Nyhed
Læsetid: 2 min.

Betalingsstuderende dominerer på velfærdsuddannelser

De betalende kursister overgår antallet af ordinære studerende på flere professionshøjskoler. De studerende er bekymrede for udviklingen, mens uddannelsesekspert og rektor mener, de betalingsstuderende giver en vigtig kontakt med omverdenen
Indland
9. maj 2011

»Danmarks største udbyder af efter- og videreuddannelse,« skriver Professionshøjskolen UCC i på hjemmesiden. Over 13.000 kursister tog sidste år kurser og efteruddannelse på UCC, mens antallet af ordinære studerende i samme periode var på 10.000.

På de fleste af landets velfærdsuddannnelser til lærer, pædagog og sygeplejerske overgår antallet af betalingsstuderende antallet af studerende på grunduddannelserne. En undersøgelse fra efteråret viser desuden, at professionshøjskolernes indtjening på betalingsuddannelse er steget med 26 procent fra 2004 til 2009.

Og det er problematisk, hvis det øgede antal betalingsstuderende går ud over grunduddannelserne, mener formand for de Lærerstuderende Landskreds Tobias Holst, studerende på UCC.

»Professionshøjskolernes uddannelser er så underfinansierede, at der ikke er penge nok til at drive grunduddannelserne, derfor er efter- og videreuddannelse ved at blive livsgrundlaget, og det risikerer at føre til, at grunduddannelserne nedprioriteres,« siger Tobias Holst.

De studerende ser også skolernes øgede afhængighed af brugerbetaling, som et problem i forhold til princippet om gratis uddannelse.

»Hvis den eneste måde at drive uddannelser på er via brugerbetalte kurser, så er det nærliggende også at tænke i betaling på grunduddannelserne,« siger Tobias Holst.

Kontakt til praksis

Palle Rasmussen, der er professor med speciale i uddannelse på Aalborg Universitet, mener ikke, at de mange kursister på efter- og videreuddannelse behøver at være et problem, da de ofte kun går på skolen i en kortere periode.

»Desuden er efter- og videreuddannelse en måde at holde kontakt til lærere, pædagoger eller sygeplejersker ude på arbejdspladserne. For de studerende på grunduddannelsen er det vigtigt, at lærerne har kontakt til praksis,« siger Palle Rasmussen og tilføjer: »Derfor duer det heller ikke, hvis lærerne er delt op i dem, der underviser på efter- og videreuddannelse, og dem, der underviser på grunduddannelsen.«

Tobias Holst mener dog ikke, at de studerende drager fordel af det mange betalende kursister.

»Efter og videreuddannelsesaktiviteterne sker ofte et helt andet sted og med helt andre undervisere, så det er ikke umiddelbart noget, der er til gavn for de fuldtidsstuderende,« siger han og påpeger, at langt de fleste af professionsuddannelserne midler til udviklings- og forskningssamarbejde sker på efteruddannelsesområdet.

Økonomisk bidrag

På Professionshøjskolen VIA, der har 20.000 kursister og 17.000 studerende, mener rektor Harald Mikkelsen, at de studerendes bekymring er grundløs, fordi efter- og videreuddannelse både økonomisk og fagligt bidrager til grunduddannelse. I mødet med lærere eller sygeplejersker får underviserne et praksistjek af, hvad der foregår ude på velfærdsarbejdspladserne lige nu.

»Hvis underviserne begynder at sjofle grunduddannelsen, fordi de synes, det er mere spændende at undervise på efter- og videreuddannelseskurser, så er det selvfølgelig et problem, men det mener jeg bestemt ikke er tilfældet,« siger Harald Mikkelsen.

På Metropol har den økonomiske afmatning ført til et fald i andelen af betalende kursister og det kan mærkes på økonomien, påpeger rektor Stefan Hermann:

»Store dele af vores virksomhed består af kurser, som er helt afgørende for vores økonomi. På den positive side tæller, at vi på den måde er i meget tæt kontakt til de områder, som vi uddanner studerende til mindre positivt er det, at det er et ekstremt konjunkturfølsomt«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her