Læsetid: 5 min.

Børneporno er et argument, der trumfer alt andet

Det danske børnepornofilter, der blokerer for hjemmesider med børneporno, er i årevis blevet kritiseret for såvel sin manglende effekt som for manglen på retssikkerhed. Alligevel danner det danske filter nu skole i EU, for når ordet børneporno nævnes, forstummer alle andre argumenter
Det danske børnepornofilter, der blokerer for hjemmesider med børneporno, er i årevis blevet kritiseret for såvel sin manglende effekt som for manglen på retssikkerhed. Alligevel danner det danske filter nu skole i EU, for når ordet børneporno nævnes, forstummer alle andre argumenter
Indland
27. maj 2011

Det danske børnepornofilters virkning er tvivlsom og giver køb på retssikkerheden. Sådan har det lydt fra it-kyndige, siden filteret blev indført for seks år siden.

Ikke alene kræver det blot en google-søgning at lære, hvordan man kommer uden om den såkaldte DNS-blokering, som politiet lægger på hjemmesider med ulovligt indhold. Filteret er også blottet for retssikkerhed og har hevet lødige sider med i faldet. Men kritikken af filteret forstummer hurtigt, for hvem tør argumentere imod det eneste danske værn mod udbredelse af børneporno på nettet? Kritikken af filteret har vakt så lidt gehør, at det nu bliver brugt som forbillede i EU, der planlægger at udbrede det til hele unionen.

Men det er en dårlig idé, mener Rikke Frank Jørgensen, der er seniorrådgiver hos Institut for Menneskerettigheder.

»Det er meget svært at trænge igennem med kritikken, fordi det handler om børneporno. Det tager vi selvfølgelig alle sammen afstand fra, og det skal selvfølgelig bekæmpes, men ikke desto mindre skal man kunne rejse en kritik af modellen, ikke mindst når den giver køb på retssikkerhed« siger Rikke Frank Jørgensen og henviser til det faktum, at hjemmesiderne blokeres uden dommerkendelse eller anden form for kontrol med politiets indgreb.

Red Barnet overvåger internettet, og når organisationen støder på sider med indhold, der vurderes ulovligt, oplyser de Rigspolitiets om den problematiske side. Politiet tjekker siderne og opfordrer derefter den pågældende teleudbyder til at blokere for hjemmesiden.

Tillid til myndighederne

»Der er ikke ret mange andre end os, der tør argumentere imod det,« lyder det fra Niels Elgaard, der er formand for It-Politisk Forening, som siden filteret blev indført i 2005 har advaret imod udviklingen. For den nærmer sig censur.

»Men børnepornofilteret bliver altså brugt som spydspids,« siger han og uddyber:

»Det er et brohoved for en videreførelse af censurteknologien, som man også kunne se i forbindelse med sagen mod fildelingssiden Pirate Bay, hvor filteret blev brugt som eksempel på en løsning. Men rent principielt er det et stort etisk problem, at man med børneporno som argument kan indføre samme filter over for sider med fildelingstjenester, ulovlige spil og ulovlig medicin. Men de pointer har det med at forsvinde,« siger han.

Den udvikling, Niels Elgaard refererer til, er blandt andet kommet til udtryk i spilleloven fra 2010, der giver ret til at blokere hjemmesider, der udbyder spil, som er licensstridige i forhold til spillemonopolet Danske Spil. Derudover ligger der et lovforslag til behandling i Folketinget, der vil åbne for, at man kan lukke hjemmesider, der udbyder ikke godkendt medicin.

Men debatten om, hvad man bør blokere for på nettet, har været begrænset i Danmark. Formentlig på grund af danskernes store tillid til myndighederne herunder politiet, der varetager blokeringerne, påpeger Rikke Frank Jørgensen. Men tilliden kan blive så stor og konstant, at vi bliver blinde for eventuelle krænkelser fra statslig side:

»Borgerne i Danmark har generelt ikke erfaring med staten som krænker, og blandt borgerne er der stor tiltro til, at hvis dine rettigheder bliver krænket, så skal systemet nok selv opfange det og løse problemet,« siger hun og understreger, at internetcensurdebatten har været langt mere hidsig i eksempelvis Tyskland:

»I Tyskland spøger fortiden, og derfor har borgerne naturligt en langt større mistillid til staten. I dette tilfælde er mistilliden sund, for i Danmark lukker vi øjnene for, at reguleringen på området alene er bygget på tillid til, at politiet nok skal gøre det rigtige.«

Generelt mener Niels Elgaard fra It-Politisk Forening, at rigspolitiet har gjort det godt, fordi kun få lødige hjemmesider er røget i filteret. Men det fjerner ikke det grundlæggende problem ved ordningen, påpeger han:

»Det er urovækkende, at man på EU-plan vil opbygge en infrastruktur, hvor politiet kan putte en side på listen og få den lukket. Og i lande med tradition for censur og en kortere demokratisk historie, kan det hurtigt eskalere, hvis beslutningen om at lukke en side tages af en tilfældig politimand, som det sker i Danmark,« siger han.

Advarsel

Ifølge det danske fagforbund for it-ansatte, PROSA, har filteret en sund afskrækkende virkning på potentielle krænkere.

»Børnepornofilteret har haft en god effekt, fordi det giver en advarsel til de folk, der af nysgerrighed kigger på siderne. Men det forhindrer ikke de pædofile i at få adgang til børneporno,« siger Niels Bertelsen, der er formand for PROSA. I PROSA mener man desuden, at filteret vil gøre større gavn, hvis det bliver udbredt til hele den europæiske union.

»Jo højere oppe man beslutter at blokere, desto større er sandsynligheden for, at man kan stoppe det. Grunden til, at man kan komme uden om det i dag, er, at internettet er decentralt, og der findes derfor stadig lande, der ikke blokerer. Men jo flere lande, der vedtager de her regler, desto større er sandsynligheden for, at det lykkes at holde børnepornosiderne blokeret,« siger Niels Bertelsen.

EU barsler med to nye forslag, der omfatter begrænsninger i internetfriheden. Europa-Parlamentet stemte i februar i år ganske vist nej til, at det skal være obligatorisk for alle medlemslande at indføre et børnepornofilter, men i praksis bliver det nok alligevel indført i en del af landene, forudser Joe McNamee, der er EU advocacy koordinator for paraplyorganisationen European Digital Rights (EDRI). Det andet forslag, som Ministerrådet netop nu debatterer, handler om en såkaldt virtuel Schengen-grænse. Her vil man bygge en væg omkring det europæiske internet, som man har gjort det i Kina, for på den måde at slippe for ulovligt indhold på internettet.

Filter sparker døren ind

Ligesom børnepornofilteret har sat skub i udviklingen af et begrænset og kontrolleret internet i Danmark, vil det også gøre det på EU-plan, forudser Joe McNamee,

»Det er standardpraksis, at man sparker døren ind med et børnepornofilter. Det er der nemlig ingen, der tør være imod. Når døren så er åbnet, kan du fortsætte, om det så handler om sider med gambling eller med ophavsretslige problematikker,« siger han.

Joe McNamee repræsenterer EDRI's interesser i Bruxelles, og han har på adskillige møder forgæves forsøgt at få Kommissionen til at ændre i forslaget, som ifølge ham er blottet for reel handling over for børneporno.

»Det er et forslag, der ikke rummer andet end symbolpolitik. Børnepornofilteret er en billig og nem måde, hvorpå stater og nu EU kan foregive, at det reelt gør noget mod børneporno på internettet,« siger han.

Han tilføjer, at når politiet blokerer for hjemmesiderne, slutter processen. Oftest stammer optagelserne eller billederne af børneporno fra USA eller Østeuropa, men det danske politi indgiver ikke nogen politianmeldelse til de pågældende lande, men sender i stedet informationerne videre til paraplyorganisationen INHOPE. Netop derfor er filteret ikke andet end en nem og billig løsning for staterne, mener Joe McNamee. »Filteret slører det underliggende problem og er en nem måde, hvorpå staterne kan fjerne fokus fra, at alvorlig kriminalitet ikke bliver retsforfulgt. Det bliver en let og billig løsning for den danske stat at sige: 'Er vi ikke gode, vi blokerer for de her ulækre sider?' Mens de mennesker, der distribuerer pornoen, bare kan gå fri og åbne en ny side.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Hansen

Sarkozy ønsker ’et civiliseret internet’

Hvilken Civilisation er det så han tænker på i den forbindelse?

Anne Marie Pedersen

Tak for en god artikel. Det er godt, at der sættes fokus på problemet. Censur og overvågning er desværre ikke længere kun noget man associerer med diktaturstater. Det er også aktuelt i den vestlige verden - DK inkluderet.

Hvorfor er en rettighedshaverlobbyist så interesserede i at beskytte folket mod børneporno?
Hvis man tror at filtrene beskytter børn mod at blive udnyttede er man dum, politiet gør intet for at efterforske de sider man blokerer.
Og Sarkozy har jo en bred opfattelse af pædofili,
http://politiken.dk/udland/ECE1123944/sarkozy-til-journalist-du-er-paedo...

Egon Maltzon

Besynderlig argumentation:
"»Filteret slører det underliggende problem og er en nem måde, hvorpå staterne kan fjerne fokus fra, at alvorlig kriminalitet ikke bliver retsforfulgt. Det bliver en let og billig løsning for den danske stat at sige: ‘Er vi ikke gode, vi blokerer for de her ulækre sider?’ "

Problemet er mere komplekst, blandt andet fordi internettet i sig selv er med til at skabe et behov, som igen skaber grundlag for nye overgreb.

Efterhånden som forskellige typer af ulovligheder vil escallere på nettet vil der opstå et større og større behov for statslig regulering.

Der vil derfor på sigt opstå et ganske kontant behov for indgriben, som intet har med censur at gøre, og det er derfor vigtigt at bestræbelserne ikke går på at forhindre indgriben, men i stedet går på at insistere på at det kommer til at foregå under domstolskontrol, og under så stor åbenhed som overhovedet muligt.

Jesper Frimann Ljungberg

@Egon Maltzon.

Hvis man skal sammenligne det som 'man' har gjort for at komme børneporno til livs, ved at indføre det her filter, med noget i den virkelige verden.
Så ville det svare til at du for at komme narko problemet til livs fjernede adresserne fra telefonbøgerne på folk du mente måske var pushere, og du satte forældreforeningen mod Narko til at udpege adresserne.

Desuden forhindrede man så folk der tager offentlig transport i at tage hen til disse steder.

Det er for at sige det lige ud tåbeligt og nyttesløst.

// jesper

Poul Ottesen

Egone, mener du i ramme alvor at det er internettet der skaber pædofili ?

#Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres#
Ergo er filteret Grundlovsstridigt, idet det ER #en forbyggende forholdsregel# .
Desuden fjerner det jo ikke svineriet fra nettet, vel ?

"Child pornography is great," the speaker at the podium [Johan Schluter] declared enthusiastically. "It is great because politicians understand child pornography. By playing that card, we can get them to act, and start blocking sites. And once they have done that, we can get them to start blocking file sharing sites".
http://www.techdirt.com/articles/20100427/1437179198.shtml

http://img29.imageshack.us/img29/8383/dsc4981g.jpg

Poul Ottesen

Google Public DNS IP addresses :
8.8.8.8
8.8.4.4

Example: Changing DNS server settings on Microsoft Windows 7

Go the Control Panel.
Click Network and Internet, then Network and Sharing Center, and click Change adapter settings.
Select the connection for which you want to configure Google Public DNS. For example:
To change the settings for an Ethernet connection, right-click Local Area Connection, and click Properties.
To change the settings for a wireless connection, right-click Wireless Network Connection, and click Properties.
If you are prompted for an administrator password or confirmation, type the password or provide confirmation.
Select the Networking tab. Under This connection uses the following items, click Internet Protocol Version 4 (TCP/IPv4), and then click Properties.
Click Advanced and select the DNS tab. If there are any DNS server IP addresses listed there, write them down for future reference, and remove them from this window.
Click OK.
Select Use the following DNS server addresses. If there are any IP addresses listed in the Preferred DNS server or Alternate DNS server, write them down for future reference.
Replace those addresses with the IP addresses of the Google DNS servers: 8.8.8.8 and 8.8.4.4.
Restart the connection you selected in step 3.
Test that your setup is working correctly; see Testing your new settings below.
Repeat the procedure for additional network connections you want to change.

I øvrigt gad jeg nok vide hvor mange af alle de #børneporno-søgninger# der angiveligt laves, laves af Red Barnet og andre selvtægts-grupper..
Jeg troede egentlig Politiet havde monopol på efterforskning i Danmark ??

Poul Ottesen

Ulempen ved at bruge Google-DNS er naturligvis at du nu fortæller Google om ALLE hjemmesider du besøger .
Men det gør du nok allerede ...

Anne Marie Pedersen

Poul Ottesen : not me :)

Niels Elgaard Larsen

I stedet for Google DNS kan man bruger
http://censurfridns.dk/

Filtrene er virkningsløs symptombehandling alene af den grund at man jo må formode at børneporne hovedsageligt spredes på samme måde som andet ulovligt materiale som ulovligt kopieret musik, men fildelingstjenester mere end på websider.

Poul Ottesen

'alene af den grund at man jo må formode at børneporne hovedsageligt spredes på samme måde som andet ulovligt materiale som ulovligt kopieret musik'

Nej det gør ikke, børnepillerne HAR fattet at der ikke er nogen der har sympati for dem,dels fordi de fleste fildelere synes det er noget svineri de har gang i, dels fordi de gør tilværelsen unødig risikabel for 'almindelige' fildelere, så de ligger og roder rundt på super-private fora og så naturligvis det Amerikanske anonymitets-spion-netværk TOR ..

Se f.ex her : http://translate.google.com/translate?js=n&prev=_t&hl=en&ie=UTF-8&layout...

Jeg er i hvert fald aldrig stødt på børnemisbrug på de kendte fildelings-sites . Selv 'censur-frie' TPB fjerner det med hård hånd, endda efter devisen 'Better safe than sorry' .

I øvrigt ligger 'censurfridns' vist i Danmark ...

Anne Marie Pedersen

Poul Ottesen

Jeg aner intet om det - men der kan vel godt være andre fildelingstjenester, som er isolerede og alene beskæftiger sig med børneporno.

Lars Poulsen

Tja.

Man kan også bare benytte en VPN udbyder. F.eks. http://citizenvpn.com der er en Dansk af slagsen.

Den kommer rundt om Kinas firewall så mon ikke også den kan komme rundt om en en kommende EU firewall?

Den logger heller ikke noget i øvrigt (i modsætning til Google DNS)..

Det er afskyeligt at pædofile har mulighed for anonymt, at tage kontakt til børn og unge. Der kan foregå grooming- når den pædofile bruger en del tid på at etablere et forhold til børnt/unge.
Hvis der opstår et alternativ samfund ( hahaha som om det ikke er der allerede) så skal man, i bedste anarkistisk stil, have nogle vogter indenfor dette. For de pædofile vil finde det, de skal bruge for at tage kontakt til unge eller dele filer med børnepornografi.
Men vi kan heller ikke lukke øjnene for, at der er en verdens orden der er truet af et frit internet.
Børn er som altid, den svage side, som ikke skal tages som gidsler i debatten om et frit internet.

Klaus Vink Slott

Kina viser jo vejen med Great firewall of China og nu arbejder EU-kommissionens tilsyneladende på et forslag, der kan få lignende konsekvenser for EU borgeres virtuelle ytringsfrihed. I dette arbejde fremhæves Danmarks bp filter som eksempel
Se http://biblioteksdebat.blogspot.com/2011/05/er-der-censur-forslag-pa-vej...

Kristian Lund

Et lidt længere indspark i debatten (mit og min arbejdsplads'):

http://cfdp.dk/forsiden/et-blindt-%C3%B8je-til-b%C3%B8rneporno/