Politikerne glemte at indføre de bløde tiltag i ungepakken

Ungedommere, ungesamråd og psykologisk screening var nogle af de forslag, der skulle sikre omsorg og rehabilitering, da regeringen for snart et år siden sænkede den kriminelle lavalder fra 15 år til 14 år. Men nu et år efter nedsættelsen af lavalderen er der stadig ingen af de rehabiliterende, sociale elementer i ungepakken 'Ny start', der er trådt i kraft.

Det lød ellers lovende: »I regeringens nye arbejdsprogram står det forebyggende arbejde meget centralt for at undgå at unge mennesker kommer ud i kriminalitet. Her er tale om en styrket kriminalpræventiv indsats kombineret med mere konsekvens i det sociale system,« skrev Lars Barfoed (K) i et indlæg om regeringens insats mod ungdomskriminalitet i Information i august 2010, blot en måned efter at den kriminelle lavalder blev sænket.

Regeringen spænder ben for sig selv, når de sociale elementer forhales, mener formand for Børnesagens Fællesråd Geert Jørgensen: »Konsekvensen er, at vi ender med at stå tilbage med de negative tiltag, for der er masser af dokumentation, der viser, at sænkelsen på sigt er skadelig for bekæmpelsen og forebyggelsen af ungdomskriminalitet, mens de bløde tiltag var tiltænkt som forebyggelse. Men når de ikke træder i kraft i tide, så forværrer man vilkårene for bekæmpelse af ungdomskriminalitet,« siger Geert Jørgensen, der ligeledes var medlem af Ungdomskommissionen, som i 2009 kom med en række anbefalinger til regeringen, om, hvilke initiativer der er gavnlige, når man skal bekæmpe kriminalitet blandt unge. Han hæfter sig ved, at de få af Ungdomskommissionens anbefalinger, der endte i den endelige lov, alligevel ikke er trådt i kraft.

Eva Smith, professor ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, sidder i Det Kriminalpræventive Råd og sad ligeledes i Ungdomskommissionen: »Det var betænkeligt overhovedet at sænke lavalderen, for det er jo langtfra nødvendigvis straf, de her unge har brug for. Men så sukrede man pillen ved at sige, at nu gennemfører vi også nogle sociale tiltag. Netop derfor er det yderst uheldigt, at man næsten ikke har fulgt op på noget af det,« siger Eva Smith.

Snert af saglighed

Ungedommer-ordningen er et af de ni punkter i pakken, der endnu ikke er trådt i kraft. Regeringens tanke var, at de danske dommere skulle uddannes i, hvordan man bedst muligt håndterer de nu endnu yngre kriminelle. Men Justitsministeriet havde først en handlingsplan klar til Domstolsstyrelsen, otte måneder efter loven var trådt i kraft. Den 28. februar 2011 svarede Justitsministeren i et notat til Retsudvalget på, hvad der var hensigten med efteruddannelsen. Den sene sagsbehandling i ministeriet betyder, at der går minimum to år fra loven trådte i kraft, til den sidste dommer i Danmark er uddannet i at dømme unge.

»Indførelsen af 'ungedommer'-ordningen skal ses i sammenhæng med nedsættelse af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, der ville betyde, at domstolene vil komme til at behandle straffesager mod personer ned til 14 år,« lød det ellers i et notat fra d. 11. februar i år til Retsudvalget fra Lars Barfoed.

Fremtiden for ungesamråd i kommunerne usikker. Da Kommunernes Landsforening (KL), i månederne efter loven trådte i kraft, havde modtaget henvendelser fra en række kommuner, valgte man selv at rette henvendelse til Justitsministeriet den 29. september 2010 KL ønskede klare linjer for retsgrundlaget og udformningen af ungesamrådene fra Justitsministeriet. Svaret til KL kom den 3. december, hvor Justitsministeriet bekræftede, at man inden længe ville tage kontakt for at klargøre rammerne for de økonomiske udgifter, men da Information i den forgange uge forsøgte at få et overblik over antallet af kommuner, der har indført ungesamråd, kunne hverken Kommunernes Landsforening eller Justitsministeriet levere tallene.

Det er en skam, mener Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund, der genkender billedet af, at hverken ungedommerne, ungesamrådene eller screeninger for psykiske lidelser er ført ud i livet.

»For at give pakken bare en snert af saglighed vedtog man en række 'bløde' elementer. Men hvis man virkelig havde syntes, at de her ting var vigtige, så havde man sørget for, at de blev realiseret,« siger Benny Andersen.

I efteråret 2009 kom de første tegn på, at regeringen ønskede at ændre lovgivningen på området. Daværende politiske ordfører for Venstre, Peter Christensen, luftede ideen om helt at fjerne den kriminelle lavalder, men efter uenighed i regeringen, landede kompromiset på, at lade lavalderen falde til 14 år. Men da FN's børnekomité i januar evaluerede Danmarks indsats over for børn, fik Danmark en næse for sænkelsen af lavalderen. Og det bliver ikke bedre af, at det nu står klart, at ingen af de rehabiliterende instanser er sat ordentligt i værk, påpeger Benny Andersen. Og konsekvensen er klar, pointerer han: »Konsekvens er én ting. Men hvis ikke man også har væsentligt fokus på den sociale indsats øger man jo risikoen for, at de unge ryger lige tilbage til kriminalitet.«

Konsekvensen

Ikke alene betyder det, at man i værste fald kan ende med endnu flere kriminelle. Når regeringen ønsker at sende stærke politiske signaler i en fart, efterlader det tilmed praksislagene magtesløse, lyder det fra Bettina Post, formand for Socialrådgivernes forening.

»Hele den lovgivningsperiode, hvor den kriminelle lavalder blev sænket var præget af, at det var meget vigtigt at sende nogle signaler fra politikerne om konsekvens. Det medførte en masse sjusk, en masse påstande og en masse hastværk,« siger Bettina Post.

Socialrådgiverne var blandt de foreninger og parter, der kraftigt opponerede mod en nedsættelse af den kriminelle lavalder.

Ligesom ungedommerne og ungesamrådene er de lovede psykologiske screeninger heller ikke implementeret endnu, endnu et af de tiltag Ungdomskommissionen anbefalede tilbage i 2009. For Bettina Post er konsekvensen klar:

»Det ender jo med, at kommunerne laver ulovlig praksis derude. Men man kan ikke bebrejde institutionerne, når lovgiverne ikke har efterladt tid nok til, at praksislaget har kunnet følge med.«