Læsetid: 2 min.

'Hvis PISA ikke holder vand, skal vi selvfølgelig ikke bruge den'

En stor del af svarene i PISA-testen bliver tilfældigt genereret af en computer, og derfor kan man ikke bruge svarene til noget som helst, sagde statistikprofessor Svend Kreiner i torsdagens Information. Men hvad kan vi så overhovedet bruge PISA-testen til?
18. april 2011

Hvis Svend Kreiner har ret i sin kritik af PISA-testen, hvad kan vi så overhovedet bruge testen til?

»Det er altid relevant at få kritik, for den slags kan jo altid forbedres. Men som det er nu, bakker OECD stadig samlet op om testen, og desuden er det her er en faglig diskussion. Jeg er ikke statistiker, og derfor er det heller ikke en politisk opgave at vurdere, om det her er den rigtige metode, eller om den skal forbedres. Nu ved vi jo heller ikke, om Svend Kreiners forskning holder vand endnu, så vi må også vente og se,« siger Charlotte Dyremose.

»Når det så er sagt, så ved vi jo godt, at sådan nogle test ikke siger alting om alting, og derfor benytter man sig af mange andre ting end PISA, når man gør sig politiske overvejelser. Man skal ikke tage PISA-testen for mere end, hvad deN er.«

Du siger, at det er en faglig diskussion, men er det ikke også en politisk diskussion, når politikerne gør et stort nummer ud af det, hver eneste gang der kommer nye resultater?

»Jeg tror, man skal passe på med at overdrive, hvor meget det bliver brugt politisk. PISA er gode til at lave tabeller og statistikker, som gør sig godt på tv, og derfor fylder det også meget. Det er nemt at forholde sig til i medierne, og det er nemt at tale om politisk.«

»Men man skal ikke tillægge PISA-testen større indflydelse. Der bliver jo lavet mange undersøgelser, som aldrig kommer frem i den offentlige debat, fordi de er sværere at forholde sig til. Men de bliver jo også brugt politisk. Det er nu begrænset, hvor meget PISA-testen bruges politisk.«

Men hvis man ikke ved, om PISA-testen overhovedet holder vand rent fagligt, og man heller ikke bruger resultaterne politisk, hvad kan vi så bruge dem til?

»Nu ved vi jo endnu ikke, om Svend Kreiner har ret i sin forskning. Har han ret i, at det ikke kan bruges til noget som helst, så er det klart, at vi må overveje ganske alvorligt, om det skal fortsætte. Men der er intet i vejen med at have ambitioner, og derfor må man godt forsøge at lave nogle sammenligninger for på den måde at lære af de andre lande. Den eneste måde, vi bliver bedre på, er ved at lære fra de bedste.«

Så I er åbne over for at afskaffe PISA-testen, hvis det viser sig, at Svend Kreiner har ret i sin kritik?

»Hvis hans kritik viser sig at holde vand, så forventer jeg da også, at PISA selv vil tage det meget alvorligt. Og man laver nogle vurderinger dér, og så må vi herhjemme jo tage den derfra. Men igen må jeg sige, om det virker, eller om det ikke virker, det vil jeg lade forskerne om. Hvis det viser sig, at testen ikke kan bruges til noget, så skal vi selvfølgelig ikke bruge den« siger Charlotte Dyremose.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu