Læsetid: 3 min.

Dobbelt ramt af udlændingeregler

De unge, der i 18-årsfødselsdagsgave fik besked om, at de ikke er danskere alligevel, er dobbelt ramt af de senere års udlændingestramninger. Det er blevet sværere at opnå indfødsret og samtidig rammer pointsystemet for permanent opholdstilladelse de unge med tilbagevirkende kraft. S og SF kræver reglerne kulegravet
Med det nyindførte pointsystem for at opnå permanent opholdstilladelse er det blevet sværere for Tim Kristensen, Faaborg, og andre i samme situation at få det danske pas tilbage.

Med det nyindførte pointsystem for at opnå permanent opholdstilladelse er det blevet sværere for Tim Kristensen, Faaborg, og andre i samme situation at få det danske pas tilbage.

Nils Lund Pedersen

28. april 2011

Ikke nok med, at Folketingets politikere glemte at indføre en overgangsregel i statsborgerskabslovgivningen, så et ukendt antal unge, født og opvækst i Danmark, nu har fået chokbeskeden om, at de ikke er danskere alligevel.

Også en række af de stramninger, VKO-flertallet har indført i de senere år, rammer de unge med tilbagevirkende kraft.

»Behovet for at indføre en særregel for unge i denne situation er blevet så meget større siden 2010,« siger seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.

Information har i den seneste tid beskrevet, hvordan unge danskere med en dansk far og udenlandsk mor som Daniel Dalakun Hornstrup fra Holstebro og Tim Kristensen fra Faaborg er kommet i klemme, fordi deres forældre ikke er gift, og de er født før 1999. På trods af at have fået udstedt dansk pas eller at have været opført i faderens danske pas af myndighederne, så er de ikke danske statsborgere og er nu tvunget til at søge om det på linje med andre udlændinge i Danmark. Men især med det nyindførte pointsystem for at opnå permanent opholdstilladelse er det blevet sværere for dem at få det danske pas tilbage.

Væsentligt sværere

»Det er svært for dem at få permanent opholdstilladelse og da det er adgangsbillet til at få statsborgerskab, er det dermed også blevet sværere at få statsborgerskab. Dertil kommer, at det også er blevet væsentligt sværere at få statsborgerskab, navnlig siden 2008,« siger Eva Ersbøll.

Det er især det såkaldte beskæftigelseskrav og kravet om at have udvist aktivt medborgerskab, der rammer de unge. De 18-årige er ellers ikke omfattet af beskæftigelseskravet, hvis de bare er gået direkte fra folkeskolen og videre i uddannelse eller i arbejde.

»Men det vidste de jo ikke dengang. Det finder de først ud af, når de er 18. Så de nye regler rammer dem med fuld styrke med tilbagevirkende kraft, « siger Eva Ersbøll.

På Christiansborg vækker hele sagen undren og møder kritik fra oppositionen.

»Det forekommer helt urimeligt. Det bestyrker os bare i vores krav om, at vi én gang for alle får revideret de mange forskellige regler på det her område og så få skabt noget ro,« siger Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen.

Han vil ikke indføre særregler i lovgivningen, men varsler en gennemgribende revision af hele udlændingeområdet, hvis oppositionen vinder regeringsmagten.

Handlet i god tro

SF's Astrid Krag mener, at de unge og deres familier har været i god tro, når myndighederne fejlagtigt har udstedt pas til børnene eller har optaget dem i deres danske fars pas. Men samtidig vil hun gøre op med gentagne udlændingestramninger uden overgangsordninger.

»Som grundlæggende princip må man tage borgernes retsstilling alvorligt, når man ændrer lovgivningen. De her mennesker har ikke haft nogen forudsætninger for at leve op til de her krav. Målstregen er bare blevet flyttet. Det er derfor, at der dukker sådanne sager op med jævne mellemrum,« siger Astrid Krag, der nu vil stille spørgsmål til integrationsminister Søren Pind (V) i sagen.

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, tager afstand til de fejlagtige pasudstedelser: »Selvfølgelig har man selv et ansvar for at sætte sig ind i reglerne men hvis man får udleveret et dansk pas, så tror man jo selvfølgelig at man er dansk statsborger,« siger han.

Han mener ikke, at der er behov for særregler for at rette op på fejlen, men opfordrer de unge til at søge Folketingets indfødsretsudvalg om statsborgerskab, selv om de ikke lever op til alle krav.

»Hvis man har problemer med at leve op til et af kravene, så ville jeg synes, at det er naturligt, at man i sådanne sager træffer en politisk beslutning i Indfødsretsudvalget, hvor man siger: Ok, vi giver alligevel vedkommende dansk statsborgerskab,« siger han.

Hos Dansk Folkeparti afviser Martin Henriksen ligeledes at lave særordninger.

»Det siger jeg med det forbehold, at der kan være enkelte sager, hvor der kan være noget, der taler for, at man skal give en dispensation,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemet med Karsten Lauritzens forslag er, at det dermed bliver op til indfødsretsudvalget at afgøre, hvem de kan lide, og hvem de ikke kan lide.

F.eks. kan man meget let forestille sig, at indfødsretsudvalget med den nuværende sammensætning af Folketinget vil mene, at Sørens 18-årige datter da naturligvis skal have dansk statsborgerskab, hvorimod det samme ikke skal være tilfældet for Mohammeds 18-årige datter. Uanset at både Søren og Mohammed er danske statsborgere.

Jeg håber derfor, at oppositionen vinder det næste valg, og at Henrik Dam Kristensen og Astrid Krag bagefter vil leve op til de løfter om en hovedrengøring i udlændingelovgivningen, som de giver i denne artikel.

For det er virkelig højest tiltrængt.

@Niels Mosbak

Jeg tror desværre ikke, at lovgivningen er uigennemtænkt. Jeg tror snarere, at den er en politisk betaling til Dansk Folkeparti for at lægge stemmer til nogle andre ting.

Og Dansk Folkeparti vil jo gerne tvangsdeportere alle muslimer og andre ”kulturfremmede” fra Danmark, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis man forhindrer dem i at opnå dansk statsborgerskab. Hele formålet med lovgivningen er derfor at sørge for, at så få som muligt opnår dansk statsborgerskab, hvis de ikke er født med det.

Thomas Møller

Dispensationer fra reglerne er ikke en god løsning, da det er totalt uigennemsigtigt hvad det "noget, der taler for, at man skal give dispensation" er. Vi har som borgere krav på at blive behandlet lige for loven. I øvrigt orker jeg ikke mere Karsten Lauritzen, jeg er meget mere interesseret i at høre i detaljer hvad den gennemgribende revision af hele udlændingeområdet skal gå ud på.

Lars Hansen

Jeg er enig i, at hensigten med lovgivningen har været at genere muslimer i Danmark mest muligt.
Til gengæld er jeg ret sikker på at den virkelighedsfjerne børnehave inde på Christiansborg ikke har kunne overskue eventuelle konsekvenser for andre end muslimer, idet dette befolkningsmindretal er deres magiske fokus, og resten lutter blinde pletter.

Det at Däniche Volkspartei får opfyldt deres politiske målsætning, betyder jo ikke at lovgivningen har kvalitet. Det er tydeligt i dette tilfælde.

@Niels Mosbak

Jamen så er vi helt enige. Jeg tror heller ikke, at vore kære folkevalgte VKO-politikere fuldt ud har kunnet overskue konsekvensen af at fastlægge al lovgivning på udlændingeområdet ud fra den lavest mulige fællesnævner.

De lever jo i en form for parallelsamfund inde på Christiansborg, så formentlig tror en stor del af dem vir-kelig på deres egen propaganda om, at det store flertal af udlændinge kun vil integrere sig i Danmark, hvis de piskes til det, etc. etc. etc.

Min påstand om, at det primært handler om at holde døren åben for fremtidige tvangsrepatrieringer er således at sætte sagen noget på spidsen og kun en del af sandheden. Dette gælder uden tvivl for den hårde kerne i DF. Men for mange af de mere moderate VKO´ere i parallelsamfundet på Christiansborg handler det nok trods alt mere om at ”sikre integrationen ved at stille rimelige krav”.

Et synspunkt, som jo for så vidt er helt ok. Men tingene kører bare af sporet, når man har nogle fuldstændig urealistiske og meget firkantede ideer om, hvad ”rimelige krav” kan siges at være. Og derfor må det også siges at være noget bekymrende, at tanken om ”rimelige krav” finder så meget genlyd også hos S og SF, som den gør.

Risikoen er således, at en evt. kommende S-ledet regering kun vil gennemføre nogle mindre kosmetiske ændringer i reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab for ikke at komme til at fremstå som ”for slappe” i integrationspolitiken.

Jeg er således helt enig med Thomas Møller i, at det kunne være interessant at få at vide, hvilke regler på dette område S og SF egentlig har tænkt sig skal være gældende, hvis de får overladt nøglerne til ministerkontorene.

Martin Sørensen

FORBRYDER Regime, hele bundet,

vores datter er ramt af et ligende hul, hun skal arbejde i 2½ år. før hun kan få permanent opholdstiladelse, hun var 19 da loven blev vedtaget, hennes lille bror der et år ynger skal nu bestå medborgerskabs prøven, der kommer den 6 juni, så har han permanent opholdstiladelse, men at dansk udenlanske børn ikke har dansk statsborgerskab, ja det findes der et godt dansk ord der forklare, FORBRYDELSE det er hvad det er,

Per Erik Rønne

Efter grundloven er det op til folketinget, og kun folketinget, at bevilge dansk borgerskab. I praksis naturligvis efter indstilling fra folketingets indfødsretsudvalg.

Folketinget er her ikke bundet af nogen som helst internationale regler, og naturligvis vil man hellere give borgerskab til en ung med en etnisk dansk far, "Søren", end resultatet af seriel indvandring. Og er faderen dansk borger og moderen etnisk dansker med tysk borgerskab, fra den i dag tyske del af Sønderjylland, vil det stå endnu klarere.

Folketinget er her ej heller bundet af national lovgivning. Det regelsæt der findes er fastsat i cirkulæreform, og er således kun bindende for embedsværket, og folketinget bør ingensinde give en islamist dansk borgerskab, da en islamist per definition hader hele den judeokristne civilisation der er Europas.

Heinrich R. Jørgensen

"Han vil ikke indføre særregler i lovgivningen, men varsler en gennemgribende revision af hele udlændingeområdet, hvis oppositionen vinder regeringsmagten."

Grundlovens § 44, stk. 1 er netop en sådan særregel. I tilfælde af, at personer ikke administrativt kan tildeles indfødsret (naturaliseres) som følge af almindelig lovgivning, er der mulighed for at Folketinget helt uden for nummer træffer beslutning herom.

Det er formålet med paragraffen. Dét, og intet andet. Det fremgår tydeligt af referaterne i anledning af forarbejderne til Junigrundloven (den første grundlov fra 1849).

Men åbenbart mener politikerne, at Folketinget skal være udøvende magt, der skal vedtage love om individers forhold, på baggrund af landets love - som de ikke kan dispensere fra?

Jamen, så er der ikke andet for end at meddele Frederik og Joakims hustruer, at deres indfødsret blev tildelt på falsk grundlag. Hvad angår deres børn, kunne man vel gøre en undtagelse? F.eks. meddele dem straks, at de ikke er danske, så det ikke kommer som en overraskelse når de bliver 18 år?

Per Erik Rønne

@Henirich R. Jørgensen,

Prinsessernes borgerskab er givet ved lov, og ved navns nævnelse, og den fejl der på et tidspunkt kom i dansk lov (så børn født i Danmark med danske fædre fik moderens ikke-danske borgerskab) er forlængst rettet.

I og for sig kunne folketinget tildele alle de børn, fejltagelsen er gået ud over, dansk borgerret. Ved lov. I praksis er det dog ikke muligt da der ikke findes et register over disse børn.

De skal blot henvende sig til folketingets indfødsretsudvalg, så kommer de med i næste indfødsretslov. uden om gældende administrative bestemmelser.

Per Erik Rønne

@Inger Sundsvald,

Det kunne jo tænkes at en anden løsning havde været grundlovsstridig?

Tildelelse af borgerskab kræver en lov hvor alle der tildeles borgerskab nævnes ved navn og bopæl. I modsætning til os andre der er /født/ som danske borgere, fordi vi er født i Danmark med danske forældre.

Thomas Holm

P.E.R:
Nu er Grundloven ret åbent i det henseende. Der kræves IKKE en personlig lov med navngivning. Så hvis Folketinget skulle sige i en lov at alle indvandrer fra dags dato har Dansk statsborgerskab og alle betingelser for den lov ellers er opfyldt, så er Grundlovens betingelser ('kun ved lov') opfyldt.

Heinrich R. Jørgensen

Per Erik Rønne:
"Tildelelse af borgerskab kræver en lov hvor alle der tildeles borgerskab nævnes ved navn og bopæl"

Det er ikke sandt. Indfødsretsloven fastlægger reglerne for hvem der kan opnå indfødsret, og hvordan de kan opnå det. F.eks. ved at udfylde en blanket med en anmodning. I fald ansøgerne lever op til kriterierne, bliver ansøgerne tildelt indfødsret administrativt.

Grundlovens § 44, stk. 1 stammer fra 1849 grundloven (hvor denne var § 46). Bortset fra konsekvenserne af retsskrivningsreformen i 1948, der medførte en sproglig opdatering som følge af 1953 grundloven, er der ikke sket ændringer af paragraffens ordlyd eller intentioner.

Intentionerne for Junigrundloven var primært at begrænse kongens rettigheder. Den daværende § 46 var ingen undtagelse - denne handlede også om at stække kongens magt.

Kongen havde hidtil haft mulighed for at tilstå udlændinge (læs: personer der ikke opnåede dansk indfødsret ved lov (dengang lov fra 1771)) dansk indfødsret. Da Kongen fortsat skulle være udøvende myndighed, var det væsentligt at skrive, at den udøvende myndighed ikke havde en sådan ret.

I stedet for at skrive i Grundloven, at ingen udlænding kunne opnå indfødsret, blev formulering ganske viselig, at lovgiverne havde mulighed for helt ekstraordinært at bevilge indfødsret til udlændinge. Dermed var muligheden ikke udelukket.

Den historiske betydning af denne restriktion, havde at gøre med med at kongens trang til at tildele tyske embedsmænd dansk indfødsret, således at de kunne blive embedsmænd i kongeriget. Det var en praksis, de dansksindede ønskede stoppet. Af samme grund fremgår det af Grundloven, at tjenestemænd skal have dansk indfødsret.

Summa summarum - emnet var hvordan kongens magt skulle indskrænkes. Emnet handlede ikke om, hvordan indfødsret blev tildelt i almindelighed. Det skete ved lov dengang, og sker stadigt ved lov (Indfødsretsloven). Således var de, der ved lov blev tildelt indfødsret, netop ikke udlændinge. Grundlovens paragraf handlede eksplicit om "udlændinge" - de, der ikke kunne naturaliseres på grundlag af de til enhver tid gældende love.

Om man får dansk indfødsret, handler ikke om hvorvidt ens forældre er danske. Børn af færinge og grønlændere får dansk indfødsret. Før Island blev selvstændigt, fik børn af disse dansk indfødsret. Før hertugdømmerne blev en del af Prøjsen, fik børn børn af forældre derfra dansk indfødsret.

Som følge af loven fra 1771, fik børn der var født og opvokset i det danske rige, dansk indfødsret. Uanset deres forældres nationalitet, blev de anset for danske. Hvad skulle de ellers være? Før 1771 loven, var praksis den samme - praksis blev blot stadfæstet ved lov.

Så enkelt er det. At Søren Krarup og andre fremturer med nonsens og usandheder om emnet, må stå for deres regning.

Heinrich R. Jørgensen

Thomas Holm:
"Så hvis Folketinget skulle sige i en lov at alle indvandrer fra dags dato har Dansk statsborgerskab og alle betingelser for den lov ellers er opfyldt, så er Grundlovens betingelser (‘kun ved lov’) opfyldt."

Hvis der er love, der tildeler nogen indfødsret, er de pågældende ikke udlændinge. Ergo har Grundlovens § 44, stk. 1 intet med emnet at gøre. Denne paragraf handler eksplicit om, hvordan udlændinge kan tildeles indfødsret.

En udlænding skal forstås, som en person der ikke kan opnå / har opnået indfødsret som følge af almindelige love og regler.

Heinrich R. Jørgensen

Eller sagt på anden vis. Søren Krarups hverdagsbrug af begrebet ”udlænding” har intet som helst at gøre med det juridiske indhold af begrebet ”udlænding” i Grundlovens § 44, stk. 1.
Følgelig er Søren Krarups forsøg på en juridisk udlægning af teksten, det rene nonsens.

Per Erik Rønne

Man kan ikke indbygge en (administrativ) dispensationsmyndighed, som efter grundloven kun kan gives ved lov. Børnenes sager skal individuelt gennem indfødsretsudvalget og derefter nævnes i næste lov om indfødsret.

Men ved at gå direkte til folketingets indfødsretsudvalg kan de slippe for de administrative regler.

I bund og grund dog et resultat af at nogle mener at afgørelsen om naturalisation skal været givet ud fra administrative og 'objektive' regler, du fra en idé om at Danmark blot er et geografisk område som intet specielt folk har 'retten' til. Mens andre mener at Danmark tilhører ét folk med den kultur, der nu er vores, som en afart af vores judeo-kristne med rødder i den græsk-romerske antik.

Heinrich R. Jørgensen

Per Erik Rønne:
"Man kan ikke indbygge en (administrativ) dispensationsmyndighed, som efter grundloven kun kan gives ved lov. Børnenes sager skal individuelt gennem indfødsretsudvalget og derefter nævnes i næste lov om indfødsret."

Præcis. Dermed er indfødsretsudvalget - eller rettere Folketinget - dispensationsmyndigheden, som ved lov kan tilkende udlændinge indfødsret.

Statsborgere i Danmark, har i mange tilfælde forældre der ikke er etnisk danskere. Det er ligegyldigt. Statsborgerskab handler om sindelag, og om at være fuldgyldigt medlem af et fællesskab. Om at høre hjemme et sted i verden.

Per Erik Rønne

@Heinrich R. Jørgensen,

Og derfor skal indfødsretsudvalget (folketinget) grundlæggende se på ansøgernes sindelag, før det tildeler borgerskab. På en måde der vanskeligt kan formuleres i kancellistil. Hvis det ikke skal virke stødende på »det radikale segment« i befolkningen.

Heinrich R. Jørgensen

Per,

statsborgerskab skal tildeles efter objektive kriterier. Dvs. efter love og regler. Der er ikke brug for smagsdommere og kommisærer, der med en fugtig finger skal vurdere om tomlen skal pege op eller ned. Den slags hører ikke hjemme i et retssamfund.

Lovgiverne skal ikke administrere, eller agere domstole. Den slags perversioner hører hjemme i teokratier, diktaturer, dysfunktionelle stater hvor embedsfolks primære indtægtskilder er bestikkelse, og andre former for uoplyste og repressive regimer.

Per Erik Rønne

@Heinrich R. Jørgensen,

Politikerne skal netop optræde som politikere, når de tildeler borgerskab, så her er jeg totalt uenig med dig.

Men så til gengæld enig med grundloven.

Vi skal ikke tildele folk borgerskab, som hader det samfund som er vort, og som kun vil ødelægge det.

Lars Hansen

@Per Erik Rønne

Du kan godt glemme alt om nogensinde at få gennemført din våde drøm om statsautoriseret racediskrimination i Danmark.

Den slags fik de fleste af os mere end nok af i 1930`erne.

Thomas Holm

P.E.R.,

hvor står det i Grundloven? Der står ikke et eneste ord om personlig lov eller indfødtsretudvalg. Der står kun 'ved lov'.

Så hvis et folketing gør følgende til lov : Alle der søger om Dansk indfødtsret og statsborgerskab den 29. februar 2020, får dette tildelt.' og denne lov går igennem alle tre læsninger, bliver underskrevet af monarken, bliver offentliggjort i Statstidenet, så er Grundlovens betingelser opfyldt, for det skete ved lov.

Med mindre der står noget i Grundloven §44, stk. 1 som ikke er offentliggjort.

Per Erik Rønne

@Lars Hansen,

Hvor argumenterer jeg for 'racediskrimination'? Hvornår er en politisk ideologi (der opfatter sig selv som fjende af hele vores vestlige civilisation) nu blevet til en 'race' ?

Er nazisterne så også blevet til en race - som man ikke må udtale sig mod på en nedværdigende måde? Burde tyske nazister også være berettiget til dansk borgerskab efter 'objektive' og ikke-skønsmæssige principper?

@Thomas Holm,

Nu har man siden grundloven af 1849 opfattet dens bestemmelser om naturalisering som betydende, at alle der naturaliseres skal nævnes i en indfødsretslov. Med i hvert fald navn og adresse.

Jeg ser ingen som helst grund til at ændre på det. I øvrigt er det på ingen måde en menneskeret at få dansk borgerret.

så har ministeren svaret på de relevante spørgsmål, - til det første svarer han at det ved han ikke og til det andet at han ikke vil lave noget om..
d. 16. under ft.dk's dokumenter.. men der er såmænd ingen grund til at læse dem, der er ikke noget at komme efter!