Læsetid: 2 min.

DSB-krise kan betyde flugt af de dygtige medarbejdere

Mogens Granborg forlod i går posten som bestyrelsesformand for DSB. Turbulensen omkring selskabet kan koste flere afgange, mener professor
Mogens Granborg forlod i går posten som bestyrelsesformand for DSB. Turbulensen omkring selskabet kan koste flere afgange, mener professor
27. april 2011

Først måtte Søren Eriksen pakke sine ting og forlade stillingen som direktør for DSB. I går fulgte DSB's bestyrelsesformand Mogens Granborg efter af helbredsmæssige årsager, lød forklaringen.

Dermed fortsætter nedturen for DSB, der med en konstitueret administrerende direktør, der allerede har meldt sin afgang, reelt set står uden topledelse. Professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet kalder DSB for et handlingslammet selskab med en bestyrelse, der hænger i laser. Og det kan komme til at gøre ondt på selskabet, som kan forvente medarbejderflugt.

»Når sådan noget sker, forlader rotterne den synkende skude og det er som regel de rotter, der svømmer bedst, der forlader den først,« siger Anders Drejer og peger på, at det især kan koste på mellemledergangen.

Kan gå ud over kunderne

Men ikke kun de ansatte bliver ramt af den fortsatte turbulens hos selskabet. Medarbejdernes frustration kan i sidste ende gå ud over togpassagererne, mener Ulrik Salmonsen, der er formand for Dansk Jernbaneforbund.

»Personalet har ligget vandret hele vinteren for at få DSB til at køre. Det tror jeg ikke, man skal forvente, at de gør, når der ingen ledelse er. Medarbejdernes lyst til at gøre en ekstra indsats er lig nul i øjeblikket,« siger Ulrik Salmonsen og tilføjer:

»Jeg kan ikke udelukke, at det får konsekvenser for togdriften på den lange bane i form af forsinkelser og aflysninger, hvis man ikke får styr på virksomheden.

Mogens Granborgs beslutning om at trække sig som bestyrelsesformand kom samme dag, som transportminister Hans Christian Schmidt (V) har modtaget bestyrelsens redegørelse. Men han afviser at have en finger med i spillet i forbindelse med Granborgs afgang.

DSB i et minefelt

» Jeg har fortsat tillid til hele bestyrelsen, og hvis Mogens Granborg havde villet fortsætte, kunne han godt det,« fastslår ministeren.

I dag udpeger Hans Christian Schmidt en ny bestyrelsesformand, men det kræver en helt ny, slagkraftig ledelse at få DSB tilbage på ret køl, mener professor Anders Drejer.

»Der er brug for en ledelse og en bestyrelse, der er uplettede i forhold til den verserende sag. Men det har lange udsigter,« siger Anders Drejer. Han mener ikke, en ny ledelse er på plads før tidligst til september, hvor den konstituerede administrerende direktør, Klaus Pedersen, har meldt sin afgang til fordel for et job hos ingrediensvirksomheden Chr. Hansen. Til gengæld kan et omfattende ledelsesskifte muligvis åbne op for DF's forslag om, at hele konstruktionen i DSB skal gås efter i sømmene.

»Tiden er ved at være inde til at overveje, om det er tid til at vende tilbage til de dage, hvor DSB var en styrelse under ministeriet,« siger DF's trafikordfører Kim Christensen. Og det er ikke nogen dum idé ifølge lektor Harry Lahrmann. Han mener, at en del af grunden til DSB-føljetonen kan skyldes togkoncernen nuværende organisation som et statsligt aktieselskab.

»DSB slås i dag i et minefelt mellem privat og offentlig. Jeg har svært ved at se nogen fordel for DSB. Jeg tror, det giver dem det værste fra begge verdener i stedet for det bedste. DSB vil stå bedst ved at være en offentlig styrelse,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Sproget er en pudsig indretning.
Hvordan kan det hjælpe DSB til at køre, hvis hele personalet hele vinteren har ligget vandret?
Og på hvilken af de lange baner er det, der kan komme forsinkelser og aflysninger? Der er jo nogle stykker.
Det ER da et skægt sprog, vi har!

Dorte Sørensen

Er det ikke mere et bevis på den tåbelige opbygning, som politikkerne har givet DSB. Fx så skal DSB fungere som en privat virksomhed, men deres overskud må de ikke selv investerer i bedre togdrift, da overskuddet bliver trukket ind i statskassen. Derudover ville en sammenlægning af DSB med Banedanmark sikker også være en god ide. Har vi ikke haft nok dårlige oplevelser med statens udlicitering af landets infrastruktur.

Derudover har Mogens Granborg været med længe .Det var blandt andet under ham Søren Eriksen blev ansat ligeledes var han også formand for DSB s bestyrelse, da OVK fandt på at udbyde Kystbanen sammen med Øresundsforbindelsen. Hans Christian Schmidts bliver mere og mere utroværdig i mine øjne.

Michael Kongstad Nielsen

Det er noget rod med denne sammenblanding af offentlig og privat togdrift. Lad os komme tilbage til stasligt DSB, der står for togdrift på de vigtigste hovedstrækninger, og som ikke skal lave smarte ekstraforretninger for at supplere indtægterne.

Mindre sidebaner kan vel med fordel køres af private selskaber - det giver også den fordel, at personale kan uddannes og få erfaring andre steder end i DSB. Det er lidt usundt, at kun DSB kan uddanne, det har medført for høje lønninger til lokoførere mv.

Hvad vil S-SF forresten med DSB?

Jens Thorning

Konkurrence gi'r altid bedre produkter, fordi alle opper sig, docerede fhv. sundhedsminister Jakob Axel Nielsen om privathospitaler.

OKV satte da også DSB og Banedanmark til at konkurrere eller rettere bekæmpe hinanden, hvilket naturligvis resulterede i ren chikane og sabotage.

Desværre er det praktisk uoverkommeligt at bygge alternative, konkurrerende banenet, men man kan jo altid lege markedsøkonomi. Alle ved jo inderst inde, at banedrift og den slags naturgivent er en statsopgave. Problemet opstår imidlertid, når nogen tager legen alvorligt og tror på globaliserings- og markedsflosklerne, som den enfoldige trafikminister, for så går det for alvor galt.