Mens regeringen og Dansk Folkeparti bruger integrationsminister Søren Pinds (V) nye rapport om omkostningerne ved indvandring som argument for flere udlændingestramninger, konkluderer en række eksperter og organisationer det stik modsatte.
»Det er en overordentlig nyttig analyse, for det fremgår tydeligt, hvilken kolossal opgave det ville være, hvis danskerne skulle klare sig selv i fremtiden. Derfor kan man også se, at alle diskuterer hvordan og ikke om indvandrere kan løse det problem,« siger forskningsdirektør i Rockwool Fondens Forskningsenhed Torben Tranæs, der henviser til, at gennemsnitsalderen på indfødte danskere om føje år er så høj, at de vil være en ren underskudsforretning for den danske stat.
Det samme siger Jørn Neergaard Larsen, administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening.
»Danmark har brug for indvandring, vi har brug for at få mennesker til at komme til Danmark for at arbejde, hvis der skal skabes vækst i Danmark. Og der betyder det ikke meget, hvor man kommer fra,« siger han.
16 mia. om året
Det var nu ikke den vinkel, Søren Pind fokuserede mest på, da han i Jyllands-Posten i går præsenterede redegørelsen. Hovedkonklusionen på de 66 sider der dybest ikke er andet end en oversigt over gamle beregninger er taget fra en analyse, som CEPOS offentliggjorde i februar: ikkevestlige indvandrere og deres børn koster Danmark næsten 16 mia. om året mens de vestlige ditto bidrager med 2,2 mia.
»Når vi nu kan se, at det ikke er ligegyldigt, hvem der kommer til landet, har jeg ingen skrupler med at lukke yderligere af for dem, som man kan mistænke for at ville lægge Danmark til last,« sagde Pind.
Men at stramninger er vejen til bedre statsfinanser kan man netop ikke konkludere på baggrund af denne rapport, siger mangeårig integrationsforsker, vicedirektør Hans Hummelgaard ved Anvendt Kommunalforskning (AKF):
»Hvis man vil bruge udregningerne til at sige, hvad indvandringen i almindelighed koster det danske samfund, så giver det ikke meget mening.«
Af de 16 mia. kroner, som de ikkevestlige udlændinge belaster statskassen med, tegner efterkommerne sig for over 11 mia. i CEPOS' og regeringens analyse, påpeger han.
»Men indvandrernes efterkommere i dag er meget unge. De er først ved at komme ud på arbejdsmarkedet nu og er i høj grad i uddannelsessystemet. Hvis man lavede det samme regnestykke for en tilsvarende gruppe af danske unge, så ville det også blive negativt,« siger Hans Hummelgaard.
En fuldstændig tilsvarende kritik kom økonomisk vismand og professor på Aarhus Universitet Michael Rosholm med, da CEPOS offentliggjorde sine tal i februar.
»Der ligger i virkeligheden ikke særlig meget information i det regnestykke, når det ikke er korrigeret for eksempelvis alder,« sagde vismanden dengang til Mandag Morgen.
Han oplyser i dag over for Information, at han på grund af vismændenes selvpålagte tavshed i måneden op til deres forårsrapport desværre er afskåret fra at uddybe kritikken.
Gamle tal
Men den omfangsrige gruppe af embedsmænd fra de fem forskellige ministerier, der står bag rapporten, leverer selv skyts til kritikerne. De 66 sider er således fyldt med forbehold.
Eksempelvis kalder man fremskrivningerne af arbejdsfrekvensen blandt de unge »usikker«, gør opmærksom på det problematiske i, at de nyeste af de anvendte tal er fra 2006, og at de ældre tal både er usammenlignelige og øjebliksbilleder.
Og Torben Tranæs fra Rockwool Fonden der ellers hilser rapporten velkommen forstår embedsmændenes forbehold.
»F.eks. er 80 pct. af alle de opholdstilladelser, der udstedes til indvandrere fra ikkevestlige lande på et år, i dag arbejdstilladelser eller uddannelsestilladelser. For ti år siden var det kun 25 pct. Det er en meget dramatisk ændring af indvandringsmønstret og det betyder, at vi kan vente en væsentligt højere erhvervsfrekvens af indvandrere fra ikkevestlige lande i årene fremover. Den effekt er ikke regnet med,« siger han.
Jørn Neergaard Larsen fra Dansk Arbejdsgiverforening vender sig også imod kategoriseringen af ikkevestlige og vestlige indvandrere efter nytteværdi.
»Ser man tilbage, er der stor forskel på ikkevestlige og vestlige indvandrere, og det hænger selvfølgelig sammen med årsagerne til, at de er kommet hertil. De ikkevestlige har jo ofte været flygtninge og familiesammenførte til ufaglærte, som vi har haft svært ved at få gjort til en del af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, men der er også grupper af ikke-vestlige, der klarer sig formidabelt godt,« siger han og opfordrer VKO til at acceptere, at man er en del af en international verden, og i stedet gøre mere for at få indvandrere ud på arbejdsmarkedet.
Alt efter hvad man vil bruge rapporten til, kan man også vælge at fokusere på, at efterkommere af indvandrere i 2050 bliver en langt bedre forretning for statsfinanserne end danskerne, hvis ellers man kunne stole på fremskrivninger af denne slags, men reelt er det spørgsmål om politik snarere end om fakta, mener Hans Hummelgaard fra AKF.
»Du kan bruge det, hvis du sidder i en finanslovforhandling med et givent underskud og så synes, at det er interessant, hvor meget indvandrere bidrager med til dét. Sådanne beregninger laver man ikke for andre befolkningsgrupper men det er et politisk valg, om man synes at det er interessant. Det giver en information om, hvad denne befolkningsgruppe bidrager med i dag. Men du kan ikke uden videre bruge det som særligt præcist udtryk for, hvordan det ser ud i 2020,« siger han.
»Det helt afgørende i de her fremskrivninger er erhvervsfrekvensen. Bare nogle få procentpoints afvigelse vil ændre beregningerne markant.«
En fejlslutning
Selv en af regeringens sædvanlige allierede i spørgsmålet om den stramme udlændingepolitik, tidligere formand for regeringens integrationstænketank Erik Bonnerup kalder VKO's konklusioner for en fejlslutning, og mener i stedet, man burde fokusere på den dårlige integration.
»Selv om man lukker grænserne hvilket jo er uladsiggørligt vil det her milliardunderskud jo ikke forsvinde. Skal alle de, der bor her, smides ud? Hvor meget mere kan man spare ved bare at lukke grænsen? ikkevestlige indvandrere har jo i forvejen meget svært ved at komme ind i landet. Misbruget af tallene opstår, når man giver indtryk af, at man kan løse det her problem uden videre,« siger Erik Bonnerup:
»Jeg har ingen grund til at tro, at tallene er forkerte som sådan, men spørgsmålet er, hvad man kan bruge det til, og hvad man vil gøre ved det. Det illustrerer jo et mere grundlæggende problem med integrationen. Børn, der ikke får lært dansk i skolen, drenge, der dropper ud af uddannelserne. Mange af de her penge skyldes jo, at man ikke har fået 2.- og nu også 3. generationsindvandrerne integreret,« siger han og understreger, at det problem ikke kun kan henføres til den siddende regering, men også SR-regimet i 90'erne og ikke mindst Radikale Venstres modstand mod netop denne type beregninger.
I CEPOS er Mads Lundby Hansen både overrasket og glad over, at den liberale tænketanks tal har fået et så prominent rolle i regeringens rapport.
»Vi mener, at vores tal viser, at der er et stort potentiale for en bedre integration. Jeg mener ikke, de viser, at vi skal lukke færre udlændinge ind. Vi har og får behov for udlændinge, der kan bidrage især økonomisk, men også kulturelt. Men dels skal vi gøre det mere attraktivt for dygtige udlændinge, der gerne vil arbejde, at komme hertil. Dels skal det være meget mindre økonomisk attraktivt at komme hertil for udlændinge, der ikke vil eller kan arbejde.«
Selvfølgelig er det umuligt at sige noget om fremtiden. Verden er ikke deterministisk (ikke desto mindre meget kompliceret). Hvordan skulle en computer kunne regne samfundets fremtidige situation ud?
Et yderligere kritikpunkt må være, at det er fuldstændig meningsløst at gøre disse tal op på baggrund af indvandreres nationalitet. Hvis tallene skal give nogen form for mening og kunne anvendes til at andet end at retfærdiggøre apartheidlignende racepolitik vendt imod alle mennesker fra de såkaldt ”ikke-vestlige” eller ”mindre udviklede” lande, så skal tallene naturligvis i stedet gøres op efter, hvilket opholdsgrundlag folk har i Danmark.
Altså f.eks. flygtninge og ledsagende familie, ægtefæller til Danmarks egne borgere, arbejdsimmigranter og ledsagende familie, studerende og ledsagende familie, au-pair piger, og så videre. Kun da kan tallene bruges til at sige noget om, hvorvidt f.eks. reglerne om indvandring af arbejdstagere fungerer efter hensigten, hvad det koster at tage imod flygtninge og så videre.
Og hvad angår ægtefæller til Danmarks egne borgere, som jo er noget, man synes at være nærmest besat af inde på Christiansborg, så må man naturligvis også medregne det økonomiske nettobidrag fra den herboende danske ægtefælle samt fra parrets fællesbørn med dansk statsborgerskab, da disse jo tvinges til at forlade Danmark, hvis en ansøgning om familiesammenføring bliver afvist.
Og hvis ovenstående tal er for besværlige at fremskaffe, jamen så må konklusionen jo bare bare, at de nødvendige beslutninger om udlændingepolitikken og integrationspolitiken må træffes uden at have sådanne tal til rådighed.
Og det kan vel ærlig talt heller ikke være så svært. Man kan jo f.eks. registrere erhvervsfrekvensen for forskellige grupper, og hvis den er for lav, så kan man tage stilling til, hvad der kan gøres for at øge den.
Sådanne beslutninger er ikke afhængige af, at man kan sætte kroner og ører på, om en bestemt befolkningsgruppe "koster" så og så meget.
haaber og ber til en ny regering. hvor integrationsministeriet rent faktisk koncentrerer sig om integration, ikke om at sidde mageligt med lommeregner og gøre folk op i point og roede tal. skammeligt.
Man kunne jo håbe på en undskyldning fra Søren Pind, men han har stadig ikke undskyldt overfor den asylansøger han fejlagtigt beskyldte for pædofili og voldtægt, så den skal vi nok skyde en hvid pind efter.
Hvorfor læser regeringen ikke OECD's rapporter om virkningerne af migration?
Jean-Pierre Garson, leder af afdelingen for international migration i OECD, sagde til Le Monde 20.4. : "Det økonomiske bidrag ved indvandring måles i det lange løb og ikke ved dens umiddelbare virkninger. Derfor løser "selektiv" indvandringspolitik ikke meget...".
OECD Economic Implications of Migration
2. Erik Bonnerup: »Jeg har ingen grund til at tro, at tallene er forkerte som sådan”.
Det er til gengæld definitionen af, hvad der er velfærdsydelser, fordi DREAM/CEPOS regner uddannelse med som en velfærdsydelse. Uddannelse er ikke en velfærdsydelse, men et samfunds investering i sin egen fremtid.
Søren Pinds nye rapport om indvandring er demagogi.
Hvor bliver det rart, når nationen efter valget langt om længe kan begynde at beskæftige sig med andet end et lille mindretals patologiske forfølgelsesvanvid.
skal vi al almindelighed udgå at lave beregninger på, hvad noget koster eller er det kun på de ting, som er ubekvemme for vores holdninger ??
@ rene hansson
prøv at læse artiklen før du kommenterer. Den er ikke så svær at forstå.
Noget symptomatisk og særdeles deprimerende ved denne artikel er, at vi er nået til et punkt, hvor det er nødvendigt at få eksperter til at kommentere på udsagn fra regerende politikere, som er så himmelråbende stupide, at en almindeligt begavet 6-klasseselev ikke ville komme med dem uden at undskylde.
"Værdipolitiken" i kølvandet på opgøret med "smagsdommerne" og "eksperterne" kunne synes at være kommet så vidt, at de næste befolkningsgrupper og bare generelle almene dyder, der skal slagtes for at afkræve eftertanke inden tale er ædruelighed, næstekærlighed, empati, sandfærdighed, uddannede, medborgere, ja... Jeg kan ikke se, hvor det stopper, når vores folkevalgte agerer tilsyneladende fuldstændigt blottet for intelligens, skam og selvbeherskelse? Er det en fodboldkamp i en brandert eller arbejdet med at sikre vores allesammens fremtid?
"Når vi nu kan se, at det ikke er ligegyldigt, hvem der kommer til landet, har jeg ingen skrupler med at lukke yderligere af for dem, som man kan mistænke for at ville lægge Danmark til last,« sagde Pind."
Det er i sig selv ekstremt bemærkelsesværdigt, at en sådan udtalelser kommer fra en dansk integrationsminister og ikke fra en obskur talsmand fra en eller anden nynazistisk bevægelse.
Og når det overhovedet ikke giver anledning til reaktion, så viser det med al (u)ønskelig tydelighed, at normerne for, hvordan man kan tillade sig at omtale andre mennesker i den offentlige debat, i den grad er skredet igennem de sidste 10 år.
Søren Pind siger jo sådan set, at der er nogen, der flytter til Danmark med det specifikke formål at ligge det danske samfund til last.
Motivet til at immigrere er altså ikke, at man er flygtet fra krig og kaos, at man gerne vil leve sammen med sin danske ægtefælle eller at man gerne vil skabe en bedre tilværelse for sig selv og sine børn ved at arbejde.
Nej motivet er alene, at man gerne vil ødelægge noget for dem, der bor i det land, som man immigrerer til.
Søren Pinds påstand er så gennemført absurd, at den egentlig slet ikke er værd at spilde sin tid med at kommentere. Hvis det altså ikke var fordi, det var en dansk integrationsminister, der sagde det.....
@Lars Hansen: Det er jo værre end det. Han siger ikke blot at nogen flytter til landet med det formål at ligge samfundet til last. Han bruger det som argument til at "lukke yderligere af for dem, som man kan *MISTÆNKE* for at ville lægge Danmark til last".
Ikke alene stempler han folk, der ønsker at krydse grænsen, han legitimerer også mistænkeliggørelsen af dem, og denne mistænkeliggørelse - som nu er legitim (og defineret af en ubenævnt "man" - som tydeligvis ikke er vores retssystem, da de i forvejen er involveret) - skal bruges til at lukke yderligere for skodderne.
Ja, det er helt korrekt - var det ikke lige fordi, det var en dansk integrationsminister, der sagde det.
@Daniel Buus
Helt enig! Søren Pind legitimerer med sin udtalelse det synspunkt, at det er helt i orden og endda ligefrem fornuftigt at nære en indgroet mistillid til alle mennesker fra de såkaldt "ikke-vestlige lande" - alene fordi de kommer fra disse lande.
Faktisk kan vi nærmest ikke komme tættere på et rendyrket racistisk synspunkt. Og det er udtalt af en dansk integrationsminister.
SUK.
@Espen
Ubehagelige spørgsmål er øjensynligt ikke helt din kop te ---- det var et særdeles relevant spørgsmål, som jeg stillede.
Er logikken sådan, at hvis en beregning viser, at noget koster, så skal den forlods miskrediteres, fordi det ikke passer i ens kram ? Den tendens er relativt ubredt i disse spalter, og det er underlødigt.
Det eneste underlødige i Informations kommentarfelter er visse højreorienteredes kommentarer.
I øvrigt enig med Lars Hansen og Daniel Buss om integrationsministerens labilitet, når det angår racisme og populisme.
Rene Hansson, hele præmissen for politik, som den bedrives nu om dage, er forfejlet! Ting koster noget, fordi vi tilskriver dem værdi, men i virkeligheden er hvert menneske en værdi i sig selv. At vi så i dag kan fremstille mange gange den enkeltes forbrug ved et minimalt brug af arbejdskraft, kan tænke os til de utroligste maskiner til at sikre vort velbefindende og velfærd osv. osv., er kun et plus. Stop arbejdsliderligheden og genindfør mellemmenneskeligheden.
Venstrefløjens og de radikales nærmest maniske behov for at bringe flere mellemøstlige umuliusser til landet, er komplet uforståeligt og dybt irrationelt.
Det må bero på enten naiv internationalisme drevet ud i ekstremen, eller på en kynisk kalkulation på nødvendigheden af vælger-import.
Måske begge dele.
Man skal godt nok have de store skyklapper på, for at overse de sociale, økonomiske og kulturelle belastninger 80´ernes og 90´ernes familiesammenførings-drevne indvandringspolitik har påført det danske samfund.
I dag består indvandringen primært af job- og uddannelsesparate personer, og er ikke baseret på det på det hovedløse føleri som skaffede palæstinensere, bosniere og somaliere permanente opholdstilladelser.
@Michael Guderup
Palæstinenserne, bosnierne og somalierne kom for det store flertals vedkommende til Danmark som flygtninge.
Så du roder mildest talt rundt i begreberne, når du taler om "familiesammenførings-drevne indvandringspolitik".
Men måske tænker du på familiesammenføringer til de tamilske flygtninge, som Ninn Hansen jo syltede og fik en velfortjent dom i Rigsretten for?
Naturligvis skal en familie have lov til at leve sammen, det er jo en grundlæggende menneskerettighed. At splitte familier ad er en ukristen og barbarisk handling.
I øvrigt er der nøjagtig lige så mange familiesammenføringer i dag, som der var for 10 år siden. Forskellen er alene, at man i dag gemmer de fleste familiesammenføringer væk under betegnelsen "medfølgende familie" i de årlige rapporter fra Integrationsministeriet.
Både i 2001 og 2009 var der således cirka 11.000 familiesammenføringer i Danmark.
Lars Hansen:
En opholdstilladelse til en flygtning er, i sagens natur, tidsbegrænset, og skal fornys hvert andet år
For ovennævnte grupper blev opholdstilladelsen, for langt de flestes vedkommende, gjort permanent fra starten. Deri ligger forskellen.
Og igen, uanset antallet af familiesammenføringer, har indvandringsmønstret i Danmark skiftet karakter (og nationalitet, ikke mindst) de sidste 10 år.
Som vestlig indvandrer er det rystende at høre at den danske regering ikke skrider ind overfor snylterne. Regeringens rapport om omkostninger ved indvandring viser at jeg er med til at bidrage 2,2 milliarder kroner til det her samfund. Regeringens logik tilsiger at de indfødte danskere smides ud af Danmark.
@Michael Guderup
Du vrøvler og snakker udenom. Men ja det er rigtigt, at indvandringsmønsteret har skiftet karakter. I stedet for flygtninge kommer der således langt flere arbejdsimmigranter og flere studerende.
Men derfor er det stadig totalt misvisende at beskrive det forhold, at der i perioden 1983-2001 kom mange flygtninge til Danmark som "den familiesammenførings-drevne indvandringspolitik”.
Hvad du burde have skrevet for, at dit indlæg havde blot et mininum af saglighed var derfor følgende:
"Man skal godt nok have de store skyklapper på, for at overse de sociale, økonomiske og kulturelle belastninger 80´ernes og 90´ernes flygtninge-drevne indvandringspolitik har påført det danske samfund."
Og ja der har været omkostninger af forskellig art ved at tage imod flygtninge, men omvendt har Danmark så også hjulpet et antal mennesker, der havde behov for det. Så det er jo ikke sådan, at pengene er smidt ud af vinduet.
Desuden forekommer det mig ret irrelevant at blive ved med at sidde og diskutere, om Danmark tog imod for mange flygninge for 10-30 år siden.
Det er da langt mere relevant at kigge fremad og se på, hvilken flygtningepolitik og ikke mindst hvilken integrationspolitik, der skal føres FREMOVER.
@Rene Hansson
"Er logikken sådan, at hvis en beregning viser, at noget koster, så skal den forlods miskrediteres, fordi det ikke passer i ens kram?"
Nej, hvis beregningen ikke holder, så skal manglerne påvises. Hvilket artiklen handler om. Det er ikke "forlods miskreditering".
Det er jo ikke oppositionen, der kommer med kritikken - det er økonomiske vismænd, professorer og repræsentanter for erhvervslivet.
Jeg har svært ved at se - med mindre du virkelig bare skimmede artiklen - hvordan du kan se denne kritik som en "forlods miskreditering", uanset dit politiske ståsted?
Lars Hansen:
"I øvrigt er der nøjagtig lige så mange familiesammenføringer i dag, som der var for 10 år siden. Forskellen er alene, at man i dag gemmer de fleste familiesammenføringer væk under betegnelsen “medfølgende familie” i de årlige rapporter fra Integrationsministeriet.
Både i 2001 og 2009 var der således cirka 11.000 familiesammenføringer i Danmark."
Jeg tror det er dig der vrøvler, Hansen. Se tallene fra 2000 til 2008:
http://www.rockwoolfonden.dk/files/RFF-site/Publikations%20upload/Newsle...
(Side 1)
Og tillad mig at citere kriterierne for "medfølgende familie":
"Hvis du har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og denne giver mulighed for forlængelse i mindst 3 år kan din ægtefælle, samlever og mindreårige, hjemmeboende børn normalt få opholdstilladelse.
Det gælder typisk opholds- og arbejdstilladelser for specialister, undervisere mv. Det er dog en betingelse, at du bor sammen med familien og at I kan forsørge jer selv.
Hvis opholds- og arbejdstilladelsen ikke giver mulighed for forlængelse i mindst 3 år, kan din familie kun under særlige omstændigheder få opholdstilladelse."
https://cms.workindenmark.dk/Find%20information/Til%20arbejdstagere/Regl...
Jeg tvivler på at Udlændingeservice forsøger at maskere tallene, men hvis du har noget bevis for en sådan praksis, vil det naturligvis være yderst interessant at se dette fremlagt.
I øvrigt er der jo ingen grund til at skjule det glædelige faktum, at indvandringsmønstret er blevet ændret radikalt siden 2001. Da slet ikke overfor Regeringen og DF.
Naturligvis vil flygtninge- og udlændingestrømmene kanaliseres til de lande som har de mest liberale regler på området for familiesammenføring. Og det havde Danmark (og ikke mindst Sverige) i 80´erne og 90´erne.
Så selvfølgelig kan man tale om en familiesammenførings-drevet indvandringspolitik, eller blot indvandring, hvis vi absolut skal slås om semantikken.
@Michael Guderup
At flygtninge skulle vælge at søge asyl i de lande, som har de mest lempelige familiesammenføringsregler, er noget udokumenteret vås.
Og de danske familiesammenføringsregler er overhovedet ikke blevet strammet for flygtninge. Disse får nemlig dispensation, da de jo ikke så godt kan henvises til at bo med deres ægtefælle i det land, som de lige er flygtet fra.
Når der i dag er langt færre familiesammenføringer til flygtninge, end der var før 2002, så skyldes det i alt sin enkelthed, er der er langt færre flygtninge, som får opholdstilladelse.
Rockwollfondens tal er stærkt misvisende, netop fordi de er baseret på den misvisende og vildledende opgørelse, som foretages af integrationsministeriet, og som udelader hovedparten af de familiesammenføringer, der finder sted i dag, og som er familiesammenføringer til indvandrere, der er i Danmark for at arbejde eller studere - heraf i øvrigt et stort antal indvandrere fra de øvrige EU-lande.
Og naturligvis er det ikke Udlændingeservice eller Ministeriet, der forsøger at maskere noget. Det er regeringen, der åbenbart ser en taktisk fordel i at kunne fortælle, hvor meget den har nedbragt antallet af familiesammenføringer.
Så nej man kan ikke meningsfuldt tale om "familiesammenførings-drevet indvandringspollitik", hvis man vil beskrive den indvandringspolitik, der blev ført fra 1983-2001.
Familie er ganske enkelt noget, der følger med, uanset om dem, der kommer hertil, er flygtninge eller arbejdsimmigranter.
Kunne sidstnævnte ikke få deres familie med til Danmark, ja så var der nok ikke særlig mange, der overhovedet var interesseret i at komme hertil.
De seneste tal fra 2010 kan du i øvrigt finde her:
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/512F1888-F2B1-40C1-8C30-CE0E5D742F...
Familiesammenføringer til arbejdsimmigranter fra lande uden for EU: 2.428 (s. 14)
Familiesammenføringer til studerende fra lande uden for EU: 712 (s. 21)
Familiesammenføringer til EU-borgere: 3.492 (s. 26)
Familiesammenføringer til flygtninge: 508 (s. 34)
Familiesammenføringer til indvandrere med permanent opholdstilladelse: cirka 392 (s. 34)
Familiesammenføringer til danske statsborgere: cirka 3.868 (s. 34)
De sidste to tal er lidt usikre, da der i opgørelsen ikke skelnes mellem, om et barn er sammenført til en familie, hvor den ene voksne er dansk statsborger, eller til en familie, hvor alle voksne er udlændinge.
Men samlet set var der altså 11.500 familiesammenføringer i 2010.
For nu lige at skære det yderligere ud i pap, så er grafen i rapporten fra Rockwoolfonden totalt misvisende, fordi de familiemedlemmer, som flygtninge tager med sig til Danmark, henføres under "familiesammenførte", hvorimod de familiemedlemmer, som arbejdsimmigranter tager med sig til Danmark, henføres under arbejdsimmigranter.
Cirka halvdelen af de 11.000 årlige familiesammenføringer i 2000 og 2001 var familiesammenføringer til flygtninge og burde derfor have været henført til kategorien flygtninge, hvis tallene overhovedet skal kunne sammenlignes.
For naturligvis er der ingen som helst logik i, at man kalder det for en familiesammenføring, når:
a) En dansk statsborger tager sin canadisk ægtefælle med sig fra Canada til Danmark.
eller
b) En Afghansk flygtninge tager sin ægtefælle med sig fra Afghanistan til Danmark.
Hvorimod man IKKE kalder det for en familiesammenføring, når en pakistansk arbejdsimmigrant tager sin ægtefælle med sig fra Pakistan til Danmark.
Lars Hansen:
Med al respekt, vælger jeg nu at tillægge Rockwool-fondens forskningsenhed mere troværdighed, end dine hjemmestrikkede antagelser og fortolkninger.
@Michael Guderup
Der er skam ikke tale om "hjemmestrikkede antagelser og fortolkninger". Der er tale om tal, som enhver kan læse i de statistiske rapporter fra Integrationsministeriet. Jeg har allerede givet dig et link, så du kan jo bare selv kigge efter.