Læsetid: 4 min.

Ny medicin skal skabe bedre samfundsborgere

Nye moralmanipulerende præparater kan anvendes i stedet for fængsel og måske endda hjælpe menneskeheden til at løse globale problemer hævder forskere
Nye moralmanipulerende præparater kan anvendes i stedet for fængsel og måske endda hjælpe menneskeheden til at løse globale problemer hævder forskere
11. april 2011

En pille til at forbedre menneskers moralske opførsel; en behandling mod racistiske tanker; en terapi, der kan øge din empati over for folk i andre lande alt dette kan lyde som det stof fra science fiction-fortællinger, men medicin, der kan ændre på vores moralske habitus nærmer sig en realitet. Derfor er det på høje tid, at vi som samfund forbereder os på konsekvenserne, lyder budskabet i ny bog som gennemgår den videnskabelige udvikling på området.

Lægemidler som Prozac, der ændrer en patients mentale tilstand, har allerede en vis indvirkning på moralsk adfærd, men forskerne forudsiger, at fremtidige medicinske fremskridt kan skabe langt mere sofistikerede manipulationer.

Feltet er i sin vorden, men »meget langt fra at være science fiction«, siger Dr. Guy Kahane, vicedirektør i Oxford Centre for Neuroethics.

»Videnskaben har ignoreret moralsk forbedring indtil videre, men det spørgsmål rejser nu en stor debat,« siger han. »Der er allerede en voksende mængde af forskning, som falder inden for denne beskrivelse. Undersøgelser viser, at visse lægemidler påvirker de måder, hvorpå mennesker reagerer på moralske dilemmaer ved at øge deres følelse af empati og gruppetilhørsforhold og ved at reducere deres aggression.«

Eksisterer allerede

Forskere er blevet meget interesseret i at udvikle biomedicinske teknologier, der kan gribe ind i de biologiske processer, der påvirker moralsk adfærd og moralsk tænkning, pointerer Dr. Tom Douglas, en forskningsstipendiat ved Oxford Universitets Uehiro Center.

»Det er et brandvarmt område inden for videnskabelig forskning netop nu.«

Han er medforfatter til bogen Enhancing Human Capacities, som udkom i denne uge og omfatter et kapitel om moralsk forbedring.

»Lægemidler, som påvirker vores moralske tænkning og adfærd eksisterer allerede, men vi er tilbøjelige til ikke at tænke på dem i det perspektiv. Prozac mindsker aggression og bitterhed imod de umiddelbare omgivelser Vi kan ændre folks følelsesmæssige reaktioner, men hvorvidt dette strengt taget kan siges at forbedre deres moralske adfærd, er ikke et spørgsmål, som videnskaben kan besvare og kan dermed siges at gøre folk mere socialt omgængelige. Eller tag Oxytocin, det såkaldte kærlighedshormon, som øger følelsen af social samhørighed og empati og samtidig reducere angst,« siger han.

»Forskerne vil udvikle flere af disse stoffer og skabe nye måder at indtage de stoffer på, som vi allerede kender. Vi kan for eksempel allerede tage ordinerede doser af oxytocin som næsespray,« siger han.

Men vil farmakologisk fremmanipuleret altruisme virkelig kunne tælle som en ægte moralsk adfærd, der udspringer af indre overbevisning? Fyr Kahane, vicedirektør i Oxford Center for Neuroetik og ligeledes Wellcome Trust-prisvinder i biomedicinsk etik:

»Vi kan ændre folks følelsesmæssige reaktioner, men hvorvidt dette strengt taget kan siges at forbedre deres moralske adfærd, er ikke et spørgsmål, som videnskaben kan besvare.«

Han indrømmer også, at det er tvivlsomt, om folk »vil stå i kø« for at tage piller, der gør dem moralsk bedre.

»At blive mere tillidsfuld, høfligere, mindre aggressiv og mindre voldelig kan også gøre dig mere sårbar over for udnyttelse,« sagde han. »På den anden side kan det godt forbedre dine nære relationer eller fremme din karriere.«

Kahane er ikke fortaler for at putte moralmedikamenter i den kommunale vandforsyning, men han forudser, at administreres de klogt, vil de kunne hjælpe menneskeheden til at tackle globale problemer.

»At udvise moralske hensyn til mennesker på den anden side af jordkloden eller til fremtidige generationer ligger ikke i vores natur,« siger han. »Disse nye typer medicin kan gøre det muligt at udvikle en følelse af global tilhørsforhold og abstrakt empati, der også omfatter kommende generationer.«

Dobbeltvirkning

Ruud ter Meulen, professor i medicinsk etik og leder af Center for medicinsk etik ved universitetet i Bristol, advarer om, at hvor nogle lægemidler kan forbedre moralsk opførsel, kan andre stoffer og nogle gange de samme stoffer få den stik modsatte virkning.

»Hvor Oxytocin gør dig mere tilbøjelig til at stole på og samarbejde med andre i din egen sociale gruppe, reducerer det empatien for dem uden for gruppen,« siger Meulen.

Dyb hjernestimulation, som anvendes i behandlinger mod Parkinsons sygdom, har haft utilsigtede konsekvenser og ført til tilfælde af, at patienter begyndte at stjæle fra butikker og endda blev seksuelt aggressive, tilføjede han.

»Grundlæggende moralsk opførsel handler om at være hjælpsom over for andre, tage ansvar for andre og føle solidaritet og retfærdighedssans,« siger han. »Jeg er ikke sikker på, at noget medikament nogensinde kan hjælpe os til at opnå dette. Men der er ingen tvivl om, at medikamenter kan gøre os mere sympatiske, mere sociale, mindre aggressive og mere åbne i vores holdning til andre mennesker,« siger han.

Meulen foreslår også, at moralsk styrkende lægemidler kan anvendes i det strafferetslige system.

»Disse stoffer vil være mere effektive til forebyggelse og helbredelse end fængsel,« siger han.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

for så vidt en udmærket ide, men man kan jo osså have en vis bekymring for at det får folk til at være søde og rare over for storfinansen. Soma er ikke langt væk.

Mads Kjærgård

Man kommer til at tænke på novellen af Ray Bradbury hvor en skoleklasse fra fremtiden er tilbage i fortiden for at studere Halloween. I fremtiden er alle ens og enhver form for afvigelse er strengt forbudt. Af en eller anden grund stikker 2 børn af og vælger at blive fortiden!

But well well "we are the borg resistance is futile!"

Jette Abildgaard

Hold da kaeft.....forestil Jer et saadant middel i haenderne paa danske offentligt ansatte???

Jeg har allerede koldsved, for det er paa forhaand doemt til at blive et resultat, hvor offentligt ansatte faar 100% KONTROL (som de elsker og, vil goere ALT for at faa)overfor de svageste, - og hvis de ikke er de svageste, da vil de hurtigt blive det med lidt offentlig "hjaelp"!!! Og....hvad er det faengslet oppe i Nordsjaelland hedder? Giv dem en pille, saa de kan 'opfoere' sig som vi vil have det........!!

Ingen tvivl om hvordan det kommer til at gaa ...overdoser kan gives ved en "fejl" mange gange og,til mennesker som en eller anden psykopat lige har lyst til at skille sig af med.....det mest ulaekre jeg har laest i flere aar!!!

Der vil stå utroværdig på ryggen af brugerne - i starten, - men kan man forbyde rygning i ... , da kan man også påbyde indtagelse af en pille for admission til ... , det offentlige rum.

Meanwhile, in the future :

'Det er positivt med påbud'.
'Forbud er gammeldags, men de var jo nødvendige dengang folk ikke indtog kærlighed'.
'Nu må man alt hvad man kan tænke sig'.
'Folk i gamle dage kunne tænke sig de mest forfærdelige ting'.
'Det kan vi ikke'.
'Det er et stort fremskridt og en stor frihed --- og tryghed.'
'Berømt gordisk knude løst'.

Anne Marie Pedersen

Problemet er, at vi nok aldrig får at vide om medicinen er virksom eller ej.

Som det ser ud i dag, så bliver medicin testet af dem, der skal sælge det. Virker/virker ikke. Bivirker/bivirker ikke. Placebo/placebo ikke.

Det kan man så fundere over med sin recept i hånden.

Frej Klem Thomsen

Spændende! Uehirocenteret laver noget af det mest interessante og nyskabende forskning i etik i disse år. At oversættelsen som Information har præsteret halter en del er så til gengæld synd.

At tilføre kemi til hjernen eller at fratage hjernen for kemi ?

I stedet for at tænke på at indgive piller til at forbedre menneskers moralske opførsel, så kunne man overveje, om det ikke var mere formålstjenligt at fritage hjernen for belastning med kemiske stoffer, som man har en viden om medfører mental ændret adfærd?
Miljøgifte som f.eks. kviksølv, kobber og bly kan medføre mental ændret adfærd ligesom mange psykofarmaka.
Mange ”skoleskyderier” har, ifølge oplysninger på Internettet, været foretaget af mennesker med hjernen ”dopet” med psykofarmaka.
Så kan man jo fundere over, om disse personers hjerner ”har kogt over” på grund medicinering med psykofarmaka eller på grund af mangel på ”kunstig kemi” på hjernen?

Det er det mest usmagelige og skrækindjagende jeg har læst længe. Uetisk forskning!! Hvor er etisk- og vedenskabsetisk råd??

Jeg er sikker på at forskningen vil koncentrere sig om medikamenter der får mennesker til, som Superman, at kæmpe for "truth, justice and the american way of living".

What truth.....Sarah Palins truth!

Joachim Birch Milan

Det må være muligt at få pillerne til at frembringe lyst til flæskesteg og nudisthed. I så fald vil Pind vel dele piller ud til indvandrere og andet godtfolk? Assimilationsproblemet er løst!

Ja Joachim. Og skulle pillen svigte kan en pornofilm med Pia Kjærsgaard formentlig få hærdede Al-queda folk til at bryde sammen og lade sig underkaste en Pind-operation.

Det lyder da som en glimrende idé! Jeg synes straks vi skal stopfodre alle:

soldater
folk der stemmer på Dansk Folkeparti
indvandrere og andre etniske minoriteter
kapitalister
gamle, sure, bitre mennesker
snæversynene offentligt ansatte
folk der bryder med kø kulturen
mennesker, der ejer en bil
folk der ikke køber økologisk
dem, der ikke donerer penge til humanitære organisationer

nååre ja, og resten, de kan sgu lige så godt også godt få dem - så bliver de jo til endnu bedre mennesker. Hurra for videnskaben!

Mark Andersen

Hvis dette er videnskab, så er jeg en hval.

Kun en uintelligent person kan opfinde en sådanne pille, da det der løser problemer er forståelse, har man intet forstået vil intet af det man opfinder løse vores problem stillinger, at skrue op eller ned for det ene eller det andet, ændre jo intet så længe vi ikke har forstået årsagerne til vores problemer.. så jeg er en hval, hvis dette er videnskab.

Jonathan Smith

"Eller tag Oxytocin, det såkaldte kærlighedshormon, som øger følelsen af social samhørighed og empati og samtidig reducere angst...Vi kan for eksempel allerede tage ordinerede doser af oxytocin som næsespray"

Oxytocin er meget spændende og lovende, men det er altså pt. kun folk involveret i fase 2 forsøg vedrørende autisme og social angst der har mulighed for at tage det som næsespray.

I praksis anvendes oxytocin idag kun i en syntetisk form ved fødsler, (både hos dyr og mennesker) idet det fremkalder veer og fødsel, når man ønsker at fremprovokere fødslen.

Folk der lider af angst, PTSD med mere har en øget aktivitet i den del af hjernen kaldet amygdala, der banalt sagt er angstcenteret i hjernen. Oxytocin dæmper aktiviten i amygdala, og dæmper dermed denne angst.

Når du har en god eller tålelig hverdag kan du glæde dig over at du ikke er underdisponeret med oxytocin fra naturens side. Men det er der altså folk der er.

Der dannes ekstra oxytocin i hjernen når man har fysisk kontakt, det være sig massage, kælen med kæresten, eller at kæle med hunden.

Desværre er autister og folk med social angst netop dem der ikke får denne fysiske kontakt.

Ca. 5% af befolkningen er så plaget af en form for social angst, at de aldrig får en uddannelse, på trods af at IQ'en for disse folk i mange tilfælde langt overgår vores kære studerende på universiteterne.

Derfor er forskningen omkring oxytocin og andre lovende midler ikke et spørgsmål om at skabe bedre samfundsborgere, men et spørgsmål om at skabe muligheden for at gøre livet tåleligt, og måske ovenikøbet lykkeligt, for den minoritet der ellers ville ende som moderne eneboere, døende ulykkelige 20 år før tid.

Præcis det her er hvad folk der normalt betegnes som konspirationsteoretikere har talt og skrevet om i årevis ville ske. Nu har de ret.

Dette her er så vammelt, inhumant og direkte modbydeligt at det kun kan være tjenestevillige og åndeligt fortabte gældsslaver som mener det er en god idé.

olivier goulin

Ikke spor overraskende, at vi er nået hertil. Faktisk så forudsigeligt, at det som bekendt har været foregrebet af literaturen for årtier siden.

Og projektet er såmænd heller ikke nyt i vor tid; det har været visionen for medicinalindustrien, og formentlig også for en del politikere nogle år efterhånden, jævnf. hele diskussionen om Lithium i drikkevandet. Det er, som med TV, bekvemt til at passificere og addictere en befolkning, og derfor er det ikke så underligt, at disse projekter vækker en vis konspiratorisk mistanke.

Men naturligvis er visionen helt syg.
Man har simpelthen ikke forstået, hvad moral grundlæggende er for en størrelse.

Moral er ikke en følelse eller en sindstilstand; det er et kognitivt, intellektuelt eller åndeligt begreb, der udspringer eller er en del af vore overbevisninger, værdier, kulturelle ballast, eksistentielle livsytringer osv.

Således er det fuldstændigt forrykt, overhovedet at blande moral ind i diskussionen om medicinske effekter.

Psykofarmaka manipulerer med produktion og tilbageholdelse af neurotransmittere, som udelukkende påvirker den aktuelle sindsstemning. De har ikke den fjerneste effekt på vore moralske habitus. De kan muligvis passificere et umoralsk sind, men de kan altså ikke moralisere det.

Hvis man ønsker at påvirke menneskers moral, så er det af helt andre og velkendte veje man skal gå: Det er gennem uddannelse, opdragelse, socialisering etc.

Det her er simpelthen materialistisk reduktionisme i sin mest perverterede udartning.

/O

Peter Jensen siger:
Måske snarere tilpasning af moral.

Der står faktisk:

mere sympatiske, mere sociale, mindre aggressive og mere åbne i vores holdning til andre mennesker

Forestil dig at vores magthavere - Pia K. eksv - fik sådan en dosis hver morgen...

Prøv at tænk hvilket vidundermiddel sådan en pille ville være for børneopdragelse, så kan man lige give dem mentale håndjern på, hvis de er lidt for aktive og har mod på livet, tænk på nogle stille klasseværelser der ville blive..

Nej der er nok ingen chance for, at sådan noget ville blive misbrugt?

Hvad for den del af verdens befolkning som lever for under en dollar om dagen? Skal de også have adgang til sådan et middel? Så deres kamp for overlevelse bliver mindre fyldt med konflikt for dem selv og for andre at se på. Det er en hæslig tanke.

Den perfekte behandling til prostituerede. Men, selvfølgelig, vi læsere ville være en hel skyttegravskrig fattigere.

Samfundet - i dette tilfælde behandlingssystemet er allerede nu blevet kørt i stilling ved hjælp af kommunalreformen - terrorloven - samt ikke mindst diverse højtråbende kampagner via TV og presse mod problematiserede og diverse marginaliserede grupper.

Hvilket alt i alt indikerer at "de - (læs Storebror)" allerede har sådan adfærdsregulerende mediciner som formentligt her og nu allerede er blevet afprøvet på uvidende personer under andre påskud.
og det sikkert med såkaldt "tilfredsstillende resultater"

Det sidste skrig i "pakken" er at få folket og behandlerne til at ønske sig denne adfærdsregulerende medicin på banen.
Hvilket som man kan forstå sker om kort tid.
Så vidt debatten her f. eks.

Liliane Morriello

Nu må en sådan et middel jo ikke tages i brug, uden forudgående tests, og her må jo dem der besidder mindst empati og humanistiske værdier, jo være oplagte emner at afprøve midlerne på, så jeg vil da foreslå at starte med at man afprøvede midlerne på; Inger Støjberg, Claus Hjort Frederiksen, Lars Løkke, Birthe Rønn Hornbech, og resten af regeringen plus DF.

Det må da være en test der virkelig ville kunne afgøre hvorvidt der er nogle positive sider ved sagen.

Mvh

jeg forstår ikke hvad de tænker på,
det er bevist at mennesker bliver resistence overfor medicin og primært alt andet der kommer ind i kroppen.

hvordan kan f.eks. lykkepiller stadig være lovligt?
når 80% bliver raske på rent placebo effekt. PENGE, en psykiater bruger maks. 1 time på at "give" dig lov til at få medi, men en "gammeldaws" behandling også kaldes snak tager mange timer. her skulle man tro de ville holde sig til gl. dags metode, men twisten ligger i at har du først været hos "lovlig pusher" og fået dope, er de og du vil blive sikker på at du skal komme igen. bum og de har en kunde de næste 3-5 år.

ps. nogen der ved om psykiatere for noget for den medicin de giver væk som var det slik til halloween?

Henrik Funch siger:
Prøv at tænk hvilket vidundermiddel sådan en pille ville være for børneopdragelse, så kan man lige give dem mentale håndjern på, hvis de er lidt for aktive og har mod på livet, tænk på nogle stille klasseværelser der ville blive..

Nej der er nok ingen chance for, at sådan noget ville blive misbrugt?

Desværre Henrik, DAMP pillen er allerede opfundet og på markedet.

Det er slet ikke nødvendigt med sådan en pille.

Vi har allerede TV.

Befolkningen kan svært blive dummere end de er i forvejen. Den dag fjernsynet siger de skal hoppe ud af vinduet og sælge deres børn for en iPod eller et eller andet klamt ligegyldigt stykke tøj designet af en eller anden ligegyldig person, så gør de det skam.

foskellen på DRUGS og deres medicin er at det ene bliver der forsket i og det andet er en billet til helved,

MDMA er det reneste form for lykke man kan få
lykkepiller giver samme følelse og indeholder det samme (selvfølgelig ikke helt ens for det ville ødelægge deres marketing scam)

MDMA ødelægger dit "lykke center" efter mange måneders overforbrug, da hjernen bliver vant til at få lykke ude fra.

gæt en gang hvad der sker når normalen stopper med lykkepiller?

er det ikke på tide at vi bruger medicinen til hvad den blev opfundet til, at redde liv og ikke give os en lyserød sky at flyve på.

Lasse Langhorn

Det er sgu da for langt ude at der bliver forsket i det her. Hvorfor eksisterer der det usmagelige ønske om total kontrol med os mennesker og hvem synes at vi skal kontrolleres på den måde? Der sidder nogle oppe i toppen af pyramiden og ønsker kontrol.

Niels Christensen

Jeg håber at denne forskning er de sidste krampetrækninger fra den psyko-farmaceutiske industri, før de går fallit og lukker og slukker.

Carsten Vagn-Hansen beretter om at flere af de store medicinalvirksomheder allerede er i store økonomiske vanskeligheder og måske lukker i nær fremtid pga. deres dårlige produkter. Se det seneste interview med Carsten Vagn-Hansen på http://www.sundvidenskab.dk/

...og - må jeg hellere tilføje - ikke behøver at lade dig reducere til, jeg hang lidt i artiklen Computerkraft vs. hjernemagt

Vil det sige at nu er der snart slut med korrupte, hysteriske og hensynsløse politikere?

Så mangler vi jo bare en pille mod dumhed også.......

Hm... Vi kan lige så godt melde os under "pillefanerne" med det samme. Det er allerede svært at være melankolsk i en verden, der er på piller. Man ender simpelthen som andenragsborger hvis man ikke er medicineret.

Sider