Læsetid: 2 min.

Smalle film har brug for festivaler

Danske biografer går oftere uden om kunstneriske spillefilm fra udlandet. Men biografernes kattepine med krævende film øger behovet for fokuserede filmfestivaler – som f.eks. CPH PIX, der begynder i dag – mener branchefolk
14. april 2011

Kunstneriske spillefilm fra udlandet – såkaldte arthouse-film bliver ofte forbigået i danske biografer til fordel for mere sikre publikumssucceser. Det udfordrer filmfestivalernes rolle som formidlere af de bedste af de krævende film.

»Det er filmfestivalernes ansvar at kompensere for de færre arthouse-film, der bliver vist i biograferne. Biografer og festivaler lever i en symbiose med hinanden. Hvis du stimulerer publikums filmsmag under en festival, så 'opdrager' du dem også resten af året til at se mere krævende film,« siger direktør Henrik Bo Nielsen fra Det Danske Filminstitut.

Samme melding lyder fra direktør hos arthouse-biografen Grand Teatret, Kim Foss, der oplever, at filmfestivalerne afføder nye biografgængere.

»Nogle film får flere tilskuere, når de bliver båret oppe af en festival. Til hverdag er det umuligt at få en ukrainsk film op at køre, men i regi af en festival kan det hitte,« siger han og indskyder, at filmfestivalernes styrke er at være »de smalle films reservat«.

Eventmageri

I morgen vil filmelskere stimle sammen på Nyhavn for at drage ud på den gamle militærbastion Søfortet Trekroner, og opleve zombie-klassikeren Day of the Dead. Den københavnske filmfestival CPH PIX vil her genskabe stemningen af levende døde på et kæmpe lærred i fortets mørke korridorer. Begivenheder som denne fylder i stigende grad op i festivalprogrammer, og kan tilføre film-oplevelsen en anden social dimension.

»Hvis man tænker film-ene ind i den rigtige ramme, gør det ikke noget, om publikum har set dem før, eller om filmene kan købes for 20 kroner nede i videobutikken. Det handler om, at man får en fælles oplevelse med det her,« siger festivalchef Jacob Neiiendam fra CPH PIX og tilføjer:

»Vi skal ikke partout proppe publikum ud i en skov og vise gyserfilm for dem. Folk vil gerne have den her fælles filmoplevelse, uagtet om de har adgang til filmen andre steder.«

Teknologiens indflydelse

Festivalerne vil dog også blive påvirket af den teknologiske udvikling med videoleje på nettet såkaldte video-on-demand-tjenester der sammen med ny fladskærmsteknologi tilbyder filmoplevelser af høj kvalitet fra sofaen.

»Det helt store skifte kommer, når alle film bliver tilgængelige på nettet via video-on-demand. Der vil man stå i en situation, hvor alle film er tilgængelige i hele verden på alle tænkelige tidspunkter. Det vil fundamentalt ændre filmfestivalens rolle, men ikke nødvendigvis dens betydning. For en meget vigtig del af det, vi gør, er, at kuratere. At vælge og fravælge. Og den rolle bliver endnu vigtigere end før,« siger Jacob Neiiendam.

Nettjenesterne vil dog ikke udelukkende gøre film- elskere til små eksperter, der ikke har behov for andre til at håndplukke de bedste af årets omkring 2.000 film for sig, mener Henrik Bo Nielsen.

»Det er stadig en helt anden oplevelse at se film i bio-grafen, end at se dem på nok så mange skærme. At nettet byder på et større udvalg af film mindsker ikke behovet for, at nogen skal blande ingredienserne og udvælge for dig,« siger han og bakkes op af Kim Foss:

»Festivalerne er smagsdommere, der håndplukker de bedste film og formidler dem videre. Det kan jo være svært nok at surfe rundt på nettet og finde de rigtige ting. Deres stærke kort er at lave events og finde skjulte skatte frem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Sørensen

Istedet for ligefrem at lave en filmfestival kan man også leje en biograf og så selv få en fremvisning i stand, hvis der er en film, man mener fortjener opmærksomhed.
Filmfestivaller er naturligvis gode, men efter min mening er det ikke hvad arthouse cinema i Danmark mangler. Her mangler vi bare ildsjæle. At alt, med bare skyggen af kant, skal køres gennem artikelserier og have tilskudskroner pøset over sig, før det kan finde et publikum i Danmark.... ja det er på grænsen til det forkastelige.

Maj-Britt Kent Hansen

Kaster man sig for alvor ud i diverse filmfestivaler, bliver man enten stakåndet eller skuffet.

Dels er der for mange film og for få visninger på for kort tid, dels er der for mange, der vil se de samme film.

At drive arthouse-biograf og i det daglige vise smalle og/eller nichefilm kommer meget tæt på filantropi.

At være f.eks en filmklub og leje biograf, evt. også hyre foredragsholder er REN filantropi. Tro mig, jeg har prøvet det. Der var for mange år siden et stabilt publikum til særlige og smalle film i klub-regi, men det er der ganske enkelt ikke længere.

En film som "Le Quattro Volte", prisvinder fra CPH: DOX vises nu en gang dagligt i Empires allermindste biograf. Man kan diskutere, om det overhovedet er en dokumentarfilm. Men var den ikke prisvinder, var den næppe blevet vist overhovedet. Absolut ingen action-film, og bestemt intet tilløbsstykke. I går var vi seks til dagens eneste forestilling.

Inside Job trak pænt med mænd i Grand-biografen søndag formiddag. Love Addict ditto med kvinder lørdag eftermiddag.

Inside Job er en interessant og væsentlig film. Det samme kan dårligt siges om Love Addict. Men begge er de film, som har fået liv qua CPH:DOX.

Filmfestivaler, der kan iscenesætte og supplere -også med diverse gøgl, og måske dermed trække nogle flere i biografen UDEN for festivalen er nok nødvendige, hvis ikke vi udelukkende skal spises af med amerikansk mainstream.