Læsetid: 2 min.

Universiteter havde ikke råd til ph.d.-boom

Universiteterne har forpligtet sig til at øge optaget af forskerstuderende med 1.000 om året i fire år til gengæld for et milliardbeløb. Men nu erkender Danske Universiteter, at regnestykket gik galt. Videnskabsministeren fastholder aftalen
13. april 2011

Antallet af forskerstuderende på universiteterne er steget med 70 procent på 10 år. Den store vækst er især sket efter 2006, hvor universiteterne forpligtede sig over for partierne i globaliseringsforliget til at øge optaget af ph.d.-studerende med 1.000 om året i fire år.

Til gengæld har universiteterne fået knap 2,5 milliard kroner fra Globaliseringspuljen.

Allerede dengang stod det klart, at pengene ikke ville dække de mange tusind ekstra ph.d.-studerende. Ideen var, at resten af ph.d.-boomet skulle finansieres af eksterne midler fra private og offentlige fonde, råd og virksomheder.

Men på flere universiteter er den manøvre ikke lykkedes, derfor er der blevet sparet på den øvrige forskning og undervisning for at få råd til det øgede antal ph.d.-studerende, forklarer formand for universitetsrektorerne Jens Oddershede.

»Vi var bevidste om, at pengene ikke rakte til at fordoble antallet af ph.d.-studerende, men vi troede, at vi kunne trække resten fra de eksterne midler og havde også regnet med, at midlerne til basisforskningen fra Globaliseringspuljen ville følge med op. Det var nok der, det gik galt i regnestykket, og det skulle vi nok i bagklogskabens ulideligt klare lys have været mere opmærksomme på,« siger Jens Oddershede.

Enorm opgave

Universiteterne kan ifølge rektorformanden ikke neddrosle det høje antal ph.d.-studerende, selv om der på flere institutter ikke er penge til det, fordi Videnskabsministeriet ikke vil godkende det. Især på de naturvidenskabelige fag har ph.d.-satsningen betydet nedskæringer og fyringer.

På længere sigt mener Jens Oddershede derfor ikke, at det vil være muligt for universiteterne at fastholde det høje optag af ph.d.-studerende.

»Det er enorm opgave, vi har taget på os, og selv om det giver god mening at uddanne flere forskere, så er der en grænse for, hvor mange ph.d.-studerende vi kan rumme. På et tidspunkt vil der være for få ældre undervisere til at vejlede de ph.d.-studerende. Og hvis man ikke vil betale det, som det koster, så må vi sænke ambitionerne,« lyder det fra Jens Oddershede.

De ph.d.-studerende mener, at der er for få penge på universiteterne til, at de forskerstuderende rent faktisk kan koncentrere sig om at forske: »Overordnet set betyder den store satsning et fald i kvaliteten af forskeruddannelsen,« siger Kenneth Agerlin Halberg, der er formand for ph.d.-fore-ningen på Biologisk Insti- tut på Københavns Universitet.

Håber uni'er kan regne

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) henviser til, at det er universiteterne ansvar at give de ph.d.-studerende en ordentlig uddannelse.

»Jeg forventer, at universiteterne lever op til det niveau, der er påkrævet,« siger hun og henviser til, at universiteterne sammen med de studerende tilrettelægger hvordan forskningen og undervisningen skal foregå.

Så der er ingen hjælp at hente fra dig, hvis universiteterne ikke har ressourcerne?

»Universiteterne har indgået en aftale med ministeriet, og den forventer jeg naturligvis, at de holder. Og jeg håber, at universiteterne landets højeste læreranstalter kan regne rigtigt,« siger Charlotte Sahl Madsen, som fastholder, at aftalen om de ekstra ph.d.'er ser ud, som den gør, frem til, at den genforhandles i 2012.

»Der er ingen ændring i den nuværende aftale,« siger ministeren som trods henvendelser fra flere universiteter, der har påpeget problemet, forventer, at ph.d.-aftalen overholdes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu