Interview
Læsetid: 3 min.

Forsker: Stryg nationalflaget på Afghanistans skoler

Lokal forankring af skolerne og mindre manifestation af statsmagten er afgørende for de afghanske børns sikkerhed, vurderer ekspert
Ifølge Morten Sigsgaard har de forskellige magthavere i Afghanistan i løbet af historien brugt skolesystemet til at manifestere statsmagten. Både monarkiet, republikken, det islamistiske og det kommunistiske styre har således søgt at indgyde befolkning deres ideologi gennem skolerne.

Ifølge Morten Sigsgaard har de forskellige magthavere i Afghanistan i løbet af historien brugt skolesystemet til at manifestere statsmagten. Både monarkiet, republikken, det islamistiske og det kommunistiske styre har således søgt at indgyde befolkning deres ideologi gennem skolerne.

Muzafar Ali

Indland
14. april 2011

For at sikre børnene i Afghanistan skal styringen af landets skoler decentraliseres, og Vesten må acceptere, at de lokalbaserede skoler ikke nødvendigvis lever op til vestlige idealer.

Sådan lyder vurderingen fra Morten Sigsgaard, der forsker i det afghanske uddannelsessystem ved FN's uddannelsesorganisation UNESCO i Paris. Han har netop udgivet en bog om emnet.

»Jeg mener, man må anskue problemstillingen i et praktisk og pragmatisk perspektiv. Man kan ikke inden for få år fremtrylle et sikkert og velfungerende uddannelsessystem med kvalificerede lærere og uden korruption efter tredive års borgerkrig i et land, der stadig er konfliktramt. Man må forholde sig til de omstændigheder, der nu en gang er til stede« siger Morten Sigsgaard.

Efter Information i sidste uge satte fokus på truslen fra Afghanistans oprørsmilitser mod landets skolebørn, deres forældre og lærere, ønsker han at pege på de mulige løsninger på problemstillingen:

»Forskningen tyder på, at det er sikrest at uddelegere styringen af skolerne så vidt muligt til lokalsamfundene. Det kan være, de bliver nødt til at forhandle med Taleban og finde frem til nogle kompromiser, og så må det være sådan.«

Nuancér debatten

Morten Sigsgaard understreger vigtigheden af at tage hul på en nuanceret debat om sikkerheden på de afghanske skoler.

»Både den afghanske regering og vestlige donorlande er blevet lidt for vant til at sælge en entydig succeshistorie om, at flere millioner afghanske skolebørn er kommet i skole. Den fortælling er der brug for at nuancere og udfordre,« siger han.

»Men på den anden side må man fastholde, at den historiske fremgang i antallet af elever på de afghanske skoler er rosværdig. Og det er for unuanceret, hvis man påstår, at lande som Danmark med deres bistand til afghanske skoler nødvendigvis bringer afghanske børn i fare.«

Ifølge Morten Sigsgaard har de forskellige magthavere i Afghanistan i løbet af historien brugt skolesystemet til at manifestere statsmagten. Både monarkiet, republikken, det islamistiske og det kommunistiske styre har således søgt at indgyde befolkning deres ideologi gennem skolerne.

»Og det er lige netop problemet. Derfor bliver skolerne gidsler i en ideologisk kamp,« siger han.

Mullah som lærer

I stedet bør regeringen ifølge Morten Sigsgaard så vidt muligt forsøge at undgå, at landets oprørsmilitser får basis for at fremstille angreb på uddannelsessystemet som legitime angreb på statsmagten. Det kan blandt andet betyde, at skolerne skal undlade at flage med det afghanske nationalflag, at eleverne ikke skal synge nationalsangen, og at regeringsmedlemmer eller donorer fra NATO-landene skal afholde sig fra at aflægge besøg med stor pressedækning på skolerne.

»Det kan for eksempel også være, lærerne skal kaldes mullaher for ikke at støde Taleban, og at der skal indføres kønsopdelt undervisning, som man for øvrigt også har set i katolske lande. Det kan måske virke problematisk, men det må være vigtigere end symbolpolitikken, at en eller anden form for uddannelse kan få lov at fortsætte for Afghanistans fremtids skyld,« siger forskeren. Han vurderer, at statens rolle kan indskrænkes til at bygge skolerne, udbetale lønninger til skolelærerne og støtte lokalsamfundene, der kan stå for den daglige drift af skolerne og for forhandlinger med lokale magthavere. Det ser da også ud til, at den afghanske regering er ved at indse, at lokalbaserede skoler er vejen frem. Undervisningsministeriet er begyndt at bakke op om lokalbaseret undervisning, og mindst fem procent af den samlede afghanske elevmasse går i skoler, der styres lokalt.

»Det lyder måske ikke af så meget, men med regeringens erkendelse af, at lokalbaseret undervisning kan beskytte elever og lærere, er første skridt taget,« siger Morten Sigsgaard.

Sigsgaards bog om det afghanske uddannelsessystem hedder: 'On the road to resilience: Capacity development with the Ministry of Education in Afghanistan'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thorsten Lind

Tak for en god artikel.
Pragmatisk, snusfornuftigt & positivt Hr. Sigsgaard.
Og de bedste ønsker herfra, for de Afghanske skolebørns fremtid, på lokale præmisser. Mvh.Th

John V. Mortensen

Der er bare det, alternativet er - et grønt flag over skolen og kun een bog indenfor: Koranen.