Læsetid: 4 min.

Kommuner skal straffes hårdere men slipper for spændetrøje

Oppositionen vil efter alt at dømme tilslutte sig regeringens ønske om at indføre sanktioner for budgetoverskridelser i kommuner, regioner og stat, men afviser i øvrigt regeringens rammer for de offentlige budgetter
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, da hun kom  til Finansministeriet i går.

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, da hun kom til Finansministeriet i går.

Christian Als

27. april 2011

Når samtlige partier i dag samles til et hasteindkaldt møde om en budgetlov for kommuner, regioner og stat, tilslutter S og SF sig på forhånd den siddende regerings ønske om kontant straf for overskridelser af de offentlige budgetter.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) besluttede i går at hive spørgsmålet om en budgetlov ud af de samlede, forhandlinger om en økonomisk plan frem mod 2020 og inddrage alle fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti.

Formentlig fordi VKO ikke alene ønsker at tage ansvar for potentielt upopulære regler, der lige så vel kan komme en kommende rød regering til gode.

Og selv om ingen ønsker at lægge navn til de konkrete sanktionsmuligheder, så er der grobund for en helt ny form for styring af de offentlige udgifter, end de, der givetvis ikke har fungeret.

De seneste årtier har det nemlig snarere har været reglen end undtagelsen, at der er brugt langt mere end aftalt i både kommuner, stat og regioner.

»Vi er nødt til at sige, at hvis samfundsøkonomien skal hænge sammen, så skal de budgetter, der aftales, holdes, og ellers skal vi kunne sanktionere, og staten skal vide, hvornår der bliver grebet ind, hvis man kommer ud på et skråplan,« siger SF's finansordfører, Ole Sohn, og Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, ligger helt på samme linje:

»Det sanktionsregime, der nu ligger, skal bringes på bordet og underlægges et gennemsyn. Det er en tvingende nødvendighed, for der har jo ikke været styr på udviklingen i de offentlige udgifter,« siger Morten Bødskov.

Fire års budgetplan, tak

Både SF, S og R understreger dog, at det kun kan ske, hvis det går hånd i hånd med mere frihed i form af eksempelvis fireårige budgetaftaler.

»Det vil give kommuner bedre mulighed for at drive selvjustits, så de eksempelvis selv kan vælge, om de vil investere det ene år for så at reducere det næste år, mens man snarere får det indtryk, at finansministeren vil ned og detailstyre på et hidtil uset niveau. Det selv om skulle mene, at han havde travlt nok med at holde styr på statens egne budgetter, som jo ikke har set for godt ud,« siger næstformand hos Radikale Venstre, Morten Østergaard.

Samtidig vil ingen af oppositionspartierne konkret pege på de sanktionsmuligheder, der kunne komme på tale, men vil i første omgang 'lytte' til regeringen, og spørgsmålet er, om regeringen overhovedet kan indregne en gevinst ved budgetloven i det store 2020-regnskab.

I hvert fald afviser oppositionen blankt det pejlemærke for de offentlige udgifter på 27 pct. af BNP, som regeringen har knyttet sammen med en budgetlov, ligesom et fast loft over væksten på de kommunale budgetter på 0,8 pct. pr. år på forhånd skydes ned:

»De 27 pct. af BNP er gennemført tåbeligt, for det betyder, at når det går op i den private sektor, kan den offentlige sektor ødsle pengene væk, mens det offentlige vil være tvunget til at forstærke lavkonjunktur ved at fyre folk, når det i forvejen går skidt,« siger SF's Ole Sohn, og i følge Informations oplysninger er regeringen da også allerede på tilbagetog på den del af 2020-oplægget, der i øvrigt heller ikke bakkes op af Dansk Folkeparti.

Hvad skal tælle med

»Men efter et årti, hvor der er brugt to kroner, hver gang der er brugt én, er der behov for at gøre noget, og vi er åbne over for en budgetlov,« understreger Radikale Venstres Morten Østergaard, og det eneste parti, der på forhånd har meget svært ved at se sig selv som en del af en aftale om en budgetlov er Enhedslisten.

»Det ville da være et fremskridt, hvis kommunerne fik klar besked om, hvad de kunne regne med at få fra staten og en længere budgetperiode, men denne regerings mål er jo blot at styre og skære yderligere. Man kunne jo i stedet for sanktioner begynde med at lade kommunerne opkræve den skat, der er nødvendig, når udgifterne stiger,« siger Frank Aaen, der har en god forklaring på, hvorfor kommunerne så ofte har overskredet aftalerne:

»Det har jo været dårlige aftaler.«

Dansk Folkeparti har tidligere afvist fireårige budgetlove for kommunerne, men nu står døren på klem for Hjort, forstår man på finansordføreren;

»Vi siger nej til at gennemføre en budgetlov. Mendet er udmærket, at finansministeren indkalder alle Folketingets partier. Så kan vi afklare, om man på tværs af partiskel kan blive enige om, hvordan man teknisk vil styre den offentlige sektor,« Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti møder op med to krav til forhandlingerne i dag: For det første skal regeringen droppe tanken om at skrive et egentligt budgetloft ind i budgetloven.

Regeringen har en målsætning om, at de offentlige udgifter højst må udgøre 27 procent af den samlede økonomi mod 29 i dag. Men det giver ikke mening at skrive ind i en aftale om en budgetlov:

»De Konservative vil sikkert mene, at den offentlige sektor skal være mindre, end vi mener. SF mener måske, at den skal være større. Det må være en del af den almindelige politiske kamp,« siger Kristian Thulesen Dahl til Ritzau.

For det andet vil Dansk Folkeparti have en afklaring på, hvilke offentlige udgifter der skal tælles med under regeringens budgetloft.

Kristian Thulesen Dahl. henviser til, at en kommune ikke kan forudse, hvor mange borgere der i et givent år får tildelt førtidspension. Hvis der sker en pludselig stigning, kan det tvinge kommunen til hårde besparelser for at leve op til regeringens budgetloft. Det er især socialområdet og handicapområdet, som kan give kommunerne store problemer, mener DF.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu