Anklager: 'En vag risiko for tortur hindrer ikke udlevering'

Jørgen Jensen fra Statsadvokaten for Nordsjælland var tilsyneladende kommet på en ubehagelig opgave i forgårs i Østre Landsret: I sin procedure skulle han argumentere for, at Justitsministeriets afgørelse fra april sidste år om at udlevere våbensmugleren Niels Holck ikke er i strid med artikel tre i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som umuliggør udlevering, hvis den udleverede risikerer tortur eller anden umenneskelig behandling. Det var præcis med denne begrundelse, at byretten i Hillerød i november sidste år mente, at ministeriets afgørelse om udlevering var ulovlig.

»Det er det tungeste emne i denne sag,« indledte Jensen denne afsluttende del af sin procedure i Holcksagen, som er principiel, fordi det er den første sag nogensinde, der drejer sig om udlevering af en dansk statsborger til Indien. Og kun den anden sag nogensinde om udlevering af en dansk statsborger til et land uden for EU.

Derfor har Justitsministeriet ifølge Jensen »meget meget nøje overvejet« sagen, og alt i alt fundet frem til, at der ikke vil være nogen risiko for tortur eller inhuman behandling ved udlevering af Holck.

»Min opfattelse er, at Justitsministeriets skøn er rigtigt,« sagde Jensen og henviste bl.a. til, at der »forhåbentlig er nye tider på vej i Vestbengalen,« hvor det regerende marxistiske parti netop er væltet efter 33 år ved magten.

Indien som 'problemstat'

Retten i Hillerød kritiserede i sin dom fra november de aftaler, som Danmark har indgået med Indien om otte vilkår, som Indien skal opfylde, hvis Holck udleveres. Byretten fandt, at aftalerne bl.a. var »upræcise« og »manglede detaljering«, men ikke overraskende var Jensen »ganske uenig« med byretten .

Vicestatsadvokaten citerede de indiske forsikringer om, at der såvel på centralt hold som i delstaten Vestbengalen er etableret uafhængige organer, der kan kontrollere overholdelsen af de vilkår, som vil gælde for udlevering af Holck.

Med henvisning til domme fra menneskeretsdomstolen mente Jensen, at der godt kan ske udlevering til »problemstater«, hvis garantierne i øvrigt er til at stole på.

»Og det er de i denne sag,« vurderede Jensen og pegede bl.a. på, at inderne har udpeget en vicegeneralpolitidirektør som såkaldt 'nøgleperson', som den danske ambassade i New Delhi eller det honorære konsulat i Kolkata kan henvende sig til, hvis Holck udleveres.

»Kan vi med rimelighed forvente og forlange mere? Det synes jeg ikke,« sagde Jensen, hvis stemmeføring dog ikke tydede på den store begejstring.

Jensens afgørende argument for at stole på de indiske garantier var dog, at Indien ikke ville kunne tåle, hvis Holck kom ud for ubehageligheder efter en udlevering: »Inderne ved, at hvis de ikke klarer sig i denne sag, så vil Indien billedligt talt blive stillet uden for døren i det internationale retspolitiske samarbejde. Indien kan ikke tåle at fejle, og det er den helt afgørende og bedste garanti i denne sag.«

To dage tidligere havde Holck under sin afhøring forklaret, at han ikke regnede med at overleve de første 14 dage, hvis han blev udleveret. Til det havde Jensen denne kommentar med henvisning til våbenhandleren Peter Bleach, som deltog i våbennedkastningen og afsonede otte år i et fængsel i Kolkata:

»Jeg tror ikke, at forholdene er rare, men vi så dog i går i retten vidnet Bleach i levende live.«

»Der foreligger ikke konkrete vægtige grunde til at frygte, at Holck vil blive udsat for inhuman behandling,« lød Jensens afsluttende bemærkning.

Landsrettens afgørelse ventes tidligst i den kommende uge.