Nyhed
Læsetid: 3 min.

Indvandrerelever får ikke gymnasiebonus

Udenlandske elever, der tager en etårig dansk studentereksamen, belønnes i modsætning til alle andre studenter ikke med et bedre gennemsnit, hvis de begynder på en videregående uddannelse hurtigt efter eksamen. Forskelsbehandling, mener rektor
Des Lynch og Tarkan Esiyok (nr. et og to fra venstre) er i færd med at tage en etårig studentereksamen i GIF-klassen på Avedøre Gymnasium. Otte forskellige nationaliteter er samlet i klassen — alle har en studentereksamen fra deres hjemland og vil læse videre i Danmark.

Des Lynch og Tarkan Esiyok (nr. et og to fra venstre) er i færd med at tage en etårig studentereksamen i GIF-klassen på Avedøre Gymnasium. Otte forskellige nationaliteter er samlet i klassen — alle har en studentereksamen fra deres hjemland og vil læse videre i Danmark.

Indland
20. april 2011

»Jeg kan ikke forstå, hvorfor bonusreglen ikke gælder for os. Det kan lukke mange døre.«

34-årige Tarkan Esiyok er elev i den såkaldte GIF-klasse (Gymnasiale indslus-ningsforløb for flygtninge og indvandrere) på Avedøre Gymnasium.

Sammen med 21 medstuderende på den humanistiske linje er han i gang med at tage en etårig studentereksamen, som skal give ham adgang til videre færd i det danske uddannelsessystem.

Tarkan Esiyok, der er født i Danmark, besluttede sig for at lære sin baggrund bedre at kende og tog derfor en studentereksamen i forældrenes hjemland, Tyrkiet. Derpå vendte han tilbage til Danmark, hvor han var i Forsvaret, og senere drev han sin egen blomsterbutik.

»Efter jeg solgte den, besluttede jeg mig for at tage en uddannelse, og jeg kunne ikke bruge min tyrkiske eksamen til noget. Og så blev jeg anbefalet GIF.«

Efter sin studentereksamen vil Tarkan Esiyok læse videre måske til optiker. Men i modsætning til studenter fra de øvrige gymnasiale uddannelser, så får Tarkan Esiyok og hans klassekammerater ikke mulighed for at gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de begynder en videregående uddannelse inden for to år efter studentereksamen.

Risiko for større frafald

»Det er ærgerligt. Hvis man afslutter sin eksamen med et 10-tal, så kommer ens karakter op på 10,8. Det er jo næsten en karakter højere, og det kan betyde meget for at komme ind på ens drømmeuddannelse,« siger Tarkan Esiyok, som henviser til, at en del i klassen gerne vil læse videre på eksempelvis psykologi, som kræver et højt gennemsnit.

Tarkan Esiyok er blandt initiativtagerne til en skriftlig appel til den nye undervisningsminister, Troels Lund Poulsen (V), om ikke ministeren har tid til »at rette op på denne forskelsbehandling, således at vi kan søge en videregående uddannelse på samme vilkår, som de øvrige studerende nyder,« som der står i brevet.

Ifølge rektor Kirsten Jensen kan de ulige vilkår have negative konsekvenser for både selve uddannelsen og for den enkelte kursist.

»For de, der går efter en uddannelse, der kræver et højt gennemsnit, kan det blive afgørende for, om de kommer ind. Og der er det ikke fair, at de ikke er ligestillet med de øvrige studenter i landet,« siger hun.

Rektor er dog ikke mindst bekymret for, at den manglende adgang til bonusordningen vil betyde, at flere elever med en udenlandske baggrund i stedet vil vælge en toårig HF:

»Det er ærgerligt. Vores erfaringer med HF her er, at elevprofilerne er meget anderledes. GIF-eleverne er voksne og har en uddannelse bag sig. De giver alt, hvad de har i sig, og generelt er de allermest målrettede og flittige. HF-eleverne har typisk dårlige skoleerfaringer, og der er barrierer for læring, som lærerne arbejder med at nedbryde. At sætte de to elevgrupper sammen er et kultursammenstød, som givetvis vil føre til et større frafald blandt GIF-eleverne,« siger Kirsten Jensen og betoner, at det samfundsøkonomisk er mere gavnligt med en etårig adgangsgivende eksamen end den toårige HF.

Alle går videre

Muligheden for en voksenuddannelse er også til stede, men det tager lang tid, påpeger rektoren: »Også der er der et samfundsøkonomisk aspekt i det,« siger hun og tilføjer:

»Vi ved, at når de forlader GIF, går de i gang med en videregående uddannelse med det samme. Alle sammen.«

Om det faktum, at Undervisningsministeriet hidtil har afvist at ændre reglerne siger Kirsten Jensen:

»Man kan tænke pænt og sige, at det beror på en misforståelse af, at det her er at sidestille med en suppleringsuddannelse. Det er det ikke,« siger hun og anfører, at man i modsætning til andre suppleringskurser ikke kan vælgefag til og fra på GIF, der som et samlet hele giver en studentereksamen, som eleverne skal bruge videre frem.

»Som reglerne er i dag, er det en form for juridisk diskrimination,« siger Kirsten Jensen.

Også hun kommer med en klar opfordring til undervisningsministeren:

»Få uddannelsen ind i paragraf 18 i Optagelsesbekendtgørelsen med de samme rettigheder.«

Tilbage i klassen 1.j sidder også 47-årige Des Lynch fra Irland. Han vil gerne uddanne sig til tegnsprogstolk, men har behov for at opdatere sin studentereksamen.

»Jeg henter inspiration fra mine klassekammerater, hvoraf der er pakistanske kvinder, som er mødre. De vasker tøj, køber ind og sør-ger for at børnene kommer i skole og studerer samtidig. Vores forløb er pakket ned til et år, og det kan godt gå hen og blive ret intenst. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke kan gøre som de andre. Vi beskæftiger os meget med ligestillingen i det danske samfund så hvorfor?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Marie Pedersen

Så det vil sige, at indvandrere på alm gym. og hf godt kan få snittet ganget op?

Det lyder som en sag for DF.

(Hvad skal man ellers sige, det er jo absurd. Og det er nok også meningen)