Nyhed
Læsetid: 3 min.

2020-planen presser lønnen for lavtlønnede

Ifølge AE-rådet vil regeringens 2020-plan skævvride lønniveauet mellem højt- og lavtuddannede. CEPOS er enig i, at planen vil skabe større lønpres på de lavtlønnede end på de højtlønnede
Indland
19. april 2011

Regeringens 2020- plan kommer til at betyde en lønnedgang til flere af de faggrupper, som i forvejen tjener mindst. Regeringen vil hente 70.000 ekstra ind på arbejdsmarkedet ved at afskaffe efterlønnen, men hvis planen skal virke efter hensigten, og ikke udmønte sig i arbejdsløshed for de 70.000, bliver lønnen nødt til at falde.

Det siger Martin Madsen, cheføkonom i AE:

»Det er grundlæggende økonomisk teori, at hvis man udvider arbejdsstyrken med 70.000 på et marked hvor efterspørgslen er den samme, så falder prisen på arbejde, det vil sige lønnen,« forklarer han og fortsætter:

»Derfor er det yderst relevant at spørge, hvem det er man sender ud på arbejdsmarkedet, og hvor stor efterspørgslen er på dem. Jeg er ikke sikker på, at arbejdsmarkedet kan rumme 70.000 faglærte og ufaglærte lige nu.«

Han påpeger, at der sagtens kan være et mismatch mellem de kompetencer, som bliver efterspurgt, og de kompetencer som de arbejdssøgende måtte have.

»Vi har tabt cirka 200.000 industriarbejdspladser på tre år, så noget kunne jo tyde på, at det ikke var de faglærte og ufaglærtes kompetencer, som er mest efterspurgte. Men på grund af det større udbud, som følge af tilbagetrækningsreformen og det stadig mindre antal job, vil lønnen falde,« siger Martin Madsen.

Professor i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet, Michael Svarer siger til Information, at et pres på lønnen er en naturlig konsekvens af at øge arbejdsstyrken.

»Det er rigtigt nok, at det at øge arbejdsudbuddet har en effekt på løndannelsen,« siger han og fortsætter:

»En væsentlig komponent af at øge arbejdsudbuddet er, at man kan forvente en større konkurrence på lønniveauet.«

Seks pct. mindre i løn

Information har fået en økonom til at bruge regeringens tal til at lave en analyse af lønniveauet ved hjælp af en såkaldt SMEC-model. Det er den samme økonomiske model som Det Økonomiske Råd bruger. Fremskrivningen viser, at reallønnen ville falde med seks procent.

En af fordelene ved at øge arbejdsstyrken er netop at forhindre en høj lønudvikling, fortæller Michael Svarer.

»Hvis vi i Danmark øger arbejdsstyrken, så vil der komme mere konkurrence på lønnen, og på den måde forhindrer en høj lønudvikling. På den måde bliver omkostningerne for virksomhederne mindre, og de kan eksportere mere,« siger han.

Men ifølge Martin Madsen skal man ikke forvente en lønnedgang i alle sektorer som følge af regeringens 2020-plan. Han mener ikke, at man kan forvente et lønpres på de veluddannede og højtlønnede.

»Det er ret usandsynligt, at lønnen vil falde for disse grupper, når efterspørgselen på dem kun vokser i fremtiden,« siger han.

Rammer de lavtlønnede

I den liberale tænketank CEPOS er man enige i, at tilbagetrækningsreformen vil være med til at presse lønnen ned på den mellemlange bane.

»Men på sigt vil erhvervslivet investere i kapital og det øger produktiviteten og lønnen vil stige til det oprindelige niveau,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen og forkarer, at der i fremtiden vil være en tendens til, at lønnen for højtuddannet arbejdskraft stiger kraftigere end for lavt uddannet eller ufaglært arbejdskraft.

»I fremtiden vil man nemlig i høj grad efterspørge spidskompetencer og høj uddannelse,« siger han.

Regeringens tilbagetrækningsreform vil, ifølge ham, også have indflydelse på denne udvikling.

»Hvad angår effekterne af tilbagetrækningsreformen, så vil jeg ikke udelukke, at det kan skabe større lønpres på de lavtlønnede end på de højtlønnede,« siger han. Han påpeger dog, at S-SF's plan 'Fair Løsning' med 12 minutters ekstra arbejde også vil øge arbejdsudbuddet med cirka 80.000 personer.

De 12 minutter vil derfor presse det generelle lønniveau på samme måde som regeringens tilbagetrækningsreform, mener han.

Forskel på rød og blå

Ifølge Martin Madsen ligger forskellen mellem de to planer i, at 'Fair Løsning' i modsætning til regeringens tilbagetrækningsreform vil ramme alle.

»Med S-SF's plan skal vi jo alle arbejde mere, og derfor kommer der et lønpres på alle sektorer. Men med regeringens tilbagetrækningsreform skubber man folk ud på arbejdsmarkedet, som der i bund og grund ikke er efterspørgsel på. Det er den sikre måde at presse lønnen ned for de i forvejen lavt lønnede,« siger han og fortsætter:

»At påstå at både rød og blå plan har samme effekt på lønniveauet passer ikke. Med regeringens plan rammer man kun én gruppe.«

Formand for det økonomiske råd, Hans-Jørgen Whitta Jacobsen ønsker ikke at udtale sig om regeringens konkrete plan, men påpeger over for Information, at netop lønudviklingen er noget af det man vil kigge nøje på, når vismændenes næste rapport udkommer d. 31. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak til Information for den ”historie”. Her kan jeg ikke lade være med at bemærke, at CEPOS nu siger at ”Fair løsning” vil øge arbejdsudbuddet med 80.000 personer Det er andre toner da de 12 minutter tidligere bare var fugle på taget. Derudover er det 10.000 mere end afskaffelsen af efterlønne, der skønnes at ville øge arbejdsudbuddet med 70.000 personer.

Martin Bæksgaard Jakobsen

Interessant at begge scenarier skaber lønpres. Både 12-minutters planen og afskaffelse af efterløn er jo foreslået for at modvirke mangel på arbejdskraft (som jo vil resultere i lønstigninger). Hvis planer øger arbejdskraftudbuddet forholdsmæssigt mere end hvad der er arbejdspladser til - som jo er en præmis for at pres på lønnen - kan man vel med rette mene, at man har brugt for store doser af medicinen?
Eller måske er der ikke det store problem med mangel på arbejdskraft? I hvert fald lader det til, at 70-80.000 ekstra på arbejdsmarkedet er mere end der er brug for til at holde beholde det nuværende forhold mellem arbejdskraft og -pladser.

Gad vide, om der ikke har været en borgelig agenda hele tiden?

Niels Engelsted

Prisen på arbejdskraft bestemmes af udbuddet som ved alle andre varer. Hvis prisen (lønnen) skal ned, så skal udbuddet op. Så må lønmodtagerne konkurrere om de job, der er, og vil i sidste ende være villige til at gå for mindre.

Lønnen skal ned, hvis man har nået en foreløbig grænse for produktivitetsstigninger (automatisering og effektivisering), ellers mister man konkurrencedygtighed, og virksomhederne mister indtjening. Det er alt sammen børnelærdom og ingen borgerlige økonomer har lagt skjult på det. Fra nationalbankdirektøren og ned korser de sig ved tanken om fuld beskæftigelse.

Hvis Danmark også står over for et fald i arbejdsstyrkens størrelse, så bliver det selvfølgelig endnu mere påtrængende med at få flere til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så prisen kan holdes nede. LO har forstået spillet. Det er derfor, de siger, at de 12 minutter ekstra først skal aktiveres, når der er fuld beskæftigelse.

Vi mistede konkurrenceevnen da de samme fjolser flyttede produktionen, nu forsøger de ihærdigt at sparke aben videre.

Mht. faktaboksen. Det lugter langt væk at beregningsgrundlaget er hemmeligt.

Har LO overhovedet længere nogen berettigelse. De har for længst solgt deres sjæle til fanden..

Fagbevægelsen er en tand- og kloløs gammel tiger der bare har lagt sig til at dø!

Er der i dagens Danmark 70.000 ledige jobs der ikke kan besættes i morgen ?
GU' ER DER EJ !!

Og NEJ, fagbevægelsen lagde sig ikke bare til at dø, den spillede efter de 'demokratiske' spille-regler !
Men 'nogle' ville hellere stemme på Thatcher og den slags..

Liberal Arrogance bør nok tænke RIGTIG godt over det her, hvor mange penge har jeres onkel i klemme hos dem der ikke længere skal have en anstændig løn for deres arbejde ? Eller I tror måske I kan hente pengene hjem gennem gebyrer for Filippinske Au Pair 'piger' på 25-35 år ?

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Gab suk... lösningsforslagne er så uhyggelige kortsigtede at det gör ondt... gad vide hvornår vi (menneskene i den "civilserede" del af verdenen) kommer videre?

Det kapitalistiske system er døende! Det er for dumt og for primitivt med denne noget-for-noget tankegang! Når maskinerne for alvor tager over og producerer ting, som kun en stor arbejdsstyrke med diversificeret kompetence vil være i stand til, vil produktionen endelig kunne blive fornuftig og koncentrere sig om en varemængde svarende til det efterspurgte.
I dag viste det sig iøvrigt, at Connie Hedegaard øjensynligt er uenig med kritikken af opposiitonens plan om at styrke bestemte, fremtidsrettede områder i produktionen. Hun pegede faktisk på præcis de samme områder som Steen Gade har præsenteret i diverse debatter. http://www.dr.dk/P1/Gram/Udsendelser/2011/03/30143625.htm Lad ikke resuméet skræmme, men lyt til udsendelsen.

Mht. hele dette spørgsmål om løn, så er det altså ikke penge, men livsvigtige produkter, vi lever af, og derfor er det vigtigste nok, at en mere ligelig og retfærdig fordeling af indtjeningen i virksomhederne konstrueres. Og at vi slipper af med en professionel klasse af ledere uden indsigt i det produkt, der fremstilles, men med stor appetit på hierarkiske systemer.

Martin Sørensen

pres i bundet til vi knuses, så skummer de rige vores fedt, der nu flyder oven på.

At lav arbejdsløshed giver store lønstigninger og høj arbejdsløshed små lønstigninger er børnelærdom for enhver, der ved blot en smule om økonomi.

Og selvom store lønstigninger kan lyde besnærende, så er det slet ikke så fantastisk, som det lyder.

For i en lukket økonomi bliver store lønstigninger væltet over på priserne og giver derfor anledning til inflation og ikke til højere levestandard.

Og i en åben økonomi dvs. en økonomi med meget handel over landegrænser, der fører store lønstigninger til, at produktionen og arbejdspladserne flytter til andre lande med det resultat, at levestandarden decideret falder i stedet for at stige.

Og det er præcis den sidste situation, som Danmark befinder sig i. Der er derfor ingen tvivl om, at hvis vi vil være rigere, så skal vi sørge for, at lønstigningerne i de kommende bliver meget små, og i hvert fald skal de være mindre end dem, man har i udlandet.

Den interessante pointe i artiklen er, at det jo heller ikke er ligegyldigt, hvilken SLAGS arbejdskraft, man øger udbuddet af.

Og her er der faktisk et sagligt argument for, at afskaffelse af efterlønnen måske ikke er helt den mirakelkur, som nogle gør det til. For afskaffelse af efterlønnen vil især øge udbuddet af de typer arbejdskraft, som der ikke er særlig meget efterspørgel efter såsom f.eks. ældre HF´ere og ældre 3F´ere.

Pregtfuldt billede! Husk lige at gøre fotografen opmærksom på, at vi hár opdaget det sarkastiske perspektiv, som er indfanget. Feedest, simpelthen...

Med venlig hilsen

Benjamin Skou

@ Lars Hansen

"Og her er der faktisk et sagligt argument for, at afskaffelse af efterlønnen måske ikke er helt den mirakelkur, som nogle gør det til. For afskaffelse af efterlønnen vil især øge udbuddet af de typer arbejdskraft, som der ikke er særlig meget efterspørgel efter såsom f.eks. ældre HF´ere og ældre 3F´ere."

Men argumentationen i artiklen er jo, at netop flere lavtuddannede og ufaglærte skal presse lønnen i produktionsleddet - dvs. fx slagteriarbejdere og andre, der producerer eksport-varer. Det forbedrer i sig virksomhedernes konkurrenceevne. Hvis der så oven i fjernelsen af efterlønnen samtidig ryger en del administrative stillinger i det offentlige, vil man jo kunne presse lønnen yderligere i produktionsleddet - hvilket skaber øget eksport, som så (sikkert i meget begrænset omfang) fører til flere "ufaglærte" stillinger - nu besat af også folk med mellemlange og lange videregående uddannelser. Men nej, selvfølgelig er der (desværre) ikke efterspørgsel efter 70.000 ekstra ufaglærte og faglærte. Mange virksomheder har jo allerede valgt at være ligeglad med europæiske standarder for løn generelt og flyttet produktionen til Asien - mange virksomheder er som sådan ligeglad med lønudviklingen blandt ufaglærte, og det kan LO heller ikke ændre på, hvorfor fagbevægelsen er i krise.
Hvis man derimod interesserer sig for at øge konkurrenceevnen for videnstunge arbejdspladser, der ligeledes eksporterer, skal man se på skattetrykket for de høje indkomster. Her håber jeg så bare, at vi får den højtuddannede importerede arbejdskraft med på, at de i DK også får et samfund med større social lighed og tryghed end andre steder, og at forskerordningen ikke bliver mere end 5 år... vi må gøre det attraktivt for dem at blive lidt længere på trods af lønnen... for hvis vi også skal konkurrere der, så er der jo ingen til at betale for de mange, der ikke er efterspørgsel efter...

Måske kan det også være, at udviklingen ikke bliver så rationel. Måske bliver lokal produktion af bæredygtige kvalitetsprodukter også en eksportsucces, og måske kan det lade sig gøre at bevare flere ufaglærte stillinger, end økonomerne forventer pt... men lyst tegner det ikke.

Benjamin Skou

PÅ trods af skattetyrkket, ikke lønnen...:)

Benjamin Skou

skattetrykket, ikke tyrkket...