Nyhed
Læsetid: 3 min.

Psykiatriforeninger drukner i klager fra ansatte i psykiatrien

Det er ikke længere kun patienter og pårørende, der er utilfredse med forholdene i psykiatrien. Også ansatte henvender sig nu til foreningerne i frustration over dårlige arbejdsforhold, underbemanding og tvungne for tidlige udskrivninger. Det går ud over patienterne
Indland
18. april 2011

Hos foreningen Det Sociale Netværk modtager man massivt mange klager over forholdene i psykiatrien. Men hvor det før primært var patienter og pårørende, er det nu også ansatte, der henvender sig, og det på trods af at Det Sociale Netværk ikke er et klagenævn.

»Situationen på vore psykiatriske institutioner er i dag så alarmerende, at jeg har set mig nødsaget til at henvende mig til sundhedsministeren. Der er stor frustration over manglende ressourcer og omsorg, og resultatet er, at mange psykisk sårbare på vore psykiatriske institutioner lider unødigt,« siger Poul Nyrup Rasmussen, der har skrevet sundhedsminister Bertel Haarder (V) for at gøre opmærksom på de alarmerende forhold.

Formanden for landsforeningen SIND, Knud Kristensen, bekræfter, at man også her modtager opringninger og mails fra ansatte:

»Det er ofte historier om prikkerunden om fredagen, om at der er dårligt arbejdsmiljø, for lidt personale og om for tidlige udskrivninger af patienter. Visse steder har arbejdstilsynet givet de psykiatriske afdelinger påbud om at bringe arbejdsforholdene i orden. Problemerne er almindeligt kendt, arbejdsmiljøet er simpelthen for ringe.«

Tvangsudskrivninger

Prikkerunde betyder, at hvis en psykiatrisk afdeling er fyldt op til en weekend, får personalet besked om, at der skal udskrives to patienter, så der er plads til akutte indlæggelser i løbet af weekenden. Knud Kristensen forklarer:

»Så sidder personalet med den opgave, at de skal finde to patienter, som kan udskrives, også selv om de i virkeligheden ikke er raske nok. Hvor vi tidligere talte om tvangsindlæggelser, taler man nu om tvangsudskrivninger.«

Ifølge Kristensen foregår prikkerunden altid op til en weekend eller helligdage, og det er psykisk hårdt for de medarbejdere, der skal vælge patienterne ud:

»En medarbejder fortalte mig, at ofte er de, der bliver indlagt akut i weekenden, mindre syge end de patienter, man udskrev om fredagen for at have pladsen åben. Det er grotesk og uetisk.«

Halv bemanding

Også hos foreningen Bedre Psykiatri får man henvendelser fra de professionelle, der er frustrerede over forholdene, forklarer landformanden for foreningen, Ebbe Henningsen:

»Det handler om alt fra prikkerunderne om fredagen, til at der ikke bliver indkaldt ekstra personale, når der er sygdom. Hvis der er ferie, er der ikke nødvendigvis samme bemanding på afdelingen som normalt.«

I ekstreme tilfælde, som Ebbe Henningsen har kendskab til, er man blevet nødt til at køre med halv bemanding. Det giver et hårdt arbejdsmiljø og fører til frustrationer i personalegruppen. I sidste ende går det ud over de psykiatriske patienter, der ender med at ryge ind og ud ad afdelingerne uden nogensinde at blive færdigbehandlet, forklarer han:

»Det siger jo noget om, hvor presset man er, når man er nødt til at lave prikkerunde om fredagen for at få tingene til at hænge sammen. Samtidig med at der mangler personale, er antallet af sengepladser faldet. Det er skruen uden ende. Patienter bliver udskrevet for tidligt, og resultatet er derfor, at de skal genindlægges. Man laver jo heller ikke en blindtarms-operation om fredagen og siger til patienten, at de skal komme igen på mandag og få lukket såret.«

I sit brev understreger Poul Nyrup Rasmussen, at henvendelserne kommer fra både patienter, pårørende og ansatte. Ifølge Nyrup Rasmussen fremgår det med al tydelighed, at hospitalspsykiatrien befinder sig i en yderst kritisabel tilstand:

»Den forværrede situation skyldes især det øgede pres på den almene hospitalspsykiatri som følge af det stigende antal psykiatriske patienter og de fortsatte besparelser på området. Det stærkt øgede fokus, økonomisk og politisk, på sikkerheden omkring de retspsykiatriske patienter kræver også mange ressourcer, som i stedet kunne være tilgået behandlingspsykiatrien,« skriver Nyrup Rasmussen i brevet.

Konsekvenserne er, at flere psykiatriske afdelinger lukkes, og tilbage står personalet nu med så massivt et arbejdspres, at de ikke magter at udføre de mest basale opgaver på tilfredsstillende vis. I sidste ende betyder det, at de psykisk syge ikke får en ordentlig behandling, konkluderer Poul Nyrup Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Desværre gør en artikel i Information ingen forskel på problemet. Hvertom udstiller den blot hvor handlingsløse medarbejderne i psykiatrien er overfor DJØF'erne magt.

Som Bertel flot pointeret efter havde besøgt Risskov, At så havde alle patienterne ikke adgang til internettet, hvilket han synes var for dårligt.

At fører en samtale med den mand om psykiatri, må kunne sammenlignes med at diskutere religion med en dørstopper. Problemet er blot at det er dørstopperen som bestemmer.