Læsetid: 4 min.

Dansk software skulle styrke Libyens luftforsvar

I april 2010 gav Justitsministeriet forhåndstilsagn om, at det danske våbenfirma Terma kunne eksportere et computersystem, der skulle styre det libyske luftvåbens radarer. Mindre end et år senere var danske kampfly i aktion over Libyen
Lene Espersen på vej til Libyen-kontaktgruppemøde i Doha, Qatar, efter at den internationale koalition har indledt bombardementet af Libyen. For blot et år siden gav Danmark tilladelse til eksport af luftforsvarsudstyr til netop Libyen.

Lene Espersen på vej til Libyen-kontaktgruppemøde i Doha, Qatar, efter at den internationale koalition har indledt bombardementet af Libyen. For blot et år siden gav Danmark tilladelse til eksport af luftforsvarsudstyr til netop Libyen.

Jeppe Bøje Nielsen

28. april 2011

Den 12. april 2010 sendte Færdsels- og Våbenkontoret i Justitsministeriet et såkaldt forhåndstilsagn til den danske våbenproducent Terma, som er placeret i den fredelige århusforstad Lystrup.

Efter at have vendt sagen med Udenrigsministeriet, der igen havde taget kontakt til Forsvarets Materieltjeneste, havde Justitsministeriet ikke længere indvendinger mod, at Terma via Storbritannien kunne udføre softwareproduktet BMD-Flex med »det libyske forsvar som slutbruger«.

Den endelige køber var angivet som »Ministry of Defence of the Great Socialist Peoples Libyan Arab Jamahiriya, Ghaser Bin, Gashour, Tripoli, Libyen«.

I de dokumenter, som Information har fået aktindsigt i hos de to danske ministerier, der har været indblandet i sagsbehandlingen, nemlig Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, beskrives BMD-Flex som »et system til luft- og missilforsvar mod fly og missiler«.

Knap et år senere har seks danske F 16-kampfly foreløbig deltaget i 127 missioner over libysk luftrum, hvor de indtil dato har afleveret i alt 285 bomber, oplyser Flyver-taktisk Kommando.

Først fik Terma afslag

BMD står for Ballistic Missile Defence. Derudover er beskrivelser af både BMD-Flex og af den britiske våbenproducent, som Terma er underleverandør til, samt alle oplysninger om udførslens værdi overstreget på de udleverede dokumenter.

Af sagens akter fremgår det, at Justitsministeriet med opbakning fra Udenrigsministeriet tidligere i november 2009 havde givet afslag til Terma på en tilsvarende udførsel.

Argumentationen for afslaget i efteråret 2009 var ifølge Udenrigsministeriet, at udførslen af BMD-Flex ville stride mod tre kriterier i EU's Fælles Regler for våbeneksport, nemlig kriteriet om opretholdelse af regional fred, sikkerhed og stabilitet, kriteriet om køberlandets adfærd over for det internationale samfund særligt henset til terrorisme, og endelig kriteriet om risikoen for, at militærteknologi og andet udstyr kan blive anvendt til andre formål eller blive reeksporteret.

Dokumenterne i sagen viser, hvordan såvel Udenrigs- som Justitsministeriet i løbet af få måneder vendte på en tallerken, således at Terma i april 2010 fik tilsendt en forhåndstilladelse.

Alligevel kom der aldrig gang i eksporten af BMD-Flex. For som Udenrigsministeriet har understreget over for Information, så var der kun tale om et forhåndstilsagn, »og følgelig har udførslen ikke fundet sted«.

Terma presser på

Da direktør Steen Vejby Sørensen fra Terma i september 2009 anmodede om en forhåndsgodkendelse den, der i første omgang resulterede i et afslag skrev han til sidst i ansøgningen, at tilsagnet skulle danne grundlag for »det fremtidige samarbejde« mellem Lystrup-virksomheden og den (hemmeligholdte) britiske våbenproducent.

Steen Vejby Sørensens brev sluttede med ordene: »Det er således vigtigt for Termas fremtidige salgsmæssige perspektiver for dette produkt, at denne forhåndsgodkendelse opnås.«

Så da Terma modtog afslaget, gav virksomheden ikke op. I stedet sendte firmaet i december 2009 yderligere oplysninger til Færdsels- og Våbenkontoret i Justitsministeriet og bad om et møde: »BMD-Flex er et defensivt situationsovervågnings- og kommandosystem beregnet til selvforsvar«, skrev Terma og understregede, at systemet er designet, »så det ikke vil virke uden for libysk territorium«.

Mødet blev holdt den 17. december 2009, hvor begge ministerier deltog. Her forklarede Terma ifølge Udenrigsministeriets referat, at systemet »via en radar (amerikansk produceret) integrerer data fra en række sendere (UK produceret) placeret forskellige steder i Libyen med et softwareprogram (dansk produceret).«

Fra offensiv til defensiv

I februar 2010 fremsendte Terma flere oplysninger, bl.a. at formålet med projektet var »en komplet fornyelse af Libyens luftovervågnings- og ledelsessystem, herunder omstilling fra tidligere østblokstruktur til en vestlig orienteret overvågning og kontroltilgang.«

I februar 2010 leverede Forsvarets Materieltjeneste i Ballerup yderligere tekniske oplysninger: BMD-Flex er »et avanceret system til overvågning af det samlede libyske luftrum« via radarer, som kan være »specielt udformet« bl.a. til »detektion og sporing af missiler«. Kort sagt får det libyske luftvåben »et samlet situationsbillede over hele luftrummet«, og derudover har systemet »funktioner til advarsler og beslutningsstøtte indbygget, f.eks. identifikation af fly og advarsel ved trusler fra missiler eller overskridelse af grænser, zoner eller korridorer.«

Materieltjenesten mente dog ikke, at systemet skulle indgå i direkte »missilstyring eller lignende opgaver, ikke en gang til luftforsvarsmissiler«, og på den baggrund var konklusionen fra Ballerup, at »det vil ikke være rimeligt at betegne det som et offensivt produkt«, selv om det er omfattet af krigsmateriel- og våbenloven.

På få linjer beskrev Materieltjenesten derefter BMD-Flex som et fortrinsvist defensivt system, nemlig som »et ledelsesværktøj til planlægning, kontrol og beslutningsstøtte, der via passende brugerflader, input af information fra ledelsen og tilbagemelding af information fra gennemførelsesfasen, kan tilpasses i mange civile og militære sammenhænge.«

I det gode selskab

På den baggrund kunne Udenrigsministeriets kontor for sikkerhedspolitik den 12. marts 2010 udarbejde en fremlæggelse til Lene Espersen, hvor den nytiltrådte minister fik en generel orientering om Libyen.

Selv om flere afsnit i ministerfremlæggelsen er overstreget, så fremstår vurderingerne overvejende positive og udglattende:

Libyen »betragtes som en stat, der er tilbage i det internationale selskab, om end landets leder fortsat med jævne mellemrum agerer egenrådigt og excentrisk.«

Og som sikkerhedskontoret straks tilføjer: »Der er dog umiddelbart ikke eksempler på, at den excentriske adfærd fra Libyens leder de seneste 10 år direkte har påvirket international eller regional fred og sikkerhed.«

Set i lyset af NATO-kampflyenes angreb i foråret 2011 mod Libyen er næste afsnit i ministerfremlæggelsen tankevækkende: »Specifikt må opbygningen af luftovervågningssystemer anses for at være en normal og legitim aktivitet til hævdelse af et lands højhedsret over sit område.«

Med henvisning til Forsvarets Materieltjeneste, der jo netop havde vurderet, at BMD-Flex ikke er et offensiv produkt, så »indikerer« det for Udenrigsministeriet, »at man ikke længere opretholder et afslag.«

Fremlæggelsen om Libyen blev udarbejdet med henblik på Lene Espersens »resolution«, fremgår det af forsiden. Det må derfor være ministeren, der har truffet beslutningen om at give grønt lys for den danske våbeneksport.

Ti dage senere fik Justitsministeriets Færdsels- og Våbenkontor besked fra Udenrigsministeriet om, at man »på baggrund af de nye oplysninger« ikke længere fandt »grundlag for at udtale sig mod udførslen.«

Knap et år efter vedtog FN's sikkerhedsråds resolution nr. 1970, der bl.a. omfatter en våbenembargo mod Libyen. Fra den 26. februar 2011 blev Danmark dermed folkeretligt forpligtet til at ændre praksis, og Terma kunne ikke få en endelig tilladelse til at eksportere BMD-Flex til Libyen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer