I Ellebæk skal løkken strammes hårdere, før offentligheden får det af vide

Asylfængslet Ellebæk ligger klos op ad asylcentret Center Sandholm i Birkerød i Nordsjælland. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget offentligheden kan få at vide om de indsattes mentale tilstand og psykiske adfærd.

Ellebæk-fængslet huser asylansøgere, der er frihedsberøvet af frygt for, at de vil gå under jorden. Her skal en indsat gøre så voldsom fysisk skade på sig selv, at det kunne være lykkedes ham at tage livet af sig, før episoden fremgår af statistikkerne.

Anderledes er det i Sandholmlejren, der som landets andre asylcentre tilses af Røde Kors. Røde Kors lægger langt større vægt på, om den indsatte er i psykiske vanskeligheder, og registrerer alle tilfælde, der ender med en indlæggelse på hospitalet på grund af fysiske skader eller på en psykiatrisk afdeling.

Sagt med andre ord: Truer en beboer i Sandholmlejren vedvarende med at tage sit eget liv og bliver indlagt på et hospital, figurerer han eller hun i Udlændingeservices statistikker. Gør en indsat i asylfængslet Ellebæk det samme, går episoden i glemmebogen.

»Som det ser ud nu, er formålet med den statistik, man fører i Ellebæk-fængslet, ikke at sikre de indsatte de bedst mulige vilkår. Derimod fungerer statistikken som et alibi for ingenting at gøre. For der er ingen grund til at ændre på de indsattes vilkår, hvis der ifølge statistikkerne ikke er noget i vejen,« siger Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International.

Når statistikkerne ikke viser, hvor mange mennesker der gør skade på sig selv eller truer med at gøre det, bør Kriminalforsorgen spørge sig selv, hvem statistikken egentligt gavner, mener han.

»Enten gavner statistikken Kriminalforsorgen, der kan læne sig tilbage og konstatere, at der ingen problemer er med selvmordsforsøg i Ellebæk-fængslet. Eller også kan statistikken give et retmæssigt billede af den mentale tilstand i fængslet og påpege et problem, man så kan håndtere,« siger Claus Juul.

Trusler er nok

Røde Kors er ansvarlig for at indberette antallet af selvmord, selvmordsforsøg og selvmordsadfærd til Udlændingeservice. Røde Kors opererer med begrebet selvmordsadfærd, der ikke eksisterer hos Kriminalforsorgen. Selvmordsadfærd dækker over trusler eller tanker om selvmord og selvskader i den lettere ende som eksempelvis overfladiske snitsår.

»En stor andel af dem, der ender med at blive indlagt, har ikke fysisk gjort skade på sig selv, men truet med at gøre det. Alligevel har hospitalet vurderet, at beboeren var til fare for sig selv eller sine omgivelser,« siger Svend Erik Brande fra Røde Kors.

Han står for registreringen af selvmord, selvmordsforsøg og selvmordsadfærd i landets asylcentre og modtager centrenes indrapportering om alt fra trusler om selvmordsforsøg til fuldbyrdede selvmord. Svend Erik Brande og hans kolleger tjekker derefter samtlige indberetninger og ser på, hvorvidt beboerens handling er endt med en indlæggelse. Det er alene indlæggelsen, der afgør, om episoden fremgår i statistikken.

»Det er vores erfaring, at selv om beboeren kun taler om at gøre fysisk skade på sig selv, så er det i praksis selvmordsadfærd, der senere kan føre til reelle forsøg,« siger Svend Erik Brande og påpeger, at Røde Kors generelt ikke mener, at sårbare mennesker bør sættes bag lås og slå.

Slører realiteterne

Ved at medregne antallet af sager i kategorien selvmordsadfærd, får man ifølge Claus Juul fra Amnesty et langt mere præcist billede af de indsattes mentale tilstand, end hvis man blot lægger vægt på, om den fysiske handling var tilstrækkelig voldelig til reelt at have været livstruende.

»Det relevante i sådan en afgørelse er jo ikke, hvorvidt forsøget havde været i stand til at slå vedkommende ihjel. Det relevante er, at der foregår en ekstrem adfærd på stedet, for det vidner om, at der er problemer, som systemet bør tage hånd om. Man slører virkeligheden, når man har en statistik, der ikke tydeliggør den tilstand, de indsatte er i,« siger Claus Juul.

Og det betyder, at offentligheden og politikerne ikke får et virkelighedstro billede af omfanget af problemet og derved ikke har mulighed for komme det til livs, påpeger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

»Det er dybt alvorligt, at vi ikke har et realistisk billede af, hvordan situationen for de indsatte er. Det betyder, at de indsatte i Ellebæk kan have det psykisk meget dårligt, uden at det fremgår af statistikkerne. Det at frihedsberøve uskyldige mennesker, er et meget vidtgående indgreb, og derfor er det helt afgørende, at vi som politikere har mulighed for at kontrollere, hvordan det påvirker dem.«

Kriminalforsorgen fastholder, at man vil føre statistik i de tilfælde, der anses for alvorlige:

»Der bliver ikke ført statistik over de tilfælde, der ikke er alvorlige. Statistikken går på de hændelser, der er omfattet af reglerne, for det er alligevel også de alvorlige tilfælde, der er interessante. De andre tilfælde er ofte noget mindre alvorlige, hvor de indsatte skærer sig overfladisk for at få opmærksomhed. Ikke for at negligere det, men der er en grund til, at man har regler,« siger Helle Sandby-Møller, der foretager registreringer og fører statistikken på området i Kriminalforsorgen.

V: Statistik bør ensrettes

Venstre er parat til at kigge nærmere på de modstridende måder at føre statistik på området.

»Jeg ser god grund til, at man ensretter de forskellige måder at registrere på. Der er måske ekstra god grund til at holde mere øje med de indsatte i Ellebæk, da de typisk vil være mere tilbøjelige til at gøre skade på sig selv, da de oftest allerede er afviste asylansøgere,« siger Karsten Lauritzen, der er integrationsordfører i Venstre.

Hvad vil du gøre for at presse på, så man hurtigst muligt kan få større overblik over selvskader i Ellebæk?

»Jeg mener ikke, jeg behøver at gøre mere. I forrige uge var ministeren i samråd, og jeg er sikker på, at han har stor opmærksomhed på denne her problematik.«