Læsetid: 3 min.

To banker kontrollerer to tredjedele af det danske bankmarked

Danske Bank og Nordea kontrollerer alene to tredjedele af det danske bankmarked, viser tal fra 2009. I dag er bankernes andel muligvis endnu større, og derfor bør kravene til deres evne til at modstå kriser skærpes, vurderer ekspert
26. april 2011

Tal fra de danske bankers interesseorganisation, Finansrådet, viser, at de fire største banker i Danmark tilsammen sidder på tre fjerdedele af det danske bankmarked.

Det drejer sig om Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank. I 2009 stod de fire banker således for 74 procent af det samlede udlån i Danmark. De to største, Danske Bank og Nordea, sidder alene på 65 procent af udlånene.

Regnskabstallene fra 2010 er endnu ikke blevet indberettet af de danske banker, men det er ikke usandsynligt, at de store bankers andel af markedet er steget de sidste par år. Det skyldes de mindre banker, som er bukket under på grund af finanskrisen.

»Man kan godt forestille sig det, eftersom en del af kunderne i de små pengeinstitutter, som er gået konkurs, søger mod de store banker,« siger Jesper Rangvid, der er professor ved Institut for finansiering, CBS.

Too big to fail

Ifølge Jesper Rangvid er store banker ikke nødvendigvis et problem i Danmark.

»Så længe der er tale om en tre-fire banker eller flere, vil der være en naturlig konkurrence, og i den henseende betyder det ikke så meget, hvor store de er,« siger han.

Han peger desuden på, at bankerne er nødt til at have en vis størrelse, hvis de skal have store virksomheder som kunder.

»Vi er et lille land, men vi har også nogle store virksomheder som Mærsk, Novo Nordisk og Lego. Og hvis vi vil have banker, der kan servicere store virksomheder, bliver de banker automatisk store i et lille land,« siger han.

Men der er også en risiko forbundet med, at en bank vokser sig meget stor. På et tidspunkt bliver banken nemlig too big to fail så stor, at staten bliver nødt til at redde den, hvis den krakker. Af de to største banker i Danmark, Danske Bank og Nordea, er det kun førstnævnte, der udgør en risiko, eftersom Nordea i princippet er svenskejet.

Et krak i Danske Bank vil da også have enorme konsekvenser for dansk økonomi, eftersom banken er flere gange større end det danske bruttonationalprodukt.

Og selvom det ikke truer lige rundt om hjørnet, er muligheden for det ikke lysår ude i fremtiden.

I februar optrådte banken nemlig for første gang på den internationale tænketank Bruegels opgørelse over de 18 farligste banker i Europa.

Jesper Rangvid fortæller, at der typisk er to løsninger på problemet med en bank, der er blevet for stor til at krakke=.

»Enten kan man pålægge bankerne et ekstra kapitalkrav, så de kan modstå problemer selv. Alternativt kan man splitte dem op i mindre datterselskaber,« siger han.

Gevinsten ved at splitte en bank op er, at det ikke går ud over hele koncernen, hvis et datterselskab oplever problemer. Danske Bank har for eksempel valgt at drive National Irish Bank, som banken købte i 2004, som en filial i stedet for et datterselskab.

Det betyder, at problemer i Irland har konsekvenser for hele Danske Bank og i sidste ende den danske stat, som skal overtage banken, hvis den krakker.

Nye regler i 2019

Jesper Rangvid mener imidlertid, at et krav om en kapitalreserve er den bedste løsning.

»Jeg mener selv, man skal pålægge dem ekstra kapitalkrav. Der kan også være en årsag til, at man er stor, nemlig at man er dygtig. Og så er det lidt hårdt at sige, at hvis man er dygtig, skal man splittes op. Så sætter man incitamentet til at forbedre sig ud af kraft,« siger han.

Og noget tyder på, at de europæiske politikere er af samme opfattelse. Lige nu forhandles der i EU om en række nye regler, der skal sikre, at bankerne kan modstå en eventuel kommende finanskrise.

Reglerne indeholder blandt andet et krav til bankerne om en kapitalreserve på syv procent. Men det er slet ikke nok, mener Jesper Rangvid.

»I min verden bør det være over 10 procent. I Schweiz har man bestemt, at det skal være 19 procent, og selvom det måske ikke behøver være helt så højt, er syv procent i underkanten,« siger han.

De nye regler om kapitalreserver bliver efter planen implementeret i 2019.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Her er et kæmpe problem.

Det er uholdbart med 2 store banker , der sidder på 74 % af de samlede udlån i Danmark. Spørgsmålet er ikke om det går galt, men hvornår og hvormeget, det går galt.

Det fornuftige vil være at indføre strammere regler for kapitalkrav som forslået. Blot nu, og ikke om OTTE år.

Eller at Nordea og Danske Bank, splittes op i mindre dele. F:ek. i udland, storerhverv samt erhverv og privat. Disse banker(enheder, kan så trimme sin forretning efter sine kunders behov og evner. Og måske undgå at privat kunder, skal betale for bankens dårlige erhvervskunde, og omvendt.

En nationalisering af bankerne på europæisk plan ville ikke være en dårlig idé. Så kunne principperne for udlån også ændres på en måde, der tilgodeser politikken og borgernes interesser. Som det er, fungerer bankerne jo som en stat i staten, eller nærmere som en modmagt til folkestyret.