Læsetid: 4 min.

For mange indvandrere på førtidspension

Der er alt for mange ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, mener Venstres Eyvind Vesselbo. Derfor skal de igennem en nøjere vurdering, før de tildeles pension, mener han. Hvad det konkret skal gå ud på, står dog endnu uklart
Der er alt for mange ikke-vestlige indvandrere på førtidspension,  mener Venstres Eyvind Vesselbo. Derfor skal de igennem en nøjere  vurdering, før de tildeles pension, mener han. Hvad det konkret skal  gå ud på, står dog endnu uklart
27. april 2011

Andelen af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere på førtidspension er større end andelen af resten af befolkningen på førtidspension, og det skal der gøres noget ved.

Det mener medlem af integrationsudvalget Eyvind Vesselbo (V), som foreslår, at personer i denne gruppe skal gennem en nøjere vurdering, inden de tildeles førtidspension.

Ifølge Vesselboes egen analyse af tal fra Danmarks Statistik er 10 procent af alle ikke-vestlige indvandrere i dag på førtidspension mod syv procent af resten af befolkningen. Det er ikke første gang, Eyvind Vesselbo åbner en diskussion om indvandrere på førtidspension. Også i 2008 analyserede han tal fra Danmarks Statistik, som dengang viste en tilsvarende overrepræsentation. Derfor skal der en indsats til for at nedbringe antallet.

»Jeg prøver at råbe op hele tiden, og jeg savner, at man erkender, at det her er et problem, og ikke bare lader det fortsætte. Der skal en særlig vurdering til,« siger han.

Hvordan skulle denne særlige vurdering foregå?

»Jeg tror ikke, at man i kommunerne helt behandler danske førtidspensionister og ikke-vestlige indvandrere og flygtninge på helt samme måde, når man skal vurdere, om de skal have førtidspension. Jeg mener, at man skal vurdere indvandrerne på samme måde som man vurderer danske førtidspensionister.«

Du siger, at indvandrerne bliver vurderet anderledes. Hvad er det helt konkret, man vurderer på en anden måde hos dem end hos resten af befolkningen?

»Blandt andet hele den kulturelle indfaldsvinkel. Familieforhold, kulturforskelle, alle de sociale aspekter er langt mere inde i billedet, når kommunerne vurderer en indvandrer, end når de vurderer en dansker. Man kigger mere på det fysiske og mentale end hos danskere.«

Hvad er dit belæg for at sige, at indvandrerne bliver behandlet på en anden måde ude i kommunerne?

»Jamen, jeg har jo fulgt det her i mange år og snakket med folk, der arbejder med disse sager. Jeg kan jo også bare se tallene. Det er mærkeligt, at der er en så voldsom stigning blandt ikke-vestlige flygtninge og indvandrere i modsætning til danskere, hvor der er ikke er nogen stigning. Tallene sammenholdt med min egen viden på dette område siger noget om, at det på en eller anden måde er nemmere for en ikke-vestlig flygtning og indvandrer at få førtidspension end en helt almindelig dansker,« siger Eyvind Vesselbo.

Flere med særlige behov

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post mener, at tallene er naturlige, fordi der simpelthen er flere i den gruppe med traumer og fysiske mén. Kunne det ikke lige så godt være, at der bare reelt er flere flygtninge, der har særlige behov?

»Det kan godt man holde fast i at tro, men hvis man gør det, så kører udviklingen bare videre, og man kan sige: 'Fint, de er alle syge'. Men det er bare ikke nogen rimelig betragtning over for de mennesker, det drejer sig om. I stedet for at finde alle mulige undskyldninger for, hvorfor der er flere på førtidspension, synes jeg, man skulle gøre noget ved det,« siger Eyvind Vesselbo og slår fast, at de borgere, han møder ude i kommunerne, har samme indtryk.

»Når jeg taler med danskere, så siger de: 'Jamen, hvordan kan det være, at der er så mange i den gruppe, der kan få tildelt førtidspension, når jeg hverken kan gå eller se, og jeg har kæmpet i 15 år for at få det? Og så går der sådan en ung, frisk mand af anden etnisk herkomst, som får det så let?' Nogle kunne jo opfatte det, som om der er en ulighed i det her.«

Ingen forskel

Men er der noget belæg for, at der ikke er flere med fysiske og psykiske skavanker blandt flygtninge og indvandrere?

»Spørgsmålet er jo, om de traumer er så slemme, at du ikke kan arbejde. Så det er der belæg for at vurdere. Jeg er ikke i tvivl om, at der er nogle af de 21.000, som godt kan arbejde.«

Hvad er det helt konkret, du gerne vil undersøge på en anden måde hos ikke-vestlige indvandrere end hos etniske danskere?

»Det handler ikke om ikke-vestlige indvandrere over for danskere. Det drejer sig om at gå ind og sige: 'Har du mulighed for at lave noget i det danske samfund, så skal du have lov til det. Det er min mission.«

Skal den enkelte socialrådgiver have besked på at kigge efter nogle særlige ting hos ikke-vestlige indvandrere, eller hvordan skal det fungere i praksis?

»Det behøver man ikke belære dem om, det ved socialrådgiveren godt. Det skal være en formuleret del af integrationsindsatsen og integrationspolitikken både fra regeringen og i kommunerne.«

Hvad er det så, du ønsker, der skal gøres anderledes?

»Jeg synes ikke, det er svært at forstå, at man skal hjælpe nogle mennesker på en anden måde, end man gør i øjeblikket. De, der har mulighed for at komme i praktik eller skånejob, skal selvfølgelig det. De skal ikke på førtidspension.«

Men det samme gør sig vel gældende for etniske danskere?

»Det gør det. Og derfor er der ingen forskel.«

Hvad er det så helt konkret, du ønsker, der skal være anderledes i sagsbehandlingen?

»Det har jeg svaret på. Tallet skal bringes ned. Og så har jeg sagt, hvad jeg har at sige i denne sag,« siger Eyvind Vesselbo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger R-Donnelly

Hold da op en mærkelig artikel!

Eyvind Vesselbo tror en hel masse om, hvordan kommunerne behandler ansøgninger anderledes, når det drejer sig om flygtninge og indvandrere. Han tror for eksempel, at der tages mere hensyn til sociale, familiemæssige og kulturelle forhold. Til gengæld finder han det tilsyneladende helt absurd, at "man holder fast i at tro", at de bare er mere syge end etniske danskere. Han tror også, at etniske danskere går rundt og misunder unge, friske mænd af anden etnisk herkomst, der får tilkendt førtidspension. Bare rolig, Eyvind, de findes ikke, der er ikke noget at misunde.

Det er da godt, han er så stærk i troen, når han ikke er belastet af viden.

Den tid, hvor det var let at få tilkendt en førtidspension, er for længst forbi. Der er stærkt handicappede, sindslidende og demente, der ikke kan få tilkendt førtidspension. Sværest er det for de allerdårligst stillede, fordi de ikke kan leve op til systemets krav om deltagelse i arbejdsprøvninger, kontinuerlige behandlingsforløb m.m. - det være sig indvandrere/flygtninge eller etniske danskere. Der er ingen skuffecirkulærer designet til at forskelsbehandle, man kan få lov at blive dårligt behandlet uanset etniske baggrund.

Systemet benytter sig endda i nogle tilfælde flittigt af lægekonsulenter, der ikke rigtigt tror på PTSD - bare for at få en "second opinion", hvis nu den behandlende psykiater, der har kendt den traumatiserede flygtning i årevis, skulle tage fejl.

Hr. Vesselbo er vist ude i et ærinde der lugter af forskelsbehandling på grund af etnicitet - det afslører artiklen på fremragende vis, og hr. Vesselbo prøver at sno sig igennem og afslører dermed sit manglende empiriske grundlag - hans fornemmelser beror på tro og når han bliver gået på klingen har han jo intet svar.

Det er jo så himmelråbende uintelligent, det Vesselbo lægger for dagen.

10% af "alle ikke-vestlige indvandrere" mod 7% af de etnisk danskere er på førtidspension. Og det er et tal, der er steget inden for de seneste år.

Lad os ignorere, at han ikke er interesseret i at finde ud af *hvorfor*, men at han allerede har besluttet sig hvorfor.

Hvilken type "ikke-vestlige indvandrere" er det lige, den nuværende regering tillader at komme ind i Danmark? Hvis ikke du er blevet tortureret, voldtaget, lemlæstet af miner el.lign. kan du da godt skyde en hvid pind efter at krydse grænsen til Danmark.

KUNNE det tænkes at have noget med sagen at gøre? Det er jo på alle områder to totalt usammenlignelige grupper af mennesker.

»Jeg prøver at råbe op hele tiden, og jeg savner, at man erkender, at det her er et problem, og ikke bare lader det fortsætte. Der skal en særlig vurdering til,« siger han.

Her er en særlig vurdering, kære Eyvind: Du forholder dig ikke til fakta, du lader faktisk til overhovedet ikke at være interesseret i fakta. Hvad med at holde op med at råbe indtil du har sat dig ind i sagen, evt. spurgt nogle, der ved noget om sagen, og så komme tilbage, når du har fakta og ikke slam at lukke ud?

Det kan være Inger Riis kan svare på hvorfor mon mere end hver 3. indvandrerkvinde i Århus er på førtidspension?!

Tror hun det er fordi alle disse kvinder vitterligt INTET kan, eller er det mon fordi de ikke vil arbejde, ikke må arbejde, og ikke vil lære dansk? Det har i mange år været lettere at parkere dem på førtidspension, så er man af med det problem!