Læsetid: 3 min.

DSB afviser indsigt i bonus til fyret direktør

DSB afviser at give offentligheden indsigt i størrelsen af den bonus, som koncerndirektør Søren Eriksen fik udbetalt før sin fyring. Det er i strid med offentlighedsloven, vurderer mediejurist
DSB afviser at give offentligheden indsigt i størrelsen af den bonus, som koncerndirektør Søren Eriksen fik udbetalt før sin fyring

DSB afviser at give offentligheden indsigt i størrelsen af den bonus, som koncerndirektør Søren Eriksen fik udbetalt før sin fyring

Martin Stampe

12. april 2011

Sagen om DSB, datterselskabet DSBFirst, der togbetjener den sjællandske kystbane, og den fyrede koncerndirektør Søren Eriksen udvikler sig. I går skulle trafikminister Hans Chr. Schmidt således give forligspartnerne bag kystbanen, hvad han selv i en pressemeddelelse har kaldt »en grundig orientering om sagen«, samtidig med at ministeren garanterer for fortsatte tog på kystbanen, og at Trafikudvalget orienteres i dag.

Det er ministerens reaktion på, at Kammeradvokaten før weekenden på et ekstra ordinært bestyrelsesmøde i DSB advarede mod »væsentlige statsstøtteretlige problemstillinger i forholdet mellem DSB og DSB First.« Ifølge Ritzau fik firmaet statsstøtte gennem moderselskabet DSB endda til en fordelagtig rente og det var ulovligt, har Kammeradvokaten vurderet.

I det lys bliver det stadig mere interessant at få klarhed over, hvornår, hvorfor og hvor meget DSB præmierede Søren Eriksen med i bonus i 2010, før han over hals og hoved blev afskediget den 17. marts 2011.

Men selv om DSB har pligt til at give aktindsigt i dette tal, så afviser firmaet det igen og igen.

Forklaring nr. 1

DSB har over for Information afvist at oplyse nærmere om bonussens størrelse og begrundelse, fordi DSB ser »sig ikke på nuværende tidspunkt i stand til« at give aktindsigt i »de omhandlede oplysninger«, fremgår det således af et svar fra virksomheden.

Seniorrådgiver Asra Stinus fra DSB's koncernsekretariat henviser i sit første svar til årsregnskabsloven og til, at firmaets årsrapport endnu ikke er udkommet. Men det er ikke muligt for en offentlig virksomhed at skrue ned for åbenheden ved at vente med at udsende en årsrapport:

»Aktindsigt i lønoplysninger skal ikke vente, til årsregnskabet er tilgængeligt,« siger således mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole og understreger:

»Der er intet i årsregnskabsloven, som betyder, at offentlighedsloven kan tilsidesættes.«

Han er ikke i tvivl om, at ombudsmanden er enig i den vurdering, for selv om DSB ikke er en del af den almindelige offentlige forvaltning, så gælder lov om offentlighed alligevel for DSB. Det fremgår klart af DSB-loven, at »lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for sager om de ansatte i DSB«.

Lige så klart fremgår det af offentlighedsloven, at loven gælder for »lønmæssige forhold« om offentligt ansatte.

Alligevel har koncernsekretariatet kun ønsket at oplyse det om Søren Eriksens lønningsforhold, som allerede er offentliggjort i tidligere årsrapporter.

Det fremgår således af svaret, at siden Søren Eriksen blev konstitueret som DSB-direktør i 2006, har han én gang nemlig i 2007, modtaget 3,1 million i fast løn og en resultatløn inklusiv bonus på 2,1 million. 2007-2009 har Søren Eriksen fået 10 millioner i fast løn og resultatløn på 2,9 millioner. Hverken i 2008 eller 2009 fik han ifølge svaret bonus. Tidligere har en kilde i Ekstra Bladet fortalt om en bonus på ca. en million kroner til Søren Eriksen for et flot regnskab og gode resultater i 2010.

Forklaring nr. 2

I et yderligere svar fra koncernsekretariatet i DSB henviser Asra Stinus til en sjælden brugt bestemmelse i offentlighedsloven. Det drejer sig om en opsamlingsbestemmelse også kaldet 'skraldespanden', hvorefter akt-indsigt kan afvises, »hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.« Det er dog en absolut betingelse, at det skal være »væsentlige hensyn«, der taler for at afvise aktindsigt.

DSB argumenterer ikke for, om det skulle være tilfældet, men nøjes med at skrive: »Hertil kommer, at en hemmeligholdelse af oplysningerne for nærværende er påkrævet grundet den aktuelle situation omkring DSB, herunder afskedigelsen af Søren Eriksen.«

Det har været fremme i pressens dækning, at DSB's bestyrelse har gjort Søren Eriksen til syndebuk. Det skete bl.a., da formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen, med øjeblikkelig virkning i protest trådte ud af DSB's bestyrelse, hvor han sad som medarbejderudpeget. I den forbindelse udtalte forbundet også, at formålet med fyringen af Søren Eriksen var »at sløre Transportministeriets enorme ansvar for, at det gik, som det gik, et ansvar, der er grundlagt allerede i den amatøragtige tilrettelæggelse af et udbud på slet skjulte ideologiske præmisser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

"Seniorrådgiver Asra Stinus fra DSB’s koncernsekretariat siger....." Hvor er det dog herligt, at vi i det menneskelige fremskridts
navn er nået op på et så sublimt stade, at vi har konstruktioner som DSBFirst med et (blandt flere) moderselskab som DSB. Hvor skulle
en formentlig højtuddannet person som Asra Stinus have fundet beskæftigelse, hvis ikke netop i DSB, TDC, Københavnske Lufthavne, Sund & Bælt
Metroselskabet etc. Det er jo simpelthen et columbusæg.
Det må være apoteosen af menneskelig opfindsomhed. hvor personer uddannes til en bred vifte af semistatslige konstruktioner.
Hvis uheldet er ude, kan man jo bare søge over i Københavnske Lufthavne eller lignende. Finessen ved disse personer og jobs er, at der
ikke kræves det mindste viden om det, man beskæftiger sig med. Til gengæld er jura og kommunikation i højsædet.
Jeg mener ikke, at vi har så frygteligt meget at være den siddende regering taknemmelige for, men netop netop inden for jobskabelse i
den offentlige/semioffentlige sektor har VK regeringen fejret store triumfer.
Og det bedste ved det hele er, at ingen har et ansvar, ingen af de højtlønnede involverede personer lider unødig overlast eller økonomisk smalhals.
Det er simpelthen genialt. Og imorgen er alting glemt.
De eneste der ikke synes at glemme det, er de ansatte i DSB og skatteborgerne.