Læsetid: 3 min.

ADHD fastholder børn i kriminalitet

Når systemet ikke er indrettet til at tage vare på de mange kriminelle ADHD-ramte børn, øges risikoen for, at de ryger tilbage i kriminalitet
20. april 2011

Risikoen for at ende i kriminalitet er langt større blandt ADHD-ramte børn end hos deres 'raske' jævnaldrende. Alligevel stod der intet om ADHD i den færdige lov, da man sænkede den kriminelle lavalder.

Og i dag fanges de helt unge ADHD-ramte kriminelle i et system, der ikke kan tilbyde den hjælp, de har brug for. Det øger betragteligt risikoen for, at de ryger tilbage i kriminalitet.

Det mener ph.d. og klinisk lektor ved afdelingen for Børne- og Ungdomspsykiatri på Syddansk Universitet Søren Dalsgaard og hjerneskadekoordinator i Egedal Kommune Dion Mattesen.

Unge med ADHD har ofte stor forståelse for, hvad der er rigtigt og forkert, deres problem er bare, at de ikke kan finde ud af at handle derefter. De er impulsstyrede og forstår ikke den langsigtede konsekvens af de problemer, de roder sig ud i.

»Derfor er det især for de helt unge ADHD-børn meget vigtigt, om man er opmærksom på deres lidelse og kan sætte ordentligt ind,« siger Søren Dalsgaard og forklarer, at unge med ADHD ofte ender i kriminalitet som 'medløbere'.

Mere udsatte

I forsøget på at passe ind socialt lader de sig forføre af de miljøer, der byder dem velkommen. Det samme gælder i forhold til misbrug. For børn og unge med ADHD har større risiko for at ende i et misbrug end almindelige børn, har flere undersøgelser dokumenteret.

»Hvis ikke de ADHD-ramte børn får den rette hjælp gennem systemet, har de en væsentlig større risiko for at ende i kriminalitet, da der oftest er en direkte forbindelse mellem misbrug og kriminalitet. Sætter man ind med behandling, formindskes risikoen mærkbart,« siger Søren Dalsgaard.

Og det gælder også for de børn, der allerede er kommet ind i retssystemet.

Søren Dalsgaard skrev i 2002 ph.d.-afhandling ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov, hvor han har undersøgt forløbet og konsekvenserne af 208 tilfælde med børn, der i perioden 1969 til 1989 blev henvist på grund af hyperaktivitet og uopmærksomhed.

Undersøgelsen viste, at børn med ADHD har en større risiko for at udvikle depression og andre psykiatriske lidelser og ende i kriminalitet end tidligere antaget. Ifølge undersøgelsen havde 47 procent af de ADHD ramte fået en dom mod to procent af mennesker uden ADHD. Og mere end hver femte var idømt en ubetinget fængselsstraf. Der er foretaget lignende undersøgelser i USA, som har konkluderet, at op mod 30 procent af alle mennesker med ADHD ender i kriminalitet.

Fængsler mentalt tiårig

Og jo yngre, desto større er risikoen for at have ADHD. I en rapport, som SSP i København lavede i 2009 om sammenhængen mellem kriminalitet og ADHD blandt helt unge, fremgår det, at mellem tre til fem procent af en børneårgang har ADHD. Det er flere end blandt voksne, hvor tallet kun er to procent, fordi nogle 'vokser fra' sygdommen med alderen.

Netop derfor var det ekstra problematisk, at man ikke tog særligt hensyn til ADHD, da man sænkede den kriminelle lavalder, mener hjerneskadekoordinator i Egedal Kommune Dion Mattesen.

For en 14-årig ADHD-ramt er i de fleste tilfælde langt yngre rent modningsmæssigt, forklarer Dion Mattesen.

Han har i samarbejde med neuropsykolog Byron Brooks i flere år lært unge og voksne med hjerneskader eller ADHD at kompensere for deres handicap. Den sene modning øger blot behovet for særlig støtte, mener han. For når man har med unge ADHD-ramte at gøre, kan man som regel trække op til en tredjedel af barnets alder fra:

»ADHD-børn har som oftest det, man kalder en sen modning. Det er utrolig vigtigt at huske på i hele retssystemet. For det betyder jo, at det ikke er en 14-årig dreng, du står over for. Det er et barn, som modningsmæssigt er langt yngre,« siger Dion Mattesen. Dermed bliver oplevelsen gennem systemet tilsvarende mere voldsom og uoverskuelig. Og hvis du ikke forstår dine handlinger, har du tilsvarende sværere ved at lære af dem, forklarer han. Og så er barnet mere tilbøjeligt til at handle kriminelt igen.

Serie

Barn i voksent retssystem

For snart et år siden sænkede regeringen den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Men hvad sker der, når et barn bliver fængslet og skal møde et råt retssystem – indrettet til voksne.

Seneste artikler

  • Sverige har fængsler for ADHD-ramte

    27. april 2011
    Hvor man i Danmark lader de ADHD-ramte kriminelle afsone under nøjagtig samme vilkår som de 'raske' indsatte, har man i Sverige særlige ADHD-fængsler med usædvanligt gode resultater. Og det er tilmed en overskudsforretning for statskassen, forklarer en svensk inspektør i kriminalforsorgen
  • Politikerne glemte at indføre de bløde tiltag i ungepakken

    23. april 2011
    Da man i al hast nedsatte den kriminelle lavalder, forsømte man at følge op på de sociale tiltag i 'ungepakken'. Det kan resultere i mere kriminalitet og ulovlig praksis, lyder kritikken
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Selvom artiklerne handler om øget kriminalitetsrisiko for børm med ADHD, så synes jeg at der også bør nævnes, at voksne/unge under 30 år med ADHD. ligeledes deler denne risiko. Måske i endnu større grad. Da de nu er "overladt" til selv, at skabe struktur i hverdagen, til trods for et kaotisk sind, og lav koncentrationsniveau.

For nogen med ADHD er den faste struktur der findes i fængslet god, Dog er miljøet, det helt forkerte.Og jo tidligere "grundskolingen" i spjældet begynder, desmere kan man gøre spekulationer om udfaldet, og hvilken "karriere" en indsat med ADHD vælger.

En ligeledes struktur findes i Forsvaret. Der er faste pligter, og tider samt en hierarkisk ledelsesstruktur. Samt masse jævnalderne, hvor der skabes venskaber og minder for livet.
- Måske et ideelt sted for en tidligere straffet ung med ADHD.
- mulighed for at skabe nye venner, med andre "interesser" end stoffer og kriminalitet.
-faste strukturer, og rutiner.
-regelmæssighed
-forpligtelser
-loyalitet
-respekt og selvrespekt.
-osv..

Men nej, Forsvaret tager ikke tidligere straffet for vold.
forsvaret tager heller ikke unge ADHD, hvis de har været medicineret i de sidste 5 år. altså de skal være medicinfri.

Selvfølgelige er Forsvaret ikke en socialinstitution, og skal heller ikke være det. Men det efterlader en bunke tidl. straffet unge med ADHD, med mindre valg for fremtiden. Det er en hård kamp, at kæmpe imod sin vaner og venner, passe sin medicin og samtdig skulle leve op til krav om kunne bryde ud af kriminaliteten.
- Også er det at andre grupperinger med hierariske strukturer, venskab, og gode oplevelser. Måske synes at være det bedste valg