Læsetid: 5 min.

Eksperter: Hård konsekvens virker ikke på de helt unge

Metoder som isolation og hård konsekvens virker ikke rehabiliterende på børn i fængsel, lyder kritikken. Tværtimod kan det virke stik imod hensigten for de helt unge og være med til at fastholde kriminelle tilbøjeligheder
26. april 2011

»Afdelingen Grenen-Dalstrup signalerer, at det er et sted, som det dels er vanskeligt at flygte fra, og som det dels er vanskeligt at smugle ting og personer ind. Det signalerer fængsel og overvågning, og det sender et klart signal til de unge, både når de ankommer, og imens de befinder sig på afdelingen.«

Sådan beskriver en kommunal tilsynsrapport Grenen-Dalstrup, som også Kronen den sikrede institution, hvor 14-årige Mathias sad varetægtsfængslet hører under. Vi kan i dag beskrive Mathias' fire uger lange varetægtsfængsling på Kronen, som var præget af konsekvens og strikse regler. Men det er problematisk, mener en række kritikere af den konsekvenspædagogik, som visse institutioner benytter sig af.

»Min forskning viser, at en konsekvensorienteret og adfærdsregulerende pædagogik ikke hjælper de her unge. Det, de skal lære, er at blive mere selvstændige. De skal lære at tage ansvar for egne handlinger, og ikke straffes eller pålægges ekstra tjanser det, de har brug for, er omsorg og støtte,« siger lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Inge Bryderup.

Det er helt op til den enkelte sikrede institution, hvilke pædagogiske metoder de vil benytte sig af. For der er ingen formulerede retningslinjer for institutionerne, der frihedsberøver børn og unge i varetægtsfængsling eller med dom for den danske stat. Dermed kan der være stor forskel på institutionerne, men på flere dem bliver der lagt vægt på en adfærdsregulerende og konsekvensorienteret pædagogik, forklarer Inge Bryderup. Bl.a. Grenen, som er Danmarks største.

Pædagogikken kommer ofte til udtryk i nogle meget strikse regler og rammer, hvor der er klare afmålte tidsrum til dagens aktiviteter, tjanser og opgaver. Der er positive konsekvenser, når den unge gør det godt, og negative konsekvenser, hvis den unge ikke lever op til sit ansvar. Barnet kan eksempelvis få en ekstra tjans, hvis han eller hun er 10 minutter for sent på den med maden, som det var tilfældet med 14-årige Mathias. Men det er ikke hensigtsmæssigt, mener Inge Bryderup. Hun skrev i 2010 bogen Ungdomskriminalitet socialpolitik og socialpædagogik på baggrund af en sociologisk undersøgelse, hvor hun har interviewet en række unge om deres oplevelser med straf og behandling på forskellige sikrede institutioner. Hendes undersøgelse viser, at de unge forholder sig kritisk til pædagogikken på nogle af de sikrede institutioner, der fokuserer på konsekvens og adfærdsregulering, og at det har den modsatte effekt på de unge. For det skaber mistillid hos de unge, som i forvejen har allermest brug for at skabe tillidsfulde forhold, siger Inge Bryderup.

Isolation

Grenen, hvor 14-årige Mathias sad i fire uger, betegnes også af de unge i bogen som »hård«. Eksempelvis oplevede Mathias at blive isoleret på sit værelse. De første tre dage startede han alene på sit værelse, ligesom han en gang oplevede at sidde isoleret i en dag på værelset, fordi han efter eget udsagn havde svaret igen. Men ifølge Inge Bryderup fungerer isolation direkte kontraproduktivt, hvis man ønsker at få den unge ud af en kriminel løbebane. For isolation signalerer straf og eksklusion, mens inklusion og omsorg er vejen ud af kriminalitet:

»Det er ekstremt psykologisk ydmygende at blive låst inde og ikke have mulighed for at forholde sig til andre mennesker over længere tid. For de unge, der kommer til en institution, er det for mange af dem første gang, de har oplevet noget så indgribende. De har netop gennemlevet traumatiske oplevelser med varetægtsfængsling eller dom, og det er i sig selv voldsomt at blive anbragt på en lukket afdeling,« siger Inge Bryderup, som slår fast, at det ikke virker rehabiliterende.

Giver mere kriminalitet

Tværtimod kan det virke modsat. For snart et år siden, sænkede regeringen den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Men jo yngre man er første gang man afsoner i en lukket institution, jo flere år kan man ende i kriminalitet, lyder kritikken fra blandt andre Tine Egelund, der er seniorforsker på SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Ifølge hende er der forskningsmæssigt belæg for, at ophold på lukkede institutioner ikke gavner børnene og de unge. Undersøgelser viser ifølge Tine Egelund, at børnene og de unge er ekskluderede allerede inden de kommer ind, og opholdet i institutionen stadfæster eller fordyber følelsen af at være udenfor. Når man sætter børn og unge sammen med andre børn og unge med normbrydende adfærd er det en måde at dem mere sostikeret kriminalitet eller lære dem at blive misbrugere, mener hun. Da Mathias sad i varetægt, blev han under sin afsoning besøgt af Jenny Bohr, der har en master i socialpædagogik, og Aarhus Kommune betalte hende for at lave status på Mathias' tilstand.

De skal 'pilles ned'

Hun oplevede under sit besøg på Kronen en ansat bruge udtrykket at »få pillet de unge ned« som et formål med opholdet.

»De her unge har ikke brug for at blive straffet og 'pillet ned', de har brug for at blive bygget op. Og den slags udtryk vidner om en helt forkert pædagogisk tilgang til de her unge,« siger Jenny Bohr. Hun mener, konsekvenspædagogik er problematisk i forhold til de udsatte unge, som udgør hovedparten af de indsatte på landets sikrede institutioner. Tilmed lider mange af de unge af psykiske lidelser. En undersøgelse har vist at det gælder for op imod 70 procent af de unge. Den attitude, som Jenny Bohr har oplevet, kan Lars Emil Andersen, der leder Grenen, ikke genkende:

»Jeg bryder mig ikke om at tale på den måde om, til eller med børn og unge, og jeg genkender eller accepterer ikke den tilgang på Grenen. Blandt børn og unge som anbringes på en sikret døgninstitutioner kan der være tale om unge med attitudeproblemer, hvor det er vores pligt som pædagoger at forsøge at hjælpe dem og gøre det forståeligt, at den attitude ikke vil gavne dem videre i livet, og det vil vi selvfølgelig forsøge at anskueliggøre for dem« siger Lars Emil Andersen. Generelt vil han ikke betegne Grenens pædagogik som rendyrket konsekvenspædagogisk: »Livet rummer konsekvenser. En dagsaktuel konsekvens kan være, at vi har været på stranden med børnene fra vores åbne afdelinger på den første forårsdag. Det har været en dejlig tur, som vi derfor afslutter med at få en god stor is oppe ved ishuset. I det omfang, der interveneres med konsekvens, bestræber vi os på at afstemme konsekvensen til det enkelte barn med omsorg for øje. Vi beskriver ikke vores tilgang som udtalt konsekvenspædagogisk, for det, vi har som en grundlæggende idé hos os, er omsorg, kontakt, grænser og aktiviteter.«

Serie

Barn i et voksent retssystem

For snart et år siden sænkede regeringen den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Men hvad sker der, når et barn bliver fængslet og skal møde et råt retssystem - indrettet til voksne?

Seneste artikler

  • SF vil inddrage forældre til ADHD-børn

    28. april 2011
    Familier med børn med ADHD skal bl.a. tilbydes forældretræningskurser for at modvirke, at en stor procentdel af unge med ADHD bliver kriminelle. Sådan lyder det fra SF, der i dag præsenterer sit ADHD-udspil
  • 'I fængslet bliver man lidt en anden'

    26. april 2011
    14-årige Mathias blev efter grundlovsforhør sendt på sikret institution på ubestemt tid. Som den yngste af institutionens indsatte forsøgte han at gøre sig hård. Vi fortæller sidste del af historien om, hvordan et barn møder et voksent retssysten
  • VKO syltede de bløde tiltag, da de sænkede den kriminelle lavalder

    23. april 2011
    Et år efter sænkelsen af den kriminelle lavalder er de 'bløde' og rehabiliterende dele af loven stadig ikke iværksat. 'Regeringen har prioriteret politiske signaler højere end fakta,' lyder kritikken
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jimmi Andersen

Ungdoms insitutioner som grenen-kronen er ekstremt hård, og en fuldstændig omvæltning fra den virkelige verden, selvom de siger at det er for at forberede os til at man har overstået sin straf / sit ophold på stedet.
Efter min mening kan man ikke bruge opholdet til noget som helst, udover at det direkte er en "straf" at være der.
Pædagoger der går og prøver ens grænser af konstant, og råber af en hvis man kommer til at sige noget forkert eller fx en konsekvens der siger at man skal sidde på sit værelse resten af dagen uden tv og fællseskab, har ikke noget som helst med "tillid" eller "ansvar" atgøre.
men ydmygelse foran de andre pædagoger og unge, det gør de meget i.