Nyhed
Læsetid: 4 min.

Regeringen overholder ikke sine økonomiske planer

2005-planen blev efterfulgt af 2010-planen, som blev fulgt op af 2015-planen. Men selv om ingen af dem blev overholdt, fremlægger regeringen i dag endnu en økonomisk plan: 2020-planen. Den bør vi ikke sætte for meget lid til, lyder vurderingen fra eksperter, som påpeger, at heller ikke Nyrup-regeringen var i stand til at holde sin økonomiske plan
Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil i dag præsentere 2020-planen. Men på statsministerens skrivebord ophober sig allerede en stak af gamle økonomiske planer, som aldrig blev fulgt. Det gælder både for 2005-, 2010- og 2015-planerne, at de økonomiske ambitioner ikke blev indfriet. Men det er ikke kun de borgerlige regeringen, som har besvær med at overholde de økonomiske planer. Heller ikke Nyrup-regeringen havde held med det

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil i dag præsentere 2020-planen. Men på statsministerens skrivebord ophober sig allerede en stak af gamle økonomiske planer, som aldrig blev fulgt. Det gælder både for 2005-, 2010- og 2015-planerne, at de økonomiske ambitioner ikke blev indfriet. Men det er ikke kun de borgerlige regeringen, som har besvær med at overholde de økonomiske planer. Heller ikke Nyrup-regeringen havde held med det

Keld Navntoft

Indland
12. april 2011

Hvad skal regeringen med en økonomisk plan, hvis den ikke bliver overholdt?

Det spørgsmål fristes man til at stille statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), når han i dag fremlægger regeringens stort anlagte 2020-plan, som opstiller mål for dansk økonomi de næste ti år.

På statsminister Lars Løkke Rasmussens skrivebord ophober sig nemlig allerede en stak af gamle økonomiske planer, som aldrig blev fulgt. Det gælder både for 2005-, 2010- og 2015-planerne, at de økonomiske ambitioner ikke blev indfriet.

Trods mål om overskud på den offentlige saldo og en begrænsning af det offentlige forbrug er det gået stik modsat.

I perioden 2001-2010 er der ifølge Cepos brugt 33 milliarder mere end lovet i de økonomiske planer.

Tidligere overvismand Torben M. Andersen kalder det »en alvorlig sag,« at planerne konsekvent ikke er blevet fulgt.

»Der er en systematisk afvigelse mellem planer og realiteter, både hvis vi ser på 2010-planen og 2015-planen. Der har været må-tal for det offentlige forbrug, som man ikke har kunnet overholde, og så er der lagt linjer for, hvordan man ud i fremtiden skulle få finansieringen på plads. Den del af planen er man bare aldrig rigtig kommet i hus med,« siger han.

Når planer og mål rækker så langt frem i tiden, bliver det uhyre svært at stille politikerne til ansvar for, hvordan det går med styringen, påpeger han.

Dobbelt forbrug

Ifølge Cepos' tal har budgetoverskridelserne været så drastiske, at der for hver ekstra krone, regeringen har aftalt at bruge, er blevet brugt to, konstaterer Mads Lundby Hansen, chefanalytiker i Cepos.

»Med udgangspunkt i de betydelige budgetskred, der har været både under VK og under den tidligere regering med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen, kan man naturligvis ikke have særlig meget tillid til de her planer,« siger han og forklarer, at selv om der i årevis har været en målsætning om, at det offentlige forbrug måtte stige med maksimalt en procent, så er realiteten, at det årligt er steget næsten dobbelt så meget, så den reelle vækst har været 1,8 pct.

»I det lys må vi se med stor skepsis på de her planer,« siger Mads Lundby Hansen, der dog roser regeringen for at have indført sanktionsmuligheder over for kommunerne, så uaftalte udgifter kan straffes kontant via modregning i bloktilskuddet.

Sjældent giver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Cepos ret i særlig meget. Men i dommen over de økonomiske planer, er de alligevel enige om en ting: Der er ført uansvarlig politik trods politikernes snak om økonomisk holdbarhed.

For samtidig med at de offentlige udgifter er steget mere end forventet, har regeringen givet skattelettelser. Det har skabt et hul i statskassen, som kunne være undgået, konstaterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse.

»De økonomiske vanskeligheder er i vidt omfang selvforskyldte, for uden regeringens skattelettelser og videreførelsen af skattestoppet ville der være balance på den offentlige saldo i 2020 i stedet for et underskud på godt 20 mia. kr.,« siger chefanalytiker Martin Madsen.

Upåagtet at økonomisk ansvarlighed i dag synes at stå øverst på statsministerens dagsorden, vil der ifølge AE blive uddelt for over 30 milliarder kroner i skattelettelser frem til 2020, eftersom skattestoppet forventeligt fastholdes.

»Så nu skal vi igen spare og giver igen de ældre skylden, selv om vi allerede, da Velfærdsaftalen blev indgået, tog hånd om det problem. Men fordi man siden både har delt skattelettelser ud og ladet det offentlige forbrug skride, så står vi med problemet igen,« siger Martin Madsen og advarer regeringen om helt at udhule de økonomiske planer.

»Planerne har tidligere været rost, og også internationalt har Danmark været anerkendt for forsøget på at holde et langsigtet fokus. Men det er som om, at politikerne er blevet så fortrolige med planerne, at de har regnet ud, hvordan man kan udnytte dem imod hensigten. De vil gerne bruge pengene nu og her, og så placerer de finansieringen langt ude i fremtiden,« siger han.

Mærkværdige mål

Det kan være svært på et tiårigt sigt at ramme rigtigt i de økonomiske antagelser, men ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith er der også noget grundlæggende mærkværdigt ved brugen af de økonomiske planer, fordi målsætningerne indtil videre har været »meget diffuse,« forklarer hun.

»Det er nogle mærkværdige pejlemærker, som er opstillet i for eksempel 2015-planen. Og hvis politikerne ikke overholder dem, hvem har så ansvaret? Noget af det er kommunernes område, noget er regionernes, andet er staten og folketinget, og så er der konjunkturudviklingen og så videre,« siger Nina Smith.

For eksempel har der været opstillet et mål for det offentlige forbrug, men ikke for udgifterne til overførselsindkomster, selv om de to ting unægteligt hænger sammen, påpeger hun.

Fra regeringens side er der dog lagt op til en strammere styring fremover, og den økonomiske krise kan være med til at tvinge både den nuværende og næste regering til at sætte handling bag planerne.

I Sverige, hvor der fremlægges treårige budgetplaner, lykkes det stort set hvert år at overholde dem. Men det skyldes ikke mindst, at 90'ernes lavkonjunktur har skabt en strengere budgetdisciplin i Sverige, lyder det fra eksperterne, der spændt afventer dagens 2020-plan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gerald Boisen

Løkke, Hjort og den samlede Blå Blok udbasunerer i tide og utide mantraet "At Danmark har verdens højeste skattetryk".

Det er lodret forkert.

Forbes har udarbejdet en oversigt over lande prioriteret efter SAMLET højeste skattetryk.

Forbes oversigt er et værktøj, der bruges af virksomheder, når de skal bestemme placering af filialer og datterselskaber.

Jf. listen indtager DK en nærmest skattly-placering som nr. 26 på listen og dermed placeret mellem Schweitz og Luxembourg - på henholdsvis 25. og 27. pladsen.

Forbes’ liste over lande med højeste SAMLEDE skattetryk:

1) Frankrig, 2) Kina, 3) Belgien, 4) Sverige, 5) Holland, 6) Østrig, 7) Italien, 8) Argentina, 9) Finland, 10) Grækenland, 11) Brasilien, 12) Spanien, 13) Ungarn, 14) Portugal, 15) Japan, 16) Tyskland/ Berlin, 17) Slovenien, 18) Tyrkiet, 19) Polen, 20) Norge, 21) USA/NY City, 22) Ukraine, 23) Indien, 24) Mexico, 25) Schweiz, 26) Danmark, 27) Luxembourg, 28) Malta, 29) United Kingdom, 30) Rumænien, 31) Tyskland...

Opgørelsen kan ses her: http://www.forbes.com/global/2009/0413/034-tax-misery-reform-index.html

Man kan som dansker så fundere over, om Claus Hjort og Lalle-Lars udtaler sig på grundlag af grov uvidenhed - eller om de direkte lyver for os?

Ingen af delene er specielt klædelige for landets ministre.

Det må være PET's mindste livvagter.

Jeg tror også at det der tæller mest i det danske regnskab, er motorkøretøjer og moms. Kan man klare sig uden bil, så betaler man ikke så meget i skat. Det er noget sværere med momsen.

Og iøvrigt mindes jeg et indlæg i JP, vistnok skrevet af en CEPOS-freak ca. 2009, som fortalte, at hvis Nyrups 2010 plan var blevet overholdt, så havde der stort set ingen økonomiske problemer været i DK.

Er det foto manipuleret, eller hvad sker der?

Søren Nørbak

Til Gerald Boisen.
- The misery score er en meget misvisende tabel der kun viser udvalgte skatter, men ikke afgifter eller skjulte skatter (non-moms forbrugsbeskatning og kapitalbeskatning). Du kan ikke bruge the misery score til at sammenligne skatte- og afgift tryk. Desuden er der også en helt anden faktor: skattesystemet effektivitet altså hvor god staten er til at inddrive pengene og afsløre fusk.

Faktum er at danskerne er de hårdeste beskattede i verden på grund af høj marginal beskatning, kapitalbeskatning og høje afgifter.

Til Palle Jensen.
- Korrekt, hvis vi havde fulgt Nyrups 2010 plan ville vi ikke have noget underskud i dag, men på grund af et fuldkommen uhyrligt overforbrug i den offentlige sektor står vi nu og mangler 50+ mia om året.

Nibe festivalen kaldes den lille fede. :O)Men det kan også være en nisse....

http://www.google.dk/imgres?imgurl=https://lh5.googleusercontent.com/-ep...

På billedet lagde jeg nu mest mærke til, at striberne på alle slipsene stiger mod venstresiden.
Er det et tegn?

Gerald Boisen

@Søren Nørbak

"Faktum er at danskerne er de hårdeste beskattede i verden på grund af høj marginal beskatning, kapitalbeskatning og høje afgifter."

skriver du.

Dét er jo en fuldstændig udokumenteret påstand.

Hvor er den opgørelse du støtter påstanden på?

I øvrigt er Forbes oversigt baseret på den højeste marginalskat i landene.

Som de skriver:

"The Misery score is the sum of the taxes shown in the colored bars, at the highest marginal percentage in each locale. It's our best proxy for evaluating whether policy attracts or repels capital and talent.

- er oversigten netop til brug for virksomheders og medarbejderes beslutningsgrundlag ved valg af land.

De ser vel nok selvfede ud, men fair nok, det ville jeg også efter at have festet for 50 milliarder...

Dorte Sørensen

Det er lidt sjovt , når en borgerlig regering laver økonomiske planer efter til en hver tid at have kritiseret de kommunistiske 5-årplaner og planstyring. Derudover virker det håbløst, når planerne ikke overholdes samt når fx Hjort Frederiksen regner knapt 50 mia. kr. forkert for at skræmme og for at få vedtaget sin såkaldte genopretningsplan.

Derudover virker den meget omtalte 2020-plan lidt som en ren fuser, når Løkke Rasmussen her i 12 time nu skulle have aflyst afskaffelsen af efterlønnen for nu kun at ville fremskynde Velfærdsforliget fra 2006.

Savner svar fra Søren Nørbak:
kom nu med en ordentlig tilbagevisning af Gerald Boisens påstand om, at vi ligger på en 25. plads.

For hvis du ikke kan det er LAs og Vs argumenter jo helt hen i vejret, hvilket jeg har på fornemmelsen, de er.!

Søren Nørbak

*suk* Jeg har på fornemmelsen at det bliver endnu en "den blå kuglepen er rød" debat.

Til Gerald Boisen
Jeg gider ikke spilde min tid, så det bliver kort:

Danmarks statistik/FM:
"Danmark står alene tilbage med verdens højeste skattetryk. Svenskerne, der ellers er blevet klemt en lille smule hårdere på skatten i årtier, har nu sænket skatten så meget, at danskerne har overtaget verdensrekorden i skat på borgere og virksomheder"
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/127668/danmark_har_nu_verden...

EU-Kommissionen og Eurostat:
"Med et samlet skattetryk på 48,7 procent i 2007 henviser Danmark broderlandet Sverige til en andenplads på EU-ranglisten med 48,3 procent. Og da EU-landene generelt betaler mere i skat end andre steder i verden, er der samtidig tale om en uofficiel verdensrangliste."
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/160150/danskere_betaler_-_st...

OECD:
"Et skattetryk på 48,3 pct. sidste år gør Danmark til det hårdest beskattede sted at bo i hele verden"
http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/171140/dansk_verdensre...

Udover det rent faktuelle så mangler du stadig at svare på hvorfor du mener at The misery score kan bruges til at sammenligne når f.eks den ikke medregner en langt række differentieret afgifter(f.eks på alhokol, sukker, biler...) og skjulte skatter (f.eks på kapitalbeskatning og pensioner).

Lad os se på top 10:
Kina: Kinas The misery score er fuldkommen skudt ved siden af, den højeste marginalskat I kina er korrekt 45% men der er ganske få kineser der faktisk betaler den(modsat Danmark). Den gennemsnitlige beskatning ligger mellem 15-20%. Desuden er der også problemer med deres moms beregning(der er lang flere, men lavere afgifter og skatte i Kina som du ikke bare kan lægge sammen og sammenligne med dansk moms) og vi glemmer stadig den reelle skatteinddrivelse, der ikke er ligeså effektiv i Kina som i Danmark.

Sverige: indkomst skat på 61% igen: den er sat alt alt for højt i forhold til den reelle beskatningen af indkomster i Sverige. Desuden er den generelle moms i Sverige 25%, men kun 13% på fødevarer.

Grækenland: udover reelle uoverensstemmelser mellem hvad The misery score skriver og hvad der faktisk er realiteten i Grækenland er der også det berygtede græske skattesystem. Kort sagt betaler store dele af grækerne ikke skat fordi den ikke bliver inddrevet af staten.

Hvis jeg viste noget mere om de andre top 10 lande ville jeg sikker også kunne finde store huler i deres beregninger.

Jeg kunne blive ved, men det korte af det lange er at The misery score ikke kan bruge til at sammenligne skatter og afgifter.

Til Mette Hansen,
Søde ven, der er nogen der faktisk laver andet end at debattere på Information. Du må, som alle andre, vente på at JEG finder tid.

Dorte Sørensen

Søren Nørbak
Det er vel mere interessant hvad der dækkes af skatteindbetalingerne. Her i Danmark dækkes mange områder, der i andre af de lande ,som Danmarks sammenlignes med, af forsikringsordninger, arbejdsgiver bidrag mv.. Hvis disse ting medtages i sammenlinen så ligger Danmark ikke i top men i midten.

Søren Nørbak

Til Dorte Sørensen
"Det er lidt sjovt , når en borgerlig regering laver økonomiske planer efter til en hver tid at have kritiseret de kommunistiske 5-årplaner og planstyring"
- En 5-årsplan var en detailstyring af økonomien ned til hvor mange gummisko og møtrikker der skulle produceres over 5 år. Præcis det koncept som Ole Sohn, Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt agiterede for omkring 1990.

VKs 2020 planen er, præcis som Nyrups 2010 plan, den økonomiske ramme for hvor meget vi som samfund skal bruge på verdens største offentlige sektor.

Forskellen er til at føle på.

Søren Nørbak

Til Dorte Sørensen
Vi taler ikke om omkostninger ved at bo i Danmark, men om skattetrykket og ligegyldigt hvor meget du, eller andre, relativer fakta, ændre det ikke på at danskerne er verdens hårdeste beskattede folkefærd.

Definition af skattetryk og relevante problemstillinger ved brugen heraf:

Skatteministeriet:
"Skattetrykket er en indikator på makroniveauet for skatternes og afgifternes samlede størrelse i samfundet. Egentligt er det et mål for, hvor stor en andel af BNP det offentlige disponerer over. OECD har til brug for internationale sammenligninger siden 1973 valgt at måle skattetrykket som:

>> De samlede skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet i markedspriser (BNP) <<"

"Ved internationale sammenligninger kan det traditionelt opgjorte skattetryk - og andre skattetryksmål - kritiseres for, at det er meget påvirkeligt overfor indretningen af det enkelte lands skatte- og indkomstoverførselssystem. Eksistensen af skatteudgifter (dvs. offentlige udgifter, der udmønter sig gennem skattefritagelse) gør det således vanskeligt at sammenligne skattetrykket fra land til land.

Et eksempel herpå er, at skattetrykket i Danmark teknisk steg fra 1993 til 1994 som følge af omlægningen af en række sociale pensioner fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg tilsvarende."

Der er flere eksempler på ovenstående på siden:
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/510.html

OECD's opgørelse (Se Chart A):
http://www.oecd.org/document/4/0,3746,en_2649_34533_41407428_1_1_1_1,00....

Dorte Sørensen

Søren Nørbak
Det er ret sjovt da du svare på midt indlæg der laver lidt sjov med Løkke Rasmussens plan og ikke på indlægget om hvad der er med taget i Danmark under skattebetaling som ikke er medregnet i mange andre lande ,hvorved Danmark ikke kan undgå at ligge i top mht. OECDS skattetryks sammenligning.

Søren Nørbak:

Du taler udenom. Vores skat dækker mange velfærdsgoder.
Hvis blå kommer til, vil det igen gå ud over de svageste, hvis skatten atter sænkes og gives til de rigeste mod brugerbetaling for alle.

Den danske velfærdsmodel er retfærdig og sørger for, at flest mulige er sikret økonomisk til at leve et anstændigt liv.

Flere og flere bliver fattige med jeres skæve skattelettelser.

Søren Nørbak

Til Dorte Sørensen
Jeg svarede, og kopipaster gerne mit svar:

"Vi taler ikke om omkostninger ved at bo i Danmark, men om skattetrykket og ligegyldigt hvor meget du, eller andre, relativer fakta, ændre det ikke på at danskerne er verdens hårdeste beskattede folkefærd."
Hold dig til emnet, beskatningen af Danmark kontra udlandet. Når vi alle er blevet enige om at danskerne er verden hårdeste beskattede folkefærd, så kan vi tage diskussionen om omkostningerne ved at leve, bo og arbejde i Danmark.

Til Mette Hansen
Nej, jeg taler ikke uden om. Emnet for mit indlæg var Gerald Boisen fejlagtige påstand: "Løkke, Hjort og den samlede Blå Blok udbasunerer i tide og utide mantraet “At Danmark har verdens højeste skattetryk”."
Jeg skriver om skatte- og afgifttrykket og intet andet, hold dig til emnet.

"Hvis blå kommer til, vil det igen gå ud over de svageste, hvis skatten atter sænkes og gives til de rigeste mod brugerbetaling for alle."
Hva, hvor har du været de sidste 10 år? De "blå" har tilførte verdens i forvejen største offentlige sektor, endnu flere midler, både relativt og absolut. Og før du kommer i gang med "kolde hænder" så link et par henvisninger...og nej ingen henvisninger fra AE, fagbevægelsen, Jesper Jespersen, Cevea eller andre venstrefløjs loonies, hvis du vil tages alvorligt så skal det være OECD, EU eller FM.

"Flere og flere bliver fattige med jeres skæve skattelettelser"
Kan jeg lige få nogen henvisninger, og igen seriøse henvisninger, tak.

"Hva, hvor har du været de sidste 10 år? De “blå” har tilførte verdens i forvejen største offentlige sektor, endnu flere midler, både relativt og absolut. Og før du kommer i gang med “kolde hænder” så link et par henvisninger…og nej ingen henvisninger fra AE, fagbevægelsen, Jesper Jespersen, Cevea eller andre venstrefløjs loonies, hvis du vil tages alvorligt så skal det være OECD, EU eller FM."

Debatniveauet rammer loftet.

Dorte Sørensen

Undskyld Søren Nørbak.
Om folk betaler udgifterne til en forsikringsordning mv. eller om de betaler soledarisk over skattebilletten får familien ikke flere penge af. Hvad skal et lavt skattetrykt til for, hvis familierne og erhvervslivet mv. skal betale til alle mulige andre ordninger.

Søren Nørbak

Til Dorte Sørensen.
En gang til:
Emnet jeg diskuterer er "beskatningen i Danmark kontra udlandet".

Det er det jeg debatterer i denne tråd, hvis du er utilfreds kan du skrive et indlæg til Information om omkostningerne i Danmark kontra udlandet også skal jeg se om jeg har tid til at kommenterer den.

Grundlæggende gider jeg ikke ind i en lang metadiskussion om omkostninger i Danmark kontra udlandet fordi den er formålsløs, alt den stund at det næsten er umuligt at sammenligne omkostninger om tværs af landegrænser. Endvidere vil det afspore den debat der hedder: lider danskerne under verdens højeste skattetryk?

En taler om pærer, en anden om bananer og jeg kan bedst lide æbler.

Men der er stor forskel på samlet omkostningsniveau og skattetryk.

Blandt andet på grund af alt det som er gratisydelser i Danmark og som finansieres over skatten i forhold til det som man i udlandet betaler for f.eks. uddannelse og sundhedsydelser (f.eks. de eksorbitante forsikringsordninger i USA).

Så hvad der giver mest mening afhænger vel, som altid, af øjenene der ser og hensigten bagved blikket.

Niklas nivlaps@gmail.com

...og man kan vel anføre at hvis Hr Nørbak vil holde sig til sit eget snævert afgrænsede emne så kan man vel netop ikke diskutere hvorvidt danskerne "lider" under verdens højeste skattetryk. Man kan konstatere at det formentlig er verdens højeste, men også at sammenligning er irrellevant, hvis vi skal diskutere hvorvidt nationen "lider". Det tror jeg nu på det bestemteste ikke, at den gør.

K , LA og V same shit. De minder mig om blodsugende igler blot er det penge, de suger ud af vores fælles system og giver dem til de aller rigeste i dette land.

Rasmus Larsen

Jeg må hellere lige tilføje noget til diskussionen om skattetrykket:

Det er meget vanskeligt at sammenligne den reelle beskatning mellem lande med udgangspunkt i skattetrykket. Det er nemlig som at sammenligne, ja, pærer og bananer.

1. Skattetrykket udregnes således = (samlede skatter)/BNP
BNP opgøres i markedspriser (dvs. inklusiv skatter!). Opkræves mange af skatterne via. såkaldte indirekte skatter (som f.eks. moms) vil skattetrykket altså alt andet lige være lavere, da nævneren stiger.

2. Skattestrukturen i forskellige lande kan være meget forskellig. I Danmark beskatter vi i langt højere grad overførselsindkomster end man gør i andre lande. I udlandet er overførselsindkomster typisk skattefrie eller et decideret fradrag i den personlige indkomstskat. Det er klart, at hvis man beskatter overførselsindkomster bliver tælleren i regnestykket større og skattetrykket dermed højere.

Et pragteksempel som tidligere blev nævnt er bruttoficeringen i 1994, hvor kontanthjælpen og pensionen blev skattepligtig. Ydelsen blev selvfølgelig samtidig sat op, så modtageren IKKE blev fattigere. Dette gjorde dog, at skattetrykket teknisk steg 2 % uden, at nogen blev fattigere.

3. Konjunktursituationen kan betyde meget. En højkonjunktur betyder, at skattetrykket stiger pga. det progressive skattesystem (øget beskatning ved højere indkomst). Det modsatte er selvfølgelig gældende uden lavkonjunktur. Desuden retter forbruget uden højkonjunktur sig typisk mod afgiftstunge varer som f.eks. biler. Skattetrykket kan således stige uden, at der ændres på skattesatserne.

4. Skattetrykket siger intet om hvor meget den enkelte borger beskattes. Hver borger har "sit eget skattetryk".

5. Forbrugeradfærd kan ændre skattetrykket. En skift i forbruget til afgiftstunge varer kan forhøje skattetrykket.

Der er dog ingen tvivl om, at danskerne betaler meget skat ift. mange andre lande. Men man burde snarere se på, hvad man faktisk får ud af skatterne end at brokke sig over, at et uhyre dårligt mål for beskatningen påvirket af mange faktorer er for højt.

En sammenligning af de marginale skattesatser mellem lande er også svær. Man er nød til at se på skattebasen – altså hvad betaler du faktisk skat af. Vi har mange fradrag og indkomstgrundlag, der gør indkomstskattesystemet ret så kompliceret.

ismail yalcin

Der er en systematisk afvigelse mellem planer og realiteter, både hvis vi ser på 2010-planen og 2015-planen. Der har været må-tal for det offentlige forbrug, som man ikke har kunnet overholde, og så er der lagt linjer for, hvordan man ud i fremtiden skulle få finansieringen på plads. Den del af planen er man bare aldrig rigtig kommet i hus med.

Godmorgen Danmark:/

Michael Borregaard

Det er på mange områder såre simpelt. Nationen lider ikke, dog skal man alligevel have eksistensen af den høje ungdomsarbejdløshed i mente. Nationen kommer til, at lide på længere sigt, hvilket er et resultat af, at vi har to fløje, som kun vil anerkende værdien af hvad der er i deres egne lukkede skuffer.

Man hører gang på gang snakken om tillid og rettidig omhu - sandheden er dog, at politikerne har i årevis vidst, at der venter en regning med flere ældre og færre yngre til at skrabe pengene sammen. Forskellen fra før og til nu, er at vi står midt i det.

Kikker man på genopretningspakken vil denne alene ikke umiddelbart få budgettet til at gå op, fokuserer man på fair løsnings ensidige fokus på et socialistisk vækstparadigme som løsning, er dette heller ikke fyldestgørende i forhold til de økonomiske realiteter - ingen af løsningerne vil hver for sig skabe nødvendig luft, og kunne slukke de småbrande der vil præge den økonomiske platform ud i fremtiden.

Fælles for begge partier står pt. umiddelbart, at de freder boligbeskatningen, dette på trods af, at boligboblen stadigvæk har lidt luft tilbage i sig, bestående af de mange risikofyldte boliglån som er blevet anvendt til, at finansiere køb af fast ejendom. Det ville på mange områder ud fra min betragtning klæde begge, at sætte sig ned sammen, og diskutere konsekvensen af, at lade boligbeskatningen stige med inflationen kontra lade hver med det - de fleste danskere er trods alt ikke sikret på samme måde som dem som har været med i det politiske game i mange år. Og deres tilbagetrækningsvilkår er langt fra så fordelagtige.

På mange områder, kunne man godt tænke sig, at partierne hver for sig, fik øjnene op for realiteterne, i stedet for partout, at kaste med mudder efter hinanden for mudderkastningens skyld. Uanset hvor meget mudder de kaster efter hinanden, fungerer det desværre ikke som en skønhedskur, ingen af dem bliver kønnere af det, det preller jo bare af, hvilket formentlig, er til Ole Henriksens store skuffelse samt ikke mindst min egen - med andre ord, ville det klæde begge parter, at tage noget af alt det mudder der er blevet kastet, og smøre sig med noget af det, vi skal trods alt huske på, at nu skal der fremover betales moms af Botoxbehandlinger, og deres kapitalindsprøjtning vil alt andet lige, være forbundet med låneomkostninger, så længe de ikke kan anerkende, at på nogle områder har den anden blok fat på noget af det rigtige.

Søren Nørbak

Til de fleste:

Baggrunden for min deltagelse i denne tråd er Gerald Boisens fejlagtige påstande i kommentaren af 11. april 2011 kl. 23:13 (http://www.information.dk/265189#comment-350579).

Jeg rettede Boisens fejlagtige antagelse, hvorefter han fremturer med at det, jeg skriver er "fuldstændig udokumenteret påstand", han støttes af Mette Hansen og får en række anbefalinger.

Altså har Boisen, Mette Hansen og en 5-6 brugere ikke den fjerneste forstand om det danske skattetryk, men det stopper dem ikke i at forsætte med at sprede fejlagtige/løgnagtige påstande.

Det er det mine indlæg, i denne tråd, omhandler, at modbevise løgnagtige påstande fra debattører. Præcis som jeg vil gå i rette med f.eks holocaust benægter.

At en række debattører så prøver at afspore debatten om det faktuelle korrekte ved Gerald Boisens påstand må stå for deres regning.

Derudover er jeg enig med Rasmus Knus kommentar, af 12. april 2011 kl. 13:49 (http://www.information.dk/265189#comment-350818)

Rasmus Larsen

Søren Nørbak:

Nu ved jeg ikke om den var møntet på mig, men here it goes: Som jeg skrev, så er skattetrykket et dårligt sammenligneligt mål, hvilket man også kan læse i hvilken som helst universitetslærebog omkring den offentlige sektor.

Dorte Sørensen

Søren Nørbak
En sammenligning af skattetryk er ikke en god sammenligning og fortælle intet om hvad en husholdning, erhvervslivet har at gøre godt med.
Dels er BNP en mærkelig sag ,da der her kun medregnes ting som er på markedet – fx her vil en ulykke tælle med i BNP både ambulancekørslen, sygehusophold og genoptræning dog ikke hvis den ikke bliver fortaget helt i hjemmet og privat. Bare et eksempel ved opgørelsen af BNP.
Derudover har en familie og erhvervslivet ikke flere midler at gøre godt med hvad enten de betaler for uddannelsen pleje og pasning osv. …………. Over skatten eller gennem brugerbetaling eller gennem forsikringsordninger.
Hvorfor lave et så stort drama ud af det.
PS: Hvis du lægger disse udgifter ovenpå OECD s skattetryksopgørelser så ligger Danmark som tidligere skrevet imidten og ikke i top.

Leif Højgaard

@Dorte Sørensen
God helhedsbetragtning...

En helhedsbetragtning er lige hvad Forbes liste er.

Man er også udmærket klar over Nørbaks bryderier. På linkede liste er Danmark på en 6. plads mht. personligt skattetryk. (De gule bjælker)

Desuden er der mange forbehold og valg knyttet til listen. Jeg kan ikke lige finde noget relevant til denne liste(2009), men her er en anden.

http://www.forbes.com/global/2006/0522/032.html

Nørbak, jeg kan ikke se at du tilbageviser ret meget og dine reprimander til Dorte og Mette er ikke rimelige. Desuden er det ikke dig der bestemmer hvad der skal stå og ikke stå i en tråd.

Gerald Boisen

@ Søren Nørbak

Hvis du ikke "gider" debatten så for mig gerne....

Du posterer dokumentation i form af fire (4) links til artikler i Børsen.

Den ældste fra marts 2008.....

Alle omhandler de alene personskat.

Taxes & Misery derimod indregner udover personskat - selskabsskat, formueskat, moms og samfundspligtige sociale udgifter.

Du kritiserer Forbes for ikke at medtage afgifter såsom vægtafgift på biler - mens du med dine egne links henviser til avisartikler der ALENE omhandler personskat?

Hvor seriøst synes du selv det er?

De artikler du linker til, påstår at være på grundlag af opgørelser fra Danmarks Statistik.

Siden hvornår er Danmarks Statistik begyndt at udarbejde opgørelser over andre landes skatteforhold?

Det var ligegodt ny for mig.

I øvrigt kan man ikke sammenligne skattetryk uden at tage højde for lovpligtige sociale udgifter.

Eksempelvis er det i Tyskland pålagt betaling af pensionsforsikring, arbejdsløshedsforsikring, sygeforsikring og plejeforsikring.

En udgift, der samlet beløber sig til 39,55% af bruttolønnen (med nogle øvre begræsninger) - som deles 50/50 mellem arbejdstager og arbejdsgiver.

Måske det er derfor, der ikke er massiv udvandring af danskere til "skattelyet" Tyskland?

Du skriver videre: "Kina: Kinas The misery score er fuldkommen skudt ved siden af, den højeste marginalskat I kina er korrekt 45% men der er ganske få kineser der faktisk betaler den."

Måske rigtigt - men kineserne "på gulvet" modtager da heller ikke noget som helst af samfundet - udover rettetn til at arbejde sig ihjel for en 2-krone i timen.

Men - mon ikke Forbes tænker på den udstationerede medarbejder i en mulig, påtænkt filial eller datterselskab?

Han/hun kunne nok tænkes at tjene så meget, at fuld skat blev aktuelt.

Summa summarum - fastholder jeg, at Forbes opgørelse giver et langt mere retvisende billede af det SAMLEDE skattetryk i et land - end dine henvisninger til obskure artikler i Børsen - der alene beskæftiger sig med personskat.

Eller er "personskat" et tilstrækkeligt målingsparameter for SAMLET skatteryk i din optik?

At Grækenland muligvis har en mangelfuld skatteligning har da intet med sagen at gøre - og kommentaren er da mere udtryk for, hvilke halmstrå du klynger dig til i din "argumentation".

Det samme (mangelfuld skatteligning) kunne måske siges om Danmark - f.s.a. ligning af multinationale selskaber - som Q8 (der ikke har betalt selskabsskat siden de etablerede sig tilbage i 80'erne).

Men - i stedet for Børsens halvgamle artikler om personskat - kan du måske referere til nogle lidt mere hard-core, alternative opgørelser over SAMLET skattetryk end Forbes'.

Måske den fra Danmarks Statistik - der hentydes til?

Venter i spænding......

Din slutbemærkning: "Jeg kunne blive ved, men det korte af det lange er at The Misery Score ikke kan bruge til at sammenligne skatter og afgifter" - tror jeg vil kunne fremkalde en del latter på direktionsgangene i erhvervslivet, hvor den netop bruges.

Den ligger på linie med Chresten Poulsgaards "Hven de' æ fakta, så benægte' a fakta".

Gerald Boisen

@Søren Nørbak

Ser først nu denne bemærkning fra din pen:

"Altså har Boisen, Mette Hansen og en 5-6 brugere ikke den fjerneste forstand om det danske skattetryk, men det stopper dem ikke i at forsætte med at sprede fejlagtige/løgnagtige påstande.

Det er det mine indlæg, i denne tråd, omhandler, at modbevise løgnagtige påstande fra debattører."

Sig mig - er det mig du beskylder for at lyve?

Eller er det Forbes Magazine?

Forbes, hvis motto er "The Capitalist Tool."?

Og præcist hvilken baggrund er det du kan mønstre, der giver dig belæg for at være det ufejlbarlige "skatteorakel" på skatteområdet?

Peter Jespersen

De primære mål med alle OVKs såkaldte reform-pakker (Det er de færreste der kan betragtes som værende reformer) er at slette alle spor af Socialdemokraternes virke. Blandt andet derfor er henrettelsen af efterlønnen så forfærdelig vigtig for VK.

Søren Nørbak

Til Dorte Sørensen, Torben Skov og flere...
1) Gerald Boisen skriver at danskerne ikke lider under verdens højeste skattetryk.
2) Dette er FAKTUELT forkert. Ligegyldigt hvor mange "helhedsbetragtning", relativeringer ændre det ikke på at Danmark har verdens højeste person beskatning.

Igen, jeg har aldrig talt om omkostningen ved at bo eller arbejde i Danmark.

Til Rasmus Larsen
Nej, var ikke møntet på dig. Jeg er enig i at man ikke kan sammenligne skattetryk på tværs af lande grænser.

Til Gerald Boisen.

"Du posterer dokumentation i form af fire (4) links til artikler i Børsen. Den ældste fra marts 2008….."
- Skattetrykket har ikke ændret sig særlig meget siden 2008.

"Du kritiserer Forbes for ikke at medtage afgifter såsom vægtafgift på biler - mens du med dine egne links henviser til avisartikler der ALENE omhandler personskat? Hvor seriøst synes du selv det er?"
- Du blander min kritik af Forbes liste sammen med min kritik af din brug af Forbes liste.

"De artikler du linker til, påstår at være på grundlag af opgørelser fra Danmarks Statistik. Siden hvornår er Danmarks Statistik begyndt at udarbejde opgørelser over andre landes skatteforhold?"
1) Det er ikke noget jeg "påstår", der er, igen, et faktum.
2) Danmarks Statistik sammenkører statistik med andre lande efter behov. Både enkelte landes, OECD og Eurostat.

" Det var ligegodt ny for mig."
- Måske skulle du undersøge sagen FØR du skriver et indlæg?

"I øvrigt kan man ikke sammenligne skattetryk uden at tage højde for lovpligtige sociale udgifter."
- Du startede med at tale om det samlede skattetryk og der er danskerne verdens hårdeste beskattede folkefærd. At du nu prøver at inkludere andre ting i din fejlagtige påstande for at dække over din uvidenhed, må stå for din egen regning.

"Men - mon ikke Forbes tænker på den udstationerede medarbejder i en mulig, påtænkt filial eller datterselskab? Han/hun kunne nok tænkes at tjene så meget, at fuld skat blev aktuelt. Summa summarum - fastholder jeg, at Forbes opgørelse giver et langt mere retvisende billede af det SAMLEDE skattetryk i et land - end dine henvisninger til obskure artikler i Børsen - der alene beskæftiger sig med personskat."
- Så du mener simpelthen at skattebyrden på den øverste 5-10% er "et langt mere retvisende billede af det SAMLEDE skattetryk i et land", end f.eks at se på hvordan den generelle befolkning beskattes. Spændende.

"Eller er “personskat” et tilstrækkeligt målingsparameter for SAMLET skatteryk i din optik?"
- Nu har jeg aldrig sagt eller skrevet at personskat er det eneste skat der gælder, men derimod det samlede afgift og skattetryk på befolkning. Og ja der er Danmarks befolkning verdens hårdeste beskattede.

"Din slutbemærkning: “Jeg kunne blive ved, men det korte af det lange er at The Misery Score ikke kan bruge til at sammenligne skatter og afgifter” - tror jeg vil kunne fremkalde en del latter på direktionsgangene i erhvervslivet, hvor den netop bruges."
- En flot stråmand du laver her. Jeg skriver at du ikke kan bruge The Misery Score til at sammenligne skattetryk på tværs af lande grænser. Jeg er sikker på at du kan bruge The Misery Score til at sammenligne udstationerings omkostning for medarbejdere.

"Men - i stedet for Børsens halvgamle artikler om personskat - kan du måske referere til nogle lidt mere hard-core, alternative opgørelser over SAMLET skattetryk end Forbes’."
- Her er " alternative" vist et meget godt ord. Søde ven, de "obskure artikler i Børsen" henviser til, som jeg har skrevet, sammenkørte statistikker for skattetryk fra EU, Danmarks statistik og OECD.

"Sig mig - er det mig du beskylder for at lyve?"
- Ja. Jeg beskylder dig for, bevist, at fordreje fakta. Du misbruger The Misery Score.

Afsluttende kommentar:
Gerald Boisen, du spilder min tid. Som jeg skrev til at begynde med så er det blevet en "den blå kuglepen er rød" debat. Du kan ikke bruge The Misery Score til andet end at sammenligne hvad det koster at udstationer højt betalte medarbejdere, der udgør 5% af den samlede arbejdsstyrke.

For resten en udvidet statistik fra Forbes: http://www.forbes.com/global/2008/0407/060_3.html
kommentar: Forbes har indregnet stort set alle omkostninger set i forhold til den almen befolkning og afgift og skattetryk.

Sverige har siden 2006 sænket skatten markant: http://www.ugebreveta4.dk/da/2011/201108/Artikler/Svensk_oekonomisk_succ...

Gerald Boisen

@ Søren Nørbak

Man kan ikke bruge Taxes & Misery til ANDET end sammenligning af skat lande imellem.

Du anviser ikke selv et alternativt sammenligningsværktøj.

Mener du Danmarks Stastik har analyser, der kan bruges som sådan - så link til dem.

Hvordan er det lige, at JEG spilder din tid?

Er du ikke selv herre over hvordan du bruger den?

Mener du, at Danmark ER verdens højest beskattede land - så gør os alle den ulejlighed, at DOKUMENTERE det - eller i det mindste sandsynliggøre det.

Hvor svært kan dét være?

Hvor herre bevars en nedladende fyr han Nørbak. Han minder mig om en copypaste fyr på en anden blog.

Søren Nørbak

Til Gerald Boisen
"Man kan ikke bruge Taxes & Misery til ANDET end sammenligning af skat lande imellem."
- En løgn bliver ikke mere sand blot du gentager den nok gange.
Lad mig give dig et eksempel på hvorfor The Misery Score ikke kan bruges til at sammenligne skat mellem landene:
Et vesteuropæisk land indfører en milliard skat. Hvis du tjener en milliard kr på et år skal du betale 95% af beløbet. The Misery Score viser nu at landet har et omkostningens niveau på omkring 200, altså vil landet indtage en klar første plads i tabellen. Men da ingen skal betale milliard-skatten vil en den ikke påvirke skatteniveauet.

Og for resten hvordan kan man sammenligne skattetrykket på tværs af lande grænser når Forbes, selv skriver: "In most of the world local governments are usually funded from property taxes, which aren't part of the Misery Index"

"Du anviser ikke selv et alternativt sammenligningsværktøj."
- Jeg citere mig selv fra et tidligere indlæg:

13. april 2011 kl. 15:12:
For resten en udvidet statistik fra Forbes: http://www.forbes.com/global/2008/0407/060_3.html

Forbes statistik viser at Danmark i 2006 var det næst mest skatteplagede land i verden, lige efter Sverige, som i 2007 sænkede skatten med 6%: http://www.ugebreveta4.dk/da/2011/201108/Artikler/Svensk_oekonomisk_succ...
Hvilket passer med de "obskure artikler i Børsen".

"Mener du Danmarks Stastik har analyser, der kan bruges som sådan - så link til dem...Mener du, at Danmark ER verdens højest beskattede land - så gør os alle den ulejlighed, at DOKUMENTERE det - eller i det mindste sandsynliggøre det."
- Mageløst, Gerald Boisen. Lad mig igen citere mig selv:
Danmarks statistik/FM:
“Danmark står alene tilbage med verdens højeste skattetryk. Svenskerne, der ellers er blevet klemt en lille smule hårdere på skatten i årtier, har nu sænket skatten så meget, at danskerne har overtaget verdensrekorden i skat på borgere og virksomheder”
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/127668
EU-Kommissionen og Eurostat:
“Med et samlet skattetryk på 48,7 procent i 2007 henviser Danmark broderlandet Sverige til en andenplads på EU-ranglisten med 48,3 procent. Og da EU-landene generelt betaler mere i skat end andre steder i verden, er der samtidig tale om en uofficiel verdensrangliste.”
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/160150
OECD:
“Et skattetryk på 48,3 pct. sidste år gør Danmark til det hårdest beskattede sted at bo i hele verden”
http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/

Da jeg ikke er sikker på at du læser mine links, vil jeg citere endnu et link:
"De nye tal viser, at vi faktisk allerede overhalede svenskernes skattetryk tilbage i 2004. Det er bare først kommet frem nu, fordi Danmarks Statistik netop har revideret sine tal for de seneste års skattetryk, samtidig med, at de svenske tal er blevet nedjusteret."
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/03/11/063106.htm

Til Mette Hansen
Du har stadig ikke svaret på mit spørgsmål fra den 12. april:
“Hvis blå kommer til, vil det igen gå ud over de svageste, hvis skatten atter sænkes og gives til de rigeste mod brugerbetaling for alle.”
Hva, hvor har du været de sidste 10 år? De “blå” har tilførte verdens i forvejen største offentlige sektor, endnu flere midler, både relativt og absolut. Og før du kommer i gang med “kolde hænder” så link et par henvisninger…og nej ingen henvisninger fra AE, fagbevægelsen, Jesper Jespersen, Cevea eller andre venstrefløjs loonies, hvis du vil tages alvorligt så skal det være OECD, EU eller FM.
“Flere og flere bliver fattige med jeres skæve skattelettelser”
- Kan jeg få nogle henvisninger, og igen seriøse henvisninger, tak.