Ved udgangen af 2014 skal Afghanistans regering og militær være så godt rustet, at de udenlandske styrker kan forlade landet. Derfor har koalitionen investeret massivt i udbygningen og træningen af den afghanske hær, men det store fokus på hæren og sikkerhedsstyrkerne risikerer at skabe en række nye problemer, påpeger eksperter. Følger det politiske niveau ikke med, risikerer man en ny kaotisk situation, så snart de udenlandske styrker har forladt landet: »Når vi trækker os ud, skal Afghanistan både stå på et militært ben og et civilt politisk ben. Men der har vi haft noget nemmere ved at opbygge det militære ben, mens det går dårligere med det civile ben. Så der er en klar ubalance,« siger Peter Viggo Jacobsen, lektor i Statskundskab på Københavns Universitet.
Information bragte i sidste weekend historien om den afghanske vicepræsident, Fahim Khan, der i årevis har kørt et dobbeltspil. Fortrolige amerikanske efterretninger, som Information har fået adgang til via Wikileaks, tyder på, at han samtidig med i flere omgange at have været en del af præsident Hamid Karzais regering også har konspireret om terrorangreb med Taleban og andre militser.
Fahim Khan er tidligere forsvarsminister og har sin magtbase i den afghanske hær, så oplysningerne betyder, at den vestlige exitstrategi risikerer at konsolidere magten hos en mand, der er parat til at gribe til terror for at opnå politiske mål.
Den tidligere amerikanske topdiplomat i Afghanistan Mathew Hoh tøver ikke med at betegne den afghanske vicepræsident som en af »landets største narkobaroner«.
Mathew Hoh forlod den amerikanske udenrigstjeneste i 2009 i protest mod USA's politik i Afghanistan og beklager dybt, at det internationale samfund har overladt den politiske magt i landet til »krigsherrer, narkobaroner, menneskerettighedskrænkere og krigsforbrydere«.
»Krigsherrerne var nødvendige i starten. Der var ingen andre at samarbejde med i 2001, men den store fejl er, at de ikke for længst er blevet kørt ud på et sidespor. Desværre er det meget svært at gøre nu. Hverken USA, FN, EU eller NATO har vilje eller troværdighed til at gøre det. Og krigsherrer som Fahim Khan opgiver ikke deres positioner på fredelig vis,« siger Matthew Hoh.
Begrænsede alternativer
Ifølge den anerkendte Afghanistan-ekspert Conrad Schetter fra Bonns Universitet er problemet, at der er meget begrænsede alternativer i det afghanske politiske system. Han henviser til, at Karzai allerede ved en tidligere lejlighed har forsøgt at begrænse krigsherrens indflydelse:
»Da Karzai fyrede Fahim som forsvarsminister, tabte han ære og ville tilbage til magten. Man forsøgte at købe Fahim ud, men det lykkedes ikke. Valget står derfor reelt mellem at give ham en magtposition eller bekæmpe ham og ultimativt slå ham ihjel.«
Det manglende politiske alternativ til krigsherrerne betyder ifølge Jorrit Kamminga, Afghanistan-chef i International Council on Security and Development, ICOS, at der stadig ikke er andet valg end at inkludere krigsherrerne i ledelsen af landet.
»Vesten har helt fra starten været afhængig af krigsherrer og lokale militsledere, der har leveret sikkerhed og stabilitet i store dele af landet. Og det er vi stadig. Hvis de udelukkes fra magten, risikerer vi at kaste landet ud i regionale konflikter eller endda borgerkrig,« siger han
»Det er derfor bedre at have dem med om bord. Hvis de bliver udelukket fra magten, vil de udgøre en meget stærk opposition som kunne ende med at slutte sig til oprøret«
