Læsetid: 3 min.

Regeringen tegner dansk skønmaleri før FN-eksamen

En række NGO'er er i oprør over den rapport, som regeringen har indleveret op til Danmarks kommende 'FN-eksamination' i, hvordan vi lever op til menneskerettighederne. En række væsentlige kritikpunkter er udeladt og hele statsløsesagen er f.eks. ikke nævnt med et ord
Selv om FN's Børnekomité tidligere har kritiseret Danmark for bl.a. at krænke flygtningebørns rettigheder, har regeringen ikke nævnt det i den rapport, som regeringen har indleveret op til Danmarks kommende 'FN-eksamination'   i, hvordan vi lever op til menneskerettighederne.   Arkiv

Selv om FN's Børnekomité tidligere har kritiseret Danmark for bl.a. at krænke flygtningebørns rettigheder, har regeringen ikke nævnt det i den rapport, som regeringen har indleveret op til Danmarks kommende 'FN-eksamination' i, hvordan vi lever op til menneskerettighederne. Arkiv

16. april 2011

Sagen om de årelange konventionsstridige afslag på statsborgerskab til unge statsløse? Den er ikke nævnt med et ord.

FN's Børnekomités nylige lange række af kritikpunkter af forholdene for bl.a. flygtningebørn, fattige børn og børn med anden etnisk baggrund i Danmark? Kun rosen fra FN er nævnt.

Den omfattende kritik af starthjælpen fra bl.a. Europakommissæren for menneskerettigheder? Ikke et ord.

Den hårde kritik af dele af anti-terrorlovgivningen? Nej.

Listen over, hvad regeringen undlader at nævne, når den i en netop afsendt rapport til FN's Menneskerettighedsråd i Genève beskriver Danmarks forhold til konventionerne er mildest talt lang og omfattende.

»Hvad man vil betegne det som, er jo en smagssag. Vi kan bare konstatere, at der er en helt masse udeladelser og at rapporten i vores øjne ikke er en loyal gengivelse af de faktuelle forhold,« siger Claus Juul, der er jurist hos Amnesty International.

For fine til indrømmelser

En række organisationer er stærkt kritiske over for rapporten, som regeringen har indleveret op til, at Danmark den 2. maj for første gang skal igennem et såkaldt 'Universal Periodic Review' for menneskerettighedskomiteen i Genève eller som Udenrigsministeriet selv betegner det: »Til eksamen i menneskerettigheder«.

»Rapporten har karakter af, at vi er for fine til at indrømme, at vi kan have problemer på menneskerettighedsområdet. Og dét er desværre en misforståelse,« siger Jørgen Estrup, der er formand for FN-forbundet.

Allermest undrer det ham, at hele sagen om de konventionsstridige afslag på statsborgerskab til statsløse en overtrædelse af konventionen, som regeringen selv har erkendt ikke er nævnt med så meget som et ord i rapporten.

»Det er mærkeligt. Jeg vil faktisk betegne det som uklogt og kritisabelt,« siger han.

Ifølge Udenrigsministeriet er formålet med hele menneskerettighedseksamen at bidrage til at forbedre menneskerettighedssituationen i de enkelte lande.

»Danmark betragter UPR-processen som et vigtigt, nyt redskab i FN's overvågning af medlemslandenes overholdelse af deres menneskeretslige forpligtelser,« skriver man således på ministeriets hjemmeside.

Men Danmarks eget bidrag op til eksaminationen er ifølge juridisk rådgiver Dorrit Rée Akselbo, der er juridisk rådgiver hos Rådgivningscenteret for Torturofre »en lang opremsning af gældende regler og praksis« og det på trods at, at NGO'erne i høj grad er blevet bedt om at bidrage til processen.

Kun rosen bliver nævnt

»Vi er blevet inviteret til at komme med høringssvar til rapportens udkast og har deltaget i møder med embedsmænd i Udenrigsministeriet. Så vi er meget skuffede over, at se, at det er meget lidt af det, vi har fremhævet, der har fundet vej til den endelige rapport,« siger hun og fremhæver f.eks. Danmarks brug af såkaldte diplomatiske forsikringer for at kunne sende udlændinge til lande, der ellers er kendt for at bruge tortur.

Også i Red Barnet undrer man sig. Tidligere på året var Danmark igennem en lignende eksamination for FN's Børnekomité og fik efterfølgende en 73 punkter lang liste med en smule ros og ellers en lang række kritikpunkter.

Kun de rosende punkter har fundet vej til den endelige rapport.

»Der er grelle mangler. Væsentlige krænkelser af rettigheder for børn i fattigdom, flygtningebørn, børn i fængsler og børn af etniske minoriteter er ikke blevet nævnt. Heller ikke etableringen af en børneombudsmand, som FN ellers har anbefalet flere gange, har regeringen nævnt,« siger Inger Neufeld, der er børnepolitisk konsulent.

Og hos Amnesty anklager Claus Juul regeringen for »citatfusk«, da den tager FN's Børnekomité til indtægt for, at det er i orden at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14.

»Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke fægter med åben pande, hvis man ikke mener, at man har gjort noget galt. Man kunne sagtens nævne kritikken og så tilføje, at den er man ikke enig i af de og de grunde. Men det har man ikke ønsket,« siger han.

Det var først efter, at den socialdemokratiske udenrigsordfører Mogens Lykketoft spurgte udenrigsminister Lene Espersen (K) til rapporten i Folketinget, at den overhovedet blev offentliggjort. Han ryster på hovedet over processen.

»Det hører desværre med til billedet af Danmark, at regeringen, presset af Dansk Folkeparti herhjemme, i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved FN's konventioner og institutioner. Men dét billede har regeringen ikke ønsket at vise frem,« siger han.

Fra Udenrigsministeriets Menneskerettighedsenhed fremhæver man i en mail »det store engagement, som i særdeleshed det danske civilsamfund har udvist under hele forløbet« med offentlige høringer og bidrag fra NGO'erne.

Men selv om Udenrigsministeriet altså har stået for hele høringsprocessen, er det Integrationsministeriet, Justitsministeriet og de andre enkelte ministerier, som selv har besluttet, hvad der skulle med i rapporten, påpeger man.

»Vedrørende rapportens substans henviser Udenrigsministeriet til de relevante ressortministerier,« skriver man.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Lene Espersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Lehmann:

»Sagen om de årelange konventionsstridige afslag på statsborgerskab til unge statsløse? Den er ikke nævnt med et ord.«

Du er en idiot, Christian Lehmann!

Ja, jeg er ked af at sige det, Christian Lehmann, men med ovenstående udtalelse og det øvrige du skriver i artiklen, har du altså lige stemplet dig selv som en uforbederlig kraftidiot.

Hvis vi anvender assimilationsministerens målestok forstås.

Man kan vel sige, at artiklen viser, dels hvordan centraladministrationen (og regeringen) betragter offentligheden, dels hvordan offentligheden betragter regeringen og dens administration.

Man kunne også sige: at gøre ét og sige noget andet - eller endnu mere præcist for den nuværende regering: at sige ét og så gøre noget andet, sådan som rapporten er udtryk for. En ganske uheldig kultur, hvis udeladelser udgør et klart forsøg på at omgå offentligheden, hvor man kunne have valgt at omgås med den. Det ér med andre ord ikke vanskeligt at forstår, at vælgerne ønsker et nyt flertal...

Med venlig hilsen

Søren Kristensen

Det er vel lidt ligesom når man skriver ansøgninger, man fremhæver kvaliteterne - og måske en enkelt lille synd, for at vise at man ikke går rundt og tror man er fuldkommen. Men udstille det hele, hvorfor skulle man dog gøre det?

1. "Den omfattende kritik af starthjælpen fra bl.a. Europakommissæren for menneskerettigheder? Ikke et ord."
t.o. Der er ikke noget, der hedder "Europakommissæren for menneskerettigheder". Det korrekte er: Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg.

Det er let at tage fejl af Europarådet (ikke-EU) og Det Europæiske Råd (EU).

2. Danmarks rapport kan læses her. Jacob Mchangama omtaler den også i Berlingske.

Nogle lande stiller forhåndsspørgsmål til Danmark:

SWEDEN

• Sweden would like to ask Denmark to elaborate on how the conditions for family reunification of spouses may affect the human rights of individuals concerned?

UNITED KINGDOM OF GREAT BRITAIN AND NORTHERN IRELAND bl.a.

• We would be grateful if you could share with us the steps taken to address recent issues relating to stateless children born in Denmark, including action to remedy the situation and implement safeguards for the future.