Læsetid: 4 min.

Partier vil ændre kommunernes ulovlige praksis i sociale sager

Oppositionen minus Socialdemokraterne vil lave om på, at det ikke har konsekvenser, når kommunerne bruger ulovlige metoder til at indsamle beviser i sociale sager. Oplysningerne kan alligevel bruges mod borgeren
Oppositionen minus Socialdemokraterne vil lave om på, at det ikke har konsekvenser, når kommunerne bruger ulovlige metoder til at indsamle beviser i sociale sager. Oplysningerne kan alligevel bruges mod borgeren
5. april 2011

Når kommunernes kontrolgrupper ulovligt overvåger borgere i sociale sager eller opretter falske Facebook-profiler for at lokke oplysninger ud af folk, har det ingen konsekvenser for kommunen. For uanset om kontrolgrupperne indsamler oplysninger på lovlig vis eller ej, kan informationerne bruges mod borgeren alligevel. Men det vil flere partier nu lave om på. Liberal Alliance, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Kristendemokraterne kræver nu, at ulovligt indhentede oplysninger kasseres, så de ikke kan bruges mod borgeren.

»Det offentlige skal selvfølgelig bare overholde reglerne. Men i de tilfælde hvor kommunerne indhenter oplysninger med ulovlige metoder, skal de oplysninger naturligvis ikke bruges. Det er direkte forkasteligt, at det ikke allerede forholder sig sådan,« siger retsordfører for Liberal Alliance, Simon Emil Ammitzbøll.

Retsordfører for SF, Karina Lorentzen, vil gå endnu længere og indføre økonomiske sanktioner mod kontrolgrupperne, hvis de bruger ulovlige metoder til at indhente oplysninger.

»Som minimum skal de oplysninger slettes og selvfølgelig ikke bruges i sagerne. Men dernæst skal der være økonomiske sanktioner i gentagelsestilfælde,« siger Karina Lorentzen, som netop har stillet spørgsmål til justitsministeren om sagen.

Retsordfører for Socialdemokraterne, Karen Hækkerup, mener derimod ikke nødvendigvis, at kommunerne skal kassere en relevant oplysning, hvis den er vigtig for sagen.

»Det er et svært dilemma. For hvis kommunen bliver vidende om, at en person har snydt, skal man så ikke kunne bruge de oplysninger? Normalt ville ulovligt indhentede oplysninger ikke kunne bruges, f.eks. i en straffesag, men det er altså noget andet i en socialsag,« siger Karen Hækkerup. Derfor skal man nærmere fokusere på, hvilke beføjelser kommunerne reelt har brug for for at kunne gøre deres arbejde på lovlig vis.

»Det er klart, vi skal have borgernes retssikkerhed for øje, så vi må jo kigge på, hvordan vi kan ændre reglerne, hvis kontrolgrupperne har brug for større beføjelser, så de kan arbejde lovligt,« siger Karen Hækkerup.

Gratis omgang

Information har tidligere dokumenteret, hvordan det er en »gratis omgang« for kommunerne at bryde reglerne i deres jagt på sociale bedragere, netop fordi informationerne alligevel kan indgå i sagerne.

Og det er et direkte incitament til at se stort på loven, mener flere eksperter i offentlig forvaltning.

»Hvis kommunerne ikke kunne bruge de ulovligt indhentede oplysninger i sagerne, så ville det jo fratage kommunerne ethvert incitament til at bruge den slags metoder. Men som det er nu, er det jo fuldstændig gratis at gøre det,« siger jurist og lektor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet Nina von Hielmcrone.

Også kommitteret hos Folketingets ombudsmand, Jon Andersen, som længe har beskæftiget sig med retssikkerhedsloven og socialforvaltningsret, ser, hvordan det kan betale sig for kontrolgrupperne at indhente ulovlige oplysninger mod borgerne.

»Den retsbeskyttelse, man prøver at give borgerne med reglerne, er jo overhovedet ikke effektiv, fordi ulovligt indhentede oplysninger godt kan bruges alligevel. Hvis kommunen ikke overholder reglerne, jamen hvad så? Der sker sådan set ikke andet, end at det er en fejl. Men det har ingen konsekvenser,« siger Jon Andersen.

Ulovligheder

I den seneste tid har Information kunne afdække, hvordan kommunerne på flere områder efterforsker borgere på kant med loven. Blandt andet med sagen om den 29-årige mor til to Sascha Nyhus. I alt ni gange har Holbæks kontrolgruppe ulovligt overvåget hendes bil — langt over, hvad man kan kalde 'tilfældige observationer', som er det eneste, kontrolgruppen reelt må.

Information har også afdækket, hvordan kommunerne næsten konsekvent glemmer at oplyse kvinderne om deres rettigheder, når kontrolgruppen indkalder til partshøringsmøder. Og i januar kunne man i lokale medier læse om, hvordan flere kontrolgrupper opretter falske facebookprofiler for at få adgang til borgeres private oplysninger ad den vej.

Også Den Sociale Retshjælp, som hjælper borgere over hele landet, genkender tendensen til, at kontrolgrupperne nogle gange indsamler oplysninger med ulovlige metoder.

Men det skal være slut med at kunne bruge de oplysninger, mener også Per Ørum Jørgensen fra Kristendemokraterne.

»Jeg er lidt rystet over, at det her overhovedet finder sted. Falske Facebookprofiler? Det ligner jo stasi-metoder, og den slags oplysninger skal selvfølgelig ikke kunne bruges mod en borger,« siger Per Ørum Jørgensen.

Klag til kommunen

Venstres retsordfører Kim Andersen mener derimod, at borgeren må klage til kommunen eller i værste fald anlægge sag mod kommunen, hvis borgeren føler sig uretmæssigt behandlet.

»Jeg kan ikke gøre mig til dommer over, hvordan kommunen har indhentet forskellige oplysninger. Hvis det er sådan, at en person føler sig uberettiget overvåget, så må de jo klage til kommunen. Men jeg har slet ikke grundlag for at vide, om kommunerne overhovedet overtræder loven,« siger Kim Andersen.

Retsordfører for Konservative, Tom Behnke, vil ikke forholde sig til sagen, inden der i foråret bliver fremsat et nyt lovforslag, der skal give kontrolgrupperne yderligere beføjelser.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Folkepartis retsordfører.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karen Hækkerup; "...Normalt ville ulovligt indhentede oplysninger ikke kunne bruges, f.eks. i en straffesag, men det er altså noget andet i en socialsag,"

Er der en, der vil mejsle det ud i gasbeton for mig, hvad forskellen er? Jeg håber for S og Karen Hækkerup, at Information har taget hendes kommentar ud af en større sammenhæng. For ellers er der ikke langt til DDR.

Hvis retssikkerheden og privatlivets fred systematisk kan misbruges til at dække over svindel og starfbare handlinger, så myndighederne må give op, så er der noget galt.

Mikkel Bang Jørgensen

Åbentbart vil kommunerne gerne bryde loven for at sikre sig at borgene overholder den...

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt...

David Mondrup

@Peter Tage: Tilsyneladende skal kommunernes swat teams have større beføjelser end kriminalpolitiet. Det må være deri, forskellen består.

Jeg fik også kaffen galt i halsen ved præcis den samme sætning i avisen.

Jette Abildgaard

Karen Hækkerup siger; “…Normalt ville ulovligt indhentede oplysninger ikke kunne bruges, f.eks. i en straffesag, men det er altså noget andet i en socialsag,”

Kraenkelse af privatlivets fred (som ioevrigt er en menneskerettighed) betyder tilsyneladende intet i Haekkerups liv!?

Er fakta ikke, at ALLE der bliver jagtet helt sindssygt, paa et eller andet tidspunkt i forloebet - (i 99% af tilfaeldene) vil sige eller goere et eller andet, som med en offentligt ansats "kreative hjaelp" vil kunne gradboejes til at vaere en ulovlighed!

Arbejdsløse, sociale klienter og børn er "fredløse" i Dk.

Paragraffer der giver indtryk af retssikkerhed, elimineres af andre der giver sagsbehandlere lov til at handle efter forgodtbefindende.

Serviceloven og forvaltningsloven er redskaberne. Retsikkerhedsloven kan man bruge til at rulle de "joints" der gør livet udholdeligt.

Hvis nogen bilder sig ind at det vil blive bedre under en S ledet regering tror jeg man bliver slemt skuffet. Det er kun bagateller der skiller S fra V.

Michael Borregaard

Tror jeg vil anvende Historikkernes Michael Böss` ord som svar på mit syn på Karen Hækkerups` og Kim Andersens` udtalelser:

Er den danske politiske elite ved at miste sansen for værdien af at tilhøre et folk, en stat og et værdifællesskab?

For mit vedkommende, må svaret være ja - de gemmer sig bag en masse fine ord, og fraser, og pakker deres svar ind i, at det er et svært dilemma, som undskyldning for deres manglende viden om, hvorledes den manglende respekt for retssikkerheden påvirker ellers uskyldige mennesker, med henvisningen til, at juraen på området ikke er transparant - vor herre til hest siger jeg bare, mere pinagtigt kan ovenstående manglende realitetssans dårligt fremsættes - tak til informationi øvrigt, for at forsætte med, at informere om hvorledes den manglende respekt for retssikkerhden i jagten på socialt bedrageri nu også fortolkes i Folketinget.

Gennem ovenstående tænkes der ikke alene på Karen Hækkerups` svar, men også på Venstres Retsordførers Kim Andersens` udtalelse: Jeg kan ikke gøre mig til dommer over, hvordan kommunen har indhentet forskellige oplysninger. Hvis det er sådan, at en person føler sig uberettiget overvåget, så må de jo klage til kommunen. Men jeg har slet ikke grundlag for at vide, om kommunerne overhovedet overtræder loven - i min verden er ovenstående udtalelse udtryk for, at Kim Andersen, ligesom Karsten Lauritzen, skal have mellemnavnet "juraen er vanskelig", og fremover kendes som Kim "juraen er vanskelig" Andersen.

Michael Borregaard

Ps:

Mine Damer og herrer, i denne artikel præsenteres i for retsordførerne for Danmarks to største partier.

Peter Lassen, ved du hvor det her kommer fra ?
" § 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse "

Fuck dig din associale nar !

Christel Werenskiold

Kære Karen Hækkerup: Hvordan er det noget i social-sager? Hvis man ved at Mads sælger narko, men ikke kan bevise det med lovlige metoder, er der ingen sanktioner.
Men hvis en iman mener at man ikke er reelt enlig hvis man har børn eller statens dyneløftere har konstateret at man får besøg (af en mand!!!!), så gælder retssikkereden ikke.
I socialsager er der i praksis omvendt bevisbyrde. Jeg skal bevise at jeg ikke er enlig. I strafferetssager skal anklager og politi løfte bevisbyrden. Velkommen til Nordkorea.

Hvis det er lovligt at det offentlige må begå lovbrud for at afsløre ulovligheder, må det vil også være lovligt at bruge vold mod de ansatte som begår lovbrud!

Ja Søren. Enkelte vælger jo også at tage våben med på kommunekontoret.

Har hørt at sagsbehandlere bare udfører et arbejde. De er så stort de eneste der ikke er personligt ansvarlige for deres handlinger.

Nis Jørgensen

Det mest tankevækkende er nok at Karen Hækkerup - retsordfører for Danmarks største parti -ikke ved, at der i danske straffesager er fri bevisførelse, dvs at ulovligt indsamlede oplysninger KAN føres som bevis.

Tak til Information for at afsøge det politiske landsskab for anliggendet.

»Det er klart, vi skal have borgernes retssikkerhed for øje, så vi må jo kigge på, hvordan vi kan ændre reglerne, hvis kontrolgrupperne har brug for større beføjelser, så de kan arbejde lovligt,« siger Karen Hækkerup.

Men det er jo et selvmodsigende udsagn. Dels kan kontrolgruperne allerede arbejde inden for lovens grænser (som det forventes af alle myndigheder i øvrigt). Dels vil en ændring af lovgivningen på kontrolgruppernes vilkår, automatisk føre ud i en fiflen med den generelle retssikkerhed. Der vel egentlig ikke kan gradbøjes...

Sagen minder om KL's forsøg på at få S med på, at statsforvaltningernes sociale nævn og Ankestyrelsen bør fratages retten til at underkende kommunernes skøn om, hvad handicappede og udsatte børn har behov for og gavn af.

I begge tilfælder er der tale om at lægge sig ud med den almindelige borgers retsstilling. Og den form for tendens klæder ikke Socialdemokraternes troværdighed med hensyn til at være et ansvarligt parti, når det drejer sig om de grundlæggende forhold i et moderne demokrati. Enten værner man om retssikkerheden i bevidsthed om, at den spiller en afgørende rolle - eller også skriver man med en ændret lovgivning offentligheden om til et myndigheds-princip. Netop hvad en væsentlig del af kritikken af den nuværende Regering har gjort opmærksom på. Det ser ikke kønt ud for S...

"Venstres retsordfører Kim Andersen mener derimod, at borgeren må klage til kommunen eller i værste fald anlægge sag mod kommunen, hvis borgeren føler sig uretmæssigt behandlet."

Men hvor mange i underdanmark har ressourcer til at sagsøge. Mere af de gratis omgange, når det er retssikkerheden, det handler om. Og at Kim Andersen forsøger at tale kommunernes ansvar over for den nuværende lovgivning hen, tyder på, at han hellere vil ignorere anliggendet. Fjollet, rent ud sagt.

Man må forudsige, at vi skal ud i en ganske alvorlig disskussion af, hvorledes man herhjemme omgås med overvågning som helhed, samt hvilke myndigheder ud over Politi og PET og Skat, som det overhovedet er nødvendigt eller ligefrem betimeligt, at man indrager i overvågningen af befolkningen. Der er såvel mørkemænd som Kim Andersen og formentligt også i K's rækker som dårlige erfaring med mellemværendet imellem for meget og for lidt på banen med perspektiverne omkring overvågning. Så S kommer ikke hverken hurtigt eller elegant henover problematikken...

Med venlig hilsen