Læsetid: 2 min.

Elevbevægelse dominerer venstrefløjen

De kan organisere, agitere, mobilisere og bygge alliancer. Venstrefløjens unge politikere har stort set alle samme baggrund og har nu sat sig massivt på både SF og Enhedslistens topledelse
De tidligere politisk aktive gymnasieelever fra DGS har i dag indtaget de politiske partier på venstrefløjen.

De tidligere politisk aktive gymnasieelever fra DGS har i dag indtaget de politiske partier på venstrefløjen.

Rune Evensen

5. april 2011

Elevbevægelsen stormer ind i Folketinget. Fire af Enhedslistens syv øverste kandidater har alle en nær fortid i elevbevægelsen, og der har de agiteret og mobiliseret til velfærdsdemonstrationer og gymnasiebesættelser side om side med blandt andre SF's folketingsmedlem Nanna Westerby, den indflydelsesrige næstformand Thor Möger Pedersen og kampagneleder Rasmus Meyer Frederiksen.

Tilsammen udgør de nogle af venstrefløjens største politiske talenter, og det er der en god grund til, mener forskningsprogramkoordinator på DPU Knud Holt Nielsen, der har forsket i elevbevægelsen:

»I elevbevægelsen lærer de at organisere politik. De lærer at stille sig op foran en stor forsamling og tonse et budskab ud. De lærer at skrue kampagner sammen, mobilisere, fundraise og analysere situationer. De er nødt til at gøre alt selv, og det er den mest effektive måde at lære på,« siger han om baggrunden for, at stort set alle de nye venstreorienterede talenter kommer fra særligt Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Blod på tanden

Han mener, at en afgørende ændring i forhold til tidligere er, at det ikke længere er venstrefløjen, der sætter sig på elevbevægelsen, men snarere den anden vej rundt. Ifølge Pernille Skipper, der har en baggrund i DGS og står til at komme i Folketinget for Enhedslisten, stammer engagementet fra de erfaringer, som de unge politikere gjorde sig i de tidlige aktivistår.

»Vi startede alle sammen i en ung alder og skabte nogle resultater sammen. Vi så, at man kunne påvirke politikere og medier gennem aktiviteter. Det var nogle ting, der virkede, og det gav blod på tanden,« siger hun.

Ifølge Knud Holt Nielsen kommer de aktive fra elevbevægelsen med en helt anden forståelse af politik, der er eftertragtet i venstrefløjspartierne: »Det er to radikalt forskellige måder at tænke politik på. I bevægelsens tradition handler politik om at skubbe til folks meninger ude i den virkelige verden og tilskynde dem til at handle på det. Politisk praksis forståes som at få unge til selv at handle på egne vegne. Det er en 'deltagersport', frem for en 'tilskuersport'. Det er en helt anden tænkning, end hvor politik mere handler om, hvordan man selv og partiet bliver positioneret på Christiansborg og i medierne,« siger han.

Professionelle

Peter Westermann er folketingssuppleant for SF og tilhører den yngste generation i SF, men han har ikke selv været i DGS som ung. Da han startede i SFU, stod det klart, at DGS'erne var på forkant med organisationsarbejdet.

»Det giver et helt andet netværk og nogle ressourcer at have været i DGS. Dem, der i SFU havde en baggrund i DGS, havde en mere professionel tilgang til deres SFU-arbejde. De var skolede i det organisatoriske håndværk og havde de erfaringer, som vi andre først skulle lære i SFU. De bliver utrolig dygtige på et tidspunkt, hvor andre i ungdomsorganisationerne måske er mere naive, idealistiske og amatører, mens de allerede er professionele interessevaretagere,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I hver eneste ny generation er der en gruppe, som der er mere "krudt" i, end der er i gennemsnittet.

Og de bliver altid mere "tamme" med årene - sådan går det også med DGS-gruppen.

På et eller andet tidspunkt, så kommer de til at ligne Søvndal, Sohn, Aaen o s v, men så er der atter en ny generation på vej - og så gentager det hele sig én gang til.

Søren Nørbak

Ja, så det godt at DGS er 100% parti og politik neutral.

Det minder unægteligt om Knud Holt Nielsens beskrivelse af DKU i 1970-80erne i "'Giv mig de rene og ranke'".

Thomas Petersen

Som Winston Churchill sagde:
"Den som ikke har været socialist inden 30 års alderen har intet hjerte, men den som er socialist efter de 30 har ingen hjerne.

Man må give DGS at de har lavet mange gode demonstrationer, men det skal med at ledelserne I DGS aldrig har arbejdet for at det er blevet mere end en dag.

Det skal også nævnes at netop gruppen fra DGS har været afgørende I at trække SF og EL til højre. Fx sagde Pernille Skipper som begrundelse for at stemme for bombningen af Libyen.

“Desuden er der et klart FN-mandat bag aktionen og den støttes af blandt andre den arabiske liga, siger hun”

At bruge den arabiske liga til at legitimere bombninger er vanvitigt. Det er alle de diktator som befolkningen I mellemøsten nu gør oprør imod. At bruge FN som legitimering af en krig er mere normalt men det betyder stadig, at man lader sin politik afgøre af eliten I Rusland og Kina. Hvis de havde stemt nej ville Pernille Skipper så også have været imod.

Endelig er FN stormagterens forum, det plejer ikke at være stormmagterne som venstrefløjen alliere sig med fordi de forfølger deres egne interesser. I Libyen Olie.

At FN ikke der demokratisk har Pernille Skipper eller andre fra DGS ikke forstået. Derfor stemte alle Danske partier for bombningen af Libyen. Mens, der i de lande hvor der stadig er en venstrefløj, ikke var et enigt parlament bag den nyeste imperialistiske krig.

"Som Winston Churchill sagde:
“Den som ikke har været socialist inden 30 års alderen har intet hjerte, men den som er socialist efter de 30 har ingen hjerne."

Winston Churchill var dum som et hul i jorden.

Nis Jørgensen

"Som Winston Churchill sagde:
“Den som ikke har været socialist inden 30 års alderen har intet hjerte, men den som er socialist efter de 30 har ingen hjerne.""

Med en parafrase af Niels Hausgaard: "Men det sagde Winston Churchill faktisk ik'.". Citatet stammer tilsyneladende fra Francois Guisot (1787-1874): Not to be a republican at twenty is proof of want of heart; to be one at thirty is proof of want of head.

Min yndlingsudgave er denne: Hvis man ikke er socialist når man er 20, har man intet hjerte. Hvis man stadig er socialist når man er 30, har man ingen penge.