Satire
Læsetid: 2 min.

Arbejd så frivilligt!

Permanent ophold her til lands kan opnås, hvis man underlægger sig tvangen til at arbejde frivilligt. At frivilligheden kan være påtvunget, forhindrer dog ikke muligheden for at give en hånd med i Herning Badminton Klub
I Herning Badminton Klub tager man gerne mod frivillige , også selv om de arbejder frivilligt, fordi de er nødt til det.

I Herning Badminton Klub tager man gerne mod frivillige , også selv om de arbejder frivilligt, fordi de er nødt til det.

Indland
14. april 2011

Frivilligt arbejde. Det emmer af fodboldskoler, lektiecafeer og folk, der gerne giver et nap med. Bare sådan helt altruistisk.

Jovist, bag mangt en frivillig fodboldtræner gemmer sig en far, som har store ambitioner på sønnikes vegne. Og lur mig om ikke formanden for andelsforeningen bestrider posten for selv at kunne bestemme, hvor i gården cykelstativerne skal placeres. Men både han og fodboldfar udfører et arbejde og lønnen er nul kroner. Og de gør det frivilligt. I Danmark tvinger vi nemlig ikke folk til at arbejde gratis.

I en rapport fra SFI lyder det, at omkring hver tredje dansker er engageret i en form for frivilligt arbejde flest af os inden for idræt. Og hurra for det indsatsen sikrer sammenhængs-kraften i vort lille land, lyder en del af hyldesttalen til Det Frivillige Danmark.

I den del af landet er der ikke ret mange, der er i fare for at blive udvist. Her har de fleste ret til at blive i Danmark sammen med deres familie en ret, som er temmelig efterstræbt. Faktisk i en sådan grad, at flere politiske partier har besluttet at gøre adgangen til den permanente opholdstilladelse lidt mere besværlig. Man skal kunne tale dansk, må ikke være straffet eller have gæld til det offentlige en uddannelse er fint, og ja; så skal man have et års frivilligt arbejde.

Helt frivilligt. Helt ulønnet. Altså udover de 15 point, man får for det. Point, der kan være aldeles afgørende for, om man kan få lov til at blive i Danmark.

Ifølge Jyllands-Posten søndag lykkedes det kun for 4,5 procent af de, der ansøger, at få ret til at blive her, lige så længe de vil.

Og det er netop på det frivillige arbejde, at de fleste ansøgere dumper, lyder det.

Et lidt svært spørgsmål

Det kan da være udmærket godt med en indsats i den lokale boldklub eller i skolebestyrelsen. Det kan skam virke integrerende, og måske endog assimilerende, som den nye integrationsminister så gerne ser. Men hvor frivilligt er det arbejde lige, hvis det kommer som et krav fra staten?

Det kan vist være svært at svare på.

Vi griber telefon og ringer ud i Det Frivillige Danmark. Nærmere betegnet Herning.

Måske formand for byens badmintonklub, Carl Peter Petersen, ved om frivilligt arbejde kan ske ved tvang?

»Det er et godt spørgsmål. Det handler vel så om ens politiske holdninger. Det er et lidt svært spørgsmål, du kommer med. Du har jo gode børn og frække børn, og det gælder også indvandrere. Nogle gør meget for at integrere sig, mens andre sidder i sofaen og glor tyrkisk fjernsyn.«

I Herning Badminton Klub er man meget afhængig af en frivillig indsats. Og det er man også i den klub, hvor Carl Peter Petersens søn spiller fodbold. Der må enten Carl eller hans kone bidrage til arbejdet ellers et det dobbelt op på kontingentet.

»Sidst, der var fest i hallen, festede jeg igennem, og min kone var servitrice,« fortæller Carl.

Så du ville ikke tøve med selv at tage i mod frivilligt arbejde fra en, der tilbyder det, fordi staten tvinger ham?

»Nej, jeg ville sige: Du er velkommen!«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Det´ lidt li´som aktivering, det er også frivilligt - et tilbud, som man siger.

Hanne Christensen

Helt enig, Søren Kristensen.

Jeg er ganske enkelt rystet over ham fodboldstrænerens udtalelser i hans definition af, hvad det vil sige at integrere sig. Det er at fodbold åbenbart, servere til hans fodboldsarrangementer, hvor han selv kan drikke sig stiv - og ikke mindst lade være med at se tyrkisk tv.

Som Søren Kristensen skriver, er dele af aktiveringen og "frivilligt arbejde" uden løn. Et andet ord for dette er tvangsarbejde.

Information førte for nylig en debat, hvor debatoplægget blev skrevet af Rander socialdirektør. Han mente, at unge skulle aftjene samfundstjeneste som de aftjente værnepligt. Altså igen handlede det om at skaffe gratis eller billig arbejdskraft til de kommunale opgaver.

Man kunne også foreslå at ældre i de første år af deres pensionstilværelse skulle aftjene gratis frivilligt arbejde inden for ældreforsorgen, så de kunne de kunne opnå en forståelse for de krav, de senere ville stille når de selv blev mere alderstunge og -krævende.

Men nej, det skal de unge eller måske integrations- eller asimilations-immegranterne - ikke de ældre. Det er vist de ældre der sætter dagsordenen - også for hvem der skal have service og hvem der skal efterlignes.

Da jeg var ung, bestod dette af, at man skulle rejse sig for de ældre i bussen. Dengang var de ældre mere mådeholdende i deres moralske krav. I dag er det helt anderledes krav der stilles til såvel unge som udlændinge.

Fodbold er åbenbart at assimilere sig - TV (og særligt eller måske kun tyrkisk TV) er det modsatte.

Vores land er ved at indkapsle sig i en selvforherligende, navlebeskuende, indadvendt selvdestruktion.

Man kan jo spørge sig selv, om man selv ville handle med en tyrkisk virksomhed, der i den grad så ned på danskere, der så dansk TV. Nej, vel. Behøves jeg skrive mere? Derfor er der tale om en selvdestruktion i eget kvalmende navlepilleri og neohøjreideologi.

Det går da også skidt. Vores konkurrenceevne er stærkt på retur. Vi lever af de småopgaver svenskerne og tyskerne kaster af sig.

Kan jeg kun opfordre til, at man koncentrerer sig om det i stedet: om vores konkurrenceevne om vores tolerance, dygtighed, effektivitet og viden.

Så¨skal vi nok klare os. Det er altså ikke blandt intolerante fodboldstrænere, det sner og sker!

Aktivering kaldes ikke et 'tilbud', det er MEGET bedre :
Det er EN RET !!! Altså 'retten' til at arbejde uden at modtage NOGET SOM HELST af det der normalt følger med arbejde .. LØN for eksempel !

Og selvfølgelig vil Venstre gerne have gratis arbejdskraft ude i talent-fabrikkerne til det 'erhverv' de har skabt der kaldes 'sport' ...

Søren Toft Larsen

Min kone har arbejdet friviligt i en badminton klub. Hun har lige fået afslag fra udls for dette frivillige arbejde. Som udls skrive, at arbejde i en badminton klub ikke er tale om aktiviteter, der styrker din demokratiske udvikling og integration i Danmark og som kan medvirke til at fremme medborgerskab og fællesskab om det danske samfunds værdier, normer og principper.