Læsetid: 4 min.

Kan fællesskab få en større plads i boligpolitikken?

Kollektiver og bofællesskaber har trange kår, selv om fællesskab kan være en kur mod mange af vort samfunds problemer. Venstrefløjspartierne lover at arbejde for, at vi rykker tættere sammen
Venstrefløjen i Folketinget vil gøre det mere attraktivt at bo fælles, lyder det.

Venstrefløjen i Folketinget vil gøre det mere attraktivt at bo fælles, lyder det.

9. april 2011

Arbejdsstress og umulige børn. Ensomhed og rod i parforholdet.

Det moderne livs udfordringer hober sig op, og fra Chritiansborg er der svar fra social-, beskæftigelses-, og sundhedspolitisk front. Men hvor er buddene på en boligpolitik, der kan afhjælpe problemerne? Dem er det småt med, siger arkitekt Jens Arnfred, der var med til at starte arkitektfirmaet Vandkunsten, der blev toneangivende indenfor bygning af bofællesskaber.

»Fællesskabet som central værdi i den måde, vi tænker og bygger boliger, burde selvfølgelig stadig være på dagsordenen. En gang flokkedes folk fra hele verden for at se, hvad det dog var for nogle skøre eksperimenter, vi var i gang med. Men det var ikke så flippet, og i dag har samfundet udviklet sig med stress og jag og alt for lidt kærlig omsorg for mellemrummet og samværet,« siger Jens Arnfred

Samme opfordring kan man i dagens Information høre fra nogle af de unge, der i dag arbejder på at få kollektivet tilbage i by- og boligrummet. Nikolaj Bøcher, 24 år er initiativtager til Fødevarefællesskabet, hvor 2.000 medlemmer i dag sammen driver deres egen fødevarehandel, og så er han aktiv i den netop nystartede Forening til Kollektivets Fremme, der blandt andet rådgiver nye kollektiver.

»Det er jo enormt svært at finde de fysiske omgivelser. Der bliver ikke bygget nyt, der egner sig til at bo flere, så man skal have fingrene i en gigantisk lejlighed eller gammel villa. Da de for de fleste er økonomisk umulige at komme i nærheden af i byerne, skal man flytte langt ud på landet, og nu bruge tid på transport,« siger Nikolaj Bøcher.

Samme billede beskiver Camilla Gammel, der arbejder på en bog om kollektivlivsformen.

»Jeg synes, at målet må være at brede tanken om kollektiver ud, fordi det har været lidt af et eliteprojekt. Jeg synes, at det er fedt at gøre noget skævt til mainstream,« siger Camilla Gammel, der mener, at der mangler politiske bud på, hvordan flere får muligheden for at bo i fællesskaber.

»Jeg gad virkelig godt se bud fra f.eks. Københavns Kommune på, hvordan man kan brede muligheden ud,« lyder opfordringen.

Eksemplet Roskilde

Men nogle steder har man faktisk satset målrettet på bofællesskaberne. I Roskilde Kommune har man oprettet en rådgivning for folk, der kan være interesseret i et købe en byggegrund til at opføre bofællesskaber. Som opfordringen lyder på kommunes hjemmeside:

»Har du lyst til at vide mere om at starte bofællesskaber op i Roskilde Kommune? Vi har stor ekspertise og gode forhold for jer, der overvejer at bo i bofællesskab.«

Borgmester Poul Lindor (S) bekræfter, at man i kommunen har satset målrettet på at tiltrække bofællesskaber.

»Det har været et centralt mål i de år, hvor vi har byudviklet særligt i Trekroner. Vi vil godt give boligtilbud til dem, der vil komme hinanden mere ved, med fælles oplevelser og fælles forpligtelser.« Han medgiver, at bofællesskaberne også tiltrækker ressourcestærke borgere til kommunerne.

»Det er helt klart borgere med både økonomisk og mentalt overskud,« siger borgmesteren, der derfor gerne giver ideen videre til andre kommuner.

Han tilføjer: »Og så har det jo siden krisen satte ind i 2008 været svært at komme af med storparcellerne.«

I forsvarsposition

Men hvordan kan der støttes op om de private og kommunale initiativer? Line Bar- foed, socialordfører for Enhedslisten, medgiver, at der ikke på det seneste er kommet mange nye visioner for, hvordan vi kan lever sammen.

»Vi har haft så travlt med at kæmpe imod regeringens angreb på de svagestes muligheder på boligmarkedet bl.a. i forhold til de almennyttige boliger. Vi har befundet os i en forsvarsposition, hvor der har været meget lidt overskud til at udvikle politik i forhold til, hvordan man indretter boligpolitikken, så det understøtter det gode liv,« siger Line Barfoed, der bestemt håber, at et regeringsskifte igen vil sætte boligpolitikken i centrum alene at få et boligministerium, vil være et fremskridt, understreger hun.

Og her skal fællesskabet bestemt i centrum.

»Det princip skal ind alle steder, om det handler om, hvordan man bygger og planlægger nye større boligområder, almenboliger, ældreboligerne og renoverer gamle bygninger, i stedet for som i dag, hvor udgangspunktet hele tiden er det private og det individuelle,« siger Line Barfoed.

Enhedslisten vil på partiets forestående årsmøde faktisk diskutere boligpolitik.

»Det vil også betyde et opgør med den pris- og lånepolitik, vi har i dag,« understreger Line Barfoed.

De almennyttige

Nanna Westerby, SF's boligpolitiske ordfører, mener, at den fællesskabsorienterede boligform får stadig større værdi. Ikke mindst for de hårdt prøvede børnefamilier.

»Der er jo en del, der ikke har råd til, eller ønsker at have en au pair. For dem vil det være en stor hjælp at have et tæt netværk omkring sig,« siger Nanna Westerby, der understreger, at SF vil arbejde for at udvide de muligheder, som folk har til rådighed også selv om de ikke har pengene til selv at starte et bofællesskab.

»Men jeg vil og kan jo ikke blande mig i, om folk bor i parcelhuse.«

Men politikerne blander sig vel hele tiden i, hvordan vi bor gennem lokalplaner, rammer for lånemuligheder osv. Kan man forstille sig en by- og boligplanlægning, der sætter fællskabet i centrum?

»Ja. Der har jo i en lang periode været en stor overvægt af privat boligbyggeri. Jeg tror, at der er en pointe i, at vi også kan gøre de almene boliger mere attraktive, hvis det tænkes og bygges med fokus på fællesskabet.«

Ryk sammen!

Ifølge Jens Arnfred handler det om andet og mere end lokalplaner og billige lån.

Vi skal sætte os ned sammen ikke nødvendigvis i rundkreds eller ved lejrbålet, understreger han og spørger: Hvordan vil vi egentlig leve?.

»Vi lærte jo på højskolen, at vi er bedst, når vi er flere sammen. Det er trist og mærkeligt, at vi er stivnet i parcelhusdrømmen, hvor vi sidder på vores matrikler og ser dårligt fjernsyn, mens det samtidig koster alt for meget i forhold til jordforbrug og energiressoucer. Ryk os dog tættere sammen,« lyder opfordringen fra arkitekten.

Læs desuden MoDERNE TIDER side 8-11

Serie

Hva' gør vi nu, lille venstrefløj?

De borgerlige løsninger på samfundets problemer er kollapset. Befolkningen bliver mere og mere venstreorienteret. Venstrefløjen har alle muligheder, men hvad kan, tør og vil den?

Information går på jagt efter venstrefløjens bud på en ny politik. Pædagogik. Kunst. Seksualmoral. Krop. Økonomi. Og et ideal for det gode liv.

Vi spørger: Hvad betyder frigørelse, lighed og solidaritet i dag?

Seneste artikler

  • De borgerlige plageånder lover at revse rød blok

    23. april 2011
    De kritikere, der i 10 år har været i haserne på de borgerlige, skal måske snart til at sadle om til en ny kritik af en rød regering. Vil et regerings-skifte betyde, at Georg Metz, Rune Engelbrecht og Carsten Jensen får mere tid til haven og børnebørnene? Næppe, lyder det samstemmende
  • Oppositionen skal forblive opposition

    11. april 2011
    Mens de lyserøde partier helst vil glemme deres egne historiske rødder og engagement, består udfordringen for Enhedslisten i at udvikle og bevare principper, der hører hjemme i den socialistiske tradition
  • 'Venstrefløjens succes skyldes, at den ikke længere laver politik for de få veluddannede'

    9. april 2011
    Det er hverken populisme eller et opråb fra rødderne, når de faglærte og ufaglærte kritiserer de veludannede på venstrefløjen. Men venstrefløjen skal lade være med at lave politik for de få, mener Mattias Tesfaye
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Liliane Morriello

Der er helt sikkert mange, især af dem der hører til det vi kalder udsatte, og landets folke og førtidspensionister, enlige, og tør jeg sige det, ensomme, der både gerne ville og kunne have stor glæde af at leve i diverse former for bofællesskaber. Men som de sociale love er, her og nu, med den gensidige forsørgelsespligt, hvor blot det at dele bolig med et andet menneske, som man fører fælles husholdning med, og hvis dette menneske ikke hører til din nærmeste familie, forælder, barn, søster eller bror, så reelt tæller som en person man kan indgå ægteskab eller registreret partnerskab med. Betyder at man ikke længere er reelt enlig og derfor straffes økonomisk.

Fjern denne oldnordiske regel om gensidig forsørgelsespligt, der pålægger os økonomisk ansvar for andre mennesker, giv individet værdigheden tilbage, og der vil af sig selv komme langt flere der vil vælge enten at bo sammen i to- eller flersomhed.

http://skrivunder.dk/sign/?subdomain=forsoergelsespligt

Mvh

'Fællesskab' ??
Har i ikke forstået at det er roden til kommunisme, socialisme, anarkisme, autonomi og alle mulige andre
pladderhumanistiske uhyggeligheder ?

Næ du- 'civilsamfund', konkurrence og socialt indstillede hattedamer .. DET er vejen frem i Liberalist-Danmark .

Slettet Bruger

Nu behøver det ikke ligefrem at være kollektiver inden for de samme fire vægge – dertil er tiden vel også alt for individuelt orienteret – men der kunne f.eks. være muligheder i udvikling indenfor boligområder/former bedre egnede til at tilfredsstille behov for unge, børnefamilier, pensionister, singler eller andre med behovs og interessefællesskaber. Potentiale i højere livskvalitet og bedre økonomi er der også ved nye måder at bygge og planlægge på med tilhørende begrænsninger af ressourcespildet, således at det ikke længere var nødvendigt for så mange at skulle pendle hver dag mellem hjem, arbejde, børnepasning og indkøb. Et andet aspekt er desuden, at mange i praksis på forskellig vis er låste i deres nuværende boliger lejede såvel som ejede, hvilket yderligere er problematisk for familier, erhvervsliv og samfund som helhed. Desværre er der ikke udsigt til forbedringer af nogen art, for uanset hvor hen man kigger er dansk politik fokuseret på spin, kriminalstoffet i de statskontrollerede tv nyheder, ugens hotte personsag og hvem, der nu skal indføres højere straffe for. De store kollektiver på Christiansborg er en belastning.

Nu har Danmark jo ikke haft en boligpolitik i de sidste 10 år. Den blev erstattet af en spekulationspolitik, så en genindførelse af en politik som handler om hvordan mennesker skal bo, ville da være en kærkommen nyskabelse.

Jerome Doinel

Problemet er, at vi midt i al vores kritik af konkurrencesamfund og de borgerlige også bliver nødt til at indse, at individualismen måske ikke er så ond, som vi tror - og vigtigst af alt, at den måske slet ikke er så udpræget i vort nuværende samfund, som vi umiddelbart tror. Vi lever - stadig, om man vil - i et socialt helvede, hvor man bliver nødt til at inkludere sig selv i, blive en del af massen. Det er bl.a. her, jeg ser nødvendigheden af en diskussion om, hvor vidt det er individualisme eller dybt forskruet socialitet. Man må ikke være udenfor - altså være individuel og asocial. Man skal gøre opmærksom på sig selv - men for at blive accepteret af resten af massen. Det er jo pseudo-individualisme, så det gør noget.

Det betyder ikke, at jeg ikke opfatter venstrefløjskritikken som værende relevant og brugbar i mange henseender, men tror, vi trænger til en gevaldig granskning. Lad os kalde projektet 'Retten til at være asocial' - eller hvad ved jeg!

Tilgiv mig for disse i forhold til artiklens indhold let sidespringende strøtanker - om end relevansen af denne diskussion næppe kan negligeres.

Skal dette område virkelig reguleres også ?
Kan folk ikke blot selv bestemmer, hvordan og med hvem, de vil bo sammen med ?.......

Anna-Marie Nyberg Kristiansen

Jeg ville bare gerne have at mit boligselskab satte huslejen en tand ned. Så var jeg mere end godt tilfreds. Hvad med at se på de problemer der før man skaber nogle nye?

Liliane Morriello

@Rene Hansson

Selvfølgelig skal man frit kunne vælge om man vil bo i den ene eller den anden boform, faktum er at der er rigtig mange mennesker i Danmark, der end ikke har det valg.

@Anne-Marie Nyberg

Hvis dit eneste og dit personlige problem er at du synes din husleje er for høj , så må du vel også kunne finde noget der er billigere, det lyder lidt som et luksusproblem for dig. Og skal vel ikke udelukke andre fra at have et valg.

@Lasse Jensen,

Nå!

Marie Sanne Caroline Malmros

Tak for en god artikel. Jeg savner i høj grad også bofællesskaber for enlige midalderene med eget toilet og bad samt thekøkken eller køkken og fællesrum og fællesspisning med mere,som ligger i nordsjælland og andre steder, hvor det nu er for dyrt. Det skal bla. være under de almene boligselskaber, så man kan leje sig ind.

Anna-Marie Nyberg Kristiansen

Liliane:

Det er skam ikke mit eneste problem men nu var det boligforhold artiklen handler om.

Jeg har da ikke nævnt andres valg. Jeg taler kun om mine forhold som vist på ingen måde udelukker andres.
Hvis jeg havde råd så flyttede jeg i noget billigere. Det er en selvmodsigelse i sig selv og alligevel ikke.
Men jeg synes at det er påfaldende at det jeg bor i koster det samme som et lille parcelhus(efter indflytningen er huslejen steget 10%)
Jeg har ikke råd til at eje så nu må jeg leje. Men det har jeg egentlig heller ikke råd til. Øv!!!!

Liliane Morriello

@ Anne-Marie,

Den med valget var nu mere møntet på Rene, jeg havde godt på fornemmelsen at det ikke var af bare forkælelse at du kom med din udtalelse, og at det for dig ikke blot var et luksusproblem. Men pris d dig lykkelig for at du i disse tider er lejer og ikke ejer, især hvis man er tvunget til at sælge her og nu.

Mvh