Læsetid: 4 min.

'Venstrefløjens succes skyldes, at den ikke længere laver politik for de få veluddannede'

Det er hverken populisme eller et opråb fra rødderne, når de faglærte og ufaglærte kritiserer de veludannede på venstrefløjen. Men venstrefløjen skal lade være med at lave politik for de få, mener Mattias Tesfaye
9. april 2011

Trine Pertou Mach, MF, (SF) kalder det i en kronik her i avisen (6. april) for fattigt, at ny-arbejderismen retter skytset mod akademikerne på venstrefløjen. I stedet burde venstrefløjen insistere på solidariteten, internationalismen og ikke mindst kampen for de underprivilegerede. Mattias Tesfaye, faglig sekretær i 3F og hovedbestyrelsesmedlem i SF, mener derimod, at venstrefløjen ikke må gentage 90'ernes 'røde' værdipolitik, hvis udgangspunkt var de få velstilledes interesser.

Trine Pertou Mach kalder det for fattigt, at venstrefløjens akademikere nu er blevet klassefjenden for arbejderne. Burde I ikke stå sammen, som hun siger?

»Jeg mener også, vi skal stå sammen. Fordelingspolitisk har vi jo altid været enige. Det, vi er enige om, er, at fattigdom og ulighed skal bekæmpes. Vi arbejder glimrende sammen med mange røde akademikere om den økonomiske fordelingspolitik,« siger Tesfaye og forklarer, at det er på den 'anden akse', at problemet ligger.

»Det er på den værdipolitiske linje, at der en interessekonflikt mellem de fleste lønmodtagere og så akademikerne på venstrefløjen. Der mener jeg, at det er vigtigt, at vi tager stilling til fordel for dem, der er flest af. Når folkeskolen akademiseres og gøres teoretisk frem for praktisk, så er der en masse, som ikke længere kan følge med. Det skete ud fra en overbevisning om, at det, der var bedst for akademikerbørnene, var det bedste for alle. Det blev et problem for mange, der ikke havde veluddannede forældre,« siger han og påpeger endnu en konflikt:

»Ligeledes var familiesamføringspolitikken i 90'erne et kæmpe problem,«siger han og uddyber: »Venstrefløjens politik var forkert, fordi den ikke tog stilling til fordel for de mange, men for de få. Og det gør ondt at erkende det, men sådan er det,« siger han og fortsætter:

»Det er absolut ikke fordi, de borgerlige har gjort et særligt imponerende stykke arbejde med hverken uddannelse eller integration, men det skal ikke afholde os fra at kigge indad.«

»Når vi så melder nye toner ud på det værdipolitiske område og på uddannelsesområdet, så er det fordi, vi mener det,« siger Mattias Tesfaye og forklarer, at venstrefløjen ikke er ude i noget populistisk stunt for at hive stemmer hjem. Venstrefløjen er derimod blevet klogere. Han mener, det er grunden til, at Danmark er det første land, der kan se frem til en rød regering efter finanskrisen.

Fejlrepræsentation

Der er mange, der mener, at arbejderne ikke længere er repræsenteret, fordi folketingsmedlemmerne ofte har meget lange uddannelser. Hvordan ser du på det?

»Arbejderne skal lade sig repræsentere af de organi-sationer, de lader sig indmelde i. Det er i høj grad fagforeningerne,« siger Tes-faye og fortæller, hvordan han før er blevet misforstået på netop dét punkt.

»Det, jeg mener, er, at vi må ikke tro, at vi kan styre Danmark bedst fra kælder-rummet på Christiansborg. Læren fra historien må være, at vi ikke glemmer bevægelsen som helhed. Vi skal ikke være statssocialister, men bevægelsessocialister. Det andet dur ikke.«

Men der bliver jo ofte langet ud mod dem med lange uddannelser? Kan de ikke være en del af bevægelsen?

»Sagtens. Enhver politisk organisation bliver styrket af at have DJØF'ere og dygtige politiske håndværkere. Jeg har aldrig ment, at der skulle være en bestemt sammensætning i en folketingsgruppe. Det væsentlige er derimod, at de mennesker, som repræsenterer de socialistiske idéer, står til ansvar over dem, politikken berør.«

Det betyder ifølge Mattias Tesfaye ikke, at man skal have en håndværkeruddannelse. Men hvis man beder almindelige lønmodtagere om at arbejde en time mere om ugen, så skal man også kunne overbevise dem om, hvorfor det er en god idé, forklarer han.

»Når politikerne møder op i vælgerkredsen, så skal de tage den diskussion face-to-face med dem, som faktisk skal arbejde 12 minutter mere om dagen,« siger han og uddyber:

»Hvis alle på venstreflø-jen skulle cykle rundt på Christiania-cykler og drik-ker caffe latté på indre Nør-rebro, så var der ingen, der vågnede op til familiemed-lemmer og venner, som direkte bliver ramt af den forfejlede uddannelses- og integrationspolitik. Vi bliver nødt til at lytte til de folk, som faktisk bliver berørt af den førte politik.«

Men bare fordi flertallet mener noget, behøver det jo ikke at være rigtigt?

»Det har jeg heller ikke sagt. Jeg har derimod sagt, at børn af ufaglærte, som ikke har væggene klistret til med bogreoler, også skal have en chance i skolen. F.eks. er det at tage ansvar for egen læring ikke med til at give alle en mulighed for at uddanne sig på lige vilkår. På disse punkter og andre svigtede vi de børn, som ikke kom fra højtuddannede familier. Når vi har ændret holdning til de her spørgsmål, er det netop fordi vi har erkendt det. «

Ansvar

Pertou Mach mener jo også, at venstrefløjen har et an-svar over for de grupper, som ikke udgør majoriteten af samfundet, og som ikke har en stærk fagforening til at repræsentere sig. Er det ikke bare fordi, håndværkere og fagforeninger føler sig histo-risk berettiget til at føre klas-sekamp, selv om I har vundet den materielle kamp for lang tid siden? Der er jo mange grupper, som er meget værre stillet end håndværkere. En kassedame i Netto tjener måske kun halvdelen.

»De har jo deres egen fagforening til at kæmpe deres sag ...«

Men er der ikke længere noget, der hedder solidaritet?

»Men jeg kan ikke se modsætningen. Der er masser af lavtlønnede grupper i Danmark. Og jeg er varm fortaler for, at de også får en stemme i debatten. Jeg mener ikke, at fordi vi giver håndværkerne en stemme, så skygger vi for de andre. Tværtimod. Dem, der skygger for de andre, er ofte de højtuddannede. Det, vi har vist, er, at lavtuddannede og lavtlønnede netop kan få en stemme i debatten, og vi håber, det kan inspirere andre lønmodtagere til selv at sætte ord på arbejdslivet.«

Serie

Hva' gør vi nu, lille venstrefløj?

De borgerlige løsninger på samfundets problemer er kollapset. Befolkningen bliver mere og mere venstreorienteret. Venstrefløjen har alle muligheder, men hvad kan, tør og vil den?

Information går på jagt efter venstrefløjens bud på en ny politik. Pædagogik. Kunst. Seksualmoral. Krop. Økonomi. Og et ideal for det gode liv.

Vi spørger: Hvad betyder frigørelse, lighed og solidaritet i dag?

Seneste artikler

  • De borgerlige plageånder lover at revse rød blok

    23. april 2011
    De kritikere, der i 10 år har været i haserne på de borgerlige, skal måske snart til at sadle om til en ny kritik af en rød regering. Vil et regerings-skifte betyde, at Georg Metz, Rune Engelbrecht og Carsten Jensen får mere tid til haven og børnebørnene? Næppe, lyder det samstemmende
  • Oppositionen skal forblive opposition

    11. april 2011
    Mens de lyserøde partier helst vil glemme deres egne historiske rødder og engagement, består udfordringen for Enhedslisten i at udvikle og bevare principper, der hører hjemme i den socialistiske tradition
  • Kan fællesskab få en større plads i boligpolitikken?

    9. april 2011
    Kollektiver og bofællesskaber har trange kår, selv om fællesskab kan være en kur mod mange af vort samfunds problemer. Venstrefløjspartierne lover at arbejde for, at vi rykker tættere sammen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

@ Karsten Hansen

Hold så op med at generalisere DJØF'ere. De dækker bredt - og også antropologer og geografer kan være med.

DJØF er en fagforening. De skal ikke dæmoniseres.

Det er forfærdeligt med bureaukratiseringen og ensrettet pseudo-ekspertise i administrationen. Men stop al den råben af en meget uhomogen gruppe.

de fleste socialistiske arbejdere, og de akademikere som arbejder,
kan vel blive enige om hvordan samfund og undervisning burde blive og være,
nemlig mere noget i retninger som:

http://www.information.dk/289973

og karen syberg: moderne marx

-----------

mere gennemførte løsninger kræver vel nu at både arbejdere, og de akademikere som arbejder,
forener sig især internationalt

temmelig sikker formodning:
den nuv. verdenssamfunds(u)orden holder de fleste proletarer og arbejdere
indenfor en strengere diciplin,

end nødvendigt for nogenlunde at sikre
( hvad jo vist i øvrigt alligevel ikke går meget godt nu ):
hver menneske brød, kød og drikke i rigelige mængder og kvaliteter m.m,

og flere og væsentligere selvudviklingsmuligheder