Baggrund
Læsetid: 4 min.

Med Danmark til eksamen i rettigheder

En række ngo'er fulgte nøje med, da Danmark i mandags gennemgik sin første eksamen i menneskerettigheder. De håber på, at de mange kritiske spørgsmål vil sætte gang i en debat om rettigheder, som regeringen ikke har ville tage endnu
Indland
4. maj 2011

På mange måder er det en lidt mærkværdig forestilling, man ser over den usikre internetforbindelse fra Genève.

Pænt bænket i bunden af plenarsalen sidder Udenrigsministeriets departementschef Claus Gruber med sine embedsmænd. Og fra den ene landerepræsentant efter den anden kommer indlæggene. Danmark er til eksamen i menneskerettigheder.

Stort set alle indlæg indledes med ros af Danmarks 'forbilledlige' internationale indsats for borgeres rettigheder. Og så kommer de kritiske spørgsmål og anbefalinger. Om hvorfor Danmark ikke har inkorporeret FN's torturkonvention i dansk ret eller kriminaliseret tortur i straffeloven. Om hvorfor det i dansk ret er en formildende omstændighed ved voldtægter, hvis de bliver begået mod kvinder i ægteskab. Om hvorfor man ikke har oprettet en særlig børneombudsmand, der skal sikre mindreåriges rettigheder. Om 24-års-reglen, familiesammenføringsreglerne, om varetægtsfængslinger, om uledsagede flygtningebørn, om trafficking og en lang række af andre spørgsmål.

Dansk anseelse på spil

I kantinen hos Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i Borgergade i København lyder der denne mandag fra tid til andet et 'yes' eller et suk fra de forsamlede ngo'er, der følger nøje med i forestillingen via storskærm.

Alle har de deltaget i hele høringsprocessen op til denne dag. De har rejst hård kritik af, at deres høringssvar ikke har fundet plads i den danske regerings officielle rapport, der danner grundlag for eksaminationen.

Flere af dem har lobbyet hårdt blandt udenlandske diplomater for, at de rigtige spørgsmål bliver rejst. Foruden konkrete forbedringer på konkrete områder handler det helt overordnet om Danmarks anseelse internationalt, mener de.

»På torturområdet er vi kendt som et foregangsland, der har gjort utroligt meget i andre lande, hvilket vi også har. Men så kan det godt klinge hult, hvis Danmark overhovedet overvejer muligheden af at bruge diplomatiske forsikringer for at kunne udvise folk til torturlande,« siger Dorrit Rée Akselbo fra RCT.

Og Inger Neufeld fra Red Barnet siger:

»Jeg kan se, at ansigterne begynder at blive lidt mere trætte, når rettighederne i Danmark diskuteres i internationale sammenhænge. Vi skal i hvert fald passe på. Det bliver ikke ved med at hedde sig, at Danmark er et foregangsland. Det gør det endnu på en del områder, men vi skal passe på.«

I kantinen i Borgergade lyder der dybe suk, da f.eks. Indonesiens, Egyptens og Pakistans repræsentanter spørger til Muhammedtegningerne. Men generelt er ngo'erne lettede over, at den diskussion ikke bliver rejst af flere lande og ikke stjæler billedet fra de spørgsmål, de ser som væsentlige.

Netop sammensætningen af Menneskerettighedsrådet, der også tæller diktaturlande som Saudi-Arabien, Cuba og Nigeria, fik ellers Dansk Folkepartis Søren Espersen til over for Information at fordømme hele processen, allerede inden eksaminationen gik i gang.

»Vi er så gale over den her proces og det burde regeringen også være,« siger han.

Udvander rettigheder

Også chefjurist Jacob Mchangama fra CEPOS er skeptisk. Han mener, at det internationale fokus på også at kalde sociale og økonomiske rettigheder for menneskerettigheder udvander de grundlæggende frihedsbegreber.

»Det har ført til absurde UPR-rapporter, hvor hele batteriet af diktaturstater bruger de sociale rettigheder til at sige, hvor gode de er,« siger han.

Mchangama mener, at frihedsrettighederne er de grundlæggende rettigheder i et demokrati.

»Så kan man være politisk uenige om, hvorvidt der skal være en velfærdsstat eller en minimalstat men det har for mig at se ikke meget at gøre med basale rettigheder.«

Men dén kritik af de mange eksisterende konventioner ændrer ikke ved, at Danmark har tilsluttet sig dem, siger FN-forbundets formand Jørgen Estrup.

»Og hvis vi ikke længere er enige i dem, så må vi jo træde ud af konventionerne. Diskussionen af, hvad konventionerne medfører, må man gå ud fra, at vi havde, da Folketinget tilsluttede sig dem. Men det kan godt være, at det ville være på sin plads at have de diskussioner igen,« siger han.

Facitliste

Flere af Menneskerettighedsrådets medlemmer kommenterer, at Danmark ikke har skrevet en række FN-konventioner direkte ind i dansk lovgivning.

Ifølge regeringen er forklaringen, at det danske retssystem er 'dualistisk'. Det vil sige, at på nær Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så er de internationale konventioner, vi har tiltrådt, ikke skrevet direkte ind i dansk lovgivning.

Det var ellers, hvad den såkaldte Inkorporeringskommission i 2001 anbefalede politikerne at gøre med torturkonventionen, racismekonventionen og konventionen om borgerlige og politiske rettigheder.

Men efter flere års betænkningstid afviste VK-regeringen at gøre det.

Ifølge juraprofessor Jens Vedsted-Hansen, der var med i kommissionen, kan det ellers have betydning, når der opstår en konflikt mellem en konvention og en lov vedtaget i Folketinget.

»Har man inkorporeret konventionen i dansk ret, er politikerne således nødt til tydeligere og mere direkte at begrunde det, hvis de senere vedtager en lov, der strider mod konventionen,« siger han.

Og at konventioner og rettigheder får mere synlighed i både lovgivning og administrationen af den, er, hvad de danske ngo'er håber på, kommer ud af det, når Danmark i dag får sit karakterblad udstukket.

»Med den facitliste, det udgør, så har du også indledt en diskussion, hvor vi ikke længere er for fine til at snakke om, at der godt kan være nogle problemer på menneskerettighedsområdet herhjemme,« siger Jørgen Espersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for det referat. Her bare en lille side bemærkning . Selvfølgelig er en superliberal som Jacob Mchangama modstander af de sociale og økonomiske menneskerettigheder. Men hvad skal en sulten med fx religionsfrihed og ytringsfriheden, når det er de hel basale ting som mad ol. vedkommende mangler.

Søren Nørbak

Til Dorte Sørensen
"Men hvad skal en sulten med fx religionsfrihed og ytringsfriheden, når det er de hel basale ting som mad ol. vedkommende mangler."
- Det kan du læse i Solzhenitsyns Gulag øhavet eller de mange holocaust beretninger.

Det er ikke mangel på mad, "indkvarteringen" eller retten til arbejde der beskrives som de primære problemer, men derimod den arbitrære vold, henrettelserne og den total mangel på borgerlige rettigheder. Når de endelig slipper ud er det ikke maden, indkvarteringen eller andre socialrettigheder der beskrives men derimod friheden og retten til at leve.

De fleste af disse ulykkelige mennesker lærte at leve med sulten, men aldrig med undertrykkelsen af de borgerlige rettigheder.

Martin Hansen

"Det vil sige, at på nær Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så er de internationale konventioner, vi har tiltrådt, ikke skrevet direkte ind i dansk lovgivning."

Nå ja, men da VKO-regeringen jo alligevel konsekvent overtræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention hver evig eneste gang de strammer udlændingelovgivningen, og bagefter frikender sig selv for egne lovbrud, så kan det vel være fløjtende ligegyldigt om Danmark også ratificere de andre konventioner.

Og at socialnationalisten Søren Espersen er 'så gal' over at Danmark skal til eksamen i menneskerettigheder er dybt latterligt. Den mand og hele hans parti er jo bevisligt inderlige modstandere af samtlige basale borgerrettigheder som ellers skulle være garanteret i Grundloven. Næppe en nyhed.

Danmark er nu et fuldgyldigt medlem af slyngelstaternes ekslusive klub og der har vi det åbenbart forrygende, hvis man spørger VKO.

Anne Albinus

1. Det bør tilføjes til Lehmanns artikel, at Danmark valgte IKKE at sende en udenrigs- eller anden minister, men en embedsmand, der neutralt og uengageret -som sådan en skal - læste op og ikke indgik i en interaktiv dialog, som meningen er med denne eksamen især i den sidste runde. Grube læste mange lovartikler op og svarede også uden om.

I skarp kontrast til da Norges og Belgiens udenrigsministre var til eksamen, og man fik indtryk af, hvor meget menneskerettigheder betyder for disse to lande.

2. "Flere af Menneskerettighedsrådets medlemmer kommenterer, at Danmark ikke har skrevet en række FN-konventioner direkte ind i dansk lovgivning."
"Men efter flere års betænkningstid afviste VK-regeringen at gøre det."
Formodentlig en del af studehandelen med DF.

Dorte Sørensen

Søren Nørbak
I mine øjne er de helt basale fornødenheder en lige så væsentlig menneskeret som ytringsfrihed religionsfrihed osv. Det er en god blanding at de sociale rettigheder også kom med i FNs Menneskerettigheder og var jo også et kompromis for at få konventionerne vedtaget i FN

Jon Detlefsen

Og, lige for at pisse territoriet af, så gider Danmark ikke besvare de 133 anbefalinger fra FN's menneskerettighedsråd.

Det er overvældende arrogant!

Peter Jensen

"1. Det bør tilføjes til Lehmanns artikel, at Danmark valgte IKKE at sende en udenrigs- eller anden minister, men en embedsmand, der neutralt og uengageret -som sådan en skal - læste op og ikke indgik i en interaktiv dialog, som meningen er med denne eksamen især i den sidste runde. Grube læste mange lovartikler op og svarede også uden om. "

Såvel fordi emnet ikke interesserer regeringen som fordi der ikke vil være udsigt til dén slags pæne samtaler, som regeringen i selvrefleksionens smålige stund helst holder sig til, sendes et postbud. Og fordi drøftelserne på (små)borgerlig vis italesættes som en eksamen, forskertses store dele af det dialogiske læringspotentiale. Den bidragende samtale, som egentligt er hovedformålet, træder i baggrunden når det diskursive herredømme hovedsageligt besiddes af forestillingen om konkurrence.