Læsetid: 3 min.

Eksperter opfordrer til politisk indgriben

Eksperter opfordrer politikerne til at give statsborgerskab til børn, der er behandlet og vokset op i troen på, at de er danske statsborgere, men viser sig ikke at være det. Sådanne ordninger har man i en række andre europæiske lande - og Europarådet anbefaler det
26. april 2011

To af landets fremmeste eksperter i statsborgerskab opfordrer nu politikerne til at indføre en særregel for børn, der er født her i landet og vokset op i troen på, at de er danske statsborgere men som på deres 18-års fødselsdag for den chokerende besked, at de ikke er det.

»Der er et antal lande, der har de her regler og det ville jeg foreslå, at man også indførte i Danmark. Det er jo folk, der har betragtet sig selv som statsborgere og er fuldt ud integreret,« siger Eva Ersbøll, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Hun henviser til lande som Frankrig, Spanien, Finland og Tyskland, der har sådanne særordninger for mennesker, som på grund af myndighedsfejl, de ikke selv er ansvarlige for, har troet de var statsborgere i landet. I Frankrig kan man f.eks. opnå statsborgerskab alene ved at afgive en erklæring om, at man har været anset for statsborger i 10 år eller mere mens man i Tyskland får statsborgerskab, hvis man i 12 år har været behandlet som statsborger. Tildelingen sker med virkning tilbage til det tidspunkt, hvor myndighederne første gang behandlede den pågældende som statsborger, f.eks. ved udstedelse af tysk pas.

I Danmark er man i dag automatisk dansker, hvis man er født her i landet og bare en af ens forældre er dansker uanset om forældrene er gift eller ej. Men er man født før 1. januar 1999, gælder de gamle regler for statsborgerskab.

Havde fire danske pas

Og ifølge dem er det alene moderens nationalitet, der afgør statsborgerskabet, hvis ellers forældrene ikke er gift. I en række tilfælde har hverken forældre eller børn og i nogle eksempler heller ikke myndighederne været opmærksomme på det, og derfor risikerer de at stå i samme situation, som Tim Kristensen, der er omtalt i dagens avis, eller Daniel Dalakun Hornstrup, hvis dilemma Information beskrev tidligere på måneden.

I Tim Kristensens tilfælde var han indskrevet i sin fars danske pas, selv om han i virkeligheden ikke var dansk statsborger. Og Daniel D. Hornstrup fik af politiet i Holstebro udstedt og fornyet et dansk pas fire gange, også på trods af at han ikke ifølge reglerne var berettiget til det.

I sådanne tilfælde bør man lade regler være regler og udstede dansk statsborgerskab alligevel, siger Jesper Lindholm, der er folkeretsekspert ved Aarhus Universitet.

»Særregler eller en overgangsordning er på sin plads. Eller en erkendelse fra de danske myndigheder af, at hvis de selv har indgivet individet forståelsen af, at vedkommende er dansk statsborger igennem længere tid f.eks. ved gentagne udstedelser af dansk pas eller lignende så må myndighederne selv bære konsekvensen af fejlen,« siger han.

Også Europarådet, som Danmark er medlem af, har gjort opmærksom på situationen. I en anbefaling, der blev vedtaget i december 2009, opfordrer rådet dets medlemslande til at sikre, at børn, der »i god tro i en specifik periode blev behandlet som statsborgere« også i fremtiden skal behandles som sådan.

De danske regler, der gælder i dag, blev vedtaget af et enstemmigt Folketing tilbage i 1998. Formålet var at ligestille moderens og faderens mulighed for at overføre sit danske statsborgerskab til deres barn. Men ligestillingen gælder kun fremadrettet.

»På sådan et område her, hvor man har gøre med børn, og man har at gøre med retskrav, der synes jeg, at man burde have indført en overgangsregel,« siger Eva Ersbøl.

Sådanne overgangsregler har allerede været brugt én gang tidligere af de danske politikere nemlig i 1978, da man forrige gang ændrede børns ret til statsborgerskab. Dengang vedtog man en treårig overgangsperiode, hvor børn omfattet af de gamle regler kunne få statsborgerskab efter de nye.

Også Ægteskab uden Grænser og Foreningen Far har opfordret politikerne til at gribe ind over for det ukendte antal, der er kommet i klemme i de gamle statsborgerskabsregler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer