet.

Men ingenting sker. I efteråret 2003 blåstempler de udenlandske forskere disputatsen, men eftersom ansøgningsfristen for længst er overskredet, kan dette ikke indgå i overvejelserne om at ansætte Milena Penkowa.

I december måned - altså et halvt år efter ansøgningsfristens udløb - tager fakultetet et usædvanligt skridt, da det pr. brev henvender sig til ansøgerne og beder dem om at sende eventuelt supplerende materiale. Det ville bane vejen for, at Penkowa kunne sende sin nu blåstemplede disputats med som understøttelse til lektorjobbet.

Problemet er bare, at fakultetet her overskrider ansættelsesbekendtgørelsen, som klart siger, at yderligere materiale ikke kan indsamles, så længe der ikke er nedsat et bedømmelsesudvalg. I ansættelsesbekendtgørelsen står endvidere, at:

»Rektors (i KU's tilfælde dekanens, red.) beslutning om ansættelse træffes normalt senest seks måneder efter ansøgningsfristens udløb.«

Men i januar - syv måneder efter fristens udløb er der endnu ikke nedsat et bedømmelsesudvalg. Elisabetta Vaudano beslutter sig for at klage over den ualmindelig lange proces samt over, at fakultetet med Ralf Hemmingsen i spidsen har overtrådt sine beføjelser med opfordringen til at sende yderligere materiale ind.

Milenas mulighed

I februar erkender Ralf Hemmingsen, at fakultetet er gået for vidt. I et brev medgiver en sekretær på Hemmingsens vegne, at fakultetet har handlet i strid med ansættelsesbekendtgørelsen.

»Fakultetet skal dybt beklage, at der blev truffet en forkert beslutning vedr. indkaldelse af supplerende materiale,« lyder det i brevet.

Ekstra materiale kan kun indhentes af bedømmelsesudvalget og kun »i særlige tilfælde«, som der står i bekendtgørelsen. Og sagen Milena Penkowa må have været et særligt tilfælde.

Ifølge den daværende formand for bedømmelsesudvalget professor Mogens Helweg Claesson er der intet usædvanligt i udvalgets opfordring:

»Jeg tror, at vi i bedømmelsesudvalget blev enige om, at der var gået så lang tid, siden ansøgningerne var blevet indsendt, at ansøgerne skulle have mulighed for at indsende ekstra materiale« siger han.

Den mulighed fik Milena Penkowa - og i maj 2004 kunne hun tiltræde sin første faste stilling som lektor ved Københavns Universitet.

Elisabetta Vaudano blev ansat i en mindre dansk biotek-virksomhed.

Ren nepotisme

Ifølge flere forskere giver sagen om Penkowas ansættelse kun yderligere grund til at iværksætte den uvildige undersøgelse, som længe er blevet efterspurgt.

Ifølge professor ved Sundhedsvidenskab på KU Niels Høiby svarer ansættelsesforløbet meget godt til, hvad der ellers er kommet frem om ledelsens rolle i Penkowa-sagen.

»Under forudsætning af at det er rigtigt, så er der tale om ren nepotisme, hvor Ralf Hemmingsen fører den foretrukne kandidat frem med alle mulige mærkelige midler, selv om han ved, at der er problemer med hendes doktorafhandling,« siger han.

Lektor i dansk ved KU Sune Auken mener, at hele forløbet omkring Milena Penkowa belaster Ralf Hemmingsen i en grad, at han bør gå af:

»Af hensyn til universitetet.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ralf Hemmingsen.

Universitetet oplyser, at akterne i sagen om Milena Penkowa i øjeblikket ligger hos Kammeradvokaten, som sidst i denne måned skal levere en redegørelse til videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) i sagen om den omstridte forsker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Folk som Ralf Hemmingsen går ikke bare af.

I de ti år med VKO ved magten, har den borgerlige moral været i et frit fald. I gamle dage tog man sit gode tøj og gik (med røde ører) som politiker eller besidder af en ansvarlig stilling, naar man blev taget med bukserne nede. Dagens magthavere lyver arrogant videre og klamrer sig til deres stol.

Buster Larsen fik ret!

Det offentligheden stedigvæk venter på - bortset fra en uvildig undersøgelse, men dem er der jo ikke tradition for i VKO's Danmark - er en ide om, hvorfor Ralf Hemmingsen og Helge Sander engagerede sig så meget i Penkowa's karriere, at de har brudt loven?