Læsetid: 5 min.

Udstationering gjorde Udlændingeservice mistænksom

Erhvervslivet er bekymret for nye udlændingereglers konsekvenser for højtuddannede. Et nyligt forsøg på at udstationere en asiatisk-født civilingeniør i Norge viste en dansk virksomhed konsekvensen af de nuværende
Erhvervslivet er bekymret for nye udlændingereglers konsekvenser for højtuddannede. Et nyligt forsøg på at udstationere en asiatisk-født civilingeniør i Norge viste en dansk virksomhed konsekvensen af de nuværende
2. april 2011

»Mine norske kolleger spørger mig hele tiden: ’Hvorfor flytter du ikke bare til Norge permanent?’ Men der er altså ret koldt i Norge,« siger Marissa Hansen.

De norske kollegers undren skyldes den juridiske boksekamp med danske udlændingemyndigheder, som en udstationering i Oslo for et dansk firma har kastet den dansk-gifte civilingeniør og hendes arbejdsgiver ud i.

Udstationeringen er hun nu blevet tvunget til at afbryde før planlagt for ikke at miste sin opholdstilladelse. I stedet rejser hun til Norge hver anden eller tredje uge – hvilket har gjort arbejdet med en stor infrastrukturopgave i Norge mere besværligt for både hende selv og hendes arbejdsgiver, det rådgivende ingeniørfirma Norconsult.

»Hun er ansat i et dansk firma, gift i Danmark, betaler skat til den danske stat og tjener over en million eksportkroner hjem om året – hvorfor skal udlændingeservice blande sig i det?« spørger hendes chef, afdelingsleder Poul Degn Pedersen fra Norconsult, som er både forbavset og fortørnet over de danske myndigheders behandling af hans medarbejder.

Mistænkt

Marissa Hansen er specialist i avanceret infrastrukturteknologi til brug ved store anlægsarbejder. Hun kom til Danmark i 2006 på grund af sin danske mand. Straks efter at have suppleret sin bachelorgrad fra hjemlandet med en dansk civilingeniøruddannelse fik hun tidligt i 2009 job i en dansk kommune, hvorfra hun rykkede videre til Norconsult. Her har hun siden efteråret 2009 arbejdet på det norske infrastrukturprojekt.

Inden udstationeringen i Norge forhørte Marissa Hansen sig hos Udlændingeservice for at være helt sikker på, at hun havde ret til at opholde sig 12 måneder udenlands uden at miste sin danske opholdstilladelse – og det fik hun et bekræftende svar på. Men da det sidste forår stod klart, at projektet i Norge ville trække ud i yderligere et halvt år, fik hun problemer.

»Jeg blev sat under mistanke, som om jeg var kriminel,« siger hun.
Marissa Hansens orientering af Udlændingeservice om den nye situation fik en af myndighedens fuldmægtige til at rejse spørgsmål ved, om hun overhovedet deler tilværelse med sin mand:

»Du bedes således oplyse, hvorvidt din ægtefælle er udrejst sammen med dig til Norge, og såfremt han ikke er, årsagen til dette. Du bedes ligeledes, såfremt din ægtefælle ikke opholder sig sammen med dig, oplyse, hvor ofte og på hvilken måde du har kontakt med din ægtefælle i Danmark,« hedder det blandt andet i korrespondancen, som Information har set.

»Min chef foreslog, at jeg skulle sende Udlændingeservice mit kontoudtog, så de kunne se, hvordan jeg skiftevis bruger mit dankort i Norge og Danmark. Men det vil jeg altså ikke. Det er private oplysninger, som de ikke har ret til at se,« siger Marissa Hansen.

’Dyneløfteri’

Af Udlændingeservices svar til Marissa Hansen fremgår det, at embedsmændene kan vælge »konkret at vurdere«, at hun stadig er sammen med sin mand og derfor ikke behøver bekymre sig om sin opholdstilladelse.
Det forsikrede både hun selv om hendes chef Udlændingeservice om, at hun var – men det formildede ikke myndigheden. Det hjalp heller ikke, at Poul Degn Pedersen skrev til Udlændingeservice, at Marissa Hansens arbejdssituation var »helt lig tusindvis af andre ingeniørers, der arbejder på et projekt uden for Danmarks grænser«.

Udlændingeservice sendte som svar en liste over, hvordan Marissa Hansen på forskellige måder kunne miste sin opholdstilladelse, ligesom man fremsatte fornyede krav om forklaringer og dokumentation for samlivet med manden.

»Såfremt vi ikke har modtaget ovenstående inden 14 dage fra dags dato, vil Udlændingeservice overveje, hvorvidt din opholdstilladelse skal inddrages,« hed det.

Afdelingsleder Poul Degn Pedersen undrer sig over myndighedernes »dyneløfteri«:

»Jeg har en dansker, som blev ansat og udstationeret på nøjagtigt samme tidspunkt og på nøjagtigt samme kontrakt. Han har også en kone herhjemme, men der er jo ikke nogen, der har sat spørgsmålstegn ved, om han bor hos sin kone eller ej,« siger han.

»Det, som Udlændingeservice reelt siger, er, at det er bedre, at hun går arbejdsløs hjemme hos sin mand, end at hun får et arbejde, tjener penge og udnytter sin uddannelse.«

Besværlig løsning

For ikke at bringe Marissa Hansens opholdstilladelse i fare enedes hun og Poul Degn Pedersen om, at det var bedst, at hun afbrød udstationeringen for i stedet at rejse frem og tilbage, når det er nødvendigt. Det er en både dyrere og dårligere løsning for Norconsult:

»Det er simpelthen et spørgsmål om at være til stede og kunne løse opgaven optimalt. Og den del måtte vi opgive,« siger Poul Degn Pedersen.

»Det er utrolig vigtigt, når folk har nogle specielle kompetencer, at man så kan udnytte dem rundt omkring, i hvert fald sådan som vores virksomhed er skruet sammen. Hvis de har et projekt i Bergen, hvor de har brug for Marissas kompetencer, er det meget vigtigt, at vi kan sende hende derop. Og det er da i mine øjne overhovedet ikke noget, som Udlændingeservice skal blande sig i.«

Forløbet med Marissa Hansens udstationering har til Poul Degn Pedersens store overraskelse lært ham, at danske udlændingeregler kan stå i vejen for, hvordan man som arbejdsgiver kan udnytte udenlandske medarbejdere:

»Jeg vil gerne give den advarsel til virksomheder, som overvejer noget lignende, at de lige skal tænke en ekstra gang over, hvad de bruger deres højtuddannede udlændinge til, fordi de uforvarende kan komme til at give deres ansatte problemer med Udlændingeservice. Og det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal rende og advare hinanden om det. Det er jo helt galt,« siger han.

For Marissa Hansen har læren af forløbet først og fremmest været en bekræftelse af den usikkerhed, der er en fast del af tilværelsen som udlænding fra et ikke EU-land i Danmark:

»Jeg kan jo i princippet blive sparket ud fra det ene øjeblik til det andet, men jeg har brug for ro i sjælen for at kunne fungere på arbejde,« siger hun og understreger, at den uafklarede sag stod i vejen for hendes evne til at koncentrere sig om andre ting.

»Jeg er den type menneske, som tænker: ’Jeg bliver nødt til at løse det her,’ når jeg støder på et problem,« siger hun.

Marissa Hansen er et opdigtet navn, som vi har brugt, fordi Marissa Hansen af karrieremæssige årsager ikke har ønsket at stå frem med sit rigtige navn. Hendes rigtige identitet er redaktionen bekendt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

Hvad skal man sige. Nu viser det sig, at vi i DK har lavet en hel masse stramme regler, som er uden logik, mistænktsomme i deres natur, osv. De er lavet med det ene formål at genere folk, der ikke er danske statsborgere, så politikerne kan sige, at "nu bliver der gjort noget".

Og tænkt! Så brokker folk sig, når reglerne bruges i praksis. Jamen så stem på nogle andre politikere!

Jeg vil nu mene, at fejlen her ligger hos Udlændingeservice. Der er efter min mening tale om en ualmindelig hjernedød og inkompetent sagsbehandling, for loven giver netop mulighed for at foretage individuelle skøn.

Og i denne sag mangler som noget helt grundlæggende fuldstændig motivet til at "snyde" med en opholdstilladelse som familiesammenført, da "Marissa Hansen" også opfylder betingelserne for at få en opholdstilladelse efter positivlisten og/eller beløbsordningen.

Og det alene burde efter min vurdering have været nok til, at Udlændingeservice kunne godkende hendes fravær fra Danmark, når dette er begrundet i udstationering for en dansk arbejdsgiver.

Problemet er nok, at Udlændingeservice er en uattraktiv arbejdsplads, som har svært ved at fastholde sine medarbejdere, hvorfor det i hovedsagen er nyuddannede jurister, de har ansat. Og sådanne ved åbenbart ikke ret meget om, hvordan livet leves andre steder end på det juridiske fakultet, hvor de er uddannet.

PS. Som et andet eksempel i den mere humoristiske afdeling kan nævnes en dansker, som bor i Malmø og arbejder i København. Hans 4-årige datter går stadig i dansk institution, da den ligger lige ved siden af hans arbejdsplads.

Familien vil nu gerne flytte til Danmark og har derfor søgt opholdskort til hans udenlandske kone efter EU-reglerne.

I den forbindelse mener sagsbehandleren ved Udlændingeservice, at det er meget mistænkeligt, at datteren går i dansk institution og ikke i svensk. Så hun har kontaktet Øresundstrafikken og fået at vide, at børn skal betale ½ pris, ligesom det også gælder i Movias tog og busser i Hovedstadsområdet.

Hun har derfor bedt danskeren om at fremsende den 4-årige datters pendlerkort fra Øresundstrafikken som dokumentation for, at familien nu også virkelig bor i Sverige. At danskeren allerede har fremsendt sine egne pendlerkort og 10 km anden dokumentation, det er sandelig ikke nok for den meget grundige og omhyggelige sagsbehandler.

Hun har så bare lige overset den "detalje", at børn kun skal betale, hvis de rejser alene, og at en 4-årig jo nok ikke ligger og futter rundt i Øresundstogene uden at være sammen med en voksen.... :-)

1) Nej, der er ingen fejl sket i Udlændingeservice. Alle asiatiske kvinder for dem er jo - undskyld - udtrykket - kun kommet hertil for at arbejde som - ludere - igen undskyld udtrykket. Og det er det, der sandsynligvis er sandheden i den her dag: at Udlændingeservice tror det om alle kvinder fra asiatiske lande, fordi det a) siger politiet eller b) det har de erfaring for. Hvis nu denne kone til denne mand havde været fra Italien, eller fra Rusland, eller fra USA, så havde der sandsynligvis ikke været nogen problemer overhovedet. M

2) Mht. det 4-årige barn, er det så ikke sådan, at man kan tage et barn gratis med, hvis det er under en vis alder (typisk 12 år). Det kan man i hvert fald både hos DSB og hos de regionale trafik-selskaber...

1) Hmmm nå ja klart, en civilingeniør er nok i virkeligheden prostitueret. Håber virkelig ikke at du har ret....

2) Jo præcis, så derfor har et 4-årigt barn naturligvis ikke noget pendlerkort. Det var sådan set det, der var hele pointen...

Nu igen.
Hvor er erhvervsorganisationerne henne?
Norconsult er medlem af såvel Foreningen af Rådgivende Ingeniører som af Dansk Industri. Hvorfor står disse organisationer ikke på tæerne af ministrene for at forhindre situationer som disse. Det handler - som det fremgår - i høj grad om deres medlemmers interesser?

Det kunne jo være erhvervslivet skulle tænke lidt over hvilke partier de kaster penge efter.. Man ligger tit som man har redt, ikke sandt ?

Andreas Prætorius

@ Tage Dræbye
Jeg tror, at virksomhedernes dræbende tavshed i mange år, skyldes at de ved at en blå regering ikke vil kunne blive genvalgt uden at træde på indvandrere. Dog vil jeg sige at dansk industri er kommet med protest udvisninger blandt andet til de nye regler, som regeringen har presenteret, som gør at velfærdsydelser ikke bliver givet til udlændinge, så helt freværende er de ikke.
@Karsten aaen
Jeg tror ikke at hun ville blive bedre behandlet mht. prostituerings spørgsmålet hvis hun var fra Rusland.

Andreas Prætorius

Det mest fascinerende ved politi-programmerne i fjernsynet er, at det virker som om betjentene synes at stoppe indvandrere, bare fordi de er indvandrere, er legitimt. "Så stoppede vi dem fordi de så mistænkelige ud, der var heldigvis ikke noget, så de fik lov til at køre igen" ... suk

Liliane Morriello

Overalt i de danske regler hvor der står, "individuelt skøn", så er det beregnet til at de administrerende myndigheder kan vurdere bredest muligt, men i virkeligheden bruger sagsbehandlerne "individuelt skøn" så snævert som muligt og som en grund til at give afslag.

Som Amerikaner vil jeg kun sige at NEJ det er ikke pga hendes Asiatisk baggrund, men fordi hun ikke er Dansk, punktum. Og det ikke er pga en el. anden embedmand i udlaendingeservice konto. Det er, nemlig, pga loven som denne regeringen har lavede og deres bekendtgørelser. Tink nu om Ventre partiet som, i begyndelse, var Uenig med Dansk Folkparti og nu ligner dem i forbindelse med udlaendinge politik. They have convinced themselves that we are all evil, and now, they have convinced the public that we all come here NOT because we have been asked by our DANISH family to join them so they can live in "their" countries, but because we have come to take advantage of the county's once-generous benefits.

Det er lovgivere og mydighederne som råber højt men ved ikke (fordi de aldrig lytter til fag specialister, og aldrig gøre dygtig undersøgelse) hvad de gøre, eller hvordan konsekvenser vil endilige se ud for deres beelsket hjemland.

Endiligt, er det pga dansker som lad den her vaere.

Niklas nivlaps@gmail.com

Jeg synes også den omvendte logik - som påpeget af Jen W-C - er helt i skoven. Danske statsborgere skal have lov til at få deres ægtefolk til Danmark. Punktum. Alt andet er ren Stasi. Så må vi leve med konsekvenserne.

Og at jeg f. eks. ved en udstationering i Portugal sidder og tænker over, om det mon svækker min tilknytning til Danmark at være udsendt, således at jeg, hvis jeg skulle blive forelsket i en (ve og skræk) udlænding, ikke vil kunne bo og virke i Danmark.

Hvis konsekvensen af den nuværende politik er, at man skræmmer en hel del højtuddannede fra den "globaliserede klasse" væk, så har vi "en problem", som Zlatko Bruric ville have sagt. En stor problem.

@Niklas Iversen

Hvis du er udstationeret i Portugal, så er du jo omfattet af EU-reglerne, og så er der ikke noget problem. Så kan du frit tage din familie med dig til Danmark, lige som en portugisisk statsborger kan det, hvis han f.eks. finder et job i Danmark.

Det er kun de danskere, som ikke har boet i et andet EU-land, som er nødt til at finde sig i de danske regler. Og så naturligvis fastboende uden dansk statsborgerskab.

Johannes Nielsen

Tak til Lars Hansen for at holde debatten nogenlunde på sporet så den selvretfærdige fryd over endnu en i rækken af let tendentiøse personlige beretninger om den danske udlændingepolitik ikke kammer helt over...

Og så kommer vi til spørgsmålet - Er det lige med de dansk vaerdier at behandle en familie som de er begge danskere fordi en dansk mand giftede sig med en Portugesisk kvinde og behandle en anden familie, hvori en dansk mand giftede sig med en ikke-EU (Amerikansk, Canadisk, Indisk, Kinesisk osv) kvinde? Hvis alle ellers er lige????

Hvis den Portugesisk kvinde her ikke udannet mens den ikke EU kvinde her højuddanet og arbejdsdygtig?

Hvorfor IKKE have lige-behandling?
Hvorfor ikke skrive regler som fokusere på bund linjen?

Hvorfor ikke bruge en balance prøve og mål på en side - hvad tjener DK med ulige behandling? Og på den anden, hvad tjener DK med ligebehandling?

Er det fordi denne regering vil gerne ungå den analys?

Henrik L Nielsen

Jeg synes reglerne er komplet tåbelige. Men der er nu en ting jeg ikke forstår. Hvis det her rejseri frem og tilbage er så stort et problem for alle parter (og det tror jeg gerne det er) hvorfor så i alverden ikke bare give det kontoudtog til sagsbehandleren? Og er der ikke anden dokumentation for rejserne? Denne ville vel kunne benyttes i pågældendes skatteforhold.

Men igen, jeg kan ikke forstå de ikke bare giver konto udskriften. Hvis der er noget specielt personligt derpå kan det jo bare streges over. Hvorfor have alle de problemer når det kan løses så simpelt?
Jeg er enig i at reglerne er alt for stramme. Men indtil disse forhåbentligt ændres fatter jeg ikke hvorfor de vælger en så besværlig løsning, når der er et let alternativ.

Mvh
Henrik

Slettet Profil

"hvorfor så i alverden ikke bare give det kontoudtog til sagsbehandleren?"

Maaske fordi nogle mennesker stadig har lidt stolthed, og ikke bare ligger sig ned, fordi det er nemt. Selvvaerd og den slags, men det lader til at danskerne ikke har det mere.

M.v.h.

Liliane Morriello

I teorien er det sådan Lars Hansen, virkeligheden er en anden, det gør ikke den store forskel om din ægtefælle er EU eller 3.lands statsborger.

Martin Hansen

@Lars Hansen:

Jeg er nu RET sikker på, at det langt fra er normen, at lade uddannede jurister sagsbehandle i Udlændingeservice.

Men ellers helt enig i din analyse.

@Martin Hansen

Jo sagsbehandlerne i Udlændingeservice er skam alle sammen jurister. Men meget af det, de laver, har mere karakter af rutinepræget HK-arbejde, og det er vel også derfor, at mange hurtigt søger videre til noget andet.

1) Nej, selvfølgelig er civilingeniører ikke ludere ;) Hvad jeg mente var at adskillige personer i det her land ser kun ser asiatiske kvinder som ludere. Jeg kan huske at en restuarant/diskotek/natklub engang kom på forsiden af danske aviser, da de ikke ville lukke en eller to asiatisk udseende kvinder ind; tænkt har de sådan her sikkert: de er asiatiske kvinder - alle asiatiske kvinder er ludere - ergo er de ludere.

2) Tænkte jeg nok ;)

3) Hvad angår konto-udtogene er det private oplysninger, som myndighederne ingen ret har til at spørge om. Og jeg er også ret sikker på, at de pågældende jurister ville finde noget i konto-udtogene som gjorde, at alt blev vendt til fordel for staten, ikke borgeren...

4) Hvad angår politiet og politi-programmerne blev jeg vred, gal, ked af det og skuffet over den måde som politiet, det danske optrådte på i en såkaldt tv2-dokumentar. De stoppede en litauisk bil, ikke fordi de havde en konkret mistanke, alene fordi bilen var litauisk....de fandt dog ikke noget....

Det klinger hult, når erhvervslivet gang på gang beklager sig over de absurde følger, udlændingeloven har for deres ansatte. Loven er foranlediget af Venstre og Konservative, som køres af erhvervslivet - og styres af Dansk Folkeparti...

@Karsten Aaen

Jeg forstod godt, at du bare prøvede at beskrive en fordom. Som jeg da i øvrigt er enig med dig i eksisterer. Men personligt tvivler jeg nu på, at sådanne fordomme har spillet nogen rolle i netop denne sag. Men det er jo gætteri. Så nok om det.

Martin Hansen

@Lars Hansen:

I beg to differ ;)

De to sagsbehandlere jeg personligt mødte i den forgangne uge i Udlændingeservice udviste en så eklatant ignorance om selv de allermest basale retsprincipper, at jeg simpelthen nægter at acceptere, at det skulle være det kvalitative niveau for uddannede jurister...

@Martin Hansen

Man "møder" normalt ikke en sagsbehandler i Udlændingeservice. Dem, der sidder i Servicecenteret, er ikke sagsbehandlere, og de træffer ikke afgørelser. Og de er så heller ikke jurister.

Arbejdet er opdelt, således at de egentlige sagsbehandlere bliver sparet for at bruge tid på kontakt med borgerne, undtagen den ene gang om ugen, hvor de har telefontid.

Thorsten Lind

I business.dk.com handler det kun om bundlinien.
I business.dk.com har man sparet lobbyisterne væk, og indsat dem direkte i regeringen.
I business.dk.com har et flertal af aktionærene
valgt at realisere den kortsigtede gevinst.
I business.dk.com skyder man gladeligt sig selv i foden, for efterfølgende at mase sig foran i køen ved håndvasken.

Ikke for noget, og så alligevel:
."Cashflow-demokratiet" er en historisk fejltagelse.
."Velfærden" bruges som rambuk, for at indføre et totalitært samfund.
Det ansvar kan flertallet ikke løbe fra ( heller ikke erhvervslivet ).

@Karsten -
Jeg kan svar lidt på eksempel med bilen fra Litau - At stoppe en bil på kun den grund er ulovligt i USA under vores 4th Amendment til vores Constitution.

Det mangler i her, tror jeg.

. . . men interresant at det Amerikansk Bill of Rights var en del a flere dokumeter brugt af EU i forbindelse med dens charter om grundlæggende rettigheder.

Trist.

Andreas Prætorius

@Jen
Det er sandt at det er i modstrid med diverse konventioner at diskriminere på den måde, men som det ofte hænder, så agerer politiet mest ud fra "erfaring" og de detaljerede håndgribelige love, og ikke konventionerne eller grundloven. Jeg er sikker på at det samme er tilfældet i USA. Jeg har lade mig forstå at sorte oftere bliver "pulled over" end hvide, f.eks. Desuden tror jeg ikke der kører mange litaunske biler i USA ;)
Jeg tror heller ikke at jeg ville udlevere mine kontouddrag. Som princip sag hovedsageligt. Ellers så er det mest kriminaliseringen og mistænkeliggørelsen af en fuldstændig lovlydig og velfungerende borger, der er problemet.

@Andreas Pretorius

Præcis. Og selvfølgelig skal en myndighed håndhæve loven, men det er altså ikke forbudt at tænke en lille smule over, hvad formålet med håndhævelsen egentlig er.

I denne situation kunne man så evt. inddrage en opholdstilladelse for en person, der bidrager med stor skattebetaling i Danmark og dermed opnå at:

1) Tvinge hende til at søge om en anden form for opholdstilladelse, som hun så ville være berettiget til eller:

2) Gøre hende så vred og irriteret, at hun slet ikke gider være her mere, hvorved hendes skattebetaling bortfalder.

1) skaber bare unødvendigt arbejde for både borger og myndighed, og 2) er decideret kontraproduktivt.

Så uanset at der naturligvis ikke som sådan skal gøres forskel på rig og fattig, så må man sige, at Udlændingeservice nok kunne og burde have valgt at sætte sine kontrolressourcer ind et andet sted.

Det virker desuden også meget mærkeligt, at udstationeringen pludselig bliver et "problem" for Udlændingeservice, bare fordi den forlænges. De har jo oprindeligt ikke haft noget at indvende imod den, og så burde det da være en ren formsag også at godkende en forlængelse med 6 måneder.

Så som jeg startede med at sige, så virker det her altså mest som et resultat af en temmelig hjernedød og inkompetent sagsbehandling. Forudsat naturligvis at historien er refereret bare nogenlunde korrekt. For artikler som denne er jo i princippet et partsindlæg.

Henning Ristinge

Man er fandeme kommet godt ud i DF sumpen hjemme i Dannevang - vores eneste håb er sgu snart reduceret til et indgreb fra EU

Liliane Morriello

@ Lars Hansen,

Du lader til at være godt inde i sagerne i udlændingeservice. Ja du virker jo næsten som deres udpegede forsvarer. Så kan du måske hjælpe med at svare på et par spørgsmål.

Min mand og jeg er begge EU-borgere, han er fra Italien og jeg er pæredansk.

Vi var bosat i Tyskland sammen igennem 5 år, hvorefter vi ad en lille omvej til Brasilien der varede 2½ år, kom til Danmark, og søgte familiesammenføring via EU-reglerne. Vi havde inden ankomsten til Danmark snakket med den Danske ambassade i Brasilia, der havde oplyst os om og forsikret os, at ansøgning om familiesammenføring efter EU-reglerne i Danmark blot ville være en formsag for os.

Det var vigtigt for os, med familiesammenføring , da jeg som brøkførtidspensionist ikke kunne stille med den 66.000 kroners bankgaranti, der kræves ved ansøgning om familiesammenføring efter de nationale regler.

Familiesammenføring var for os vigtig, selv om han kunne være her som vandrende arbejdstager alene i kraft af sit Italienske statsborgerskab. Da jeg med en månedlig indkomst på blot 8.125 kroner ikke ville være i stand til at forsørge ham skulle han miste sit arbejde, og ikke være i stand til at finde et nyt inden tidsfristen udløb.

Udlændingeservice mente dog at vores EU-borgerskab var forældet, da vi ikke var kommet direkte fra Tyskland og til Danmark. Jeg rådførte mig med EUs jurister, der skrev et pænt brev til mig at et EU-borgerskab, ligesom et nationalt statsborgerskab ikke forældes grundet fravær fra EU.

Men udlændingeservice nægtede at behandle vores sag efter EU-reglerne, og henviste os til de nationale regler, som var et lukket land for os, grundet bankgarantien som jeg ikke kunne stille med.

Og da jeg ikke kunne stille med den, så blev det et afslag, jeg har så senere fundet ud af, a også efter EU reglerne er der nogle økonomiske krav, der skal opfyldes. Nemlig at den herboende ægtefælle skal have en indkomst der minimum svarer til 2 x starthjælp.

Dette betyder i realiteten at alle førtidspensionister på "gammel" førtidspension, der har en mindre førtidspension end den højeste + brøkførtidspensionister + folkepensionister er udelukket fra nogensinde at kunne få familiesammenføring i Danmark. Altså en lovgiven diskrimination af disse 3 grupper af borgere. En diskrimination fordi at både borgeren, men også regeringen og udlændingeservice og statsforvaltningerne udmærket må være klar over at de eksisterende krav ikke kan opfyldes af disse tre grupper. Men den er ingen økonomiske dispensationer i disse sager.

Danmarks behandling af os som borgere er uværdig og utilstedelig. Og den betyder da også at min mand, som ellers nu har etableret egen virksomhed i Danmark, og selv, snarest muligt vil forlade Danmark igen, man har da en hvis stolthed, og at blive behandlet som man gør det her i Danmark, det er det værste vi nogensinde har været ude for, så inden alt for længe kan vi forhåbentlig pakke forretning og vores habengut, og sige tschüss and so long Danmark, ha det så godt.

@Liliane Moriello

Retten til at anvende EU-reglerne til familiesammenføring i sit eget land er alene skabt ved nogle få kendelser fra EU-domstolen, hvoraf den første blev afsagt i 1992.

Det grundlæggende argument fra domstolens side er, at hvis en unionsborger ikke kan forvente at være i stand til at tage den familie med sig, som hun måtte stifte under sit ophold i et andet EU-land, såfremt hun ønsker at flytte hjem, så ville hun måske undlade at benytte sig af den fri bevægelighed i det hele taget.

Retspraksis er derfor alene baseret på en tolkning af disse få kendelser fra domstolens side. Så vidt jeg husker drejer det sig om 3 i alt. Og her er den danske tolkning altså, at den afskrækkende effekt kun er til stede i situationer, hvor familien flytter sammen fra det andet EU-land til Danmark.

Man siger altså i Danmark, at det ikke vil afskrække en dansk statsborger fra at flytte til f.eks. Spanien, hvis der er risiko for, at hun ikke kan få sin familie med til Danmark, såfremt hun efter sit ophold i Spanien flytter til Brasilien eller et andet land uden for EU og først herefter flytter tilbage til Danmark.

Og umiddelbart vil jeg da mene, at det lyder rimeligt nok. Jeres oplevelser kan således efter min vurdering afskrække andre fra at flytte til Brasilien men ikke fra at flytte til Spanien. Og så har det jo ikke noget med den fri bevægelighed i EU at gøre.

Jeg mener derfor, at det er rimeligt nok, at I kommer under de samme regler som dem, der har boet i Danmark hele tiden.

Til gengæld mener jeg ikke, at de danske regler er rimelige, og det er jo her, det egentlige problem ligger.

Jeg mener, at alle danske statsborgere burde have lov til at bo i Danmark med deres nærmeste familie, uanset om de i løbet af deres liv har boet i Spanien eller Brasilien, eller kun har boet i Danmark hele tiden.

Og det er tilsyneladende også, hvad EU-domstolen mener, hvis man kigger på domstolens kendelse i Zambranosagen, som faldt 8. marts 2011.

For her sagde domstolen, at medlemsstaterne i EU ikke må gennemføre foranstaltninger, som reelt har den virkning, at de forhindrer unionsborgere i at opholde sig på unionens område.

Og da samliv med ægtefælle og mindreårige børn er en menneskeret, så må man efter min mening sige, at manglende mulighed for familiesammenføring reelt forhindrer en unionsborger i at opholde sig på unionens område.

Så nu har vi bare til gode at se, om Søren Pind også tolker dommen på den måde, eller om han kan finde på en eller anden kreativ fortolkning, som går ud på, at danske børn jo bare kan bo på børnehjem i Danmark, og at voksne danskere naturligvis sagtens kan leve uden deres ægtefælle.

Hvad angår forsørgelseskravene ved familiesammenføring, så blander du i øvrigt de to regelsæt sammen.

Indkomstkravet (2 x starthjælp) er kun noget, der findes i EU-reglerne, hvorimod de nationale danske regler bla. indeholder kravet om en bankgaranti på 63.400 kroner.

Det er derfor rigtigt, at unionsborgere, der er pensionister og tjener mindre end 2 x starthjælp ikke kan benytte den fri bevægelighed til at slå sig ned i Danmark med en ægtefælle fra et land uden for EU.

Sådan er EU´s regler simpelthen, og det skyldes et ønske om at undgå "social turisme" mellem fattige og rige EU-lande.

Den danske regel om bankgaranti vil også i praksis være meget svær at opfylde for danskere, der tjener mindre end 2 x starthjælp, og som ikke har mulighed for at øge deres indtægt ved at arbejde.

Så det kan du godt betegne som diskrimination. Men ifølge den europæiske menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, så er det formentlig en saglig og dermed lovlig diskrimination.

Staterne har således ifølge EMD lov til at regulere indvandring via familiesammenføring, og EMD har specifikt taget stilling til, at det er lovligt at stille krav om, at den, der ønsker en ægtefælle til landet, skal være i stand til at forsørge ham/hende, således at de offentlige finanser ikke belastes.

EMD har ikke taget specifikt stilling til den danske bankgaranti, men da et indkomstkrav ville have en lignende effekt, og da EMD endnu ikke har fundet en eneste sag om ægtefællesammenføring, hvor den mente, at en stat havde gjort noget forkert, så vil jeg gætte på, at EMD også ville afsige en såkaldt "afvisningskendelse", hvis nogen klagede over et afslag, der var givet pga. den danske bankgaranti.

Standardargumentet fra EMD i den slags sager er nemlig, at en familie ikke har krav på selv at vælge, i hvilket land den vil bo. Og i jeres tilfælde er der f.eks. næppe noget i vejen for, at I kunne bo sammen i Italien.

Men hvis din mand f.eks. også bliver førtidspensioneret, og der opstår en situation, hvor hverken Danmark eller Italien vil tillade jer ophold, så har I en rigtig god sag ved EMD.

Men indtil da er det nok mere EU-domstolen, som du og andre danskere med udenlandske ægtefæller må knytte jeres håb til.

Liliane Morriello

Jeg har ikke blendet 2 regelsæt sammen, du siger jo nøjagtigt det samme som jeg.

Nu er det sådan at min mand faktisk aldrig har opholdt sig i Italien, og derfor har han heller ingen tilknytning til landet, ligeså lidt som til Tyskland hvor han er født.

Så selv om han har et Italiensk pas og statsborgerskab, så er han EU-borger, men reelt statsløs i EU. Og hans tilknytning til Danmark i kraft af vores ægteskab er større end tilknytningen til Italien, hvor han hverken har forældre eller søskende.

Nej der hvor hunden ligger begravet, tror jeg, er det faktum at vores aldersforskel er på tretten år, og jeg er den ældste, og man har ved udlændingeservice ment at vores ægteskab var pro forma, men har end ikke forsøgt at undersøge sagen.

Jeg synes i øvrigt at det er helt urimeligt at man på den ene side anerkender mit ægteskab ved at påkalde sig gensidig forsørgelsespligt, og give mig pension derefter, men på den anden side ikke anerkender mit ægteskab i forhold til familiesammenføring.

Men egentlig er jeg ret ligeglad nu, jeg føler mig ikke som dansker mere, jeg føler mig ikke velkommen i mit eget land, man har ikke bare fra udlændingeservice, men fra alle offentlige steder gjort mit liv til et helvede i Danmark, jeg er jo en forræder der har tilladt mig at gøre brug af min ret til fri bevægelighed, nuvel, det vil jeg så gøre igen, om forhåbentlig ikke alt for længe.

Mvh

At de danske familiesammenføringsregler er urimelige, det kan vi kun blive enige om. Og jeg er også enig i det urimelige i, at man på den ene side lader et ægteskab med en udlænding få betydning for størrelsen af en danskers pension, men på den anden side ikke vil give den pågældende udlænding en opholdstilladelse i Danmark.

Specielt i de tilfælde, hvor den udenlandske ægtefælle kommer fra et lavindkomstland og dermed ikke har nogen reel mulighed for at sende penge til en dansk ægtefælle, hvis parret vælger at leve hver for sig, er det bestemt på kant med menneskerettighedskonventionen, da man dermed nærmest presser folk ud i skilsmisser eller separationer.

Hvad angår jeres konkrete sag, så vil jeg dog stadig mene, at der nok ikke eksisterer det, som EMD ville kalde for "uoverstigelige forhindringer" for, at I kunne bo i Italien.

Men Danmark skal jo vurdere sagen konkret, og hvis din mand hverken har boet i Italien eller taler italiensk, som vel kan siges at være en forudsætning for at klare sig i Italien, så er vi nok ved at være ovre i nærheden af noget, der må siges at være en overtrædelse af menneskerettighedskonventionen. Så måske ville I have haft en god sag, hvis I var gået til domstolene med det afslag, som I fik efter de danske regler.

Og i det hele taget er det efter min opfattelse et problem, at man i Danmark ikke foretager en reel vurdering af, hvorvidt parret har mulighed for at bo i det andet land, med mindre den herboende er flygtning.

Er den herboende en dansk statsborger, undersøger man reelt ikke sagen nærmere men kigger typisk alene på, om danskeren har særbørn.

Og det er altså ikke godt nok, da der også er andre situationer, hvor parret ret indlysende ikke har en reel mulighed for at bo sammen i det andet land.

F.eks. er det ret indlysende, at en dansk-tyrker, som har giftet sig med en tyrker, har en helt reel mulighed for at bo sammen med denne i Tyrkiet. Som oftest vil dansk-tyrkeren jo endda have familie i Tyrkiet og tale sproget og have været der på adskillige besøg, som strækker sig helt tilbage til barndommen.

Men det er ikke lige så indlysende, at en dansker også har mulighed for at bo med sin ægtefælle i Guinea-Bissau, hvis danskeren aldrig har været i Guinea-Bissau og ikke taler det sprog, som anvendes i Guinea-Bissau til at kommunikere på tværs af diverse stammedialekter.

Men så længe EMD ikke afsiger nogle domme på området, der går staterne imod, så er der jo desværre ret frit spil for "slyngelstater" som Danmark til at behandle sine egne borgere dårligt og reelt splitte familier ad, selvom man siger, at de jo bare kunne vælge at leve deres familieliv på Månen.

Og jeg kan da sagtens forstå jeres ønske om at komme væk fra et land, hvor I alene pga. din mands nationalitet i bund og grund ikke er velkomne. Har I andre muligheder, så er det da bare med at benytte sig af dem. Det kan jeg da kun anbefale.

Andreas Prætorius

@ Liliane
Jeg havde det lidt på samme måde, da jeg i en alder på 11 år kom tilbage fra et 2-års ophold i USA. Jeg følte mig virkelig uvelkommen på så mange måder. Heldigvis undgik jeg det officielle danmark (jeg var dog kun 11), men bare i min almindelige dagligdag kunne man mærke at jeg ikke var velkommen. Kan slet ikke forestille mig hvor udsat en reel udlænding føler sig.

@ Andreas Prætorius
Jeg tvivler ikke på, at erhvervsorganisationerne gør deres formelle pligt og skriver seriøse høringssvar m.v.
Men hvis de ikke vover sig ud i det politiske rum, så vil det ikke have nogen væsentlig effekt (forbliver på korrektionsniveauet).
Og det politiske rum holder de sig fra, hvorfor bl.a. Poul Due Jensen føler sig meget alene der.

Thomas Hebsgaard

@ Lars Hansen, Jen W-C og Liliane Moriello: Jeg vil meget gerne høre jeres historier om udlændingereglernes konsekvenser i praksis – så hvis I har lyst til at fortælle lidt mere, skriv til theb (at) information.dk (det gælder selvfølgelig også andre med noget på hjerte i samme henseende)

Lars-Bo Abdullah Jensen

Hvor dybt US kigger i papirene oplevede jeg da jeg og min Irakiske kone søgte familiesammenføring.

Efter at jeg havde indgivet min ansøgning til nærmeste politistation i Danmark og min kone som hun skulle havde indgivet sin ansøgning på Ambassaden i Syrien, hvor hun bor, gik der tre måneder. Så modtog jeg et brev der var stilet til mig. Hvor de forklarede at de nu havde modtaget vores ansøgning og ville påbegynde sagsbehandlingen snarrest. Jeg skulle dog være opmærksom på at jeg ikke havde ret til at tage arbejde i Danmark, hvis jeg kunne ville jeg kunne straffes og udvises, ligesom min evt. arbejdsgiver ville kunne straffes. Desuden blev jeg oplyst at det at de behandlede sagen ikke var ensbetydende med at jeg måtte ophold mig i Danmark, dertil skulle vi søge visa. Jeg måtte læse brevet flere gange, for at sikre mig, at det virkelig var stilet til mig. Nu er det sådan, at jeg har et helt almindeligt dansk navn, bortset fra at jeg har tilføjet Abdullah som ekstra fornavn, efter mit orginale fornavn. Min kone derimod har et typisk Arabisk klingende navn. Så jeg ringede til US, for at få styr på hvad der virkelig skete. En venlig dame kunne fortælle mig, at det skam var rigtig, først da jeg bad hende kigge på mit navn, mit indleverings sted, og holde det op imod min kones navn og hendes indleverings sted, forstod hun fejlen, og beklagede den.
Jeg syndes det giver en kedelig indsigt i hvor meget de egentligt undersøger, og hvor meget der er rygrad.
Jeg spurgte så til sansynligheden af at få det besøgsvisa vi havde søgt samtidig, som anbefalet, først ville hun ikke udtale sig om dette, men da jeg lovede hende ikke at holde hende op på svaret, erkendte hun, at min kone med overvejende sansynlighed ikke ville kunne få besøgsvisaet. Noget der faktisk gjorde mig gal, da det trods alt var på deres anbefaling vi søgte det sammen med ansøgningen om familiesammenføring, det koster trods alt nogle penge at søge, og det giver stempel i passet, en afvisning på schengen visa, giver altså grund til overvejelser hvis man senere søger, så vil myndighederne undre sig over det første afslag, specielt når man søger i andre lande, kan det være svært at forklare dem, at det intet havde med min kone personligt at gøre at hun fik afslag, men at det ene og alene skyldes specielle regler for Irakiske statsborger, når de søger i Danmark.

Vi valgte til sidst, efter 9 måneders venten, at trække ansøgningen om familie sammenføring tilbage, da vi endelig fik svar på vores ansøgning om besøgsvisa, som var det forventede afslag. Vi har så valgt at se resten af verden som mulig sted vi kan være sammen, i stedet for Danmark, som min kone meget forståeligt sagde da hun fik afslag, "If Denmark dont need me, i dont need Denmark."