Nyhed
Læsetid: 4 min.

Statsministerens særlige solidaritet

Regeringens 2020-plan lader studerende, efterlønnere, ældre og arbejdsløse betale regningen for statsbudgettets ubalance. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder planen 'solidarisk' – en udlægning langtfra alle er enige i
Det er blandt andet ældre pensionister, der skal holde for i Lars Løkke Rasmussens (V)  plan for 2020. Ikke desto mindre argumenterede statsministeren for regeringens reform ved at sige, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs.

Det er blandt andet ældre pensionister, der skal holde for i Lars Løkke Rasmussens (V) plan for 2020. Ikke desto mindre argumenterede statsministeren for regeringens reform ved at sige, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs.

Mikkel Stergaard

Indland
14. april 2011

»Sund økonomi, sunde offentlige finanser, et budget i balance. Det er lig med sand solidaritet,« bebudede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han i går fremlagde regeringens forslag til en 2020-plan.

Men åbner man det lille reformhæfte, som blev runddelt ved fremlæggelsen, kan man undre sig over, hvori det solidariske i planen består.

21 ud af 23 milliarder hentes ved at afskaffe efterlønnen, skære i SU'en og begrænse førtidspension og fleksjobordning. De sidste to milliarder hentes på forsvarsministeriets budgetter.

Og selv om Lars Løkke Rasmussen også sagde, at »reformpakken er et væsentligt bidrag til et Danmark, hvor alle yder efter evne, så vi kan hjælp dem, der har behov,« så skal skattestoppet fastholdes, så gruppen af arbejdende skatteydere ikke skal betale mere end de gjorde før reformplanen.

»De studerende, førtidspensionisterne og de ledige betaler en stor del af regningen. Det står helt klart. Man regulerer derimod ikke noget på skattestoppet, som også er ulighedsskabende, fordi det kommer dem til gode, som har de højeste indkomster og de største boliger,« siger professor fra Roskilde Universitet, Bent Greve.

»Alt afhængig af, hvilken solidaritetsfigur, man anvender, kan man vælge at se vidt forskelligt på planen, og den kan også udlægges som usolidarisk. For der er tale om, at det er de svageste, der skal betale for, at de rigeste kan bevare deres økonomiske privilegier,« siger valgforsker på Aalborg Universitet, Johannes Andersen. Han påpeger desuden, at regeringens pointe i stedet er, at Danmark er i en dyb krise, og at nogen derfor må betale for, at 'vi danskere' kan få det godt igen.

De svageste

I Dansk Socialrådgiverforening kan formand Bettina Post ikke få øje på solidariteten.

At førtidspensionen og fleksjobreformen »skal skaffe så mange penge, er meget problematisk. Det går ud over dem, som har brug for hjælp og brug for, at fællesskabet tillader dem at have en aktiv tilværelse og noget at leve af,« siger hun og giver ikke meget for statsministerens argument om, at økonomien bare skal på rette spor, så alle kan få det bedre igen også de svage.

»Man har også halveret dagpengeperioden, så de arbejdsløse ryger ud i et økonomisk limbo. Og så indfører man stram budgetstyring i kommunerne, som begrænser muligheden for nærhedsdemokratiet, hvor vi får en stadig større gruppe mennesker, som falder igennem, fordi vi ikke længere arbejder ud fra et princip om, at vi skal tage hånd om dem, der har brug for hjælp,« siger hun.

Hos Ældresagen ser souschef, Jens Højgaard, også med undren på reformplanen.

»Ét er, at seniorer og ældre skal yde et bidrag. De vil have de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, men der er ingen forslag til, hvordan vi holder på dem, der er over 60 år. Der er mange positive ting, man kunne gøre på arbejdsmarkedet, men det er ikke en del af planen,« siger han og tilføjer, at »guleroden mangler,« selvom pisken er der.

Hos de studerende er der samme ærgrelse over, at det netop er på SU´en, regeringen har valgt at praktisere solidariteten. Her er det både slut med "fjumreår" til de langsomme og "cafépenge" til de hjemmeboende.

Men når der skæres et år i SU-rammen, går det ud over de svageste studerende, mener Magnus Pedersen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

»SU sikrer at alle uanset økonomisk baggrund kan tage en uddannelse, men når man skærer på den gruppe, som bliver forsinket i deres studietid, rammer man netop dem med den svageste sociale baggrund,« siger han og mener også, at det i et længere samfundsperspektiv er uhensigtsmæssigt at skære på uddannelsesområdet, eftersom det netop er viden, Danmark skal leve af i fremtiden.

Økonomens udlægning

Betaler de fattigste så for de rigeste? Ikke hvis man spørger professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus universitet. Fremtidens efterlønsmodtagere er ikke de aller svageste, eftersom dem, der ligger nederst i lavindkomstgrupperne slet ikke betaler til ordningen eller ikke har et arbejde. På samme måde er de universitetsstuderende måske nok en gruppe på overførselsindkomster, men de svageste er dem, der aldrig får en uddannelse.

»Overordnet synes jeg ikke, profilen er så skæv, som man umiddelbart kunne tro. Men loftet over de offentlige udgifter betyder selvfølgelig, at der ikke vil være samme stigning i udgifterne til velfærdsydelser, hvilket rammer dem, der har mest brug for ydelserne,« siger han, men peger dog på, at der er indtægtskilder, som ville være mere 'socialt korrekte':

»Hvis man ville beskatte dem, som har meget, kunne man have set på boligskatten. Der ville det være dem med det største hus og de største ejendomsværdier, som skulle betale mest, og der er en del milliarder at hente.«

Dog er det ambitionen at få flere i arbejde, og der handler det om at flytte personer fra statslig forsørgelse til job. Dermed er det oplagt at give de studerende og de ældre incitamenter til at komme ud på arbejdsmarkedet, påpeger Michael Svarer.

Selvom Lars Løkke efter sit forslag om at afskaffe efterlønnen blev rost i liberale kredse for endelig at turde sige, hvad Venstre mener og udfordre Liberal Alliance, så taler statsministeren nærmest socialdemokratisk i sit forsvar for de svageste, solidariteten og velfærdsstaten nu. Derved er han tilbage på Fogh´s tobenede kurs, hvor velfærd og Venstre udlægges som to alen af et stykke påpeger Johannes Andersen.

»Venstres bærende terminologi er nu, at man vil bevare velfærdssamfundet og kun derfor skal der spares. De har indledt offensiven over for vælgerne, og det her er måden hvorpå, man forsøger at erobre de socialdemokratisk tænkende vælgere på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

VKO's misbrug af plus-ord er ikke noget nyt. Nu vil de så have at solidaritet er lig med forringelser for de der absolut ikke har deltaget i festen da der blev delt skattelettelser ud.

Tror Lars Løkke virkelig at vi er så dumme at vi hopper på den!!!

Udskriv dog det valg nu i stedet for at trække pinen i langdrag!!!

Andreas Prætorius

"Dog er det ambitionen at få flere i arbejde, og der handler det om at flytte personer fra statslig forsørgelse til job. Dermed er det oplagt at give de studerende og de ældre incitamenter til at komme ud på arbejdsmarkedet"
Ja, og så når de unge dropper uddannelsen for at kunne tjene til dagen og vejen, så får man tæsk i form af sanktioner af regeringen fordi unge ikke får en god nok uddannelse. Og så tager de unge på uddannelse i stedet for at arbejde og så kommer skæringen på uddannelsen igen fordi de unge skal have "incitament", hvorefter de unge igen dropper uddannelsen.... osv osv osv.
Nogen andre der ser mønsteret?

Karsten Jachs

Mønstret er klokkeklart.

Det er den fattige halvdel der skal være solidarik med den hårdttrængte rige halvdel.

Det stopper ikke, før vi holder op med at bære over med den overprissætning på deres arbejdskraft, de allermest velstillede slipper afsted med.

Danmark er da stadigvæk blandt de ca 3 mest indkomstudlignede lande i verdenen - så dæmp klynkeriet et par gader, så det modsvarer realiteternes verden.

Vores velfærdsstat er en rokkelig realitet, og den bliver såmænd bedre endnu . Vi skal blot prioritere velfærdsydelserne derhen, hvor de virkelig gavner dem, der har et stærkt behov.

Professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus universitet undlader behændigt at udtale sig om forringelserne for såvel førtids- som almindelige pensionister. Samt de forrige forringelser nederst i pyramiderne. Men der er efterhånden tale om et ganske betydeligt segment immervæk. Og han viser dermed, at han er ude i et anliggende, som betyder, at han velvilligt lægger sig på ryggen for den nuværende regering. Men sagen er vel også, at økonomerne er blevet "Gud" for VOK-blokkens skræmmekampagner for, hvilken fordelingspolitik, der er mulig at føre i DK. Man kan såmænd sige det ligeud: dén hopper vi ikke på, professor Kapok... Og man fristes til at tilføje, at der er tale om rent smagsdommeri, på vilkår der direkte undsiger al behørig samfundsfilosofi. Som om man bevidstløst er uvillige til at lære en tøddel af historien. Håbløst.

Sagen er, at VK (med følgeparti) insisterer på at forfølge en gemen og asocial fordelingspolitik overfor de svage grupper i samfundet. Og en stor del af økonomerne har kvitteret for tilliden ved at udstille det fænomen, at individerne ikke betyder en hujendes døjt for deres inhumane kalkuler, når det drejer sig om fordelingspolitikken. Den ér imidlertid langtfra et spørgsmål om den ueksakte videnskab, som økonomien reelt udgør. Men snarere en bekendelse til VOK-blokkens ideologiske eksperimenter. Til ubetinget fordel for overdanmark.

Fordelingspolitik ér alene et politisk spørgsmål, men dermed også et poltisk ansvar. Og man forstår simpelthen ikke, at blå blok end ikke i et valgår har forstået, at offentligheden tilsyneladende har bedre styr over, hvad det indebærer, at ønsket om en balanceret samfundsøkonomi, træder istedet for vanvittige ideologiske kæpheste. Hvorfor er det nu nødvendigt igen at gøre opmærksom på det forhold?

Fordi regeringen fremturer med sine ensige beskyldninger om, at underdanmark skal bære dét ansvar, som man, rent ud sagt, grådigt ikke vil påtage sig i overdanmark. Men det ér i vilkårerne (især i de politiske præferencer af slagsen) for Rigets samlede bundlinie, at man skal finde synderne: den financielle sektor, erhvervsorganisationernes lobbyprivilegier, støttetrafikken og skatteforholdene i erhvervssektoren og jæ' ska' gi dig, at man skal finde årsagerne til det nuværende underskud.

At ville give fortids- og folkepensionisterene skylden for miséren, er ganske enkelt for langt ude i hampen. Og ovenstående artikel understreger i bund og grund, at overdanmark ønsker at fremture med sine fjollede budskaber om, hvem der skal stå med regningen. Regeringens absolut asociale udspil med 2020-planen er i hovedtrækkene så håbløs, at man kun kan konkludere, at de må ud af vagten og lade et alternativt flertal komme til. Man kan derfor kun opfordre oppositionen til at kalde spader for de spader, de faktuelt er. Man kán nemlig ikke med nogen form for troværdighed bilde undertegnede ind, at det skulle være f.eks pensioniskerne, som har kørt DK i sænk. Den bøf må blå blok selv påtage sig. Men det er vel nok for meget forlangt af en selvforståelse, som er helt ude af trit med simple kendsgerninger...

Med venlig hilsen

VK+LA våde drøm er flere børn som tigger i gaderne, skurbyer på Amager fælled, folk som bliver sat ud af deres almene bolig de ikke har råd til, selv om de har to job.

Det handler ikke om penge, det handler om magt, Søren Lom. Magten til at bestemme over andre menneskers tilværelse. Det er derfor, at den første kamp skal føres for størst mulig frihed til at indrette sin tilværelse indenfor nogle overordnede rammer.

Kristian Rikard

Man kan også vælge at se det fra den positive side. I og med at Løkke har været tvunget, og har udsat og udsat, hvad han dels burde have sagt for 8 måneder siden, og hvad regeringen som helhed burde have været mere ærlige omkring i de sidste
6-7 år, så har han også snuppet den sidste strategi, som er åben for ham.
Han kan jo ikke så godt sige, at han har sovet de sidste 10 år, ligesom til COP15.
Problemet opstår øjensynligt ofte, når regeringer bliver genvalgt flere gange. Vælgerbefolkningen og os andre har så god tid til at overveje, hvad der egentligt er foregået i de sidste par valgperioder. Er det godt eller skidt? Vi kender jo de medvirkende så at sige, lidt forskellige ministerhatte - tænk sig at Bertel Hårder har været Kirkeminister og Undervisningsminster.
Jeg kan endnu huske, da Fogh messede sin foragt for den offentlige sektor og dens vanvittige vækst. Dengang for 10 år siden drejede det sig slet ikke om SOSUassistenter, men det underlige gespændt, der hedder "Den offentlige sektor". Man talte heller ikke meget om ældrepleje som en reel udgift, men om "Bureakrati, fede mellemlag etc." altså ting, som vi allesammen helst ville være fri for.
Jeg kan ikke finde belæg for, at der er færre DJØFfere, antropologer, kommunikationsbegavelser, Tjenestemænd i løramme 36. eller derover eller HK'ere ansat i det offentlige. Så det var vist en kommunkationsfuser af de værre.

At kalde regeringens 2020-plan solidaritet må skyldes at de tænker på solidaritet med de rigeste.

Tror de virkelig selv på at de narrer nogen?

Efterhånden må det være gået ind på lystavlen for flertallet at regeringen repræsenterer den omvendte Robin Hood, der tager fra de fattige for at give til de rige.

Ind i mellem er det befriende af læse en chefanalytiker der ikke giver udtryk for at det er "nødvendigt" at fattige underklasser skal presses endnu længere ud i usle vilkår for at de rige kan boltre sig med champagne og kransekage:

http://politiken.dk/debat/ECE1254461/de-borgerlige-droemmer-om-flere-fat...

Envejs-solidaritet. Sproget bliver beriget dag for dag.

Lykke Johansen

Jeg fatter ikke, hvorfor Helle Thorning og de andre politikere, der i går i spørgetiden i Folketinget fik muligheden for at "grille" Lars (U)Løkke med spørgsmål om regeringens 2020-plan, stort set kun spurgte ind til om VOK ville give flere ufinancierede skattelettelser.
Hvorfor i alverden gik de ikke i kødet på ham med spørgsmål om hans åbenlyse løgne, hvor han påstod at 2020-planen gik ud på, at regeringen ikke forringede vilkårene for befolkningen, men tværtimod med forringelserne forsvarede og bevarede velfærden ?

Dorte Sørensen

Lykke Johansen
Jeg havde ikke lejlighed til at se Folketingets spørgetime, hvor statsministeren åbenbart havde sat sig selv på til de mundtlige spørgsmål. Men denne form har den fejl at spørgeren kun har 3 muligheder på et par minutter til at spørge ind til emnet og ministeren plejer at være meget dygtige til at give et ikke svar ved enten at fortælle hvor meget godt regeringen og ministeren har gjort eller hvor dumme oppositionen er osv.
Derudover er der som regel sat 2 eller flere minister på så folketingsmedlemmerne har højest ½ time til at fordele på spørgsmål fra de forskellige partier, hvor partiets formænd har første ret til at stille spørgsmål og så fordeles spørgsmålene efter parti. Ved aktuelle emner er der ofte mange der ikke får lejlighed til at stille deres spørgsmål Hvilket også afhænger af hvor god formanden er til at afbryde både spørgeren og ministeren i for lange spørgsmål og svar.

Men referatet er allerede lagt ud og her finder jeg ,at Thornings mulighed for at stille et spørgsmål udnyttede hun ret god. Men referatet ligger på www.ft.dk - nederst på forsiden er der et link til referater og her går man ind efter dato – beklager jeg er ikke god til direkte link.

Søren Kristensen

I de sidste dage af ethvert imperiums fald indkalder man altid de unge og de gamle i et sidste forsøg på at genvinde fordums storhed og det viser sig altid at hjælpen kommer udefra og ikke uden omkostninger.

Søren Blaabjerg

Jeg mener ikke man skal blande efterlønsproblematikken sammen med det øvrige.
Efterlønnen blev i sin tid så vidt jeg erindrer i sin tid indført af Svend Auken for at slå to fluer med et smæk: reducere ledighedstallene blandt yngre og hjælpe ældre nedslidte mennesker til at kunne trække sig førtidigt tilbage, men har siden udviklet sig til at blive et tag-selv-bord, også til rådighed for folk, der slet ikke er nedslidte. Derfor er der meget fornuft i at afskaffe efterlønnen. I stedet for bør man overveje at afskaffe enhver form for fast pensionsalder og i stedet for indføre helbreds- og svækkelsesmæssige kriterier for en - såvidt muligt gradvis - tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Og dette skal naturligvis også gælde for ledighedsforsikringssystemet, så retten til eventuelle dagpenge ikke forsvinder i og med, at man har nået en vis alder.

Søren Blaabjerg, NEJ! Livet er ikke en slaveanstalt, og vi skal arbejde på at afvikle de dele af det, der desværre i disse år mere og mere får det gamle, gråmelerede præg tilbage. Kampen om at skaffe arbejde og at hage sig fast er tåbelig i en tid, hvor færre og færre håndfaste opgaver behøver at blive løst, fordi alt klares med teknologi. Sidste nye eksempel er Arlas nye oste-strategi. Der er ikke andet problem med det end omfordelingen, for indtægterne bliver jo blot endnu større (eller priserne falder så meget, fordi mængden bliver så stor, at alle kan være med).
Der er en mia mennesker, der sulter - det var der også, da der var langt færre mennesker i verden. Vi har været i stand til at løfte fødevaremængden til mere end det dobbelte, og hvis viljen er der, kan vi se frem til større frihed både til væsentlige opgaver og forbrug. Og når alle kan forbruge, bliver det mindre interessant at vigte sig på den måde. Så må folk vende sig til de ting, de kan udmærke sig ved i verden, hvilket er den ypperste udvikling, man kan tænke sig. Det er på vej - unge mennesker søger ikke fag, der gør dem rige, men tilfredse og specielle.

jeg forstår det ikke. Kan efter 9½ år med VKO på roret nogen være i tvivl om hvem LLR's solidaritet er rettet imod?

To milliarder hentes på forsvarsministeriets budgetter - det vil jeg sgu se, før jeg tror på det. Da regeringen falder snarest, er dette jo blot et valgoplæg uden bindinger - og med den nuværende borgfred om at drage i krig verden rundt, er der opbakning til meget krudt.

"Hvis kampflyene mod forventning fortsætter det høje aktivitetsniveau, og missionen trækker ud, så løber prisen for et års mission op i knap 850 millioner kroner". Dette overslag er lavt sat, da en enkelt dags bombninger oven i de angivne løbende udgifter nemt ender i millionklassen.

Socialdemokraterne mener lige nu, at pengene skal findes inden for budgettet - men det er ret tvivlsomt om de vil fastholde den kritiske linje, hvis de vinder valget. I givet fald er også Venstre åbne for at kaste flere penge ud.

Og den slags "uventede" udgifter plejer jo at være akut nødvendige - i stærk modsætning til det meste andet på det offentliges konto i Danmark...

Henning Pedersen

Lars Løkkes solidaritet ligger og stinker på Strandvejen.

Men Tom, det er da ikke os der skal betale for de bomber der regner ned på Gadaffi, det bliver jo ham der skal punge ud, siden han er aftageren af varen, ik?

@romed - sådan var faktisk retorikken i USA både før befrielsen af Kuwait, og før angrebet på Irak. Altså at det kunne blive en overskudsforretning, når de "havde betalt" for befrielsen, fx med givtige oliekontrakter.

Bag USAs våbenleverancer til Sovjet i 40erne, og alle tilsvarende overdragelser, ligger som regel et dybt kompliceret regnestykke - ofte med eksterne sponsorer, eller håbet om at finde guld under krigene. Pengene skal jo findes et eller andet sted, og ender ofte som krigsgæld for efterfølgende generationer, som det skete for finnerne.

Og en del af diskussioner op til dette angreb har givetvis også været hvem der ville smide penge væk på at bidrage med dyrt isenkram. Ofte i håbet om senere profitter...

Bjarne Bisgaard Jensen

Hvorfor al den opstandelse over 2020 planen. Jeg mener hvad andet kunne man forvente fra en såkaldt borgerlig liberal regering. Det er som sædvanligt de samme der skal betale ved kasse 1. At vi så har en opposition, der tænker næsten ligedan, er det mest beskæmmende.
Der er ingen der politisk værner om det solidariske samfund, som vel i grunden er fundamentet for et ægte velfærdssamfund, og ikke blot den facade der stilles op i disse år, og hvor hulheden runger. Læs daagens kronik i Politiken og se bedraget

Jeg tror der bliver fiflet med tallene i Finansministeriets rapport ”Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd • April 2011”
”Arbejdsudbuddet falder svarende til ca. 65.000 fuldtidspersoner frem mod 2020 som følge af den
demografiske udvikling – hvoraf godt 40.000 afspejler et fald i arbejdsstyrken og resten skyldes
vigende gennemsnitlig arbejdstid” (side 31). Hvis man sammenligner med en anden rapport fra Finansministeriet ”Mod nye mål - Danmark 2015, Teknisk baggrundsrapport” april 2007. Her er arbejdsstyrken i 2010 på 2.894 og i 2020 2.895 tusinde, og et drop på 17.000 i perioden i mellem.

Jeg har også selv prøvet at beregne hvor mange færre der er i den arbejdsdygtige alder ud fra Danmarks statistiks befolkningsfremskrivning, dette giver også et meget mindre tal end 65.000 personer. Reformpakke 2020 forsøger på denne måde at gøre den demografiske udvikling værre end den er, det er også mærkeligt at en rapport fra 2007 og 2011 kan have så forskellige bud på arbejdsstyrkens udvikling frem til 2020.

Det er på ingen måde solidarisk at forsøge at gøre arbejdsløsheden større, så lønningerne kan presses.

http://www.fm.dk/Publikationer/2007/Mod%20nye%20maal%20-%20Danmark%20201...

http://perlangholz.blogspot.com/2011/04/befolknings-udvikling.html

Bjarne Hansen

Robert Kroll siger:
Danmark er da stadigvæk blandt de ca 3 mest indkomstudlignede lande i verdenen - så dæmp klynkeriet et par gader, så det modsvarer realiteternes verden.

Ved du hvad Robert, jeg er Førtidspensionist efter en arbejdsulykke og jeg har intet mærket til opsvinget.
Imens du og alle de andre højtlønnede festede og priserne og boligudgifterne bare steg og steg, da blev jeg fattigere og fattigere, for min Pension er ikke pristalsreguleret, den er kun steget med 450 kr. på 10 år.
Det er ikke mig der har brændt friværdig af og levet over evne, når jeg har betalt mine faste udgifter og lagt til side til mad så har jeg 800 tilbage til resten af måneden.
Jeg lever fandenme i realiteternes verden, men noget tyder på at DU ikke gør.

Bjarne Hansen

Robert Kroll siger:
Danmark er da stadigvæk blandt de ca 3 mest indkomstudlignede lande i verdenen - så dæmp klynkeriet et par gader, så det modsvarer realiteternes verden.

Ved du hvad Robert, jeg er Førtidspensionist efter en arbejdsulykke og jeg har intet mærket til opsvinget.
Imens du og alle de andre højtlønnede festede og priserne og boligudgifterne bare steg og steg, da blev jeg fattigere og fattigere, for min Pension er ikke pristalsreguleret, den er kun steget med 450 kr. på 10 år.
Det er ikke mig der har brændt friværdig af og levet over evne, når jeg har betalt mine faste udgifter og lagt til side til mad så har jeg 800 tilbage til resten af måneden.
Jeg lever fandenme i realiteternes verden, men noget tyder på at DU ikke gør.

Bjarne Hansen

Det var ikke min mening at gentage mig selv, ved ikke hvorfor den kom to gange

Bjarne Hansen

De Borgerlige havde en Socialminister der sagde at "Uligehed skaber dynamik" , så fik hun mundkurv af Fogh, og trak det tilbage, for det var ikke politisk korrekt at sige sådan.

Men hun sagde jo bare det højt, som alle de borgerlige tænker.

Det er nogle beskidte tanker de har.

alligevel sjældent man ser en så en-dimensionel debat ---vi er alle enige: regeringen er nogle skurke ---lad os klappe hinanden på skulderen, mens vi i fælleskab forarges....... god weekend

Morten Fruergaard

Hvorfor står der som fakta, at udfordringen er at skaffe 23 mia.kr., når opgave beskrivelsen lyder på MINDST 47 mia.kr.?

http://blog.politiken.dk/mogensen/2011/04/15/helle-t-er-presset-af-talle...